Jeg kom idag til at tænke på, at min blog indtil nu primært har fokuseret på fast føde, som man skal tygge... for det meste. Nårhja suppe og smuldrekage undtaget, men derudover har jeg primært postet om føde som i MAD.
Men idag - da jeg var i færd med at dyppe theposen i grønthe-gadgetten, min fantastiske Te(fal)potte, der kan lave 80 grader varmt vand via et snedigt lille termometer på siden - at det faktisk aldrig er faldet mig ind at skrive om min passion for god the. Og så i øvrigt - HVAD hedder det så? THe eller tE???
Sproget.dk synes det skal være te uden H.
Godt så.
T
E it is.
Og vi kan jo starte med at præsentere deltagerne til dette blogindlæg
Fra venstre mod højre:
Hvid granatæble,
grøn rabarber (første stabel), lakridsthe,
solskinsthe (anden stabel), cool mint (høj bøtte), chai (pose), grøn kvæde (høj bøtte), earl grey (pose med rød dims), pebermynte/wellnesste, roiboosh
(brun pose), kandis!
Nåmen... ja, tE er ikke bare te. Som nok de fleste ved, men de færreste er nørdede nok til at protestere, når de får serveret hakket græs og blade *host* - undskyld, te i brev - fra
Slipton eller
Pickwicked.
Nu anser jeg mig selv for at være et ganske høfligt og velopdragent menneske, men jeg må indrømme, at det ikke lige er via brev-the at jeg har fået de største te-oplevelser. Da jeg for nylig stødte ind i en te, der nærmest dufter lige så salt som denne lakrids:
...blev jeg naturligvis sindssygt nysgerrig. Jo mere mærkeligt, desto mere interesseret kan du gøre mig. Det var fra en af de mere etablerede teblissamenter i indre by, nemlig den gode
Tante Te, der for alvor har bragt god te ud til menigmand. Jeg har dog haft et smalt problem med denne dame, da jeg ikke syntes hendes teer har smagt af ret meget overhovedet - i stærk kontrast til hendes øvrige servering af kager og godt brød. Derfor har jeg i et stykke tid undgået hendes drikkevarer og istedet købt te fra Østerlandsk Te-hus ved Nørreport, der i øvrigt er indehaver af en meget velassorteret te- og kaffebutik på
nettet.
Den anden dag stødte jeg så på denne her
saltlakrids-urtebryg, der efter sigende skulle være triple-lakrids. Det siger sig selv, at lakridsrod er en af de centrale ingredienser, men fx fennikel og anis skulle være de øvrige bestanddele. Lakridsroden gør den dejligt sød, mens stjerneanis og fennikel lige giver den lidt kant. Især fennikel gør det helt genialt og man kan også se det på selve teen:
Øverst:
Nederst:
Sanders Lakridste i kop - fennikelen gør den nærmest tissegul.
Det er faktisk en genial te - og så er den ikke på nogen måde bitter, det sørger lakridsrod for, der gør den sød. Den minder en smule om den højt besungne Cool Mint, der har været med til at lave en lille te-revolution på urtebryg-markedet de senere år:
Cool Mint - består af æble, lakridsrod, citrongræs og mynte og smager sødt, frisk og let på én gang.
Grøn te - helse på den fede måde?
Takket være min fantastiske te(fal)potte, der kan lave alt fra kogende til semi-kogende vand kan jeg nu få den
faktiske smag ud af det der grønne antioxidant-bryg som enhver alternativ behandler med respekt for sig selv, påstår er HELT VILDT SUNDT. -Men som faktisk blot er endnu et sundhedsrelateret salgstrick, for de gør ikke en pind for vores krop, sagde en sundhedsfagligt uddannet forsker da en kvinde for nyligt var gået til de evige te-marker grundet indtag af den gulfesne drik. Nå, men antioxidanter og dødsfald til side, så SMAGER grøn te - altså, den man kan købe i te-butikkerne - jo faktisk ret godt. En af mine favoritter - fordi den faktisk SMAGER af noget - er grøn kvæde fra det føromtalte
Østerlandske Te-hus.:
Når vandet er 80 grader kan man smage den sødt-krydrede smag meget bedre, end hvis det er 100 grader, for så bliver det desværre en ret... bitter oplevelse, er jeg bange for. Så hvis du ikke har en elektrisk kande som min, kan du jo altid nappe
sådan en fætter her - jeg stødte tilfældigt på den da jeg skrev dette blogindlæg. Aner ikke, hvad den koster, men da den er på siden for danske ting, går jeg ud fra, at den må findes på markedet i landet...
Puuuha, det var et langt indlæg.
Jeg tror jeg vil slippe tasterne for nu og gå i hi med... ja, en god kop te og forberede mig på næste uges dont, der bliver noget travl. Norah Jones, tekop & Sofa - jeg kommer NUUUU!!!!