Anmeldelse: Restaurant Snekken på Roskilde Havn

Roskilde er sådan en by, der har lidt af det hele... Lidt park, lidt vand, lidt havn, lidt oldtidskultur, lidt UNESCO-bevaringsværdige bygninger og en af Danmarks første jernbaneforbindelser... Jow jow, roskildedenserne føler sig som noget ganske særligt og det kan man da godt forstå.
Ihvertfald i teorien (for jeg kan ikke rigtig med folk, hvis lillefingre stritter for meget).

Idag er det havne-delen vi skal koncentrere os om.

For nede på det renoverede havneanlæg, ligger der en lille restaurant med store store vinduer...

Ja, det blev lidt rystet, kameraet ville sgu ikke lige som jeg ville. Men najs er det ihvertfald.

Snekken har haft lidt forskellige ejere, men denne aften var det nye menukort kommet op - en såkaldt menu med ny, nordisk viking mad - med ingredienser som "dengang vi plyndrede kyster og lande rundt om os og var nogle djærve og gæve folk". Eller noget. 

Den første ret (hvis jeg husker ret - det er ved at være 3-4 uger siden) - var en lækker blanding af frisk bladselleri, marinerede rødløg, rugrødschips og rygeost-creme. Det var arrangeret med en ristet hellefisk - thi den dampede version var dampet i hvidvin. Kæresten bestilte forretten med lakserogn og fik noget meget lig denne tallerken - udover at der også var friske havtorn garneret rundt omkring. Det var første gang jeg smagte havtorn og jeg er fuldstændig skudt i dem!

Forret til 100-ish kroner.

Herefter sad vi i lidt over en times tid og ventede på hovedretten.
Indtil en venlig tjener spurgte os, hvad vi kunne tænke os til dessert...
På dette tidspunkt var klokken lidt over otte om aftenen og køkkenet lukkede kl. 21:00.
Jeg tror på, at de fik hurtigt gang i grillen, da det blev klart, at kokken havde overset vores bestilling.

Nå, men 1½ time og en allerhulens masse vand og øl senere - fik vi endelig hovedretten, der var en lækker kalvetyksteg med perlebyg i noget superlækker buillon og SMØR. (jeg turde ikke spise for meget, men hold k... hvor smagte det godt!)

Anrettet med bøffen var tyndskårne Karl Johan svampe fint grillet, og overhældt med et skud brøndkarse. Bøffen var mør og smagte rigtig godt - og til ca. 200 kroner pr. kuvert var det også hvad man kunne forvente. Jeg savnede dog mere grønt end bare pynt. Men i forhold til kvaliteten var 200 kroner en god pris.

Selve hovedretten var klart værd at vente på. Men jeg vil sige, at det godt nok var en streg i regningen, at de havde overset vores bestilling. Det giver et virkelig skidt indtryk af kokkens overblik. Som plaster på såret, fik vi gratis dessert. Det kunne jeg så ikke rigtigt udnytte, da alle desserterne indholdt et eller andet med smør eller fløde. Suk. Nå, men så kunne jeg da bede om en kop the, og det fik jeg også. Da vi lige var blevet enige med tjeneren om, at jeg skulle have te, fordi jeg var allergisk overfor mælk, løftede mine øjenbryn sig noget, da han tilbød mig mælk og sukker til teen.
Korttidshukommelse anyone?

Jeg er flink og vælger at tilskrive det befippelsen over, at maden var blevet så forsinket og han var ved at gå ud af sit gode skind for at gøre det godt igen...

Istedet kunne jeg så nyde synet af kærestens dessert, der var en heftig æbletærte med sorbet af kærnemælk - meget lig creme fraiche i konsistensen. Hertil var noget sød æblekage-rasp og kvædekompot, der var meget aromatisk.

Alt i alt synes jeg Snekken var et rigtig flot og lækkert sted at spise - stolene var store og behagelige i rustik kurveflet med lammeskind, der varmede skønt - og på en solskinsdag kunne man sikkert se langt. Da det nu var mørkt, blev restauranten til gengæld dobbelt så stor, fordi vinduerne var pudset til UG kryds og slange og nærmest fungerede som spejle.

Overordnet synes jeg køkkenet var meget fleksible i forhold til at lave mad uden mælk og vin til mig, men tjenerne kunne godt have været en tand mere professionelle - deres hukommelse var ikke alt for god og dermed ryger det professionelle overblik, hvilket er synd, for både stedet og madens kvalitet er faktisk på et godt niveau til prisen. Men til en pris på ca. 400 for 3 retter + udgift til drikkevarer, efterlader betjeningen desværre noget tilbage at ønske. En større professionelisme i forhold til anderledes krav pga. allergi, ville klart have givet dem en ekstra stjerne i forhold til de 3 jeg giver den ud af 5.

Det er lidt oplevelsen med betjeningen i forhold til allergi, hvor man kan mærke, at restauranten er en smule "forstads-agtig". Og ikke at der er noget galt med det - men når det kommer til "specielle" behov hos gæsterne efterlader betjeningen stadig noget tilbage at ønske.

Men 3 ud af 5 stjerner.



Pin It

Mælkefri creme brulée til mælkeallergikere...

Det ligner ret godt, ikke? ;-)

Ok, der gik lige SEO i den.
MEN, det er der en grund til. Hvordan tror I man finder opskriften på en mælkefri creme brulée på Google?
Det viste sig at være sværere end jeg troede.
Men det lykkedes - og jeg blev inspireret af både James Price og Urtekram i processen.

Fra James Price fik jeg ideen til at bruge kokosmælk. Den lidt tykkere konsistens måtte være god at benytte sig af, tænkte jeg, og langede en dåse ned i kurven. Hertil føjede jeg 2 bourbon vaniljestænger (wow, de var endda friske!) og en brik med soja(mad)fløde. Det havde de brugt til Urtekram's opskrift.
Sammen med en pose rørsukker og nogle øko-æg, var familieportrættet næsten komplet.

Igår legede jeg så med sagerne... Og lad mig nu bare sige, at selvom det her indkøb var i småtingsafdelingen, så blev jeg klar over, hvorfor pokker det er så dyrt at lege med forskning. For jeg måtte kassere den første portion, da den blev for tynd.
Den første portion endte med at se rigtig nok ud, men var helt flydende:

Selvom den har været i ovnen, var den stadig flydende...

Men lad os starte med begyndelsen...


Sådan laver du mælkefri creme brulée
Første portion var en James Price'sk version, hvor den ene æggeblomme blev skiftet ud med et helt æg, der blev pisket med en blanding af flormelis og sukker (halvdelen af mængden fra James Prices opskrift) og kornene fra den ene vaniljestang:

Samtidig varmede jeg i en gryde 200 ml. kokosmælk og ½-1 dl. sojafløde. Heri tilsatte jeg noget citronskal og de udgravede vaniljestænger. Her begik jeg nok den første fejl: Nemlig at der var for meget væde i forhold til æggemassen...

Da massen begyndte at ryge lidt, hældte jeg den i æggesnapsen.

Her gjorde jeg anden fejl: Jeg tror massen var for varm. Den skulle var lun, men ikke rygende. Fandt jeg på den bitreste vis ud af, da massen overhovedet ikke var fast, da den kom ud af ovnen... Men jeg anede jo ikke en meter, så blåøjet og naiv satte jeg skidtet i vandbad i ovnen og gav dem 35 minutter ved 140 grader.

Imens udnyttede jeg ingredienserne til 2. forsøg: Her nedsatte jeg mængden af kokosmælk og sojafløde i forhold til Urtekrams opskrift. Denne gang kogte jeg også vaniljekornene med i væsken - og jeg brugte kun æggeblommer og ikke noget helt æg i æggemassen.

Da 1. portion kom ud og stadig var flydende, fik jeg godt nok dybe rynker i panden. Men nå, vo intet vover, intet vinder, så jeg gik stædigt igang - og fik nu 2 portioner brulée ud af massen:

Da de kom ud, så de ganske anderledes ud end første portion. Den lille ramakin er dekorativ, men jeg omhældte den til en lavere beholder før jeg satte den i ovnen.

Denne gang var resultatet et helt andet - massen var fast og stiv i det som den skal være. Eller ihvertfald stiv-ish.

Nr. 2 skål endte med at kokse lidt - for da jeg ville hælde vandet ud af bradepanden, så skålene blev lidt nemmere at tage op... hvad skete der så? Jeg fandt ud af, at det var en sindssyg dårlig ide, da der pludselig var vand i hele møget!

Jeg TROR dog jeg reddede den. Prøvede at få så meget vand ud som muligt af den - jeg håber det lykkedes. Om ikke andet, så skal jeg nok spise den! Med alt det besvær jeg havde med at lave den... :P

Og så var det bare at finde gasbrænderen frem, drysse sukker på - og vupti, så var der creme brulée.

Konklusion:
Konsistensen var noget mere løs og grynet i det - det er nok klart, set i lyset af ingredienserne. Men overordnet set smagte det en del af fugl og jeg kunne godt finde på at lave den igen.


Til en mælkefri creme brulée brugte jeg:

1½ dl. sojafløde
1½ dl. kokosmælk (af den fede slags)
Skrællen af en usprøjtet citron (opvarmes med mælkeprodukterne)
1 vaniljestang + korn
Varm alle delene op sammen i en gryde og lad det småkoge nogle minutter, mens der kommer små skyer op af gryden... Den må aldrig koge på!

3 æggeblommer
40-50 gram flormelis
Piskes til en æggesnaps


Mælkemasse varmes op, æggesnaps piskes. Lad væsken køle lidt af, før den - lun - hældes i æggemassen, mens der piskes godt. Hæld massen i små, lave forme og sæt den i en bradepande, der fyldes med vand, så det når op til massens højde i skålene. (derfor du skal bruge de små, lave forme)
Bages ved 140 grader i 30-35 minutter, så massen bliver stiv og sætter sig.

Tag skålene ud af ovnen og - MEGET VIGTIGT - tag dem op af vandbadet, før du hælder vandet ud af bradepanden ;-)

Sæt dem på køl og sprøjt dem herefter med sukker, der bliver brændt sprødt med en gasbrænder eller under grillen i ovnen.


Bon appetit! Så kan en mælkeallergiker også få creme brulée :-D

Hemmligheden bag jul...

...Må helt sikkert være brunt bagepulver fra Dr. Oetker:

Hver gang jeg bruger dette bagepulver, dufter der altid af jul i mit hus.
Egentlig ikke noget man bør eller kan brokke sig over, trods alt er der mindre end 2 måneder tilbage til jul, så det er vel på sin plads med nogle forberedelser (læs: Køb af brunt bagepulver).

I forrige weekend legede jeg med gulerodskage og brunt bagepulver:

Dette blev til en 9-10-ish muffins af den store slags på denne opskrift:

3 æg
300g blødt smør (sig goddag til mælkeallergikerens åg: Margarine)
300 - 350g brun farin
350g mel
1 brev brunt bagepulver (måske mindre, afhængig af, hvor meget du vil have dem til at stikke op af formen)
3 dl revne gulerødder
Saften af 1 (øko)appelsin.
En knivspids salt

Jeg brugte fint-revne gulerødder, så de blev mere svampede. Og man kan faktisk også sagtens bruge squash - nu havde jeg dog bare lige ikke nogen grønne sataner i køleren.

De er ret store - så de fik faktisk 25 minutter midt i ovnen ved 200 grader almindelig ovn.
Fordi bagepulveret indeholder magisk kagestøv, blev de ved med at være sprøde og lækre ovenpå, selv efter opbevaring i pose. Nej, det er bare gas. Men hele den første dag var de megasprøde ovenpå, takket være bagepulverets magiske blanding... Måske julestøv??

Ovenpå smed jeg noget citronglasur lavet med citronsaft og flormelis, nu jeg ikke kan lave mascarpone-topping. (Læs: ØV!)

Men smagen var nu god nok alligevel. Appelsinsaften gav den dog en lille bi-smag af sukat, lidt skarp i det. Men jeg har ikke noget problem med den slags, så jeg åd glad:

Lidt for meget bagepulver til min smag - men deres smag fejlede nu intet!

...Min søster, der var med-mundskænk og med-allergiker havde ihvertfald ingen klager!

Et voila - muffins til mælkeallergikere!

Hinsidan for mælkeallergikere....

Jamen, det er den altså!
Hinsidan.
Eller Sverige om man vil ;-)

Weekendens ødegårdstur østpå bragte et væld af eksotiske køkkensjoverter med hjem - især af den minus-mælke-agtige slags. En total opTUR for mit mælkeallergiske alterego.

Se bare her!

Der var både yoghurt og yoghurt og yoghurt og vaniljecreme og laktosefri flødeskum og sojabaseret flødeost og og...
Den laktosefri flødeskum er et eksperiment, da jeg stadigvæk ikke er heeelt klar over, om det både er laktosen OG mælkeproteinet jeg er allergisk overfor. Skal nok bringe rapport (og billeder) til Blogsbjerg når jeg får nosser nok til at prøve den... Heldigvis kan sådan nogle produkter holde sig ekstremt længe i forhold til normale mælketing, så jeg har da noget tid at løbe på....

Og så var der alle de andre spøjse ting, som Sveriges kædesupermarked ICA byder på:

Matt godiser!

Turens eksotiske højdepunkt var en pakke "tunnbröd", som sikkert er noget tyndt knækværkstads, som jeg helt sikkert skal prøve med noget sojaflødeost. Det kan kun blive en pervers blanding, tror jeg. Eller guffe-guf, som en af turens medbesøgende udtrykte sig om den første aftens menu :-p
Der var en masse dressinger jeg ikke havde set herhjemme, men prøv lige at gå i byen med 4 fyre og du vil opdage, at de er syge for at komme ud igen. Så ak - jeg prøvede at fange hvad jeg kunne, men det var satme ikke nemt!

Jeg fik dog hevet noget dessert med hjem, og det var af en mere eksotisk slags end man kan få i denne lille andedam - det var ihvertfald en helt anden smagsvariant, nemlig jordbær:

Nej - den smager IKKE af Petite Danone jordbæryoghurt, selvom man kunne frygte det...

hvis ikke man vidste det... så ville man ikke kunne se det... at det var en minus-mælkeis.

Der findes et væld af sojabaserede istyper ovre i Sverige - JA - jeg er misundelig! Men så længe jeg har Paradis Is 500 meter væk, så går det nu alligevel...

Sverige har også de sødeste flasker - ihvertfald når det kommer til Coca Cola. Kan du se på disse flasker og ærligt sige mig, at du ikke er charmeret af den lille buttede klump glas???

Vi slutter af med en svensk stunt, der hedder "Champis" - nej, det er hverken champagne eller tis, men derimod en sodavand, der smagte... hm... ja, som en mellemting mellem en Faxe Kondi og en meget udvandet Ginger Ale. Sådan ca.:

Desværre er det jo skidedyrt at komme over pytten... Så jeg bliver nok aldrig en fast kunde hos ICA - men sjovt, det var det nu altså, at se hvor mange mærkelige ting man kunne få dérovre i Glass-landet.....

Djævlens eget gylp...

...Normalt består (Mad)blogland af de herligste billeder af lækker-lækker mad og festlige billeder af det vi elsker at putte i munden: Kage, gris, festløg, sandwich, småbag, nordiske eksperimenter - ikke at forglemme tretrinsraketten af rå løg, forretter og oksehaler.
Ja, udbudet er uendeligt, med mere eller mindre heldige billeder af de gode - eller mindre gode - sager.

Men idag besluttede jeg mig for at gå den stik modsatte vej og vise jer noget VIRKELIG gustent mad. Noget man ikke med det samme tænker "MMMMM!!!! Gimme!!!!" om - men istedet tager sig til hovedet og udbryder med slet skjult skadefro: "Kan man egentlig æde det stads?! Og ja, mine damer (og herrer naturligvis) - det kan man. Og det gør man. Også dem, der sikkert ikke vil indrømme det...

Så her - ta da - er dagens grimme mad:
NB: Brækpose udleveres ved udgangen.

 Oh yes, det er skam (næsten) homemade. Bortset fra pastaen, der er købt frisk men mest af alt får retten til at ligne en mellemting mellem macaroni med ost og et forfejlet forsøg på risotto a la champion.
Dagens særligt udvalgte og uappetittelige ret blev lavet i restemadens tegn -

Fra fryseren trak jeg en pose svin,
Fra køleren en porre min.
Champignons og persille -
så går ingenting til spilde.
En sjat fløde med soja -
Oh, bare vent Signe Goya!
Hyp nu ned i gryden glad
Så vi også idag får mad!

Ok, Signe Goya er kun med, fordi jeg skulle bruge noget, der rimer på soja... :p
Mens I beundrer Hottie Von Dotties tjallede madbilleder, afslutter vi med en dessert bestående af babygylp... Eller egentlig bare tropisk frugtmix tilsat lidt sojais og rismælk, kreperet af en mekanisk stavmikser, der tager det hele... hvis du har tålmodighed som en engel.
HVOR er min ønskeseddel! JEG VIL HA' EN BLÆNTER!
NU!

Men det var den der dessert... Den blev toppet med et drys lakrids, som man (vistnok) kunne smage igennem den frosne masse:

Gylp fra djævlens yngel...

Og med disse ubehagelige billeder af, hvor galt det faktisk KAN gå i et køkken, vil jeg slutteligt ønske jer en pissegod fredag aften. I får brug for den, hvis I laver grim mad, som Hottie Von Dottie....

Sommertærte med friske bær og mælkefri kagecreme

Igår havde gemalen fødselsdag.
Ikke noget stort - bare 29 somre, så det er først næste år han virkelig skal gå i panik over at holde stor fest. Siger jeg. Da jeg også selv fylder rundt om 1,3 år, kommer vi nok til at slå den sammen i et større orgie af gaver, fest, havetelt og den slags... Ja, man kan da altid håbe at jeg til den tid kan bidrage til festens udgifter fordi jeg (endelig) har fået job til den tid...

Det blev dog fejret med maner allerede fra morgenstunden, så i silende regn traskede jeg afsted til den lokale brødbiks efter noget af alt det morgenmads-lir, som herren ønskede sig. Men i gråvejr er det kakaostil, så mens han selv sluprede ½ liter Mathilde-kakao i sig, tog jeg den varme udgave, lavet på vanille-sojamælk:

Senere på dagen ventede svigermor med gaver og fødselsdagstraktament og derfor ville jeg have lavet en af mine populære mælkefrie lagkager. Men da jeg stod nede i Føtex og skulle vælge lagkagebunde (havde besluttet mig for at springe over, hvor gærdet er lavest og købe bundene) - fandt jeg i stedet på at investere i en bløddejs-tærtebund, som jeg kunne stoppe noget creme på og toppe med nogle af sommerens dejlige bær istedet for at dække dem til :

Bunden var dog noget tør i det, og meget tyk også, så jeg ærgrede mig over, at jeg ikke lige fik hældt noget sprut/saftevand over den før jeg puttede den mælkefrie kagecreme på, men altså - det skulle gå lidt hurtigt, for havde bund, creme og bær med i samlesæt og så var det ellers om at gå i krig, straks da vi kom, fordi bollerne stod der og var skønne og lune!
Lidet anede vi, at dagen skulle byde på massive mængder regn (gemalens familie bor tilfældigvis på Vestegnen...) - det var altså ret vildt, da det gik allerværst for sig. Fx kvitterede YouSee med en tv-afbrydelse og da vi kl. 22-ish greb chancen mellem dråberne og kom hjem, fik bilen da mere end 1 undervognsvask! Og den er ellers ny, så burde ikke have behov, ville man mene.....

I morges var kagen meget meget bedre. Så... jeg nuppede da lige et ordentligt stykke til morgenmad. Men hey - det er søndag - og post-skybruds-dag! (Vi slap dog med skrækken - vores kælder er stadig ganske tør!)

Mælkefri soja cream cheese til mælkeallergikere

Ja, så fik jeg sKu alligevel tid til at lege lidt med Blogger i aften.
Fantastisk! Har savnet det - men det er bare det der med tiden - der er kun 24 timer/1440 minutter/86.400 sekunder at gøre godt med pr døgn, og det er lidt ligesom med lønnen - når Skattefar har været der, er der kun halvdelen eller mindre tilbage. Så når Frøken Klokken har taget til søvn, skole/arbejde, sport og transport, så er der desværre ikke så mange til overs... MEN - nu skal der powershoppes, skal der så.
Dette her indlæg bliver laaangt - men der er masser af billeder.

I den nys overståede weekend, skulle kæresten min og jeg selvforkæle os med en tur i Irma, som vi også gjorde for en lille måneds tid siden.
Denne gang gjorde jeg et nyt fund på mælkeallergiens hylde: I køledisken med ostene fandt jeg en lille, overset skat: Cream cheese på sojabase!
Det er altså for vildt det her. Lige siden jeg fandt ud af mælk og jeg var dømt til at være uvenner, har jeg saaavnet ost af enhver slags. Og altså... tofu ER bare ikke det samme. Så prøv at forestil jer, hvordan det var at opdage kølediskens hemmeligheder:

En potte soja cream cheese med hvidløg - den smagte NÆSTEN som det jeg kendte... 

I får ikke at vide hvad den kostede - jeg var ved at gå bagover. Men det var hver en penny værd, siger jeg altså.

Med lidt purløg på, så er ingen kiks for små!

Jeg havde også forkøbt mig i nogle gode rugkiks fra Irmas egne rækker - dette var IKKE noget dårligt valg vil jeg sige...

Brød og kiks - lige ned i hangar'n!

Sammen med den røgede, skotske laks til den viltre pris af 45 hyl, var jeg i den kulinariske himmel.

Irma jeg elsker dig!

5 skiver laks - 45 kroner. (Men den var fa'me også go'!)

Og så var der ellers serveret - med en omgang skinkesalat, bare sådan for nostalgiens skyld 

(vi havde desværre ikke tid til selv at kværne skinken og lave den til pålægs-snask)

Soja cream cheese, skinkesalat, laks og purløg - perfekt sommermad.

Måske kunne jeg komme i lære hos Ida Davidsen? 

Jeg synes da at have den tresporede håndmad køreklar?!

Hvordan slutter man bedst sådan en varm, varm sommerdag?

Man tager 5 lysestager, 1 gul parasol, 1 altan, 1 blomst og ét styks sommeraften og kombinerer det med Carlsberg Beo, som velsagtens er cider for voksne - med en god smag af øl-base. Men så tager vi lige lidt hibiscus og nye nordiske krydderier, og vupti, så er der fusionsøl for alle pengene...

Sommeraften - shaken, not stirred...

Ahhhhh - perfekt weekend, perfekt mad - og perfekt hygge!

Hvordan tilbragte DU Kristi Luftfarts dagene???

Asparges med æg, regnbue og mælkefri jordbærmilkshake af sojaprodukt-dims

Den anden dag, var vejret simpelthen så fantastisk, at der kom en ordentlig regnbue. Det er på disse tidspunkter man føler, hvilken lille myre man er i det store kosmos - tænk at jorden kan fungere som en kæmpestor linse-giver, der kan lave sådan nogle smukke ringe - midt på himlen!

Et styks regnbue - bare synd skorstenen lige skæmmer billedet.

Med denne idylliske start, kaster vi os ud i en modereret forret, som jeg ikke kan spise normalt, fordi mælkeallergien sætter visse grænser, for hvor meget syndig holandaisesovs jeg kan hælde over satanerne... Men den anden dag havde jeg bare sådan en lyst til grønne asparges med hakkede æg og vinagraitte (staveplade?). Så som sagt så gjort - knæk aspargesne på det sted de er blødest, kog et æg - og vupti, 1-2-forret : (Man må da godt spise asparges ikke????!!!! Asparges er jo ikke agurker?!)

Sammen med noget frisk, kogt pasta: 

Det er den ultimative forårs-forret hos mig, og det var et helt år siden jeg havde fået den sidst. Aspargesne altså. Ikke pastaen. 

Aspargesne var en sprød lækkerbidsken, mens stumper af æggeskal gav en dejlig, knasende fornemmelse. 

God damn it! Må. Have. Skiftet. Den. Køkkenlampe! (så jeg kan SE noget!)

Sammen med den smagsløse Netto-friske pasta var det et ypperligt måltid. Af en eller anden grund havde jeg fuldstændig svedt ud, at man som regel skal have en sovs af en art på pastaen... Noget våd-ting af en art ihvertfald. Og nej - vedhæng fra kogevandet og olie tæller altså ikke! 

Fri mig for frisk familiepakkepasta!

Melklister ekstraordinaire - Netto skulle vaske sin mund med grøn sæbe, når de kalder de der melorme for pasta! Fy for pokker!!!

Nå, det hele er ikke så dårligt, at det ikke er godt for noget...

Så til dessert blendede jeg 3 kugler Tofuline-sojais med frosne jordbær og rismælk - og et drys sukker.

Det var nok den bedste dessert jeg har fået længe!!!

UHM!!!!

Jordbærsoyamilkshake. Shaken - not stirred.

Eneste minus ved den der lækkerbidsken er, at den er så kold, at man simpelthen ikke kan smage den til sidst. Men det smagte fandenfisme godt! MUMS!

Du skal bruge:

2-3 kugler vanille sojais (eller alm. vanilleis)

En stor håndfuld frosne jordbær

2 dl rismælk/sojamælk/alm. mælk

2 spsk sukker.

Blendes og kommes i et højt glas, mens massen stadig er halvfrossen. Kan garneres med lidt mynteværk eller citronmelisse-urter, men glem ikke skeen. Den smager af sommer - og mere til!

Velbekomme!

Irmanizer...

Ok, jeg indrømmer det.
Jeg er blevet helt tosset med Irma.
Ikke (kun) fordi Irma leverer en suveræn kvalitet på de fleste ting - men fordi Irma gør en dyd ud af sit varesortiment, der er både bredt, specialiseret og dybt ikke mindst.

For et par dage siden opdagede jeg - ved et besøg hos Irma i Nykøbing Sjælland - at de havde flere varianter af anti-mælkeprodukter til mig end dem jeg var i stand til at få gaflet i den lokale Føjbix. Aha, tænkte jeg - og så tog fanden ellers ved mig, for jeg tror da lige på, at jeg skulle undersøge, hvad Irma i Roskilde så ellers kunne byde på.

Derfor var jeg idag med kæresten på en rigtig spændende tur ned til Irmas indkøbsmekka og jeg var gevaldigt positivt overrasket. Det var helt fantastisk. Der var alt det de havde i Nykøbing S - og mere til, bl.a. til kærestens store fornøjelse, som er helt og aldeles tosset med Øllingegaard's kakaomælk:

Rov fra Irma (fra venstre mod højre):

Øllingegård's øko kakaomælk (med ÆGTE chokolade og bourbonvanille), kalamata olivenolie limited edition (50 kr.), Grødblanding nr. 1 med kirsebær, tranebær og speltflager, Katrine & Alfreds tomatpesto, Alpro sojafraiche med smag (½ liter hver) - hhv. vanille og jordbærsmag, Alpro små yoghurter med pære/fersken, banan/jordbær og jordbær/blåbær/hindbær.

Mine kære læsere - jeg er forelsket.

Fuldstændig hovedløst forelsket.

I hvad?

I Irma-pigen.

Hvilken melder spørgsmålet: Er man lesbisk, når den udvalgte kærlighed er en tegning?

Vi har så meget at takke denne dame for - hun har indført kvalitetsvarer og et tiltrængt pust til danskernes ganer. Delikatesse er hendes mellemnavn og bredt varesortiment hendes efternavn. Vi skylder hende så meget.

Fra nu af kommer jeg nok til at besøge den butik ihvertfald én gang om måneden. Samtidig ville jeg sådan ønske, at jeg kunne udvide bekendtskabet til mere. Men for nu - hvor kostbudgettet i forvejen bliver liiidt stramt hver den sidste i måneden, må jeg hellere holde det på et strengt forretningsmæssigt plan...

Jeg er dog virkelig spændt på den omtalte grødblanding. Er der nogen, der har et godt forslag til drys på sådan en omgang grød - eller nogen, der har prøvet den??? 

-Og ja. Jeg er helt med på, at jeg er hoppet på grødbølgen... et års tid senere end det var min intention. Men altså... nogen gange skal man jo lige tage mod til sig ikk'?!

;-)

Skuffelser

Jeg er altså ikke glad for at sige det, men...
Efter at have snakket så meget om te, dristede jeg mig ENDELIG til at prøve nogle af de famøse Kusmi-teer. For flittigt opsparede skillinger investerede jeg i chokolade-teen (ja, hvorfor tror I? Jeg er kvinde - ergo er jeg vild med alt chokolade *G*)

....Mage til bittert bøvlebryg skal man altså lede længe efter.
Hallo, Kusmi, har I hørt om keemun te, der ikke bliver bitter????

Ihvertfald var mine fortænder noget fortørnede over at blive coatet med et loddent ryatæppe af garvesyre/ hvad det nu var, der fik munden til at snøre sig sammen som en hønsenumse.
Jeg kogte ikke vandet for længe, jeg lod den kun blive i koppen i 3 minutter og vupti! Alligevel er resultatet - og pengene ikke mindst - spildt.

Nej, må jeg SÅ bede om Østerlandsk Tehus. De gør det godt - og mere til: De forlanger ikke 100 hyl for en dåse af deres te. Her kan man nøjes med et startgebyr på 35 kroner for en god smagsoplevelse.

Undskyld hvis jeg har trådt på nogens smagsløg - Kusmi og jeg er nok bare ligesom forkølelsesvirus og dårligt immunforsvar: Vi skal helst gå så langt udenom hinanden som muligt.......

Mælkefri varm kakao med marshmallows!

Ja, hvorfor skulle man undvære dét, hvis man har mælkallegi?
Man kan jo bare lave det af sojamælk og kakao.

I aftes besluttede jeg mig derfor for at dreje mig en kop kakao med den der lækre "flødeskums"fornemmelse, som os mælkeallergikere kan have en aaaanelse svært ved at opleve.
Så derfor nappede jeg et stort krus, smed noget sojamælk med vanille i, hældte det i en gryde, tilsatte 1½ spsk ren kakao og 1-1½ spsk sukker. Normalt er forholdet 1:2 hvad angår sukker og kakao, men da marshmallows er søde ad h.... til i sig selv, måtte jeg nok hellere lade være, tænkte jeg..Ingen grund til at give min bugspytkirtel sukkerchok lige før sengetid. Det giver mareridt har jeg hørt........

NÅ, koge koge koge kakaoen og da den var varm nok, hældte jeg den over de 5-6 marshmallows jeg havde puttet i koppen.

Det giver altså en syret fornemmelse - og synet er ikke videre kønt efter nogle minutter... og de skulle egentlig nok have været klippet over i små stykker. Men pyt! Nu har jeg prøvet det :-)

Hot chocolate with marshmallows!

Today I decided to go for the chocolate diet - hot cocoa with marshmallows.
I wanted that "creamy" feeling of hot cocoa with whipped cream you're not quite fond of when you're suffering from lactose intolerance...

So I put the soya milk in the pot, added 1-1½ tablespoon of raw cocoa and 1-1½ tbsp. of sugar and let it warm up slowly. Normally the relationship between cocoa and sugar is 1:2, but with the marshmallows being terrible sweet, I thought I had better keep the sugar level down, so as not to shock my system too much ;-)

When the hot chocolate was ready, I poured it over the awaiting marshmallows and let it melt into a sweet, delicious after dinner drink. I think the marshmallows were too big to really melt in time, and the taste was a little too much on the sweet side, but as a first timer like this, I'm quite happy with the result ;)

Mælkefri vaniljekranse til jul i det lille hjem - vol. 2

Så blev det 1. søndag i advent!

Og sneen er her stadig, for det tager trods alt sin tid for 25 cm sne at fedte af...
Men derfor er der jo ingen grund til, at man ikke kan starte på juleforberedelserne.
Derfor fik jeg igår den sære ide, at lave dej til første omgang vanillekranse klar. Mælkeallergien dikterer margarine i stedet for smør - så det må jeg jo respektere. Men ellers er det de originale ingredienser fra moars opskriftskrukke:

Opskriften kommer snart ude på fanen med "Kageværk" - og da jeg tilfældigvis havde et par øko-appelsiner liggende, tog jeg da lige og rev lidt skal af - for hey, traditioner er godt, men fornyelse skader jo heller ikke engang imellem... Dejen skal så ligge til næste dag (idag), så senere skal mutter her i køkkenet og så skal hun ellers traktere ;-) Vi har dog snydt lidt og købt færdig brunkagedej fra køl til idag, men næh nej, næste weekend vanker brunkagerne - de hjemmelavede altså!

Schkååål i julesnaps!

Når riget fattes penge - det vil sige MIG sagde hunden - så må man have lov til at være lidt kreativ, når det gælder julegaverne. Derfor har jeg rippet den lokale snapsepusher og gemachtet min egen julesnaps til et (u)heldigt(?) asen. Men da sådan en fætter jo skal trække i noget tid, startede jeg allerede idag:

I snapsen er der:

4 kanelstænger

1 spsk honning

15-20 nelliker, nogle af dem stukket ind i appelsinen (talte ikke lige, må jeg indrømme...)

1 hel øko-appelsin (stukket med en gaffel - uden at hyle!)

1 lille bitte stykke ingefær, på en centimeters penge

1 flaske Brøndum klar snaps

1 spsk rosiner

Den skal så stå og trække i en uge eller to, før jeg hælder den på flaske og lader den ligge et par uger.

Serveres med en rød sløjfe om halsen til et stykke godt smørrebrød i juledagene.

Jeg har aldrig lavet julesnaps før, så det skal blive spændende at se, hvordan projektet udvikler sig!

Skål!!!!

Alt godt fra bageriet- inklusive en mælkefri lagkage!

Jeps, så oprandt dagen endelig, men det er hårdt at fylde år, i hvert fald hvis man har tænkt sig at bage alverdens ting... Nå, jeg klager ikke, dagen var ganske hyggelig og Mutti var en uvurderlig hjælp - hvordan skulle jeg ellers have fået tid til at bage alt fra lækkert knækbrød til lagkage og muffins og muslibarer og og og...?

Så ja... lad os bare starte diasshowet:

Her har vi lige hevet de hjemmebagte knækbrød ud af ovnen... de smager forbandet godt, fandt jeg ud af. Sikkert afsindig lækre med en omgang flødeost på, hvis nu jeg var en af de heldige, der kunne tåle sådan noget fy-fy. Opskrifterne lægger jeg ude på bagesiden.

Her er de lagt i kasse i nydelige stabler og jeg tør godt indrømme, at fødselsdagsgæsterne var pænt begejstrede:

Nå, så gik bageturen videre og fra de flyvende knækbrødstæpper landede vi på lagkagehuset:

Selve lagkagebunden laves af:

150 g sukker

150 g margarine

3 æg (str L/XL)

150g hvedemel

- i den rækkefølge faktisk og bages i +/- 15 minutter på midterste rille ved 200 grader (alm ovn).

Og så var vi i fuld gang med at lege konditore med jordbær og kagecreme... nam nam nam!

Voila - her er resultatet:

Fyldet var de fineste røde jordbær, der dårligt havde set et jord-atom, og havde sikkert udledt et ton CO2 (men det er altså også kun 1 gang om året man har fødselsdag) - og så naturligvis min mælkefrie lagkagecreme, som også Mutti nu lærte at lave, da mælkeallergi desværre bli'r i familien...

Som prikken over i'et lavede vi lige en omgang muslistænger og så sluttede vi af med en omgang muffins - sådan, bare lige for at toppe det:

...Bagt på opskriften af en amerikansk gulerodskage, og den er både djævelsk og saftig, så opskriften kommer naturligvis ind på siden om kager ;-)

Og så var det blot at sige velkommen til gæsterne - brunchen var en kæmpe succes, de hjemmelavede müslibarer og knækbrød væltede nogle vældige kegler, og veninderne gik glade - og mætte - hjem fra en tåget, doven søndag med masser af hygge, skvadren og fri leg ;-)

(Psst - den opmærksomme læser har sikkert bemærket de hjemmegjorte boller i kurven - jeg lægger opskriften herind ved lejlighed...)