Viser indlæg med etiketten kød. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten kød. Vis alle indlæg

17. apr. 2012

Oksebov fra bondegaarden.dk med indiske krydderier i stegepose

Ja en noget kedsommelig overskrift. Men hvis nogen googler noget med oksekød, så ville jeg da ikke have noget imod at blive fundet på en af de første sider... (Wouldn't we all!)

Da jeg startede projektet med optøning, troede jeg først, at det skulle blive til pulled beef - men der tog jeg vist fejl. For kødstykket så altså sådan her ud:



Der var ikke nogen tvivl om, at det var et superflot stykke oksekød - det er alle kødstykker fra min yndlingskødpusher bondegaarden.dk. Men jeg fandt ved nærmere inspektion ud af, at der sad en del sener/fedtstykker, en PÆNT stor knogle (som vist er noget af rygsøjlen?!) og et stykke overhud/fedtlag, der gjorde det pæææænt svært at dyrke konceptet pulled beef.

Nå, så var gode dyr jo rådne, men som kom jeg til at tænke på, at jeg vist havde fået en portion garam masala med hjem fra mit besøg i Torvehallerne. Ålright, godt nok var det ikke vinter og vi skulle ikke have varmen, men det var oplagt at drysse med noget af det gode masala, når kødet nu var mere eller mindre parteret og klar til en gryderet allerede.


I mine skuffer fandt jeg en stegepose - og da jeg nu ikke lige har nogen Römertopf, så kunne en stegepose sikkert også bruges. Ned i stegeposen kom kødet. Der var ca. 1 kg.
Til dette tilsatte jeg 3 tsk garam masala. Jeg turde ikke lave det for stærkt - det ville godt nok være ærgerligt. Herudover fik den en god omgang peber (allehånde og citronpeber), og så nappede jeg lidt revet citronskal, laurbærblade og en ægte lakridsrod.
Hele molevitten blev kylet i køleskabet i et døgns tid og sat ind ved 150 grader 2½ time før vi skulle spise. Før jeg satte dyret i ovnen, tilsatte jeg ca. 2 dl. væde i form af vand til kødet i posen, så det rigtigt kunne simre og blive saftigt.

Der blev den herligste sovs ud af det, som jeg hældte fra og jævnede med almindelig meljævning.
Ovenpå kom jeg en klat surmælksprodukt til at give lidt syre. Det var virkelig mums! Det var rigtig lækkert kød i forvejen - og tilsat det her lækre, spicy produkt som garam masala gjorde det bare endnu bedre. De fleste kender bov fra suppekød til "hønsekødssuppe" eller når man får det med peberrodssovs, men denne her variation var en rar nyfortolkning fra barndommens ikke-ligefrem-yndlings-suppe-ret.


IRL-wise har jeg haft travlt med at starte på det nye job. Det er et rigtig dejligt sted - fik jeg igen bekræftet - og de er allesammen helt utrolig søde og hjælpsomme. Der er masser af frugt fra aarstiderne.com, jeg har fået en ny og fin computer og der er mere end spændende opgaver i læssevis.
Natten til mandag sov jeg næsten ikke, fordi jeg var så spændt - og idag vågnede jeg tidligt i morges, fordi jeg var så glad over at jeg skulle op på arbejde. Det er da for syret...

Jeg har været relativt sent hjemme de sidste par dage - så madplanen holder sig til det helt basale i øjeblikket og det bliver fremadrettet nok primært mad fra weekenderne jeg kommer til at blogge om. Og så måske hvis jeg laver noget spøjst til hverdag. Sådan er det, når tiden pludselig er booket til andre ting ;-)



Pin It

5. apr. 2012

Fototur i Roskilde

For nogle måneder siden besluttede Piskehappen og jeg at lege med vores fotoapparaturer - men det kneb nu altså noget at få kalendrene til at matche.
Men igår var der endelig mögligkeit til at ses og lege med gadgets, og det var en både sund og fornøjelig travetur gennem Roskildes nyere og gamlere bydele...

En god ting ved sådan en fototur er, at man kan snakke vinkler, indstillinger og alt muligt andet på sådan en tur. Jeg prøvede at lege med 100% manuelle indstillinger i kassen og det kom der - indimellem - nogle ret sjove billeder ud af. Men også nogle, der egentlig endte med at blive ret gode. Det er jo heldigvis sådan med et kamera, at man bare kan skyde løs uden at det koster noget. At skyde med 100% manuelle indstillinger er en større udfordring, og engang imellem endte resultatet da også i et billede, der var fuldstændig hvidt. But you live and you learn, og det gjorde jeg også igår. Blandt andet prøvede jeg at bruge en lang lukkertid på blænden, så jeg kunne fange fuglenes bevægelser. Det kom der nogle ret sjove ting ud af! Jeg har samlet det mest interessante af dem nedenfor:




Udover ænder, byder Roskildes bypark også på mange andre skægge ting:

Hov! Der kom lige en fotograf ind foran linsen!


Gad vidst om de egentlig bruger den der indhegning til altan?!



En sjov måde at følge motivet (blomsterne) og ikke horisonten...

Roskilde er fyldt med historisk arkitektur (*host*) og det blev der naturligvis også taget lidt skillerier af - det var et fantastisk lys sidst på eftermiddagen - skyerne var fuldstændig forsvundet og himlen var knaldhamrende blå!

Havnen og fjorden

Ved Sct. Jørgensbjerg Kirke

Ved Sct. Jørgensbjerg Kirke


Romkirken med de to tårne!

Foråret er sprunget ud!

Jep - den ER høj!


En ny måde at fotografere vaser på......
Efter at have vandret rundt i 3-4 timers tid, var jeg godt flad. På vejen nåede vi dog omkring en hyggelig lille grøntsagspusher - og selvom deres kvitteringsmaskine var gået i stykker - kunne vi betale med kort alligevel. Jeg var vild og sprang ud i et par friske hvidløg til aftensmaden:



De smagte henrivende efter en halv times tid i ovnen - og var perfekte til den 225 grams oksebøf vi fortærede sammen med dem:

Sådan en fætter var lige hvad jeg trængte til efter en meget lang gåtur i fuld sol!

Det var virkelig guf!
Solen og den gode motion havde gjort mig vildt træt på øverste etage - så efter noget god mad og en hyggestund med min Kindle, tog jeg pænt tandbørsten i hånden og lagde mig ind og knaldede brikker. Hold op, hvor sov jeg godt - og vågnede, frisk som en havmåge kl. lidt over 7 i morges... Jeg ved det godt. Jeg KAN altså ikke sove længe, selvom det er ferie. Suk. Men jeg sov virkelig, virkelig godt!



Pin It

22. jan. 2012

En god steg fra bondegaarden.dk

I går havde vi et par venner på besøg til et eksperiment.
Min mor havde foræret mig et nyt stegetermometer i julegave og det skulle gå ud over kærestens bedsteven + påhæng og en munter aften havde vi helt bestemt - ikke mindst fordi den bedre halvdel havde fået en mindre hjerneblødning og købt et helt nyt Buzz-sæt.

Hvis ikke du ved, hvad Buzz er, så er det et interaktivt Playstation quizz-program, hvor det kort fortalt gælder om at svare hurtigst med det rigtige svar - og helst før de andre du battler mod. Vi prøvede "90'er pakken - inkl. musik" og det var ganske fornøjeligt - ikke mindst fordi nogle af os (vi nævner ingen navne!) kom til at trykke på nogle sindssyge kategorier og derfor blev vi både klogere på heavy rock og blues-navne.......

Nå.
Til maden havde jeg taget en af de store stege op, som vi længe har haft liggende fra den gode farmer ude fra bondegaarden.dk - en tyndsteg af de store, på ca. 2 kilo!
Mand er du mør - det var en ordentlig satan:


Det var en superflot og mør-ish steg med en flot fedt-marmorering fra Hereford-generne:

Et flot stykke kød... !

Jeg har aldrig prøvet at bruge et stegetermometer til at stege sådan et stort stykke kød før, så jeg var MEGET spændt på resultatet. Efter lidt konsultation med mooaar, der er mere ekspert end mig - endte jeg med at stille temperaturen på 57 grader. Så ville den ihvertfald være rød-rosa.

Jeg havde også besluttet at stege den ved meget lav temperatur - omkring 150 grader, da kødet ved lav temperatur skulle blive mere saftigt og lækkert. Jeg gjorde derfor følgende:

I bradepanden placerede jeg stegen, ridsede fedtet og gned det med salt
Stak termometeret ind, satte det på 57 grader (det skal ind og nå hen til det stykke af stegen, der er tykkest)
Jeg tændte ovnen på 250 grader og satte svine- øh, koen - ind midt i ovnen.
Efter 15 minutters bruning skruede jeg ned til 150 grader (almindelig ovn) og så var det ellers bare at vente.

Den blev helt fantastisk - og helt perfekt. Jeg steger aldrig uden termometer igen!
Tilbehøret til stegen var bl.a. glaserede rødbeder i honning, lidt smør, lidt salt, æbleeddike og jordbærsaft fra dessertens jordbær. Hertil grøn bladsalat med mangostykker, jordbær og honningristede nødder + honning/dijon-dressing.

Glaserede hasselnødder i honning, salt og lidt smør... uhm!
Glaserede rødbeder in progress...
Vi havde egentlig planer om at lave kartoffelfrikadeller - men måtte droppe det pga. tidspres og generel overflod af mad...

Fra venstre mod højre: Bøf, champignonsauce, flute, glaserede rødbeder, salat = GUF i min mave!
Konklusion på hovedret og tyndsteg:
Selvom det havde fået lige lidt for meget - så smagte kødet helt forrygende. Bondegaarden.dk har altså noget totalt-i-orden kød. Også i de store stege. Det var en rigtig positiv oplevelse.
Næste gang (når der lige bliver sådan en) - vil jeg nok lade temperaturen komme et par grader ned, thi kødets temperatur også øges med 2-3 grader, når det hviler i en 20 minutters tid efter turen i ovnen. Det er bl.a. derfor du ikke må dække det til, når det kommer ud - så risikerer du en totalt grå/gennemstegt steg. Alternativt sættes temperaturen lavere og så kan du stege det under folien mens det hviler...

Desserten?
Tja... Sommerens jordbær og rabarber er vel ikke det værste til en lækker omgang Hansens Vaniljeis?


Fra et nyligt besøg i Mad&Vin i Magasin havde jeg gaflet mig en lækker-lækker fed Tahiti-vaniljestang fra Mill&Mortar, efter Sifs anbefalinger... Så det var virkelig kræs!
Til bærrene tilsatte jeg ca. 2 dl. rørsukker og så stang+korn fra vaniljen.
De honningristede nødder blev genbrugt (der var jo nok af dem...)




...Også her til morgen ovenpå yoghurten - tilsat honningristede nødder:



Og det bedste?

Der er masser af rester til idag!!!
...Og et par dage mere...




4. jan. 2012

Sikke noget lakrids-svineri!

Jeg har i umindelige tider haft lyst til at benytte mig af en af mine egne opskrifter fra lakridsens verden, nemlig skinke med lakrids-glasering. Da jeg igår havde fanget mig en billet til Danmarks første Lakridsfestival, så var det helt oplagt at fortsætte det sorte arbejde...

Da jeg idag havde lidt tid til overs (tak, jobsøgningskursus...), var der ingen undskyldning for IKKE at prøve det her guf af. Som sagt så gjort - og jeg hældte lige dele farin, sennep og salt lakridssirup op i en skål:



Nej - sådan har du aldrig fået den før, det vil jeg godt vædde med... *grynt grynt* :P

Den helt igennem vidunderlige blanding (jeg smagte selvfølgelig på sagerne først) blev smurt på svinet, da hun var kommet op af gryden efter en lille "morfar" i kogevandet:


Mums filibabs - ned i et lille fad, med lidt vand i bunden - og ind i solariet, hvor den hyggede sig for vildt i en ti minutters tid. Mind you - ligesom grisen med lakridsen, skal du også kun ligge i 10 minutter.



Da den kom ud, ville jublen fra heppekoret (mig, sagde grisen) ingen ende tage:


Tilbehøret var også i lakridsernes tegn, eftersom jeg denne gang prøvede et nip Bülow'sk lakridspulver ovenpå tomatsalaten. Det smagte fantastisk. For at være helt ærlig, smagte det faktisk lidt hen ad den der lakrids på Kung Fu-isen. (Nope, I am not kidding.)


Efter min mening, er det her en supersej anvendelse af Bülow's salte lakridssirup. Den er helt forrygende til sådan en skinkefætter. Omend... Jeg ville nok næste gang male skinken ad flere omgange - og så hellere koge den lidt for lidt, så den samtidig kunne stege færdig inde i ovnen. Lakridslaget var lidt for tyndt til min smag - så næste gang ... uhhh, det bliver godt, jeg kan allerede mærke det!

Oh la laakrids-da!


8. dec. 2011

Har dine frikadeller store løg?!

OMG.
I et Arla-land som Danmark er det næsten katastrofalt, når fløden er udsolgt. Især op til jul. Det svarer lidt til, at nogen skriger "Strejke i transportbranchen!!!!!" og så skal vi nok se, hvor mange slåskampe sådan en halv liter fløde kan afstedkomme...

I julen svømmer vi - som en kendt bloggerinde kan finde på at sige - rygsvømning i flødecreme. Eller ihvertfald crawler vi gennem supermarkedet som en anden fiskekutter på jagt efter de sidste rester af nødlidende fisk i de udfiskede have, efter FLØDE. Som en gymnastisk supertanker navigerer vi nemt og bekvemt afsted i supermarkedets store hangar og samler forråd til julen, til hygge, til vinteren - så vi kan få (lidt mere) fedt på sidebenene til at stå imod kulden.

...Vores hjerne har tilsyneladende glemt, at vi ikke bor i huler mere og at vinteren kun er forbandet kold, hvis man har glemt at betale sin elregning eller ens bolig er lige så fyldt med utætte huller som et iturevet trawler-fiskenet og man betaler mere end 10.000 kroner om måneden i a conto varme. Nej, jeg nævner ingen navne, men hvorfor helvede vugger persiennen foran vinduet, mens vinden hyler omkring os????!

Nå.
*host*
Idag ville jeg skaffe noget sojapiskefløde til julens ris a la mande som jo snart indtræffer... sådan ca. om 16 dage for at være nøjagtig. Det plejer at være no piece of cake at skaffe den slags. Jeg mener... det ER begrænset hvor mange mælkeallergikere der egentlig bor i dette land. Men hvis du Googler "sojapiskefløde" - finder du nok ret hurtigt ud af, at leverancen har visse problemer. Alle steder jeg søgte stod der et big fat skilt med UDSOLGT - indtil efteråret.
Så... Hvis du skal bruge sojapiskefløde indtil da, så er det faktisk bare buu-huu 4 U - for der er ikke mere at få. Åbenbart.

Jeg kan undres over dette. Har alle mælkeallergikere slået sig sammen og fundet på at lave et Guiness Rekordbogs-forsøg over ris a la mande??? WTF???
Men så må man jo finde alternativer... til alternativet. (Fand'me langt ude, hvis du spørger mig). Det lykkedes at finde noget risbaseret flødeskums-agtigt fjoller, nu må vi så se, om det bliver jul med dét. Har bestilt 2. Bare for en sikkerheds skyld.


...Og så til dagens indlæg, der godt nok er noget shorthanded, men jeg har flere godbidder på vej, no worries, Von Dottie vil ikke skuffe de trofaste læsere - og slet ikke her i julen!


Se godt på dette billede... Hvad tror du det er???
Aye, der er noget ananas i det. Og kokos. Men hvad er resten? Det er IKKE revne løg, kan jeg garantere dig for. Men det er ... faktisk revet hvidkål, tilsat ananas og kokosrasp.
Og du skal passe på - for pludselig har din kæreste faktisk ædt den portion du havde udset dig.
Denne salat er nemlig YDERST kærestevenlig. Endda også hvis han slet ikke er til kål, og den er samtidig supernem at lave!

Den passede perfekt til frikadellen der var til. Mums filibabs siger jeg altså.
Men det fik mig til at spekulere på... Hvor store er løgene i dine frikadeller? Er de altid finthakkede, blender du dem eller river du dem - eller hakker du dem bare almindeligt? Og betyder størrelsen noget for dig, når du spiser dellen???
Jeg har altid bare hakket løgene, og så givet det en hatfuld, hvis de har været lidt store. Men kæresten kan bedst lide finthakkede/revne løg.

Hvad med dig? Eller jer? Eller din kæreste/søster/julemand/fætter?
Hvordan spiser DU dine frikadeller?????
Med store eller små løg???
(Nej - der skulle IKKE grines, det var LØG jeg snakkede om. Intet andet.)

:P

7. dec. 2011

Oksedyr med lakridstomater og tigerkartofler - og varm (mælkefri) chokolade...!

Sidste weekend havde kæresten fået lov til at ønske noget oksekød til lørdagsmiddag.
Så selvom sidste indlæg også lige omhandlede oksedyr, er det altså helt tilfældigt der lige er to indlæg i træk med oksekød.

Vi havde købt en pakke økologiske cherrytomater (ja, jeg skulle jo se, om der var noget om smagen er bedre her om vinteren...) - og til peberbøffen havde vi i tilgift besluttet at genoplive en rigtig klarrrsikar - nemlig de hæslige kartofler med cuttede striber.


Ovenpå tomaterne puttede jeg en sjat salt lakridssirup sammen med basilikum og olivenolie, salt og peber. Ind i ovnen i 2x 20 minutter, mens kartoflerne fik 3 x 20 minutter.

At bøfferne så lige tog ret lang tid oveni at stege... gik nu ikke synderligt ud over tomaterne - og kartoflerne var bestemt dejlige sprøde!


Tomaterne fik lidt rødere kinder end ellers - men når man tænker på, at jeg ikke puttede en fis krydderi på kartoflerne, så er de faktisk blevet ret flotte ... (Nej - der er altså ikke lakrids på dem!) :P


Det var en rigtig lækker bøf, 125 for 400g i Føtten, men det var oksemørbrad og det var faktisk supermørt og lækkert. Det kunne de godt være bekendt. Og så lige en klat sovs til at gøre det hele komplet...

Senere på aftenen brugte vi noget af den plade Summerbird-chokolade jeg havde købt i den lokale chokoladepusher...
Jeg "kom til" at bruge ca. 50g. per kop....



Men chokoladen var god! Også med sojamælk... En mere rig og fyldig smag har jeg sjældent fået...
Til en stor kop (ca. 350 ml.) brugte jeg:

350 ml. (soja)mælk - manden fik naturligvis den gode mælk... (snøft)
50g. chokolade
1½ spiseske sukker
En knivspids salt, der formår at åbne chokoladesmagen.
Et gammelt trick jeg lærte af min chokoladegale ven.



...En heftig dessert - men syndigt tilfredsstillende. DAMN!

5. dec. 2011

Langtidssimret oksekød med julekrydderi

De kloge - og meget aktuelle - husmorråd siger, at når man ikke har været ude og handle ind, må man bruge hvad man har... Eller. Det var måske ikke helt sådan Frøken Jensen havde tænkt det, men det var sikkert også før søndagsåbent og built-in-bakery og jeg ved ikke hvad. Efter sigende er det et par år siden hun købte sig en etværelses med låg.

Idag havde jeg et par koteletter fra Bondegården, der skulle bruges. (Læs: Vi har ikke mere plads i fryseren - vi SKAL spise noget af det. NU!)
Godt så. Så et par koteletter det var:


Et par drønerter på et kilos penge. Så prisen synes jeg er i orden - vi havde nemlig ca. halvdelen tilbage.

Glem lige hvad du har set, hvad køleren kan diske op med.... For det her var et par slamberter af den nasty slags. - Den gode nasty-ness vel at mærke. Så hvad gør Mor her... Hun kiggede i sin flamingokasse på altanen og fandt følgende: En selleriknold, et net med økologiske appelsiner, en pose med løg.
Og i krydderkassen fandt jeg følgende til familieportrættet:


Fra venstre og spækbrædtet rundt: Selleri i tern, selleriknold, øko-appelsin, timian, æblestykker, stjerneanis, kanelstang, laurbærblade, allehånde, peberkorn, og endelig løg på midten af spækkebrættet.
En velvoksen omgang krydderier - men det er vinter og det er oksekød. Den lille tyr kan klare det. Eller ko. Whatevs.

Efter jeg blev buh'et ud af kæresten sidste gang jeg brugte stjerneanis, har min stædighed ledt efter endnu en lejlighed til at overbevise hans smagsløg. Det er jo noget med, at man skal smage noget ca. 5 gange før man kan bedømme om det egentlig er et hit eller ej i Smagsløgland. Så det her var 2. gang. Og det var vist bedre end sidste gang, tror jeg. Men... Der er vist stadig et stykke vej at gå - men Rom blev jo heller ikke bygget på en dag...

De store stykker kød blev brunet og ditto grøntsagerne. Jeg skar kødstykkerne over, for at de bedre kunne ligge i gryden:



De små oksedyr blev langtidssimret i en god time under låg. Efter Sif for nylig havde lavet langtidssimret møgsvin havde jeg fået ideen til at bruge kødet som simremad istedet for stegemad. En beslutning jeg blev glad for, da jeg så resultatet:

Stjerneanis er altså bare superdekorativ!

Og ikke mindst smagte det - det var blot kød med en skive brød til. Det skulle jo helst have været af den grove slags... øhø *host*. Nå, men det smagte ihvertfald godt!


Ovenpå til at give lidt farve dryssede jeg lidt frysetørret ramsløg fra Tiger. Ja, det ER jo ikke det rigtige - men det smagte da lidt af fisk, eller, ihvertfald ramsløg. Og så pyntede det rigtig fint :-)

Der var en hel bøf tilbage, som vi skal have i morgen i en burgerbolle. For kødet var helt perfekt til at lave pulled beef af. Så det skal jeg prøve for første gang imorgen. Det er noget vi glæder os mægtig meget til!




8. nov. 2011

Så (østers)hatten passer...

Og nu til noget helt andet!

Nemlig DR2 - hvor der på lørdag, den 12. november ( min fødselsdag, ho ho!) kommer et totalt labert tema om skraldemad!
Her går de fuldstændigt i stop-spild-af-mad-selvsving og Brødrene Price giver det hele et touch af glamour og laver skraldemiddag. Nu skal jeg godt nok have gæster den dag (hey, det er en lørdag - og når man har fødselsdag på denne ugedag, så holder man FEST!) - men det hindrer mig jo ikke i at reklamere for sagen her på bloggen og tude små, grønne snotfingre over, at jeg ikke kan se det, selvom jeg naturligvis ikke ville undvære min festmiddag for noget. Måske man kan få nogen til at optage det...?

NÅ, det var vist lige et sidespring.
Nu kommer madreportage om den glemte ret. Den ret vi til gourmiddagen igår måtte strege fra listen, fordi vi ikke kunne spise mere. Og jeg synes faktisk det var en god ide, ikke kun fordi vi så kunne strække sagerne til idag og dermed spare penge (og mad) - men også fordi den lidt fortjente at være lidt mere end rosinen (bøffen) i svampe-enden.


I Irma havde vi for den nette sum af 12 kroner forkøbt os i en gigantisk mængde østershatte, der var på tilbud til 3 kroner pr. 100 gram. Yum!!!

Det er nu en sjov og spøjs grøntsag sådan en østershatte-mand....



Til svampene og kødet lavede jeg en varm salat bestående af hvidkål, porrer og røde stenfri druer. Det var også meningen jeg ville have brugt grønkålen, men droppede det i sidste minut, fordi det andet egentlig smagte helt udmærket, og jeg var bange for at grønkålen lidt ville interferere med de fine smagsnuancer.



Svampene snittede jeg sammen med et skalotteløg - så var de klar til panden.


Jeg har desværre ikke nogen billeder fra selve madlavningen, thi mit kamera lige netop her valgte at sige "fuck dig" og gå ud som et lys. Suk. Nå. Men... sådan er livet.
Jeg fik heller ikke noget billede af kødpakken, men denne var også fra Irma med et par stykker marsk-kalve-tykstegsmedaljoner. Dem stegte jeg rosa og skar i små skiver ovenpå et lag svampe, der var sauteret med salt og peber, overhældt med noget sojafløde. Svampe er fantastiske, de smager skønt og skal bare lige have med salt og peber - så er de fuldstændigt vidunderlige :-)



Salaten blev lavet således: Jeg stegte de fintsnittede porrer og tilsatte herefter fintsnittet hvidkål, der fik lov til at stege, så de blev gennemsigtige-ish (altså hvidkålen). I denne rodebunke kom jeg 2 tsk æbleeddike (det eneste fancy eddike jeg ejer pt.), et par dråber sojasovs eller tre. Herefter tilsatte jeg de oversavede druer, hældte lidt salt og peber på - samt lidt sukker og nogle hakkede valnøddekerner. Man kan sige, at det lidt var en slags waldorf-salat i overdrive, for druer og valnødder smager jo helt fantastisk sammen. Vindruer, der er varme, er noget helt specielt og tilføjede en god sødme til den skarpe kålsmag, rundet af æbleeddiken, samt den løgagtige porre. Mums filibabs siger jeg altså bare.

Det slår mig nu, at det sikkert kunne have haft godt af noget lakrids, men... nå, hvad fanden, man kan ikke huske det hele altid....


Selvom farveskalaen ikke har så meget kontrast, var det et svært godt måltid alligevel...



Dette var den sidste ferie-madspecial fra denne omgang, imorgen begynder hverdagen igen og næste weekend har jeg fødselsdag, så forvent ikke det store de kommende dage.... Jeg gør hvad jeg kan for at få noget indhold ud på bloggen, men kunne godt forestille mig min hjerne gik i protest-mode efter chokket fra hjemmehygge til rå arbejdsvirkelighed ;-)