Te hvad der vil!

Te er lig nydelse. Det er det ihvertfald for mig.
Nydelse, fordi det giver den perfekte undskyldning for at nusse om mig selv og omgive mig med kærlighed, pausekage - og nykogte teblade. Det er lidt sådan... mediativt at sidde med noget varmt mellem hænderne.
(- Her ser jeg pænt og høftligt bort fra, at grønne og hvide te-blade jo sådan set per definition jo ikke har så godt af at blive kogt til ukendelighed. 80 grader er rigeligt...)

En af mine venner fortalte mig engang om sin tid som servicemedarbejder for et togselskab (nej, ikke i Danmark desværre, da han er af hollandsk afstamning). Omtalte togselskab havde ekstremt dårlige komme-til-tiden-afgange så hvad gør man for at gøre folk i bedre humør? Man deler varm kaffe ud, når det er pi... koldt udenfor. Han sagde, at når pissed-off kunder får noget varmt og duftende i hænderne, så forsvinder deres lyst til at brokke sig.

En viis mand. Og en meget klog marketingafdeling uanset hvor mange aflyste togafgange de så havde. Duftmarketing på et meget basalt niveau...
Jeg har dyb respekt for KISS-konceptet: Keep It Simple Stupid! Og det gjorde de så. Hvad er mere simpelt - og genialt - end en kop varm kaffe på en kold vinterdag?

...Hvis altså ikke man lige drikker te.
Som jeg gør. For mig er kaffe bare en sjat aromaterapi i en kop - indimellem tilsat mælk og sukker.


Derfor har jeg netop tilføjet tre nye teer fra www.øth.dk til min samling:

Nye teer til hylden... ahhhh!

De nye superstjerner - fra venstre mod højre

• Hvidt forår - hvid te med hindbær, citrus og ingefær
• Hvid te med goji-bær, pære og melon (midten i glasset)
• Grøn øko-te med mango

Jeg har naturligvis prøvesmagt dem alle. Indtil videre har den hvide te med gojibær førertrøjen - thi den smager både sødt og frisk og uden bitterhed. Den er virkelig lækker og let - en rigtig sommerthe til en varm sommeraften. Mums altså. Alle drikker gojibær. ALLE. Selv Marc Jakobs. Eller - måske især Marc Jakobs, den lille genistreg af en mand. Den kommer med store Chanelsolbriller, skinny jeans og overstørrelse tunika. Lige noget, der klæder en curvy timeglasser som mig. Jow jow.

Den hvide te med hindbær har det for vildt - lidt mere citrus end ovenstående goji-version, men ganske bestemt værd at lære at kende. Den grønne mango er til gengæld en rigtig fætter krads. Må være fra den grønne te med det fancy navn...

Den anden dag så jeg i Magasin's Mad&Vin afdeling i Kopenhagen-lagen, at den PR-omsuste Kusmi-te er blevet en in-store i føromtalte forretning. Ja, ok, man kan også få fingrene i Löv's teer og det taler da til deres forsvar, men efter den famøse chokoladete jeg forkøbte mig i, er jeg sgu blevet et lille overkogt te-æg, der helst går udenom de russiske marker... Og mærkeligt pyntede kagedåser i mini-format.

Men ok, ideen er da sjov... eller noget.

Nå, men så er det jo godt at det er et frit land og man bare kan skrubbe ned i sit yndlings-tehus, der har nogle år på bagen. Og det gør jeg så. Wham-bam-thank-you-mam. Puuhlease.
Og bagefter sætter jeg mig ud på min altan og drikker den i skæret fra blomsterfloret og duften af purløgene. Øh... eller hvad det nu hedder. Yndigt er det da ihvertfald...

Skål i te!!!

Skuffelser # 2

Der har ikke været ret meget aktivitet på bloggen siden sidste indlæg må jeg med skam erkende.
Som arbejdsløs humanist har jeg nogle perioder, der er gode - og så er der de mindre gode. Oveni har mit jobcenter fortalt mig, at nu SKAL jeg i aktivering - hvilket jeg dog allerede er (løntilskudsjob) - så man kan sige... der er ingen ko på isen, men det kan altså være lidt træls med al den ledighed nogen gange. Ej, hvor kan man have lyst til at give den et ordentligt spark - af de gode! - bagi indimellem.

Så har været lidt absent fra bloggen, men det er ikke med min gode vilje. Tanker, jobsøgning og ny arbejdsplads har taget det meste af mit fokus de sidste tre uger.

Jeg har dog på opfordring af en blogger, forsøgt mig ud i en ny test af Kusmi's Chokolade-te, der ved første duftkast var noget af det mest himmelske, mens smagstesten afslørede en temmelig bitter bryg, der ikke ville pryde ret mange kageoplevelser!

Denne gang har jeg kastet mig ud i varm (ris)mælk med en stor pose chokolade-blade fra Kusmi. Dette var klart en forbedring. Den er næsten chai-agtig, får da ihvertfald samme farve. Rismælk er i det hele taget ganske godt - hvis den bliver varmet i mikrofætteren, kan man faktisk bruge den til varm kakao med Nesquick chokoladepulver. (Meeen - den slår stadigvæk ikke RIGTIG kakao eller chokolade og så lidt sukker i varm mælkevæske).

Skuffelser

Jeg er altså ikke glad for at sige det, men...
Efter at have snakket så meget om te, dristede jeg mig ENDELIG til at prøve nogle af de famøse Kusmi-teer. For flittigt opsparede skillinger investerede jeg i chokolade-teen (ja, hvorfor tror I? Jeg er kvinde - ergo er jeg vild med alt chokolade *G*)

....Mage til bittert bøvlebryg skal man altså lede længe efter.
Hallo, Kusmi, har I hørt om keemun te, der ikke bliver bitter????

Ihvertfald var mine fortænder noget fortørnede over at blive coatet med et loddent ryatæppe af garvesyre/ hvad det nu var, der fik munden til at snøre sig sammen som en hønsenumse.
Jeg kogte ikke vandet for længe, jeg lod den kun blive i koppen i 3 minutter og vupti! Alligevel er resultatet - og pengene ikke mindst - spildt.

Nej, må jeg SÅ bede om Østerlandsk Tehus. De gør det godt - og mere til: De forlanger ikke 100 hyl for en dåse af deres te. Her kan man nøjes med et startgebyr på 35 kroner for en god smagsoplevelse.

Undskyld hvis jeg har trådt på nogens smagsløg - Kusmi og jeg er nok bare ligesom forkølelsesvirus og dårligt immunforsvar: Vi skal helst gå så langt udenom hinanden som muligt.......

Mrs. Teapot

Jeg blev inspireret af mit sidste indlæg og en kommentar til at gå på jagt efter te-bryggere, der faktisk kunne indstilles til forskellige temperaturer, så man kunne få den PERFEKTE kop the, hvis man ikke lige har en talende Mrs. Teapot, der ikke bare siger "PLING!" når vandet er kogt, men som faktisk siger "Your tea is ready, dear. Come sit and have a nice cup while Chip is dancing and doing tricks" :p




Så  nu ville jeg provide et lille display af te-kandeprodukter, der faktisk kan LAVE 80 graders bryggevand til den fancy grønne te - med eller uden smag...

Hvis  vi starter i den billige ende på fx wupti.com få denne her sag fra OBH til en plovmand:

Tilsvarende i pris - omend pænere (hvis du spørger mig) - finder man denne sag fra Bosch:

Og hvis det nu skal være ret gadget-ish og se fancy ud samtdig, og dit budget er nærmest uendeligt, ja, så er der da også lige en meget teknik-tung kande her:

Næsten 1000 af de lange hyl må du slippe for denne her, men så ser det altså også godt ud. Jeg vil også have en, der kan lave blåt vand! :P

Den sidste er helt over the top - her får du REGNBUEFARVET VAND!!! - Med andre ord en heat indicator, hvis du nu skulle være i tvivl om, hvor varmt vandet er ... Og endda billigere end ovenstående.

Hvad siger I så?!
Der er sgu da lidt stil over at have sådan en sag stående - det er så nemt, at det kan selv børn finde ud af, hvornår de ikke skal stikke lapperne ned i den... Den er lidt ligesom den der dims, man kan få til vandhaner, som viser om vandet er varmt eller koldt via blåt eller rødt lys.

Og så... helt til sidst - hvis det VIRKELIG skal være så selv Rolls Royce bliver misundelig - så kan du jo altid investere i sådan en fætter her.
Note: Jeg er altså lidt vild med farven, men den kan heldigvis - på ægte Kitchen Aid facon - fås i rigtig mange farver.

Værsgo' at nyd din te - jeg garanterer ikke de her kander kan synge, dance eller udføre tricks - men de laver sikkert en awful nice cup of tea :p

Tête á tête!

Jeg kom idag til at tænke på, at min blog indtil nu primært har fokuseret på fast føde, som man skal tygge... for det meste. Nårhja suppe og smuldrekage undtaget, men derudover har jeg primært postet om føde som i MAD.

Men idag - da jeg var i færd med at dyppe theposen i grønthe-gadgetten, min fantastiske Te(fal)potte, der kan lave 80 grader varmt vand via et snedigt lille termometer på siden - at det faktisk aldrig er faldet mig ind at skrive om min passion for god the. Og så i øvrigt - HVAD hedder det så? THe eller tE??? Sproget.dk synes det skal være te uden H.
Godt så.
TE it is.
Og vi kan jo starte med at præsentere deltagerne til dette blogindlæg

Fra venstre mod højre:

Hvid granatæble, grøn rabarber (første stabel), lakridsthe, solskinsthe (anden stabel), cool mint (høj bøtte), chai (pose), grøn kvæde (høj bøtte), earl grey (pose med rød dims), pebermynte/wellnesste, roiboosh (brun pose), kandis!

Nåmen... ja, tE er ikke bare te. Som nok de fleste ved, men de færreste er nørdede nok til at protestere, når de får serveret hakket græs og blade *host* - undskyld, te i brev - fra Slipton eller Pickwicked.
Nu anser jeg mig selv for at være et ganske høfligt og velopdragent menneske, men jeg må indrømme, at det ikke lige er via brev-the at jeg har fået de største te-oplevelser. Da jeg for nylig stødte ind i en te, der nærmest dufter lige så salt som denne lakrids:

...blev jeg naturligvis sindssygt nysgerrig. Jo mere mærkeligt, desto mere interesseret kan du gøre mig. Det var fra en af de mere etablerede teblissamenter i indre by, nemlig den gode Tante Te, der for alvor har bragt god te ud til menigmand. Jeg har dog haft et smalt problem med denne dame, da jeg ikke syntes hendes teer har smagt af ret meget overhovedet - i stærk kontrast til hendes øvrige servering af kager og godt brød. Derfor har jeg i et stykke tid undgået hendes drikkevarer og istedet købt te fra Østerlandsk Te-hus ved Nørreport, der i øvrigt er indehaver af en meget velassorteret te- og kaffebutik på nettet.

Den anden dag stødte jeg så på denne her saltlakrids-urtebryg, der efter sigende skulle være triple-lakrids. Det siger sig selv, at lakridsrod er en af de centrale ingredienser, men fx fennikel og anis skulle være de øvrige bestanddele. Lakridsroden gør den dejligt sød, mens stjerneanis og fennikel lige giver den lidt kant. Især fennikel gør det helt genialt og man kan også se det på selve teen:

Øverst:

 Sanders Lakridste

Nederst:

Sanders Lakridste i kop - fennikelen gør den nærmest tissegul.

Det er faktisk en genial te - og så er den ikke på nogen måde bitter, det sørger lakridsrod for, der gør den sød. Den minder en smule om den højt besungne Cool Mint, der har været med til at lave en lille te-revolution på urtebryg-markedet de senere år:

Cool Mint - består af æble, lakridsrod, citrongræs og mynte og smager sødt, frisk og let på én gang.

Grøn te - helse på den fede måde?

Takket være min fantastiske te(fal)potte, der kan lave alt fra kogende til semi-kogende vand kan jeg nu få den faktiske smag ud af det der grønne antioxidant-bryg som enhver alternativ behandler med respekt for sig selv, påstår er HELT VILDT SUNDT. -Men som faktisk blot er endnu et sundhedsrelateret salgstrick, for de gør ikke en pind for vores krop, sagde en sundhedsfagligt uddannet forsker da en kvinde for nyligt var gået til de evige te-marker grundet indtag af den gulfesne drik. Nå, men antioxidanter og dødsfald til side, så SMAGER grøn te - altså, den man kan købe i te-butikkerne - jo faktisk ret godt. En af mine favoritter - fordi den faktisk SMAGER af noget - er grøn kvæde fra det føromtalte Østerlandske Te-hus.:

Når vandet er 80 grader kan man smage den sødt-krydrede smag meget bedre, end hvis det er 100 grader, for så bliver det desværre en ret... bitter oplevelse, er jeg bange for. Så hvis du ikke har en elektrisk kande som min, kan du jo altid nappe sådan en fætter her - jeg stødte tilfældigt på den da jeg skrev dette blogindlæg. Aner ikke, hvad den koster, men da den er på siden for danske ting, går jeg ud fra, at den må findes på markedet i landet...

 Puuuha, det var et langt indlæg.

Jeg tror jeg vil slippe tasterne for nu og gå i hi med... ja, en god kop te og forberede mig på næste uges dont, der bliver noget travl. Norah Jones, tekop & Sofa - jeg kommer NUUUU!!!!