Har du et blog brand???

Dette indlæg har jeg længe villet skrive, men har ikke rigtigt vidst, hvordan jeg skulle vinkle det.Sagen er, at jeg som marketing- og kommunikationsuddannet ad flere omgange har tænkt over mig selv og min blog. Jeg mener... Jeg har et blogger-visitkort, har jeg ikke? Og jeg har et kaldenavn, der vist ikke er nogen andre på nettet, der har. Prøv bare at Google "Hottie Von Dottie" og du vil se løjer og langkål...
Selvfølgelig hedder jeg ikke "Hottie Von Dottie" i virkeligheden, og det har jeg tit tænkt på, om det gør en forskel for jer læsere, men indtil videre synes jeg det er så cool et navn, at jeg beholder det.

Nå, men til det der blog brand...
Jeg er kommet til at tænke på det, fordi jeg synes at mange små ting er med til at skabe ens identitet på nettet. Dit digitale aftryk kan afsløre rå mængder af data om dig, og i disse år har det aldrig været så vigtigt (også for mig som arbejdsløs) at ens digitale street cred ikke har ret mange brune stænk i glorien. Ministre er blevet fjernet fra deres taburet pga. udtalelser på Facebook. Derfor er det blevet interessant at se på, hvad ens blogbrand består af.

Et brand skal tænkes som en identitet for dig og din blog. Udvikling af brand ID fra virksomheds- og marketinglitteraturen består af mange forskellige ting, men de tre vigtigste af dem vil jeg liste her:

1: Mission/vision
2: Værdier
3: Unikke kompetencer/egenskaber

Alle tre udgør faktorerne de vigtigste elementer i et brand. Det er på passionen, følelserne og missionen vi adskiller os fra alle de andre konkurrenter på markedet - ihvertfald efter min mening. Og ens kommunikation - dvs. dine blogposts skal afspejle ovenstående. For hvad er det vi som nye læsere på blogs gør? Vi spørger os selv, hvorfor vi skal læse denne blog. Hvis ikke der er en stærk profil på bloggen og indhold, der passer til/matcher - så vil vi spørge os selv, om emnet er så tilpas afspejlet på bloggen, at vi gider læse den. Hvis den er mere "fad" i det - altså bleg og man ikke rigtigt lige kan se temaet for bloggen, så er man - ihvertfald jeg - hurtigt videre. Medmindre det er et helt obskurt emne, der alligevel prikker til min interesse.

Profiler dig - allerede i starten!
Dine læsere skal vide præcis hvad de går ind til allerede fra overskrifterne. Det betyder, at præsentationsteksten og overskrifterne er vigtige. Din profiltekst på bloggen skal være noget af det allerførste de ser, så de hurtigt kan finde ud af, hvad din MISSION er. Hvad vil du med din blog? Hvad er formålet? Hvor skal du hen? (Vision/mission).
Lad mig tage mig selv: Min egen tekst skriver med det samme, at det her er en blog af en mælkeallergiker og handler om mælkeallergisk mad. Dette er også godt hjulpet på vej af bloggens beskrivelse øverst:

Blog om livet som mælkeallergiker - fra køledisk til køleskab.

Godt så. Så er det slået fast. Men hvad vil du med bloggen? Hvad er dit mål?
Her - prøver jeg ihvertfald - at skrive min mission og værdier i introteksten:


Kan man leve og spise godt uden at være asketisk som mælkeallergiker? Selvfølgelig kan man det! Læs med og bliv klogere...

Ergo, vi har hermed forstået, at denne blog sandsynligvis handler om noget med opskrifter til mælkeallergiker - og måske endda tips og videndeling om livet som mælkeallergiker.
Lige præcis HER skulle det være klart, at jeg gerne skulle have formidlet de tre ting:

• Mission/vision (=jeg skriver om livet som mælkeallergiker og vil dele min viden med dig), 
• Værdier (= Man behøver ikke være asketisk for at leve med mælkeallergi - det går faktisk helt fint) 
• ...og unikke kompetencer/egenskaber.

Da der ikke er ret mange (mad)blogs om livet som mælkeallergiker har jeg allerede her etableret nogle relativt unikke kompetencer og egenskaber for min blog, nemlig mælkeallergien.
Her kommer vi så til det næste - nemlig formidlingen - aka blogposts. Her skulle jeg gerne kunne formidle bloggens formål hver gang - eller den skulle nogenlunde være til at spotte direkte eller inddirekte.
Bare fordi jeg ikke skriver om mælkeallergi i hver post, skal læseren kunne se, at det netop ikke betyder, at man skal være asketisk som mælkeallergiker. Men hvad jeg ikke ved, er, om læseren kan læse det...? Med med kommentarer kan man jo se, om man rammer et publikum og hvad de synes om indholdet.
Fx er der jo også lidt håndarbejde og andre interesser på min blog (HVEM sagde lakrids?! HVEM!!!)

Udvikling af brand ID er sjovt - hvis man kan få det til at fungere eller har lyst til at lege med det.
Når man har alt det ovenstående på plads, så er der alt det tekniske pjat - såsom META tags i bloggens html-kode, så Google finder de rigtige søgeord og ranker din blog højt osv osv - men det må blive næste gang eller næste gang igen. Lige nu håber jeg at min post har sat dine små grå i sving - du må også gerne fortælle mig, hvis der er ting min blog mangler for rigtigt at slippe min brand ID løs...

Jeg tror alle bevidst eller ubevidst ved, hvad de vil med deres blog og hvad de repræsenterer - men er du bevidst om det og kunne du gøre mere for det, tror du?

PS: Jeg er klar over, at det også er det grafiske, der adskiller dig, altså dit blogdesign mv. - men da det også er en lidt større omgang, tror jeg, at jeg vil gå lidt mere i dybden med det en anden gang :-)

Reklamefis i en fuplygte?

Jeg har set et par eksempler på, at bloggere indgår samarbejde med eksterne partnere for at udnytte de kommercielle muligheder der er ved blogningen.
Blogging synes at være kommet stærkt tilbage de sidste par år som en mulig markedsføringskanal...
Mange madbloggere har da også fået kontakt fra firmaer, der ønsker at bruge bloggere som reklamesøjle - eller, det er måske den negative side af sagen - men ikke desto mindre er der nu et firma, der tilsyneladende specialiserer sig i at være samling for annoncører og bloggere.

Google AdSense har i mange år været en af de brugte reklame-metoder på blogs. Det nye er tilsyneladende, at det nu er mere specialiseret, hvilke annoncer du får på din blog, og at du faktisk selv kan bestemme.

Jeg har hele tiden været imod at have annoncer på min blog - men som kommunikationsuddannet, er jeg fascineret af konceptet. Er der virkelig så meget gang i dette område at vi nu har agenter der får bloggere og annoncører til at mødes (på bloggen)?

Det vidner om, at virksomheder har fået øjnene op for ikke kun Facebook som reklamesøjle. Måske fordi Facebook et eller andet sted på en eller anden måde er mere upersonlig end en blog?
Og hvad håber de at opnå?
Og hvad er det for en målgruppe de så gerne vil nå?
Hvad håber de er ROI på deres annoncer og lignende?

Man skal selvfølgelig skille tingene ad. Dette firma, som tilbyder annoncer og re-design af ens blog, tilbyder annoncer på bloggen.
Den anden del er de sponsorater, som bloggere får for at anmelde produkterne til et langt mere trofast publikum end den flygtige forbruger hos virksomhederne. Nogen af de mest progressive virksomheder har allerede indset dette og udnytter det til fulde!

Det får mig til at tænke på, hvordan man kan karakterisere en typisk blogger. Hvordan er den typiske blogger? Jeg tror det er svært at spå om, udover nogle få, korte facts som alder, køn, hvor lang tid h*n har haft bloggen, interesser og lign.
En blog er jo en digital dagbog, fordi hverdagen går så pissestærkt idag. Man har behov for at udtrykke sig, dele med andre - og gør det gerne, lige fra kageeksperimenter til den nyeste bluse fra H&M.
Derfor har virksomhederne jo lige så svært ved at inddele bloggerne i segmenter, som de har ved de almindelige forbrugere. Og endnu sværere kan det være, fordi nogle bloggere har en "hemmelig identitet" som de lever ud på deres blog og ikke i deres 3D-liv. Fx kontorassistenten, der laver fantastiske kagekreationer i fritiden eller revisoren, der roder med Harley Davidson motocykler.

Bare fordi blogging kan gøre en omtale/reklame (som det jo i virkeligheden er) mere personlig i forhold til en dødsyg annonce i et blad, så betyder det jo ikke, at det er blevet spor nemmere at finde den rigtige blogger til at videreføre ens budskab. Det er både det spændende - og det frustrerende - som annoncør/virksomhed.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om BlogHQ i forhold til deres virksomhedskoncept. Men fra mit faglige synspunkt kan jeg sagtens se relevansen - og ideen i deres forretning. Jeg tror det er fremtidens folk vi skuer på.

Teknisk assistance?
Men jeg tænker også... Er det bare fordi mange bloggere primært er interesseret i at få deres budskab ud, og så er det der med teknikken en mindre detalje? Og når noget så driller, så tænker de "nå, så lader jeg det være og håber der kommer en løsning eller også lever jeg uden"
BlogHQ laver dit eget design efter dine ønsker, flytter dit domæne, flytter alt blogindhold for dig - kort sagt, de gør alting for dig. = Conveneince (staveplade).
Man skal ikke tænke, bare koncentrere sig om at skrive flere blogindlæg.
Er BlogHQ egentlig bare for de bloggere, der ikke kan finde ud af det tekniske og godt vil betale prisen for at nogen fixer design og tema på bloggen med et par annoncer? Jeg tror mange (kvindelige) bloggere nok er lidt imod ideen, fordi det der med at tjene penge på ens blog forekommer dem helt forkert.

På den anden side, er det jo klart, at man nok skal være bare en smule bevandret i HTML light og SEO for at få det fulde udbytte af en blog idag. Men med alle de tutorials og guides og jeg ved ikke hvad, der er tilgængelige, så er det svært at se, hvordan man IKKE kan forstå bare lidt af det. Men jeg ved ikke, om jeg også bare er sådan en teknisk frikadelle, der har en god forståelse for webdesign?!
Jeg har mit eget domæne, det klarede Google for mig. (Tak Google) ;-) Og jeg har da også leget med Filezilla og Wordpress og eget .dk-domæne.
Men jeg kan også godt installere et nyt Blogger-tema med en html-skabelon. Fra en ekstern udbyder som ikke er Google Blog. Men det er nok ikke alle, der lige hopper ud i det. Man skal have noget basal teknisk viden for at gøre det.

Så... alt i alt. Hvad synes I?
Kunne I finde på det?
Går man imod bloggen som anarkistisk, fordomsfri og reklamefri udtrykskanal ved at bruge et firma som BlogHQ? Kunne I finde på at stoppe med at læse en blog, fordi der blev spammet med reklamer?
Personligt går jeg hurtigt videre fra en blog, der er ved at svømme over med reklamer. Men en lille, velplaceret reklame, med det rette budskab og interessante produkter - det kunne faktisk være ganske udmærket. Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, jeg da også klikker på Facebooks reklamer...

Se mit fjæs!

Jeg har ikke gjort så stort nummer ud af den de sidste uger, selvom nogle sikkert allerede har opdaget, at jeg har et link til min Facebook-side liggende på min blog med daglige "digests" af hvad jeg deler.

For jeg deler nemlig en hel del på Facebook, der aldrig rigtigt går "live" her på bloggen.
Det er fx åndssvage madindslag, links til alle mulige mærkelige køkkenting, tips og teknologiske/digitale indslag, der lige nu fanger min interesse... Jeg er jo bidt af en digital piratfisk (no pun intended) - og jeg falder jævnligt over sjove/spændende/skægge ting fra den digitale verden, som jeg deler med mine fans på Fjæset.

Fjæset er endvidere en mega awesome måde at være tilstede på, selvom man ikke lige får skrevet blogindlæg den dag. For man kan vel ikke skrive 1 blogindlæg om et enkelt stykke sjovt køkkenmekanik eller andet ;-)

Til de, der allerede er "lyttere" inde på HomeMadeHeavens Facebook-side, så vil jeg bare sige :

TAK, TAK, TAK! 

FEDEST at I gider hænge ud sammen med mig og min blog derinde - det er bare så skønt at læse jeres kommentarer og input til spørgsmål eller ting jeg linker til :-)

Igår linkede jeg til et gratis webinar om Google Plus og Facebook - for hey, hvem ved hvad fremtiden bringer?

Sharing is caring - and that's what I do :-)

Pimp dine madfotos!

En ting er alle de teknikker man kan bruge til at tage det perfekte billede af sin mad - noget andet er de effekter man kan tilføje det, for at lave om på indtrykket af maden.

Google Chrome-browseren er begyndt at have mulighed for at installere nogle forskellige browser-apps, som man kan installere helt gratis (oftest) og herved får du programmer og browser i ét!
DET er da smart!

Print-screen billede af min Chrome-browser med installerede apps.

Når du fx bruger app'en "Picnik", så har du adgang til en rå mængde billedredigeringsmuligheder.
Muligheder, der kan betyde en hel del for, hvordan din mad opfattes.
Se nu denne fine æblekage jeg for nylig lavede - en ganske lækker sag med marcipanstykker efter opskrift på en pund-til-pund-kage.

Glem de dyre kameraer - Picnik er din nye bedste ven :P

Her er æblekagen i fuldt portræt:

Og se så, kære venner, hvad der nu sker med et par klik på Picnik:

Vi kan godt være enige om, at den sidste ser ganske "gammeldags" og hyggelig-mormor-Brødrene-Price-agtig ud, ikke?

Ikke at jeg gider det med alle mine madbilleder (du godeste nej, så ville jeg jo ikke lave andet...) - men engang imellem kan det være sjovt. I øjeblikket har de en Halloween-feature, så mine skønne sveskestene blev pludselig til nogle meget trist-farvede glugger:

Der er noget unaturligt over de der grønne øjne. Du skal nok klikke på selve fotoet for at se den virkelige effekt. Jeg KUNNE også have lavet røde vampyr-dræberøjne, men besluttede mig for "ghoul"-looket i sidste øjeblik, nu hvor grøn altid har været en bedre farve til mig, uanset hvor vandet deres udtryk så er.
...Man kan sige, at det vel er et typisk anfald af grøn Halloweenstær???!


*host*

Some halloween-magic!

Ja, hvad giver I?
DET er da næsten sort(hvid) magi det her...

;-)

Nogen har skeletter i skabet - andre har afdøde sjæle at vække på deres Kindle.....

Hvis du vil vide, hvad jeg læser på min Kindle, så tjek min Kindle bogblog - lige her.
Det kan være du bliver overrasket...

Happy halloween!

Har du et visitkort???

Enhver luset sælger med respekt for sin egen luskede forretning har dem.
Enhver jobsøger bør have dem (tjek!)
Og er du bare en mærkelig kegle eller pissedygtig til det du laver - så bør du også have dem.

Visitkort.
En lille dankort-størrelsesting, der et fantastisk redskab, også i den kreative verden som Blogland.
Kan ligge nede i en pung, kan bruges som bogmærke, er fantastisk til at åbne en kuvert... Eller, nej, ok, den sidste del er måske ikke så relevant. Hvem får i øvrigt også brevpost i disse dage?!

Folk spørger mig ofte "Hvad er det nu din blog hedder?" Og hvis de er meget interesserede... så spørger de hvad adressen er - altså, den på internettet.

Det er bl.a. derfor jeg fik fingrene i en www-adresse. Fordi det er så meget nemmere end at sige "h-t-t-p-dot-[indsæt blognavn]-dot-blogspot.com."!
Medmindre man har en hukommelse som en diktafon (eller rent faktisk har en diktafon med sig, alt er jo muligt i disse iFåne-tider) - så går de fleste rimelig koldskål på sådan en adresse. Et voila - Hottie Von Dottie fik sin egen www-adresse og blev domæneejer med fem klik.

Men hvad godt er der ved sådan en www-adresse, hvis ikke man kan få lov at flashe den engang imellem?

Så når folk spørger stikker jeg dem en flad - kort og godt.
Og når folk spørger om jeg har en Facebook-side? Jamen det har jeg.
Du kan se den ovre til højre - eller klikke her. Jeg vil selvfølgelig blive ærkevild, hvis du gad blive fan, men der er ingen tvang. ....Eller, kun lidt mener jeg!

Feed for da Fåne!

Jeg har fået sat en lille, handy QR-kode på bloggen her, så du kan følge med - også på telefonen!
Er det sk...smart, eller hvad?!

QR-koder kender mange vel sagtens - især dem med smartfånes - men, de kan bruges til rigtig meget. Hvis du med din fon scanner den lille Tamagutchi-agtige kode til højre i bloggens sidepanel, så skulle du kunne aktivere et mobilt feed, der tager hensyn til et mindre skærmformat og ikke helt så meget computerkraft som på en standard digital skrivemaskine ;-)

Det vil sige, at det (forhåbentlig) ikke er nødvendigt at bruge din telefons browser on the go - men istedet få det direkte til din mobilos's sociale feed. Eller noget.
Jeg er desværre ikke begunstiget med en iFåne (endnu) - eller anden type smartfåne. Derfor skal jeg have nogen til at teste, om lortet virker.

Men - opsparingen til en smartass-fon ER igang, for nu kan jeg snart ikke holde min uduelige, elendige skidespræller af en Nokia E72 ud mere. En mere skodagtig telefon skal man altså lede længe efter - eller også er det bare fordi jeg har tabt den for mange gange. Who knows, hvad Den Store Telefonhævner tænker???

Indtil da - så er det da bare om at prøve sig frem. Lad mig vide, hvis der er problemer med at scanne skidtet!

Hilsen Hottie Von Dottie - aka - Scriptokanikeren.

Blogaward? MIG???

Jeg er vildt beæret.
Eller... Det er jeg ihvertfald også.

Jeg har modtaget en blogaward - en slags blogbaseret "kædebrev" hvor man awarder hinandens blog. Jamen, jeg vil mægtig gerne lege med og takker venligst awarder-inden Heidis Verden, som har givet mig denne her award. Jeg ved ikke rigtigt, hvad den går ud på, bortset fra, at jeg er udvalgt, bl.a. fordi jeg har mindre end 100 faste læsere.

Men ok, here goes - for at være med, skal jeg nu:

1: Linke til den, der har awardet en (check)
2: Man skal sende awarden videre til 5 andre (eller også var det omvendt, men nevermind...)
3: Svare på 5 spørgsmål om mig selv (må man godt selv vælge? :P)

Jeg vælger at give awarden til:

• Maj & Maj - en hyggelig blog, der både har film og mad på menuen - og alle de andre hverdagsting
• Det Lille Køkken - lækker mad og gode opskrifter fra en lærer med hjemkundskab som speciale. (JEG gad godt være en af hendes elever....)
• En uægte madbloggers bekendelser - en blog med nerve og holdninger til den mad vi spiser og interessant information om den. I like!
• HomeMadeFascination - italiensk mad (især) fra en wannebe-italiener-men-ærkeblond-dansker. 
• Ea's Kitchen - fandt ved et tilfælde denne blog om mad for mælkeallergikere. Og den slags blogs er der ikke ret mange af på nettet. Det var faktisk den, der gav mig hele ideen til min egen blog. TAK for det, Ea! :-)

Og nu til de 5 spørgsmål om MIG.

(Shit, hvor skal en med orddiarre begynde???)

Ok, jeg kan jo starte med starten...

1. Hvorfor jeg begyndte at blogge?

Først og fremmest fordi jeg lærte noget om det hersens blogmedie via en ansættelse på et bibliotek. De fulgte en allerhelvedes masse blogs om alt muligt mellem himmel og jord. Og pludselig lærte jeg en masse om RSS-feeds, blogs, brugere, læsere osv. Det var megasejt, så selvfølgelig skulle jeg da have min egen. Jeg rodede lidt rundt med titlerne, prøvede et par og kvittede så navnene igen. Til sidst fandt jeg på at lave en blog om mad. 

2. Vidste jeg på forhånd, hvilken mad jeg skulle blogge om?

Nej. Jeg startede ud med rigtig mange intetsigende indlæg om mad. Der var intet formål really. Og jeg var faktisk lidt ved at opgive den. Indtil jeg fik min første læser (Tak, Klidmoster :P) Så kunne jeg pludselig se ideen i at blogge. Der var nogen, der LÆSTE min blog! Så jamen... SELVFØLGELIG skulle jeg da lave en blog for mad til mælkeallergikere, når nu jeg havde så mange erfaringer at dele ud af som mælkeallergiker selv :-)

3. Har du mere end 1 blog?

Jeps, det har jeg faktisk. Det er ikke ret tit den bliver opdateret. Og den er faktisk på engelsk. Ikke at jeg er supersej til at skrive længere tekster på engelsk (ihvertfald grammatiker-wise) - men jeg kan godt lide at udtrykke mine tanker. Og bloggen handler om en anden side af mit liv - nemlig alle de tanker jeg gør mig om livet, trends, elektronik/gadgets, computerspil og den slags ting. Jeg er uddannet indenfor kommunikation, og man kan vel sige, at den anden blog er et slags rum for faglig leg. - Modsat kommunikationsfagets K-forum.dk. (Nøj hvor kan jeg ikke fordrage det sted.... Der lugter af store egoer og folk med skyhøje tanker om sig selv)

4. Hvad er det bedste ved at blogge?

Alle de søde kommentarer man kan modtage på bare 1 enkelt indlæg. Det er fantastisk at føle nærværet fra andre på noget de også er enige i, vil debattere eller andet. I det hele taget kan jeg godt lide at udtrykke mig. Men ellers ville jeg vel heller ikke have en blog... Nej, hm, det bedste jeg har oplevet, er, når andre mælkeallergikere kommer forbi og bliver glade for at få tips til mælkefrit mad, som ellers er svære at finde opskrifter på - fx mælkefri lagkagecreme eller milkshakes... Og så er der netop sket en anden ting, men dét får I at høre indenfor den nærmeste fremtid. Noget helt tredje er alle de sjove widgets man kan putte på sin blog, der kan gøre den ekstra fancy. Som fx indlæg fra Issuu.com eller lign.

5. Sidste spørgsmål: Hvilket råd vil jeg give andre, der vil blogge?

Hm... Jeg vil sige, at man skal være parat til at forstå, at du ikke "kun" har en identitet på nettet. Altså... At når man blogger så er man "PÅ" - forstået på den måde, at når du pludselig har 400 læsere, så har du faktisk en forpligtelse til at fortsætte din blogning - og ellers melde ud, hvis ikke du vil blogge mere. For læsere er lige så flygtige som politiske stemmer - hvis ikke der er value for money og aktivitet - så er de væk igen. Selv hader jeg også blogs, der ikke er lukket, men som bare ligger døde og forladte - som en del af nettets store blogkirkegård.
Herudover skal man have et formål med bloggen - man skal tænke over bloggens formål (som fx at jeg skriver om mælkeallergi og opskrifter) og indholdsmæssige vinkel - skal den kun holde sig til 1 emne, eller må der komme andet ind over?

Men derudover - så skal man bare kaste sig ud i det! 

Tak fordi du læste med :-)

Hjertets renhed og hjernens tomhed!

Åhhh mand, jeg ville så gerne blogge i disse dage.
Desværre er der et par "men"'er...

Men # 1: Jeg har ikke fået noget sjov mad og vores madplan er sådan lidt comeci-comeca-sa-sa (staveplade?!) i denne uge. Den bliver ændret lidt fra dag til dag pt...

Men # 2: Jeg er simpelthen så mentalt sløv i denne uge. Jeg fatter simpelthen hat og briller. Hvad sker der? Jeg plejer da nok at kunne tage mig sammen og spytte et par ord ud af mundvigene og et par billeder ind på computeren, men lige nu er det bare sådan... BVAAAAA. De mentale bølger er måske allerede gået i sommer-mode?

Jeg mistænker dog mit meget fantastiske og sjove webkursus for at være synderen. Jeg har nok ramt muren/lærings-mæthedskurvens toppunkt og skal lige over den, før jeg kan komme op i omdrejninger... Efter denne uge er jeg nået halvdelen ind i kurset og skønt det er over-mega-meget-totalt-kæmpe-overfederen-sjovt... så er det også virkelig hårdt. Vi lærer alt muligt om html og CSS. Hvordan man koder en webside fra bunden endda! Hvordan man adskiller CSS (Cascading Style Sheets) fra html-dokumentet, hvor man koder indholdet til ens hjemmeside. I disse dage har vi også været igang med Drupal Gardens og jeg siger jer, damer og herrer, det er saftsusme et læks system! Men... Også et RET omfattende cms-system, der er en light-udgave af den hardcore Drupal. Det er lidt a la Blogger og Wordpress - plus en hel masse mere!

Før jeg gør denne her:

Zzzzzz.....

...vil jeg lige kvittere med nogle herlige billeder fra sidste uges køkkensjov:

Rov fra Mad&Vin i Magasin - jeg tror faktisk det er jordbærrabarber?!

Chokoladeboller in progress søndag morgen...
Opskriften kommer fra opskriftshæftet, og bruger fremgangsmåden for fastfoodbrød 

Færdige chokoladeboller... Med Valrhona- og mørk Magasin-chokolade (100g ialt)
- HUSK 50-70 gram sukker i bollerne også!

...Og så er jeg ellers den, der er....

G'nat! Sov godt! :-)

PS: Jeg har opdateret mit feed... Det vil sige, at hvis du førhen har fået mit Feed i din Google Reader og du har undret dig over, der pludselig blev stille, så har jeg altså fået fixet sagen nu... Godt nok temmelig sent efter den holdt op med at virke, men... Nu skulle den altså opdatere ordentligt. (Thank god! Har godt nok revet mange hår ud af hovedet pga. den Feedburner!)

Åse Muko

Fra pølser går vi til et lidt andet sted på koen - nemlig Åses Baglår - eller på godt dansk: Osse Buko, nærmere betegnet Osso Buco (siges med et glas chianti i hånden og en rullende milanosk accent).
Dette var en "prøvepakke" fra www.bondegaarden.dk - en slags "rabat" kan man vel kalde det, da jeg netop købte 10 kg til hakkedrenge med Hr. Ford:

Så' der hakkedrenge!!!

Nå, det var ikke lige hakkedrenge det skulle handle om ellers - men jeg har netop test-smagt et par poser og kvaliteten kan beskrives på som min venindes kommentar på Facebook: *EXTRA EXTRA LIKE*

Med andre ord - godkendt uden anmærkninger ;-)

Det var derfor med meget spænding jeg prøvede osso buco'en af af dansk hereford kødskank. Og hey - jeg ved godt I kommer for at få lækre billeder af mad, så nu får I hele dynen!

Indpakning

Skønt ko-kød! Og ja! Der SKAL være fedtmarmoreringer i kødet. Det er det, der giver smag.

Bruning af kødet - vendes først i mel med salt/peber

Gode grøntsager skal der til - her er det økologisk selleriklump, lammefjords-gulerødder og skalotteløg samt frisk hvidløg - og bredbladet persille :-)

Efter at have simret i 2 timer...

Sovsen var helt fantastisk. Det var som at banke på døren oppe hos Skt. Peter og få et VIP-pas til de vildeste rutsjebaneture en hvis Mr. I'm-not-Morgen-Freeman-but-it's-damn-close-so-watch-what-you're-saying kan byde på. Det er en knock-out til sanserne... Udover de afbillede ingredienser tilsatte jeg 1-2 spsk timian og en dåse flåede tomater (ok, så hakkede, ffs! Men det siger vi altså der hvor jeg er fra...). Lod hele molevitten simre på svagt blus i 2 timers tid. Hertil biksede jeg en god kartoffelmos sammen.

Og lord in heaven... Smagsløgene havde happy hour - indtil jeg begyndte at skære i kødet, der både var sejt og hårdt. DET ville jeg naturligvis ikke finde mig i! Så jeg ringede fluks til kød-bringeren og klagede min post-måltidsnød. Han var forfærdet kan jeg godt fortælle jer. Simpelthen rasende intet mindre. For ved en nærmere forklaring viste det sig, at hans slagter-in-charge havde snydt ham sidste sommer - og han vidste godt nok ikke præcis hvilke udskæringer der var problemer med - indtil folk fortalte ham det. Og han var simpelthen afhængig af kritik og ærlig tilbagemelding, for ellers kunne han lige så godt lukke butikken. Se DET kalder jeg altså en kompromisløs holdning til kvalitet! Totalt respekt, dér.

Det endte faktisk med - efter en længere (hygge)snak, at Jørgen (som bondemanden og ko-driveren hedder), bad mig om at blive medlem i hans test-smagsdommerpanel, når jeg købte hans produkter.

Og jeg siger jer... mine smagsløg glæder sig! Sejt kød eller ej - jeg er solgt. Det der Karen-Volf-ko-koncept er helt klart en vinder. Så tager jeg gerne et par mislykkede skud i bøssen med. For det der kød smager af min barndom, hvor al ko, fugl og gris var af den gedigne type, af ordentlig kvalitet. Ja, det var faktisk sådan, at 4 mennesker med normalt stor appetit knap kunne komme igennem en kylle på 2,5 kg. Jeg troede jeg måtte opgive den slags kød for altid, efter jeg flyttede hjemmefra og blev vant til at købe småfugle i Kvakly og Føjbix. Men nej - der ER faktisk stadig små juveler blandt kødopdrættere. I har fået adressen - nu må I selv bestemme om I vil bruge den....

VELBEKOMME!

En pølse skal serveres med føl'se

...Sagde min farmor altid.
Og det må man sige er tilfældet for denne pølse. Den er nemlig en ganske særlig - og heldig - pølse. Idag er de fleste pølser en blendet omgang knoglestumper-brusk-fedt-krydderier-og-kød. Men denne pølse af oksekød, som var med til at indvie årets første altanmiddag med 20 grader i solen, adskiller sig på en helt speciel måde.

1. Den er lavet af oksekød (allerede dér burde du være opmærksom...)
2. Den er ikke økologisk - men koen har haft et noget nær luksusliv med kærlige klap og småkager og frit tilgængeligt udendørsliv.
3. Den er lokalt produceret hos en mikroproducent.
4. Hr. Ford er koens navn.

Godt, så har vi fået introduktionen overstået. Lad mig starte med begyndelsen  - eller ok, måske next episode. Den boede oprindeligt ude på www.bondegaarden.dk - men herefter flyttede den ind i mit køleskab:

Pølser fra www.bondegaarden.dk

Forkogt - nu venter grillpanden :-)

Så' der sgu grillede frankerdrenge!

Disse køddrenge ved, at fedt i pølser er noget vi har vænnet os til - og rigtig mange har sikkert ikke engang smagt en pølse, der ikke er lavet i PL eller EØF - Tulip har meget på samvittigheden, hvis I spørger mig! Men ok, ret skal være ret. Pølser kan være en rigtig smuk oplevelse. Og en enkelt af disse oksebøller er så massiv og tung, at den vist fint kan tjene som en politiknippel. Ej ok, det er måske ikke så fedt, hvis demonstranterne begynder at gnaske i køllerne. En del af streetcred'en ryger sig en tur, når man kommer tilbage på stationen med en afgnasket kølle med bidemærker... forklaringsproblem overfor chefen extraordinaire?

Der er altså noget specielt over at bage sit eget brød til maden. Da vi havde fået fint besøg af Hr. Fords pølser, måtte der noget særligt til - så mutter her bagte en omgang pølsebrød:

Pølsebrød - se opskrift længere nede

Tilsammen udgjorde Pølse & Co. en perfekt komponeret aftensmad i solens sidste stråler på en af de varmeste forårsdage indtil videre i år. Og der var sgu ikke et øje tørt med min nye altandug (den gamle var sgu fløjet fra reden i den seneste forårsstorm...):

Årets første middag på altanen :-D

Oksepølse, hj.lavet agurkesalat og grønt. Uhm!

Der er nærmest ingen fedt i pølser fra www.bondegaarden.dk...

Tilbage er der vist bare at sige velbekomme! Til orientering skal jeg nævne, at den bedre halvdel var ved at kvæles, da han havde fortæret sølle 1½ pølse... Og jeg selv kunne kun stoppe 1 enkelt ned i løgnhalsen. Så - jo, det er fuldstændig rigtigt: Hr. Fords pølser er faktisk mere end et enkelt bekendtskab værd. Trust me - du bliver ikke skuffet!

Opskrift på pølse/hotdogbrød/burgerboller - kort sagt: fastfoodbrød og kuvertbrød!

2½ dl vand

25 g gær

50 g smør/margarine

1 tsk salt

400 g hvedemel (kan evt. blandes med 100g grahamsmel)

Bland de våde ingredienser og tilsæt melet og ælt godt og grundigt indtil dejen er jævn og glat og den ikke hænger ved.

Hæver 45 minutter.

Formes til fx burgerboller, hotdogbrød og lign.

Bages i midten af ovnen på 220 grader (alm ovn.) i ca. 12-15 minutter. Store brød skal nok have tættere på 17-20 minutter end 12 minutter :-D

Køler på en rist indtil de er smålune - herefter er det bare at fange an!

Fordi livet er for kort til at stå i kø...

...Og for langt til at orke det, når tilværelsen uden bil betyder at man skal slæbe flere hundrede kilo dagligvarer hjem hver måned.

Nemlig.com to the rescue!
Nemlig.com er en netbutik, hvor du køber dagligvarer og får dem leveret præcis når du ønsker det.
De leverer i Københavnsområdet - OG i Roskilde, hvilket er mit held :-)
Den eneste betingelse er, at du skal være hjemme, når varerne leveres:

"Rovet" fra nemlig.com - mange kilo gemmer sig i poserne!

Så... selvfølgelig skulle dette - ikke nye, men supersmarte - koncept prøves. Vi har tidligere flørtet med tanken om at bruge Superbæst's webshop, men havde ikke rigtigt taget skridtet, før en kollega nævnte det her nye sted, hvor det skulle være billigere end hos konkurrenterne. Salgsargumentet hos ham, var åbenbart, at de også tog returpant med og modregnede det i varernes pris.

Jeg havde ikke noget returpant, men nysgerrig - DET var jeg, og som sagt så gjort, søndag aften (igår) smuttede jeg ind og købte for 500 kroner varer til 4 dages mad. (Og sikkert også mere, da der er masser af ekstra grønt tilbage, når vi engang er færdige.... hehe).
Man skal dog købe for minimum 400 kroner, men da en halv uges indkøb i Føtex nemt kommer op på mere end dét hos os, ja så så jeg muligheden for at spare lidt penge. For når du handler dagligvarer på nettet, bliver du nemlig ikke helt så nemt fristet. (Praktisk, hvis du spørger mig, for dankortet kan godt gløde lidt rigeligt, når jeg er i byen...måske som plaster på såret over at jeg skal slæbe kiloene hjem...)

Varer fra nemlig.com - nu med Marabou velkomstgave i midten...

Jeg siger jer - det bliver simpelthen en fest at købe ind til... ja, fest. Ikke mere slæbe sig en pukkel til, når flere liter sodavand og øl skal bevæge sig fra Føtex's køledisk til 3. sal, ikke flere "please"-blikke til svigermor om at køre i Bilka og fragte det hjem for os. Når det er så nemt at købe ind, så behøver jeg sgu ikke nogen bil til at forurene miljøet ;-)
Jeg var meget spændt på grøntsagerne og frugten, men jeg kunne faktisk få flere danske grøntsager hos nemlig.com end jeg kan i Føtex. Dét var en meget positiv oplevelse!

...Ok, jeg kommer nok ikke udenom at skulle forbi Føtex engang imellem... der er trods alt grænser for, hvor mange salatblade man har plads - og råd til for 400 kr. - til bøffen fredag aften. Men en ugentlig indkøbstur på nemlig.com tror jeg fint kan spare mig for ihvertfald 2/3 af ugens indkøb. Time will tell.

I can't wait!