Mælkefri is a la soft ice til mælkeallergikere

Oh my god.
Oh my god.

Det er simpelthen ikke til at fatte, at jeg ikke har prøvet det her trick før.
Mælkefri IS - med samme konsistens som den rigtige mælkebaseredeis!!!

Takket være den totalt sexede app "Foodgawker" har jeg pludselig fået en hel ny, mælkefri baggård at lege i. Masser af opskrifterne er nemlig med vegansk islæt - og veganere spiser ikke mælkeprodukter. Så når veganere føler trang til noget sødt, så laver de sådan en omgang her:

Og næsten kun med en eneste ingrediens - udover lidt (soja/ris)mælk - nemlig BANAN!
Opskriften fandt jeg blandet andet her.


Hvordan laver man mælkefri is til en is-hungrende mælkeallergiker?

Man tager 1½ frossen banan fra fryseren:

Og den skærer man så i små skiver - mest for blenderens skyld. Selvom sådan en lille Bamix-fætter er kraftig, så kan den altså ikke klare hele bananer. Ikke min ihvertfald.

I "ismassen hældte jeg som sagt lidt "mælk" og så tilsatte jeg en sjat vaniljesukker - velsagtens en 1½ tsk eller noget. I køleskabet fandt jeg resterne af et chokoladehjerte fra Magasin, som blev hakket og tilsat, da portionen var halvt færdigblendet.

Og ud af det kom så:

Da jeg satte tænderne i det her snask, kunne jeg ikke lade være med at sukke dybt. Det var NÆSTEN ligesom det man kender som soft-ice. Konsistensen var ihvertfald meget derefter.

Om den smager af banan?
Ja. Det gør den. Af meget kold banan. Har dine bananer været meget modne, da du frøs dem (som mine var) - så kan du især smage det. Men med en almindeligt moden banan, en sjat honning eller peanutbutter, lidt jordbærsaft evt. ... Så er der fandme ikke et øje tørt, siger jeg bare. Jeg tilsatte undervejs i ædningen, lidt almindeligt O'boy cacaopulver, men man kan også tilsætte rigtig kakao under tilberedningen og dermed få kakao-is. Der er faktisk rige muligheder for at eksperimentere her. Kan det blive meget bedre?

Ja.
Det bedste er faktisk, at du kan lave denne her is, fryse den ned og herefter tage den op den dag du skal bruge den. Så det er muligt at lave den i forvejen, hvis du skal have gæster og ikke lige orker at stå med blenderstaven igang hele aftenen.

Og så feder den ikke ret meget... Ihvertfald i forhold til almindelig is på sojabase - eller almindelig mælkeis. Det er da WIN-WIN i den pureste form!!!

Det værste?
Du har lyst til en portion til, ikke ret lang tid efter du har spist den. Men igen - du kan jo også bare spise det til morgenmad. Det er jo bare bananer.... :P


Pin It

En god steg fra bondegaarden.dk

I går havde vi et par venner på besøg til et eksperiment.
Min mor havde foræret mig et nyt stegetermometer i julegave og det skulle gå ud over kærestens bedsteven + påhæng og en munter aften havde vi helt bestemt - ikke mindst fordi den bedre halvdel havde fået en mindre hjerneblødning og købt et helt nyt Buzz-sæt.

Hvis ikke du ved, hvad Buzz er, så er det et interaktivt Playstation quizz-program, hvor det kort fortalt gælder om at svare hurtigst med det rigtige svar - og helst før de andre du battler mod. Vi prøvede "90'er pakken - inkl. musik" og det var ganske fornøjeligt - ikke mindst fordi nogle af os (vi nævner ingen navne!) kom til at trykke på nogle sindssyge kategorier og derfor blev vi både klogere på heavy rock og blues-navne.......

Nå.
Til maden havde jeg taget en af de store stege op, som vi længe har haft liggende fra den gode farmer ude fra bondegaarden.dk - en tyndsteg af de store, på ca. 2 kilo!
Mand er du mør - det var en ordentlig satan:

Det var en superflot og mør-ish steg med en flot fedt-marmorering fra Hereford-generne:

Et flot stykke kød... !

Jeg har aldrig prøvet at bruge et stegetermometer til at stege sådan et stort stykke kød før, så jeg var MEGET spændt på resultatet. Efter lidt konsultation med mooaar, der er mere ekspert end mig - endte jeg med at stille temperaturen på 57 grader. Så ville den ihvertfald være rød-rosa.

Jeg havde også besluttet at stege den ved meget lav temperatur - omkring 150 grader, da kødet ved lav temperatur skulle blive mere saftigt og lækkert. Jeg gjorde derfor følgende:

I bradepanden placerede jeg stegen, ridsede fedtet og gned det med salt
Stak termometeret ind, satte det på 57 grader (det skal ind og nå hen til det stykke af stegen, der er tykkest)
Jeg tændte ovnen på 250 grader og satte svine- øh, koen - ind midt i ovnen.
Efter 15 minutters bruning skruede jeg ned til 150 grader (almindelig ovn) og så var det ellers bare at vente.

Den blev helt fantastisk - og helt perfekt. Jeg steger aldrig uden termometer igen!

Tilbehøret til stegen var bl.a. glaserede rødbeder i honning, lidt smør, lidt salt, æbleeddike og jordbærsaft fra dessertens jordbær. Hertil grøn bladsalat med mangostykker, jordbær og honningristede nødder + honning/dijon-dressing.

Glaserede hasselnødder i honning, salt og lidt smør... uhm!

Glaserede rødbeder in progress...

Vi havde egentlig planer om at lave kartoffelfrikadeller - men måtte droppe det pga. tidspres og generel overflod af mad...

Fra venstre mod højre: Bøf, champignonsauce, flute, glaserede rødbeder, salat = GUF i min mave!

Konklusion på hovedret og tyndsteg:
Selvom det havde fået lige lidt for meget - så smagte kødet helt forrygende. Bondegaarden.dk har altså noget totalt-i-orden kød. Også i de store stege. Det var en rigtig positiv oplevelse.
Næste gang (når der lige bliver sådan en) - vil jeg nok lade temperaturen komme et par grader ned, thi kødets temperatur også øges med 2-3 grader, når det hviler i en 20 minutters tid efter turen i ovnen. Det er bl.a. derfor du ikke må dække det til, når det kommer ud - så risikerer du en totalt grå/gennemstegt steg. Alternativt sættes temperaturen lavere og så kan du stege det under folien mens det hviler...

Desserten?
Tja... Sommerens jordbær og rabarber er vel ikke det værste til en lækker omgang Hansens Vaniljeis?

Fra et nyligt besøg i Mad&Vin i Magasin havde jeg gaflet mig en lækker-lækker fed Tahiti-vaniljestang fra Mill&Mortar, efter Sifs anbefalinger... Så det var virkelig kræs!
Til bærrene tilsatte jeg ca. 2 dl. rørsukker og så stang+korn fra vaniljen.
De honningristede nødder blev genbrugt (der var jo nok af dem...)

...Også her til morgen ovenpå yoghurten - tilsat honningristede nødder:

Og det bedste?

Der er masser af rester til idag!!!
...Og et par dage mere...

Djævlens eget gylp...

...Normalt består (Mad)blogland af de herligste billeder af lækker-lækker mad og festlige billeder af det vi elsker at putte i munden: Kage, gris, festløg, sandwich, småbag, nordiske eksperimenter - ikke at forglemme tretrinsraketten af rå løg, forretter og oksehaler.
Ja, udbudet er uendeligt, med mere eller mindre heldige billeder af de gode - eller mindre gode - sager.

Men idag besluttede jeg mig for at gå den stik modsatte vej og vise jer noget VIRKELIG gustent mad. Noget man ikke med det samme tænker "MMMMM!!!! Gimme!!!!" om - men istedet tager sig til hovedet og udbryder med slet skjult skadefro: "Kan man egentlig æde det stads?! Og ja, mine damer (og herrer naturligvis) - det kan man. Og det gør man. Også dem, der sikkert ikke vil indrømme det...

Så her - ta da - er dagens grimme mad:
NB: Brækpose udleveres ved udgangen.

 Oh yes, det er skam (næsten) homemade. Bortset fra pastaen, der er købt frisk men mest af alt får retten til at ligne en mellemting mellem macaroni med ost og et forfejlet forsøg på risotto a la champion.
Dagens særligt udvalgte og uappetittelige ret blev lavet i restemadens tegn -

Fra fryseren trak jeg en pose svin,
Fra køleren en porre min.
Champignons og persille -
så går ingenting til spilde.
En sjat fløde med soja -
Oh, bare vent Signe Goya!
Hyp nu ned i gryden glad
Så vi også idag får mad!

Ok, Signe Goya er kun med, fordi jeg skulle bruge noget, der rimer på soja... :p
Mens I beundrer Hottie Von Dotties tjallede madbilleder, afslutter vi med en dessert bestående af babygylp... Eller egentlig bare tropisk frugtmix tilsat lidt sojais og rismælk, kreperet af en mekanisk stavmikser, der tager det hele... hvis du har tålmodighed som en engel.
HVOR er min ønskeseddel! JEG VIL HA' EN BLÆNTER!
NU!

Men det var den der dessert... Den blev toppet med et drys lakrids, som man (vistnok) kunne smage igennem den frosne masse:

Gylp fra djævlens yngel...

Og med disse ubehagelige billeder af, hvor galt det faktisk KAN gå i et køkken, vil jeg slutteligt ønske jer en pissegod fredag aften. I får brug for den, hvis I laver grim mad, som Hottie Von Dottie....

Trut trut falderaaa!

Truttelutterut-trut-trut.

Horn.

Jeg har lavet horn. Men jeg kunne ikke rigtigt trutte i dem.

Ja, kønne er de ikke... men hold kæft, hvor smagte de godt!

Idag spottede jeg en opskrift på sommerhorn i Amo's Bagebog #3, der deler opskrifterne ind efter de fire årstider og tilpasser indholdet efter sæsonens frugt og grønt. Og sådan noget kan "vi" godt li'!

Læg mærke til, hvordan mine horn clasher fulstændig med horn-stilen fra Amo... 

Havde nogle italienske jordbær fra sommeren i fryserens skuffer, som alligevel skulle bruges i kager. Da det ikke var de gode danske, så tænkte jeg, at de var fine til dagens formål.
Så, op med bærrene - og fandt lige en rest rabarber, der røg med i potten:

Tilføj billedtekst

Opskriften sagde 250g bær, men jeg havde faktisk et halvt kilo, så jeg doblede portionen op. (Opskriften får I i slutningen af indlægget.). Nå, så var det ellers bare med at røre noget dej sammen, mens bærrene tøede op i sukker- og vanille-laget:

Karen Volf på arbejde...

Dejen skal være lidt klistret - der er 2 æg i og lidt "smør"
(aka bagemargarine - for sådan er det desværre at være uvenner med mælk)

Imens hyggede bærrene sig i skålen - og fik til sidst lige en tur med Bamix-staven.

Mens dejen lå og hyggede sig, klargjorde jeg bærrene med en tur i blenderen (de var altså kun halvmaste... ikke helmaste). Rabarberen gjorde sig uhyggeligt godt med jordbærrene. Man skulle oprindeligt fylde hvid chokolade i hornene, men da jeg hverken havde hvid chokolade eller syntes det var en særlig fed kombi, greb jeg den stang marcipan, der lå og ventede på at blive brugt i køleskabet i stedet og lavede den til strimler i stedet:

Økologisk marcipan - det smagte nu meget godt rå... m-hm... 

...så mangler vi sgu bare en ordentlig dej!

Jeg delte dejen op i 4 kugler og rullede den ud til en stor cirkel, som jeg delte op i 6 trekanter:

Horn med fyld

Jeg har ikke rigtigt lavet horn med fyld før. Og da slet ikke horn med flydende fyld. Så I kan sikkert forestile jer PRÆCIS hvordan det her stunt endte ikke? Jeps... jordbær på bordet, mine hænder, ud af horn-enderne og bær på bagepapir istedet for i horn. Andet forsøg blev straks bedre og 3. kugle gik endnu bedre - så det så da nogenlunde ud, da jeg nåede den anden plade....

Melts in your mouth - NOT on the bagepapir, tak!

Jeg synes selv det var et ganske hæderligt resultat, der kom ud af det. Dejen blev nemlig lavet med både æg, margarine, sukker og vanille, så det var virkelig en luksusbolle med bær at få. De blev nemlig liiidt tykke i dejen. Tænk pølsehorn og ikke så meget tynde, fine wienerbrødsdhorn. Temmelig kikset. Jeg er åbenbart stadig i træningslejr, når det gælder horn med flydende fyld.

Der blev ca. 30 horn ud af dobbelportionen - og så havde jeg endda frugtblanding tilovers. Den kom i en lille dåse og bliver brugt imorgen på morgenmaden *savl*
Og her kommer så opskriften på de famøse horn, som dog vandt ved nærmere bekendtskab:

Til 30 horn skal du bruge:

50g gær

4 dl lunkent vand eller mælk

200g blødt smør eller margarine

2 æg

2 tsk salt

2 spsk vanillesukker

Ca. 1 kg mel

Fyld:
500g bær/frugt, enten mast sammen eller i rigtige stykker.

Gøren opløses, røres og med de øvrige ingredienser (jeps, på een gang, blev der sagt!) og melet tilsættes lidt efter lidt. Når dejen er ved at være færdig, er den stadig fedtet og lidt klistret, men den må helst ikke være helt en almindelig gærdej - æggene og smørret gør den blødere og mere fedtet.

Dejklumpen ligger i 5-10 minutter og deles op til 4-5 kugler, som laves til en cirkel og skæres ud i 6-8 stykker alt efter hvor store hornene skal være. Put fyldet på, rul dem sammen og put dem på en plade.
Lad dem hæve i ca. 30 minutters tid, og bag dem herefter ved 200 grader (180 varmluft) på midterste rille i ovnen i et kvarters tid.

Og det var faktisk det!

Velbekomme!

Blommemarmelade med lakrids?!

Jeps, du læste rigtigt.
Marmelade med lakrids.

Stopper lakridsfeberen da ikke snart? tænker du sikkert i øjeblikket.
Og øh... jo, lige nu tror jeg ikke, der kommer så meget mere for et stykke tid. Jeg tror jeg skal holde lidt lakrids-pause, ellers bliver man jo snart beskyldt for ensidig madlavning. Eller måske endda en værre reklamesøjle. Så til at slutte festen skal vi have lidt sødt - nemlig lidt blommemarmelade:

Efteråret er på vej, men inden da kan vi lige nå at nyde alle bærene og stenfrugterne som blomme, kirsebær, tomater (ok, teknisk set ikke en stenfrugt, men det ER altså tomatsæson for fulde drøn lige nu) - og snart kommer alle æblerne. Uhh, hvor vi glæder os! Altså, min blindtarm og jeg.

I søndags skulle jeg vælge mellem at smide nogle blommer, der var blevet for gamle, ud, eller lave dem om til noget spiseligt. Jeg valgte det sidste, for hey - blommer og lakrids, tænkte jeg, det kan da kun blive til endnu en barok kombi, eh? Og jeg har opdaget, at jeg er ekstremt meget til barokke lakrids-kombier i disse tider...

Med en stang vanille, noget sød lakridssirup (nej, jeg siger ikke fra hvem, for jeg er ikke betalt for at fortælle det hihi), et ordentlig hug sukker og naturligvis - blommer, gik jeg igang med arbejdet. Jeg troede først det blev nødvendigt med varmt vand for at få skrællen af blommerne, men det var slet ikke tilfældet - det gik fint:

At lave marmelade skulle vise sig at være uhyggelig nemt. Faktisk så nemt, at jeg ikke kan forstå, hvordan f... jeg ikke har tænkt på det før nu! Når skrællen er taget af blommerne, skæres de i mindre stykker. Til opskriften skulle bruges 1 kg blommer, men jeg havde kun 800 af slagsen. Der skulle også bruges 500g sukker, så jeg skar lidt af og brugte 380 - 400g istedet. Ingen grund til at overdosere...

Blomserne blev hældt ned i en gryde med 1 dl vand, 1 flækket vanillestang + korn samt 1-2 tsk. lakridssirup og kogt op (ikke bulderkoge, men sådan på 2/3 af max varmen). Blandingen simrede i godt og vel 10 - 15 minutters penge til bærene var møre. Jeg tilsatte sukkeret, simre simre i 3 minutter, smage på sagerne og herefter i med 2 tsk rød Melatin (iblandet lidt sukker) i gryden.

Blommerne efter 10 min. kogning - de skal være helt bløde at stikke i, før sukkeret hældes på.

Og grydde-grydde-gra - efter få minutters kogning var bærene klar og så hældte jeg blandingen i et par skoldede sylteglas. Jeg brugte kogende vand og æbleeddike, men du kan sikkert også bruge Atamon. Jeg havde ikke noget atamon, så nu må vi se, om jeg får muggent syltetøj.

Lille Kaj og Store Yrsa - hvem bliver mon spist først?!

Jeg kan næsten ikke vente til jeg får lov at putte dem på en lun, hjemmelavet bolle. Blommernes sødme, vaniljens rige smag, rundet af med sukker og sød lakrids. (Jo, selvfølgelig prøvesmagte jeg da skidtet! Skulle jo lige vide, om jeg havde grund til at træne ekstra, ikke?)

Det bliver ikke sidste gang jeg omdanner over-sidste-salgs-dato-frugt til marmelade eller andet sylt. Og i skyndingen vil jeg forresten gerne uddele en credit til Klidmoster - efter at have læst hendes blog har jeg sådan fået lyst til at sylte. Hun sylter og henkoger så man bliver helt ballonblå af misundelse over de lækre sager - så tak for inspiration, du er da bare for sej til det der syltesjask :-)

...I øvrigt er sylt en super måde at undgå spild af mad på, synes jeg.

Sommertærte med friske bær og mælkefri kagecreme

Igår havde gemalen fødselsdag.
Ikke noget stort - bare 29 somre, så det er først næste år han virkelig skal gå i panik over at holde stor fest. Siger jeg. Da jeg også selv fylder rundt om 1,3 år, kommer vi nok til at slå den sammen i et større orgie af gaver, fest, havetelt og den slags... Ja, man kan da altid håbe at jeg til den tid kan bidrage til festens udgifter fordi jeg (endelig) har fået job til den tid...

Det blev dog fejret med maner allerede fra morgenstunden, så i silende regn traskede jeg afsted til den lokale brødbiks efter noget af alt det morgenmads-lir, som herren ønskede sig. Men i gråvejr er det kakaostil, så mens han selv sluprede ½ liter Mathilde-kakao i sig, tog jeg den varme udgave, lavet på vanille-sojamælk:

Senere på dagen ventede svigermor med gaver og fødselsdagstraktament og derfor ville jeg have lavet en af mine populære mælkefrie lagkager. Men da jeg stod nede i Føtex og skulle vælge lagkagebunde (havde besluttet mig for at springe over, hvor gærdet er lavest og købe bundene) - fandt jeg i stedet på at investere i en bløddejs-tærtebund, som jeg kunne stoppe noget creme på og toppe med nogle af sommerens dejlige bær istedet for at dække dem til :

Bunden var dog noget tør i det, og meget tyk også, så jeg ærgrede mig over, at jeg ikke lige fik hældt noget sprut/saftevand over den før jeg puttede den mælkefrie kagecreme på, men altså - det skulle gå lidt hurtigt, for havde bund, creme og bær med i samlesæt og så var det ellers om at gå i krig, straks da vi kom, fordi bollerne stod der og var skønne og lune!
Lidet anede vi, at dagen skulle byde på massive mængder regn (gemalens familie bor tilfældigvis på Vestegnen...) - det var altså ret vildt, da det gik allerværst for sig. Fx kvitterede YouSee med en tv-afbrydelse og da vi kl. 22-ish greb chancen mellem dråberne og kom hjem, fik bilen da mere end 1 undervognsvask! Og den er ellers ny, så burde ikke have behov, ville man mene.....

I morges var kagen meget meget bedre. Så... jeg nuppede da lige et ordentligt stykke til morgenmad. Men hey - det er søndag - og post-skybruds-dag! (Vi slap dog med skrækken - vores kælder er stadig ganske tør!)

Morgenstund har bær i mund...

I morges fandt jeg ud af, hvorfor man ikke skal skære jordbær i små stykker og fryse dem.
For da jeg frisk og frejdig kom ud i køkkenet for at producere en omgang jordbær-banansmoothie til morgenmad... Ja, hvad tror I der skete?

Jordbærrene var selvfølgelig vokset sammen!!!
God damn it!!!

Jordbær, der jo helt typisk er vokset sammen... Pis oss'!

Så var gode bær rådne - hvad pokker gør man, når man har en craving for jordbærsmoothie?
Jeg gennemrodede fryseren godt og grundigt og stødte på nogle skovbær laaaangt inde bagerst i det øverste maskinrum og så var det vel lissom det, som man siger.
Så det blev til skovbærsmoothie og banan med rismælk og vanillesukker. Juice i smoothies er bandlyst hos mig - medmindre vi har gang i noget kiwi-lime-smoothie. For det tror jeg bliver næste projekt: At date noget af Johans lakridspulver med kiwi, et skvæt lime og en sjat pærejuice. Uhm num num!

En himmelsk morgenmad - i post-solskins-lørdagvejr...

Nå, tilbage til dagens måltid - sammen med en portion müsliklædt yoghurt, var det en ganske hæderlig start på søndagens afslapningsnydelse. En dag, hvor jeg bare skal sige "Fuck af!" til alle de forventninger, der hele tiden synes at være i mit liv. Jeg prøver virkelig at sige fra overfor dem - skal være den gode jobsøger, den gode praktikant, der giver den en skalle og ikke bliver skuffet, når arbejdsgiveren ikke ansætter mig bagefter (ihvertfald ikke lige foreløbig), den gode datter, der aldrig brokker sig og altid skal være "den store og ansvarlige" og en hvis herre med pumpestok. Nogen gange skal man bare sige til sig selv: Nu er jeg MIG - uden alle de andre - så hvad har JEG faktisk lyst til at lave idag?

Lige ved siden af, hvor jeg bor, er svømmehallen endelig åbnet efter et års pause - men jeg har ikke råd til at svømme endnu, for jeg har simpelthen ingen penge. Min A-kasse har kludret i det i denne måned, så jeg har haft sølle 2000 at gøre godt med til alting. Det var mine feriepenge...
Derfor kan jeg først svømme, når det har været den 1. men for katten da, hvor jeg savner at plaske rundt med gummihat på hovedet og grimme gummibriller i fjæset og pruste som en ægte hval. Men ak... jeg må vente og gå en tur i det grønne istedet.

Det er da heller ikke så tosset endda trods alt...

Rabarber - med lakrids?!

Jeg har haft denne her mærkelige fornemmelse i noget tid efterhånden.
Men jeg har ikke rigtigt haft en lejlighed til at gøre noget ved den før igår, da vi havde gæster og 700 gram frosne-næsten-hjemmedyrkede rabarber ikke ville efterlade os skamfulde og med tanker om sultne negerbørn. (Altid de negerbørn - den evige dårlige samvittighed. Suk altså.)

Jeg købte i vinters noget rå-lakrids-pulver, fordi jeg:

A: Var ramt af et nostalgisk slag i maven og kom til at tænke på det slik-salmiakpulver man engang kunne få da jeg var barn.
B: Var gået ind i et øjebliks sindssyge - hov, stod du dér?
C: Var blevet helt vild med Johan Bülows lakridser.

Ja, du kan jo selv prøve at gætte, hvilken en, der kommer tættest på.....

NÅ. Hvorom alting er - jeg skulle sgu prøve det der lakridspulver på noget. Og så sagde min mave Rabarber! Rabarber må der til! og så sagde min hjerne Hmm... du siger noget. Det kan sgu godt være du har ret. Det prøver vi! Eller også var det omvendt. De kan godt finde på at mundhugges indimellem, men den dag var de faktisk rørende enige.

Så igår nappede jeg en tahitiansk vanillestang, et godt skvæt lakridspulver (ca. 1 tsk med top) og så meget sukker, at man næsten skammer sig. Men også kun næsten, for rabarber skal have VULGÆRT meget sukker. Men så sidder man også i himlen den næste halve time, når man har kværnet sådan en omgang kompot (mens man støvsuger sit rya-bedækkede gebis - en gave(?) fra rabarberne).

Bag rabarberne i ca. 30 minutter (her var der 700 gram råt) - og resultatet bliver herefter:

Jeg var MEGET positivt overrasket over rålakrids-pulveret. Akkurat som jeg havde  haft en fornemmelse af, gjorde de noget helt specielt ved rabarberne. Den gav dem nemlig - sammen med vanillen i øvrigt - en krydret, sød og "fed" smag, der fyldte hele mundhulen. Mine gæster var enige i, at sådan en omgang med vanilleis og varm rabarbarkompot ikke var noget helt dårligt træk på en semi-varm aprilaften.

 Og det skal lige tilføjes - sådan en kold rest kompot smager godt på de fleste ting... Men den gør altså noget magisk ved en omgang kold yoghurt....:

I må godt savle... Det gjorde jeg også (efter mere!) da jeg havde konsummeret det her til morgenmad idag... ;-)