Risotto med citron, asparges og grillede kammuslinger

Inspirationen til denne tallerken kom da jeg for et par år siden var gæst på Hereford Beefstouw i København. En af deres forretter var netop en lækker, grillet kammusling med dertilhørende citronistisk risotto, der smagte som guderne sang.

Da selv samme guder ved, at hverken hvidvin eller parmesan er et hit i mine mere sydlige regioner, måtte jeg nøjes med boullion som væde. I dag lærte jeg at:

1. Man ikke skal bruge bouillonterninger til risottovæde. Især når man hverken har ost eller vin.
2. At det at lave risotto er en MEGET lang udgave af opbagt sovs. (rørerørerørerøre...)
3. At kammuslinger smager fint - men ikke af ret meget.
4. Og endelig at der skal en del løg til, hvis det skal smage af ret meget... :P

NÅ, men back to the business at hand.
Jeg havde fået erhvervet mig en pakke risotto-ris fra Il Fornaio som skulle være noget af det ypperste supermarkedet kan tilbyde. Jovist. Så op i gryden kom et fintsnittet bananskalotteløg (almindelige udgaver kan også bruges) - og det blev svitset let, indtil jeg hældte lidt æbleeddike i - ofte går det godt som det "syrlige" element, når man ikke har vino til maden.

Som krydderi (og fordi der var skaldyr indblandet) - tilsatte jeg skallen af en hel økologisk citron.
På pakken foreslog de også at man puttede lidt bladselleri i, og det gjorde jeg så også. Oveni hatten havde jeg et bundt asparges, for asparges smager jo bare generelt fegging godt til alt fisk. Right?!

Så vi hældte risene i - eller, nårh nej... Først hældt vi en dl væske i til løgblandingen, og SÅ hældte vi risene i. Jeg tror ikke det gør nogen forskel, men jeg får sikkert med den italienske træske i nat, fordi opskriften bød først ris - så væde - comprende?!!! Nej. Nå. Bulen må jeg tage is på imorgen så. Videre til matters at hand...

Efter at have rørt i sigerskriver i 15-20 minutter, syntes risene endelig at have fået den korrekte temperatur og så kunne vi komme igang med fiskebøfferne:

Der var ikke så mange - men de var til gengæld pænt store.
Tror det var hannerne. Alle de små havde rogn på, og da jeg ikke ligefrem er en sucker for rogn, besluttede jeg altså at gå udenom. Ja, shoot me. I don't care. Jeg får alligevel en træske i hovedet i nat, det kan næppe være værre at blive plaffet ned.

Jeg varmede en pande og lagde muslingedellerne på - og så fik de et par minutter-ish på hver side.
Men selvom jeg gav dem en omgang peber, var det som om smagen ikke rigtigt kom frem, da vi spiste dem. Sammen med den noget tamme risotto, så var det en anelse blegt måltid, der ikke smagte rigtigt af NOGET. Eller jo... ris, salt og asparges (der så for en gangs skyld var 100% perfekte).

Måske noget paprika havde hjulpet lidt ovenpå muslingerne?
Og en rigtig hønsefond havde sikkert hjulpet gevaldigt på 'sottAHoen. Men hey, det var min første risotto og jeg var faktisk ganske stolt. Det kunne være gået meget værre :P

Hvordan får I jeres kammuslinger til at smage af noget??!


Pin It

Stop spild af laks!

Det er forfærdeligt med al den spild af laks nu om dage!
Hvor mange laks ender ikke i forbrugernes maver istedet for ude i havet?
Nej du, det går ikke. Vi må gøre noget.
Derfor stiller jeg op til Stop Spild af Laks. Jeg gætter på, at alle fiskeriforeninger hujer og skråler af glæde...

NÅ.
Men efter fredagens laksemad-orgie havde vi stadig noget fiskefjol tilbage, som vi besluttede at bruge i en lakse-carpaccio af den røgede flynder.

Uhyggeligt nam nam. Det var sådan vi skulle have spist den om fredagen også.
Til laksen blandede jeg 1 del honning med 1 del sennep og tilførte en passende mængde neutral olie, så der kom den der følelse af "dressing" over sagerne. Tilføj til dét noget salt og peber og en lille-bitte-bitte sjat æbleeddike og du er klar til at grovæde noget af det allerbedste fisk man kan få.

Det var virkelig superlækkert, også sammen med salatbladende, der bare smagte helt fantastisk med dressing. Faktisk var det så godt, at jeg ikke fik brugt den vedhæftede citron...

Lille laks og citron... -Nej, smut citron, du er ikke spændende...

Efter laksen smovsede vi i en tapasanretning med 3 forskellige slags pølser/serrano og det var altså også guf! Jeg havde også købt et stykke pate og sammen med et godt stegt ovnflute var det en himmerigsmundfuld!

Især sammen med en god flaske histaminfattig hvidvin, der ikke gav ondt i hverken mave eller hoved:

You like da meat??? I did too... Oh, sure I did.

Det hele var fantastisk lækkert og jeg skyllede det ned med en omgang mælkefri creme brulée fra samme dag:

Ja, det er genbrug - men er så stolt af mig selv, så det er vel i orden... *G*

Bjørn på menuen...

Ihvertfald 2 af bjørnes køkkenfavoritter:

Hvad har nødder at gøre med bjørne? Det får du at se...

Honning(ristede nødder) og Alaska vildlaks - og før du siger noget, så er jeg SIKKER på, at Herr og Frau Bjørn sagtens kan spise røget laks, selvom den ikke er friskfanget...

Hvad skulle disse to forrygende ingredienser bruges til, spørger du sikkert....
Normalt er manden og jeg meget til en god bøf om fredagen. Men fordi vi var lidt trætte af oksekød, så foreslog hr. mand over køledisken i Føtex, at vi istedet gav os i kast med noget laksedyr. Og når der nu var tilbud, såh....

Det er første gang jeg prøver en af Føtex's røgede Princip!-flyndere, og jeg kan sige dig, at den er god. Så god at manden og jeg vist guffede en del, imens vi skar skiver af den. Alaska vildlaksens kød er mere fast (og rødt!), men det er samtidig magert og ikke med det der til tider ulækre fedtede lag, som nogle opdrættede, norske laks kan have. *Ydrk* Det skyldes jo nok, at den faktisk har svømmet rundt i noget rigtig havvand og ikke bare i et opdrættet basin, og fået rigtige rejer og alger og fisk at spise, og ikke fiskefoder...

På bagsiden stod forslag til, hvordan man kunne bruge fiske-fætteren så vi erhvervede os straks en agurk, noget frisk peberrod og lidt citron. Nøøøj, hvor skulle vi smovse!
Sagerne blev anrettet på et stykke smørristet rugbrød (jep - jeg havde panden fremme), sammen med peberrod og agurkestrimler (brug kartoffelskrælleren).

Som tilbehør til den lidt fede, kødfulde laks, købte jeg nogle sicilianske blodappelsiner og en omgang af disse frugter:

De blev begge iblandet en råkost, der gik rigtig fint til den røgede smag.
Samtidig ristede jeg på panden nogle af disse her:

Solsikkekerner, hakkede valnødder og sesamfrø - mums!

Jeg tilsatte en skefuld honning og en teske sort salt - og det blev fan-fucking-tastisk, siger jeg bare. Ikke første gang jeg laver sådan noget her. Slet ikke...


Nå, og hvad skete der så i sidste øjeblik, da vi havde anrettet det hele med meget, møje besvær?
Så var kameraets juice simpelthen brugt op. Fuldstændig fladt.

Så gik fotografen ned med KRISE!!!!

Eller - et andet udtryk for, hvor pissesur jeg blev... :P
Men hvad... så kunne jeg jo have holdt lidt igen om formiddagen og ikke knaldet 300-ish billeder af på 2 timer, ikke?

Til alt held har kæresten et mobilkamera - men... det ER jo ikke lige så godt. Men det var der. Og det reddede min blogpost. Jeg har derfor prøvet at gøre det lidt bedre - men det ændrer ikke ved, at et mobilkamera ikke er helt det samme som et rigtigt kamera...

Forhåbentlig kan du se, hvad det forestiller... *G*

Laksen var lækker, og det friskrevede peberrod en god modspiller. Agurken og rødbeden med appelsinen gav en skøn modvægt til det fede og salte - og så festligt ud samtidig. Og så var der de honningristede nødder.... Yum.

Giver mig selv (og mandens krea-evner) 5 ud af 5 stjerner ;-)

Citron- og hvidløgsmarineret kylling med gazpacho til forret

I denne sommervarme trænger man til noget let og lækkert til aften.

I sidste uge var madplanen inspireret af citroner og derfor fik jeg denne her skønne ide at marinere kyllingen i hvidløg og citronsaft/skal. Forud gik dog en kold gazpacho, som er en killer-ret i denne klamme varme:

Magasin's gazpacho er bare fantastisk - garneret med persille, citron/limesaft og masser af agurk og krydderurter bliver den et hit på ethvert sommerbord!

Før forretten havde jeg skubbet kyllingen rundt i noget citron-hvidløgssnask:

Revet øko-citronskal og hvidløg samt salt og peber. Guf!!!

Til at akkompagnere kylle lavede jeg den der skønne vandmelon-salat, som bare ALTID er fantastisk, når vejret får sommerkuller:

Vandmelon, mynte, persille, fintsnittet rødløg, chili og hvidløg samt salt, peber,  olivenolie og æbleeddike.
= MUMS!!!!

Det var en very naiche aftensmad. I promiz!

Kylling og salat - nu med gult skær fra parasollen...

Vi åd den, omgivet af blomster på altanen. Jeg klager ikke - jeg klager ikke.......

Blomster, vandmelonsalat, altan. = Perfekt sommeridyl.

Asparges med æg, regnbue og mælkefri jordbærmilkshake af sojaprodukt-dims

Den anden dag, var vejret simpelthen så fantastisk, at der kom en ordentlig regnbue. Det er på disse tidspunkter man føler, hvilken lille myre man er i det store kosmos - tænk at jorden kan fungere som en kæmpestor linse-giver, der kan lave sådan nogle smukke ringe - midt på himlen!

Et styks regnbue - bare synd skorstenen lige skæmmer billedet.

Med denne idylliske start, kaster vi os ud i en modereret forret, som jeg ikke kan spise normalt, fordi mælkeallergien sætter visse grænser, for hvor meget syndig holandaisesovs jeg kan hælde over satanerne... Men den anden dag havde jeg bare sådan en lyst til grønne asparges med hakkede æg og vinagraitte (staveplade?). Så som sagt så gjort - knæk aspargesne på det sted de er blødest, kog et æg - og vupti, 1-2-forret : (Man må da godt spise asparges ikke????!!!! Asparges er jo ikke agurker?!)

Sammen med noget frisk, kogt pasta: 

Det er den ultimative forårs-forret hos mig, og det var et helt år siden jeg havde fået den sidst. Aspargesne altså. Ikke pastaen. 

Aspargesne var en sprød lækkerbidsken, mens stumper af æggeskal gav en dejlig, knasende fornemmelse. 

God damn it! Må. Have. Skiftet. Den. Køkkenlampe! (så jeg kan SE noget!)

Sammen med den smagsløse Netto-friske pasta var det et ypperligt måltid. Af en eller anden grund havde jeg fuldstændig svedt ud, at man som regel skal have en sovs af en art på pastaen... Noget våd-ting af en art ihvertfald. Og nej - vedhæng fra kogevandet og olie tæller altså ikke! 

Fri mig for frisk familiepakkepasta!

Melklister ekstraordinaire - Netto skulle vaske sin mund med grøn sæbe, når de kalder de der melorme for pasta! Fy for pokker!!!

Nå, det hele er ikke så dårligt, at det ikke er godt for noget...

Så til dessert blendede jeg 3 kugler Tofuline-sojais med frosne jordbær og rismælk - og et drys sukker.

Det var nok den bedste dessert jeg har fået længe!!!

UHM!!!!

Jordbærsoyamilkshake. Shaken - not stirred.

Eneste minus ved den der lækkerbidsken er, at den er så kold, at man simpelthen ikke kan smage den til sidst. Men det smagte fandenfisme godt! MUMS!

Du skal bruge:

2-3 kugler vanille sojais (eller alm. vanilleis)

En stor håndfuld frosne jordbær

2 dl rismælk/sojamælk/alm. mælk

2 spsk sukker.

Blendes og kommes i et højt glas, mens massen stadig er halvfrossen. Kan garneres med lidt mynteværk eller citronmelisse-urter, men glem ikke skeen. Den smager af sommer - og mere til!

Velbekomme!

Når jeg ser en rød bruchetta smælde...

Til tonerne fra 1. maj skulle der stå rød på menuen.
Og altså... tja, tomater er røde og basilikum grøn, og begge dele går sk... godt sammen.

Så på 1. maj - må jeg præsentere en rød bruchetta ;-)

Fuldt hus med bruchetta!

Hvis jeg skulle have en hovedret, der KUN bestod af små forretter, så ville jeg vælge bruchetta-genren, med alskens pynt som grillede champignoner, tomater, spinat og ost (hvis man altså liiige kunne tåle det der ost-ting), og når vi nu er i genren - hvad så med skivet bøffelmozarella med basilikumpesto? -Eller grillet gedeost.

Munden løber i vand, og jeg kan ikke spise halvdelen af det jeg sidder og drømmer om. Pokkers mælkeallergi. Men... sådan har vi sikkert alle sammen vores udvalgte madfantasier, som vedbliver at være fantasier af den ene eller anden grund, enten pga. madallergier, besværligheds-faktoren, økonomi-faktoren eller ingredienser-til-rådighed-dimensionen.

1. maj er arbejdernes internationale kampdag, men jeg ved ikke rigtigt, hvorfor man skal holde den i hævd. Er det ikke bare nogle gamle traditioner, ligesom påsken? Er det ikke bare en mulighed for politikerne at kaste (mere) mudder mod hinanden? Jeg synes der er noget selvsmagende over 1. maj - og JA, jeg har været inde i Fælledparken. En gang. Og jeg gør det ALDRIG ALDRIG mere.

Mage til fuldemands-selskab skal man lede længe efter. Jeg tror at mange faktisk bare bruger den som en legal undskyldning for at drikke hjernen ud og komme for sent på arbejde dagen efter.

Selvom bl.a. 1. maj er en del af den kulturelle klister, der fedter os danskere sammen, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der - udover politikere og deres græsrodsorganisationer, egentlig gør det i 1. maj?

Ligesom hvor mange der - udover de meget kristne mennesker i Danmark - EGENTLIG går i kirke i påsken for at fejre(?) Jesu Kristus' korsvandring???  Er påsken ikke bare nogle rare fridage at få forærende, mens man æder sig en pukkel til i sild og deslige? - Eller fejrer mellem påskeliljer og tulipanløg i haven?

Naturligvis skal man ikke kimse af sild og snaps - men nogen gange synes jeg, at tingene kan blive uendelig overfladiske, når man inviterer til påskefrokost uden anden intention end at æde sig fuldfed og mæt. Vi skal jo alligevel pukle for at smide kiloene bagefter, ikke?! ;-)

  

Jeg vil plukke tulipaner...

...til alle mine bavianer, der svinger i lianer.

Eller sådan noget.
Hvordan er det nu liiige Kim Larsens foråssang lyder?
Det kan jeg ikke huske - men jeg syntes det var på tide at lukke solen indenfor. Så denne weekend har jeg købt en seriøs omgang forårsblomster og udsmykket hjemmet og den (nye) kommode.
Jeg syntes den trængte til at blive muntret lidt op - den så så ked ud af det.
Det er sikkert heller ikke særlig fedt at stå placeret i en entre, hvor der ingen vinduer er, og det er mørkt 2/3 af dagen.

Det er ganske fornøjeligt at passere sådan et tulipan-rosenbed flere gange om dagen.

Det er en perfekt fejring af sommertidens komme - og derfor tog vi lige en tur rundt om Løgismose-slagteren, der havde lavet et brandgodt tilbud på en omgang carpaccio:

Normalt er jeg ikke så meget til den slags, fordi der som regel skal en høj kvalitet okse til, før det smager bare anstændigt - men Løgismose var denne gang særdeles leveringsdygtig i velsmagende okse - og tjek forresten lige den vinagrette de har vedlagt - den findes i større Netto-butikker (sikkert mod city) - og er efter testen hos mine smagsløg dømt inde som en af de største must-have-delikatesser i dette år! Se lige - blanding af olivenolie, balsamico og citron. Man tror ikke det går godt - men det gør det!!!

Ååååh du skønne Vin af Grete - må du sove sødt i din fine flaske - en dag får vi måske hinanden at se igen. (Eller - det bliver nok din storesøster...)

Men man kan kun sukke efter at have prøvet sådan en pakke - jeg vovede sågar nogle stykker af parmesan, hvilket jeg ellers ikke gør pga. allergien... Men det var alle de mavepiner værd jeg ikke rigtigt fik alligevel :-)

Jomfrunalske hummere!

Omkring nytårstide havde vi tiltusket os en lille æske Læsø jomfruhummere (8 stk), som vi havde fået for den hampre pris af 50 dask. En formue, hvis man tænker på, hvad kiloprisen på KØDET er (minus skallerne) - men ikke desto mindre har jeg det sådan... Man SKAL altså prøve Læsø's fiskefiduser bare én gang i livet. Og det gjorde vi så:

Jeg havde blandet noget persille- og hvidløgssmør, som jeg snaskede de flækkede jomfruhummerhaler godt ind i. I dagens anledning tænkte jeg "skråt op med mælkeallergien, der går nok et stykke tid før jeg får det her igen...". For er du vimmer, hvor smager sådan nogle hummerhale-fisketing altså sygomajt nam-nam. Med andre ord: Der er mange ting i livet du bør gøre, og det her ER altså en af dem. Smagen var sødlig, kødet lækkert og mørt - og smagen! Åhhh smagen... Jeg forstår godt, hvorfor nogen kalder Læsø for Danmarks spisekammer.

De 8 jomfruhummerhaler var jo ikke ligefrem et hovedmåltid - når man har konsummeret kødet er det utroligt, hvad der bliver tilbage...

Vi skulle jo nok have lavet jomfruhummerbisque... Men dels skal sådan en bisque have rigeligt med vin i (som jeg ikke kan tåle - og dét er f**** ikke særlig sjovt) - og dels en masse fløde, når den engang er kogt færdig. Så desværre orkede jeg ikke lige at gøre så meget i den der biske-ting. Til gengæld står dette måltid i min erindring som ihvertfald månedens bedste - og måske endda årets bedste. Der ER bare noget over de der små øer i Danmark...

Godt nyt hår!

Jamen dog, så blev det nytårsaften.
I år skulle vi faktisk bare være kæresten og jeg, og det gik også fint... selvom det var en noget spøjs fornemmelse, da nytåret i mit hoved altid plejer at være noget med en masse mennesker og masser af gøgl, musik og spas. Vi havde dog spas på vores egen måde, ikke mindst fordi vi pludselig opdagede, at de serpentiner vi troede lå i skuffen, faktisk var blevet kylet ud... Ups. Nå, hvad gør man så? Man bruger selvfølgelig bare nogle fine, multifarvede hobbyfjer istedet. Men LIDT mærkeligt var det nu. For mig hører nytår og serpentiner sammen som peanutbutter og jam, eller som Homer & Marge. Man kan ikke have den ene uden den anden. Det kunne man så godt, fandt jeg ud af...

Dette bliver et langt indlæg, med masser af billeder så - læn dig godt tilbage og vær klar til at glo på lidt forskelligt mad - både in progress og færdigt :-)

Forretten var en fancy sag af 3 forskellige ting - jeg har ikke brugt særlig lang tid på at finde på, men jeg brugt en del tid på at lave/forberede det hele. Det var fx første gang nogen sinde at jeg har lavet dybstegte rejer, og jeg må jo indrømme, at jeg blev væsentligt inspireret af Brdr. Prices nytårskur på DR1 nogle dage forinden.

Nå, og så til det sjove...

NYTÅR 2010

Menu

Forret

Laksedeller med chili og hakket dild -

hertil tartarsauce

Torskesalat med rødløg, hakket dild, citronsaft, salat og peber

Dybstegte rejer med sur-sød sauce

Laksedellerne er lavet af to stykker frisk laks, hakket i småstykker og tilsat dild, chili, 1 æg, lidt mel, salt og peber samt lidt citronskal. De blev ret gode med James Prices opskrift på tartarsauce som kan findes her.

Laksefars anno 2010

Torskesalaten blev lavet af 2 torskeloins, kogt i lidt vand med peber, 2 laubærblade og estragon. Herefter tilsætter man mayo (jeg brugte Miracle Whip), citronsaft og et halvt finthakket, lille rødløg. Klip dild efter behov, tilsæt salt og peber og viola!

  

Torskesalat 2010

De dybstegte rejer blev optøet og hertil laves der en beignet-dej, som man dypper de små krapyler i, før de - med forsigtighed!!! - smides ned i en rygende varm majsolie (brug en tykbundet gryde). De skal stege indtil de er gyldentbrune, og et godt råd er: HUSK et stort forklæde + en velvoksen emhætte - ellers STINKER dit køkken bagefter! De lægges på et stykke fedtsugende papir (køkkenrulle) efterfølgende.

Forret 2010 in progress

Mellemret

Mynte-citrongranite

Mynte-citrongraniteen er i virkeligheden bare sukkervand med smag, der har fået en tur i fryseren. Jeg lavede den således:

1,5 dl sukker

6 dl vand

Saften af ½-1 en øko-citron

Skallen af samme øko-citron, revet

En håndfuld friske mynteblade

Man opvarmer sukker og vand til det smelter (brug en gryde).

Mens det køler af, hakker man mynten, river citronskallen og presser saften.

Således:

Herefter hælder du blandingen i en flad beholder, som stilles i fryseren og skal have minimum 3 timer i 18 graders frost - eller væsentligt længere hvis din fryser er varmere... (Som min fx). Derfor er mit tip, at du laver denne lækre mundfrisker en dag eller to før. Det er jo bare sodavandsis i avanceret form, så der er ikke nogen udløbsdato som sådan....

Hovedret

Oksemørbrad på et leje af grillede grøntsager

Hjemmestegte pommes frites

Hertil svampe a la creme og bernaise-sauce

Voila:

Jeg tænkte, at når nu jeg alligevel havde brugt olie til at dybstege rejer, så kunne man da lige så godt bruge det til at lave rigtige hjemmelavede pommes frites også! Og som sagt så gjort - altimens jeg havde et øje på grøntsagerne, der bested af fordampede asparges, rød peber og forårsløg, mens champignonerne kom på en pande for sig (hvem sagde særbehandling?!)

Lad mig bare sige, at publikummet var ganske... tilfredse. Det blev ihvertfald bemærket, at det var den mest fancy nytårsmiddag kæresten havde fået nogen sinde. Så alt i alt kunne vi lige slutte af med en omgang is fra Paradis - de havde nemlig åbent 2 dage op til nytår i år :D

Tilbage er der vist kun at sige:

GODT NYTÅR ALLE SAMMEN!

Tak fordi I læste med - jeg vender frygteligt tilbage i det kommende år...

Chili-kongen

Det er første gang jeg kaster mig ud i chili con carne.
Primært fordi jeg har et levende inventar, som har nogle temmelig... hm, sarte smagsløg. Men i anledning af en gigantisk forkølelse, skulle Hr. Sarte Smagsløg have gennemtræk i systemet.

Jamen, det fik han så.
...Men jeg vidste ikke, at chili con carne skal simre SÅ længe!
Tjullahop tortilla, der går da lige et par timer uden at man lægger mærke til det. I dagens udgave skulle der også både øl og hold on - chokolade i! Øllen var en sjov afveksling, og med chokoladen i, var opskriften så "mærkelig", at jeg blev nødt til at prøve. Og har I selv fået lyst til at prøve - kan den findes lige her

Til forret skulle den dog lige have på alle tangenter, så her fik vi en superfanzy rejecocktail, som jeg-bor-i-Århus-med-spise-kammer-og-grimt-pande-hår-og-mit-yndlings-ord-er-SUPER Anne Hjernøe har bikset sammen en vinterdag på DR2. Opskriften på Twisted Rejecocktail kan findes her

Rejecocktail med mango, rejer (ofc), spirer, salat og avocadocreme, med et lille "dash" af tomater på toppen.

Velbekomme!

...Jo tak, det skal jeg love for. Slår stadig mave i skrivende stund, mens hindbærtærten på køkkenbordet bliver varmere og varmere... Hvis jeg lader den stå til i morgen er den så varm??? ;-)