Viser indlæg med etiketten sommer. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten sommer. Vis alle indlæg

26. maj 2012

Endelig weekend! - Og Torvedag...

Endelig weekend - og torvedag.

I det gode vejr var jeg nede og sige hej til Jørgen fra bondegaarden.dk, der i dagens anledning stillede op til Torvedag i Roskilde med grill, oksekødspølser og hjemmelavet spegepølse. Men selvom jeg fik lidt smagsprøver med hjem til senere nydelse, var det bestemt ikke det eneste jeg kom hjem med - faktisk blev det til lidt forskelligt... ahem...


Det er en helt fantastisk årstid i øjeblikket - så det er bare om at gå amok i torvedage og lækre grøntsager - i dag fik jeg fx morgenfriske danske kartofler fra Odsherred samme morgen, danske rabarber, danske grønne asparges, en bøf af en fantastisk tomat som jeg ikke kunne holde ud at gå forbi uden at prøve. Et par danske agurker, danske radiser (gemmer sig bag rabarberne, tror de er generte, selvom jeg sagde til dem, at det ikke er størrelsen, men gørelsen der tæller...)

Kirsebærrene konsummerede jeg næsten med det samme:


...Ville DU kunne holde dig væk fra sådan en bakke lækkerbiskner?
Nej vel?!

Ovenstående blev et overflødighedshorn af nye, danske grøntsager og lækre hvidløgsgrillpøller fra Jørgens hereford-okser. De producerer i øvrigt nogle helt udmærkede pøller skal jeg hilse og sige...
Med alle de grøntsager skulle man lige have haft noget fynsk rygeost fra Løgismose, men den må I altså tænke jer til, for mælkebussen stopper altså ikke hos Hottie Von Dottie...

Til aftensmad fik jeg i en fart produceret følgende menu:

Kold kartoffelsalat med dild, asparges og radiser
Vandmelonsalat med rødløg, mynte, chili og persille - en sommerklassiker of mine kunne man sige
Hvidløgsgriller fra bondegaarden.dk (som så blev stegt på en pande, men nevermind that!)



Til vandmelonsalaten havde jeg for noget tid siden fundet en schweizisk mynteplante, der klart smager mere igennem en den sædvanlige marokkanske mynte og er mere hen ad "tandpasta" end den marokkanske mynte, der er mere mild i det. Det betyder dog, at man ikke skal bruge helt så meget, så i længden kan man vel kalde den økonomisk ?!


De grønne asparges var store og flotte - men vidnede også om, at det er ved at være sidst på sæsonen allerede *hyl*!
De kom i salaten med de kogte kartofler, radiser og dilden:


Jeg brugte blot lidt smagsneutral olie og en hættefuld almindelig husholdningseddike + salt og peber til kartoflerne, for sådan en salat er - som Piskeriset udtrykte det - rent slik i sig selv. Og det havde hun for så vidt ret i...


Og så til vandmelonsalaten, hvor de enkelte dele blot blev choppet i stykker og blandet med en dressing af æbleeddike, ahornsirup og salt/peber. Det var 100% mums på en varm dag som idag!



And then... Ahhh, the joy of altan-hygge:



Se bare en fin udsigt - nu med en rødtjørn, der er ved at springe ud - det er virkelig en fantastisk udsigt jeg har fra min altan og jeg føler mig SÅ heldig hver sommer!


Apropos udsprungne blomster - se lige min psykotiske orkide jeg købte for nylig:




Jeg har talt ikke færre end 45(!!!) blomster på den - og der mangler at springe endnu 3 knopper ud!

I det hele taget skulle man tro at det var et helt orkidegartneri derhjemme - for se bare den store hvide satan her: 


Et eller andet må jeg vel gøre rigtigt...?!

27. aug. 2011

Kanalmad

...Eller noget.
Med dette vejr, som vi sjællændere har fået tiltusket os idag, trængte jeg til at skrive om noget sommeragtigt.
Det ER trods alt stadig sommer... ihvertfald sidst jeg tjekkede med min lyserøde papkalender på skrivebordet.

For nogle uger siden var jeg på en rigtig søndagstøsehyggetur med veninden i Copenhipsterhagen. København bugner altid af alle mulige ting og sager (og særligt i disse dage) så vi købte os en sprød sandwich fra en rigtig skøn pizzacafe nede i Gothersgade og så stod vi der og vidste ikke rigtigt, hvor vi skulle nyde sagerne...

Sarnie med parma, tomater, ruccula og olivenolie. KISS-koncept på den smukkeste måde.

MEN - så foreslog veninde, som også lige er kanalguide i det Københavnske bassinvand, at vi prøvede en anderledes "skovtur", og spiste maden "on board", noget jeg mere end anbefale kan! Vand, sejltur, sol og skønne sandwiches er en killerkombi, så hvis du en dag kommer til København og leder efter et sted at spise frokost, så prøv at køb en sandwich og spis den, mens du sejler rundt i kanalerne. Oveni fik jeg så alle bonusinformationerne om de steder vi kom forbi, hvilket jeg må indrømme lige gav det ekstra pift af elegance til turen:

Ja, det skulle jo lissom med....

Gitterhuset... Efter sigende tager hver af de store lamper i foyeren hele 14 dage at gøre ren, thi der er så meget glas i dem, at de åbenbart skal have særbehandling... (Jeg vil også være lampedesigner!)

Hvis ikke du kan se, hvis fartøj det er - så tror jeg vi skal have dig på en velvoksen kur bestående af Billedbladet, TV2 Charlie og skåneærmer!

Tal om en fake babe! Den rigtige udgave sidder nede i Køge (de er nok bange for at få hovedet kappet af igen *fnis*)

En restaurantbåd, der bruges til selskaber. Jeg lugter bryllupsklokker (eller var det en konfirmation?!)

Kirken med de mange trin - jeg har ikke talt dem...

Vejret viste sig indimellem fra sin allerpæneste side - men ok, det ER jo også Christianshavn... ;-)

Ingen kanalrundfart uden NOMA! Har du nogen skovsyrer eller kløvere, så bare kom hid!

Værelse med udsigt?!
Efter kanalrundfarten gik vi en tur op ad strøget... og I ved godt, hvordan kvinder og sko kan være, ikke?
Min veninde fandt et par hamrende flotte wedges med espadrillos-sål. Og Hottie Von Dottie er jo ikke en smartass at høre på for ingenting, så jeg fandt da også lige nogle små søde str. 41 klodser, som jeg liiige måtte have med hjem til privaten:

Andersine meets Kelly Osbourne...

Oh fryd - oh ve. Fuck hvor var de høje... så de er pænt sat i skabet indtil jeg skal have fest på toppen (aka i vores lejlighed) og underboen ikke er hjemme. Stylter? Nej, det er vist ikke ordet... Stylter har altså håndtag! Doh!

Vi afsluttede turen på Cafe Zirup med en sojalatte til mig og en cola til veninden. Vi var begge to trætte og møre - men glade. Det var sådan en dag jeg vil huske længe - fuldstændig spontan og dødhamrende hyggelig. Vejret var skønt og sommeragtigt og jeg havde masser af penge... *G*

Mmmm... Sojalatten på Zirup er helt fantalastisk.


Jeg vil lade jer nyde den sidste rest af sommer med disse billeder fra København en rigtig sommerdag... med elefant på.

Paradis for småfolk






Hov... jeg glemte vist noget...

Ok, så kom da an, September....når nu det ikke kan være anderledes...

3. jul. 2011

Sommertærte med friske bær og mælkefri kagecreme

Igår havde gemalen fødselsdag.
Ikke noget stort - bare 29 somre, så det er først næste år han virkelig skal gå i panik over at holde stor fest. Siger jeg. Da jeg også selv fylder rundt om 1,3 år, kommer vi nok til at slå den sammen i et større orgie af gaver, fest, havetelt og den slags... Ja, man kan da altid håbe at jeg til den tid kan bidrage til festens udgifter fordi jeg (endelig) har fået job til den tid...

Det blev dog fejret med maner allerede fra morgenstunden, så i silende regn traskede jeg afsted til den lokale brødbiks efter noget af alt det morgenmads-lir, som herren ønskede sig. Men i gråvejr er det kakaostil, så mens han selv sluprede ½ liter Mathilde-kakao i sig, tog jeg den varme udgave, lavet på vanille-sojamælk:



Senere på dagen ventede svigermor med gaver og fødselsdagstraktament og derfor ville jeg have lavet en af mine populære mælkefrie lagkager. Men da jeg stod nede i Føtex og skulle vælge lagkagebunde (havde besluttet mig for at springe over, hvor gærdet er lavest og købe bundene) - fandt jeg i stedet på at investere i en bløddejs-tærtebund, som jeg kunne stoppe noget creme på og toppe med nogle af sommerens dejlige bær istedet for at dække dem til :




Bunden var dog noget tør i det, og meget tyk også, så jeg ærgrede mig over, at jeg ikke lige fik hældt noget sprut/saftevand over den før jeg puttede den mælkefrie kagecreme på, men altså - det skulle gå lidt hurtigt, for havde bund, creme og bær med i samlesæt og så var det ellers om at gå i krig, straks da vi kom, fordi bollerne stod der og var skønne og lune!
Lidet anede vi, at dagen skulle byde på massive mængder regn (gemalens familie bor tilfældigvis på Vestegnen...) - det var altså ret vildt, da det gik allerværst for sig. Fx kvitterede YouSee med en tv-afbrydelse og da vi kl. 22-ish greb chancen mellem dråberne og kom hjem, fik bilen da mere end 1 undervognsvask! Og den er ellers ny, så burde ikke have behov, ville man mene.....

I morges var kagen meget meget bedre. Så... jeg nuppede da lige et ordentligt stykke til morgenmad. Men hey - det er søndag - og post-skybruds-dag! (Vi slap dog med skrækken - vores kælder er stadig ganske tør!)

1. jul. 2011

Tøsehygge...

Hvad gør to tøser, når de skal hygge sig?
Det indebærer som regel noget spiseligt, drikkeligt (ofte te) - og så en masse motion for mundtøjet.
Jeg skal naturligvis ikke kunne sige, om dig og dine veninder foretrækker at skyde hinanden gul og blå med små farvede kugler eller trekke i de blå bjerge (hvor de så end ligger) - men for mig er snask (ofte KAGE!), te og en sofa tre grundingredienser. Og så selskab naturligvis.

Igår var jeg på kage-rov med min gamle studieveninde i København, og vi besluttede os for at ekvipere os selv med et decideret kage-sample fra Lagkagehusets ovne - eller det kunne også bare hedde kageorgie... Orgie lyder bedre, da vi skulle bruge et helt fad til at huse alle de her kager:

Fra venstra mod højre: kanelgifler, nøddetosca, rabarbermuffin, brownie og endnu en nøddetosca. 

Nøddetosca-cam: Saftig, blød, eksplosiv smag af mandler, vanille. Den var dog ikke så hård ovenpå
Jeg kan hermed konkludere, at Lagkagehuset bestemt fortjener sit navn - ihvertfald smager kage-delen af navnet helt udmærket. Og jeg tror faktisk ikke der var ret meget mælk i sagerne heller... Måske lidt i nøddetoscaen, og jeg ved der var lidt i kanelgiflen, for det sagde de, men ej heller deres brød skulle indeholde mælk faktisk. Derfor tog jeg også lige et brødsample med hjem til idags tøsehygge-dag, hvor kæresten er ude til aftensmad så jeg er helt alene - og har fri!!! Nøøøøøøøøøj....

Verona-brød fra Lagkagehuset - med solsikkekerner og durum-mel. Dagen efter var det stadig sprødt...

...og saftigt. Virkelig lækkert brød. Worth every penny.

Jeg åd to stykker til morgenmad med mit favorit-mælkefrie-nutella-ish-produkt:


Føtex's Princip!-chokoladesmørepålæg indeholder ingen mælk - kun spor af det... Så derfor kan mælkeallergiske maver være med her. Og for at være helt ærlig - så smager det altså 100 gange bedre end det der nasty Nutella-produkt. Der er nemlig en snert af kaffe i og boy... ooooh boy, det er heftige sager at putte på morgenbrødet - men det smager godt!!!!

Efter at have været i byen og score mig en FEEEEEED silkekjole fra danske Philosophy Blues til en femtedel af prisen, var det lige hjem og spise frokost. Sådan noget shopping er godt nok hårdt! Men jeg klager ikke...



I'm in looove - jeg ELSKER ELSKER P.B.'s design - især til den pris jeg fik det til!
Da kjolen er af silke, skal den sikkert renses. (suk). Men what the hell... - jeg klager ikke, når pris og design var så fede. Jeg kan se, at SmartGirl har den på tilbud her. Nogen gange har man lov til at være heldig og finde sådan nogle små juveler til ingen penge! Jeg synes det kan være svært at finde noget pænt tøj, der matcher 30-ish jordår i stil og pris. Jeg er nemlig vokset  fra HM, eller hvordan man skal sige. Kan man sige, at man vokset ud af butikken?! Selvfølgelig er der de normale basis-varer man køber der, men når det kommer til tøj, der skal se pænt ud og understrege ens pæneste sider, så er HM og jeg altså bare ikke gode venner mere.

Nå, og så var det frokost - midt i det grønne:

Tænk at noget så simpelt som et stykke rugbrød, en dåse tun, purløg, tomater og mayo  kan se så appetitteligt ud?!

Mynte junior og senior - eller bare "Der var tilbud på mynte" - portræt...

Og så er der vist ikke så meget tilbage at sige: God Roskilde!!!
Vi har en del glæde af sjove gæster i byen i øjeblikket - og jeg elsker bare denne her tid på året. Ikke fordi jeg selv er en festival-bums - men jeg synes det er så dejligt at få besøg af så mange glade mennesker, og der er ingen rockere, ingen indvandrerbander eller noget, der ødelægger den gode stemning. Folk er glade og i festhumør og ja - godt nok sviner de, men det er ligesom en del af charmen, ikke... ;-)
Ja, Roskilde Festival er noget helt specielt - og fra vores altan kan vi høre, når Orange Scene bidrager til byens lydbillede - men det er nu hyggeligt. Hey - det er jo fest! Så her kommer nogle hyggelige festival-by-billeder til at slutte et skønt indlæg:

Den klassiske taxakø...

Oh yeah... Roskilde Festival er igang - hvis man skulle være i tvivl, så tjek for offentligt opstillede toiletter *G*

Som Roskilde Festivel-deltager SKAL du have mindst 1 mærkelig hat på... de to fyre til venstre beviser det med god manér ;-)

20. maj 2011

Jordbær, nudler og orkideer - fandme en mærkelig cocktail...

Hvad har ovenstående at gøre med hinanden?
Det eneste fællestræk er vist, at de har forekommet i samme uge. Min spareuge har været spændende - og det har været virkelig sjovt at konkurrere med sig selv om, hvorvidt kostbudgettet blev holdt. Jo bedre jeg har udnyttet fryser og spisekammer og de små grå - jo sjovere cocktail er der kommet ud af det. Derfor forsøgte kæresten og jeg os igen igår med en billig-uge. Og selvom vi denne gang var break-even i kostbudgettet og egentlig havde masser af penge at købe ind for, gik der sgu lidt sport i det, må jeg indrømme, selvom jeg pr. definition overhovedet ikke er et konkurrencemenneske.

Men måske handler det bare om den rigtige konkurrence. Jeg laver ikke øko-mad til konkurrencer, jeg er - plain and simple - en quinde med et fuldstidsbeskæftigelse uden ret meget tid til at jagte gode tilbud i butikkerne og lave mad en god del af dagen. Desværre. Så det skal være både kost - og energieffektivt at lave mad. Og bare LIDT sjovt. Og ugen på billig-mad var en sjov konkurrence med mig selv og mit kostbudget som de eneste deltagere. Vi havde det faktisk ret sjovt i den konkurrence må jeg indrømme... Her fx da jeg lavede nudelsalat.

En squash til bare 4 kroner. FIRE KRONER!!!

Nudler, grøntsager, soya, sur-sød sauce og limesaft. UHM!


Derfor har jeg nu igen bedrevet en madplan, der denne gang bekostede lige under en plov. Det er fantastisk at man kan udnytte varerne så sinssygt godt. Jeg bliver sgu helt flov over al det mad jeg har smidt ud gennem tiden og alt det frås jeg har gjort.

Men men men - nu tager jeg revanche. Så fra nudelsalat går vi straks over til sparetip nr. 2 - nemlig at man skal købe ind, når tingene er billige!
I denne uge kom jeg forbi Kvikkeliky, som havde en bakke jordbær for 10!!! kroner! Ok, det var italienske jordbær, men... når man nu ikke lige har dem i køkkenhaven eller bor i nærheden af en plukkemark, så var de et godt supplement til fryseren og de kommende smoothies:

Jordbær på syretrip med to ender...


Lige ned i fryseren til mig!



Hvordan ser en orkide ud udenfor potten? Har du ikke også altid spekuleret på dette store, universelle spørgsmål???
Idag fandt jeg på at ville bruge noget af al det fancy orkide-tilbehør jeg har fået tiltusket mig for nylig. Så nu skulle jeg fa'me prøve de nye potter og den nye jord og så ellers køre med orkidéklatten. Og som sagt så gjort:

Hvis du ikke bryder dig om krible-kravle-ting... Så synes du nok denne her rod minder uhyggeligt meget om et stort, sort kravledyr med behårede ben....



Først tager man kalorious op af den gamle potte, den har stået i førhen. Så tager man alt det gamle jord af. Og så skyller man rødderne. Selv blev jeg ret overrasket over at se den lille rodklum nedenunder. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig en orkide kom med - men det var ikke sådan en fætter nedenunder. Men ok, godt ord igen, jeg puttede specialjorden i bunden af potten, satte kalorius ned og fyldte så ellers op. Resultat:

En orkide i potte - er den mon glad for sit nye hjem?



De næste par uger vil vise, om den har det bedre end den i soveværelset, som stadig står i sin gamle og lille potte. Jeg har også fået hentet mig nogle orkide-gødnings-pinde-ting og dem er jeg ret spændt på at finde ud af, hvorvidt de virker!