Viser indlæg med etiketten drikkevarer. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten drikkevarer. Vis alle indlæg

31. jan. 2012

Amerikanere! We like!

Den anden dag var jeg i Staden - nærmere betegnet København - til kaffemøde med en sød og rar person fra et større kommunikationsbureau. I den forbindelse var jeg en tur ned gennem Strøget og stødte på en slikbutik med amerikansk islæt!

De havde dog ikke alle mulige slags M&M's - men de havde sådan noget her:



Og så kunne jeg jo ikke lade være med at hapse et varieret udvalg af disse her:


Tro mig, kæresten var glad for de flydende drikke.

Jeg vil dog kraftigt advare mod Mountain Dew med kirsebærsmag. Mage til kunstigt sprøjt skal man lede længe efter. Det er endnu mere kunstigt end rød sodavand, som dog trods alt SMAGER af hindbær... Det her var bare... EEW!
Men ok - vi skal ikke begynde at nævne, hvor meget kemi, der sikkert er i de andre drikke også... Så lad os bare sige, at det er godt man ikke kan få alle slags sodavand i Danmark. Det ville vores kommende dampbørn være ganske kede af, tror jeg... (Så er det godt jeg er selvvalgt barnløs, eh?)

...Men se nu også bare hvad amerikanerne kan frembringe... I en majt majt trendy hvid farve endda (ok, hvid er måske så ikke særlig trendy mere, men designet kan man ikke sætte en finger på - kun skærmen)

OMG - OMG - OMG!!!


Som sædvanlig er der ikke meget i sådan en Apple-kasse, udover det mest essentielle. Men hey - jeg klager ikke......... Den nye iPhone 4S er bestemt ikke nogen middelklassetelefon. *host*
(Det er for sindssygt at sådan en lille dims skal koste over 5000 kroner i løssalg!)

Fonen er en fødselsdagsgave fra min kære hr. Gemal via en bruttolønsordning på hans arbejde, der betyder at det bliver billigere - også selvom regeringen lige fjernede dén fordel for nylig. Men jeg tror bare vi skal blive enige om, at bruttolønsordninger - eller whatever de så vil kalde dem nu - er en ganske, ganske fin ting. I like!

Næste problem: Hvorfor pokker skal de der bumpers og cases være så p... dyre?!
Lagt sammen med alle de fede apps jeg skal have og en højere telefonregning... Så er det altså pænt træls at skulle give næsten 200 kroner (ellere mere!) for en case til just-in-case-scenarierne.

Nå, men spørg mig lige om jeg er lykkelig - det tror jeg nok lige jeg er. Det er totalt god januarstil - først et nyt kamera og så en ny iFåne!
Ej, nu skal jeg nok indstille jublen - men på sådan en solskinsdag kan man altså ikke rigtigt lade være med at smile bare LIDT bredere - især når ens nye SIM-kort er på vej, og man fik det gratis fordi der var 10 minutters opkaldskø til telefonselskabet...

14. dec. 2011

Våde drømme...

AV; IKKE SLÅ!!!!
Ved godt det var et lousy trick... Er lige igang med at finde ud af, hvilke ting der virker for at skabe en velbesøgt blog. Ikke fordi jeg ikke har en lind strøm af trafik - men man kan da altid lege lidt, ikke? Og ja, jeg er så igang med at teste alle klichéerne *LOL*

Men denne blogpost handler faktisk om drikkevarer. Og drikkevarer er våde.
Og det er drikkevarer jeg glæder mig til at drikke - jeg drømmer om at drikke dem juleaften (bl.a.).
Så... på sin vis går det vel an.


Krydderier til hvid gløgg med Mill&Mortar, alkoholfri kirsebærgløgg og kirsebærsirup



Klidmoster har efterhånden lavet en næsten gratis reklamekampagne (hihi - no pun intended Klidmoster :P) for Sellebergs kirsebærprodukter.
Da jeg aldrig selv har prøvet dem, men kun læst adskillige blogposts om, hvilke himmerigsmundfulde disse produkter er, var jeg mere end nysgerrig da jeg fandt en masse Selleberg-produkter i min lokale delikatesse-pusher. Det blev fluks til et par produkter jeg kunne bære hjem - sammen med julegaver, svømmebriller og gummihat. (Jeps, det er rigtigt nok - jeg skulle fornye garderoben. Sådan er det, når man kommer til at glemme sine ting i svømmehallen. *bander og svovler som en havnearbejder*)

Jeg tror jeg vil drikke den alkoholfrie kirsebærgløgg juleaften. Hvor meget mere julet kan det mon blive? Jeg tænker at den simpelthen vil være fantastisk. Men - jeg må også spørge - hvilket fyld ville I komme i, kære læsere? Jeg tænker en appelsinskive og citronskive... men udover det er jeg sgu lidt tom for ideer. Æblestykker? (nårh nej, det er jo ikke hyldebærsaft). så... Enlighten me!

Kirsebærsiruppen glæder jeg mig til at prøve - måske kommer den i brug over ris a la manden?!
Den hvide gløgg tror jeg ikke jeg når at få taget hul på - men måske kan jeg finde noget at bruge den til i januar. Når det er hvid gløgg er det slet ikke lige så afgørende, om det er jul eller januar. Begge dele kan sikkert bruges, når man vil hygge... For jeg kunne nemlig ikke finde en god cider og har ikke fundet en endnu.


Men så når det er koldt og man har med varme væsker at gøre... Så kan man jo lige bruge sine splinternye køkkenhandsker, som mooar har lavet i fødselsdagsgave og som jeg endelig fik for nylig. De er lavet af restestof fra min blog give-away - og den kvikke læser vil hurtigt spotte, at inderstoffet på den fineste og cooleste vis er lavet af lyselilla stof, der var bagpå det ene par grydelapper.

Moar er den bedste i verden. For se bare hvad hun også kom slæbende med (og ja - her taler vi virkelig om
SLÆBENDE):


- Den skønneste, tungeste, mest gedigne spækkedreng jeg nogensinde har ejet. Jeg er kisteglad for det - og kan næsten ikke nænne at tage det i brug.

Passer perfekt til mit Zwilling-mordvåben på 30 cm. som jeg fik til min fødselsdag forrige år. Nuuuuj altså.


Hvad er din bedste køkkengave???




7. sep. 2011

Hinsidan for mælkeallergikere....

Jamen, det er den altså!
Hinsidan.
Eller Sverige om man vil ;-)

Weekendens ødegårdstur østpå bragte et væld af eksotiske køkkensjoverter med hjem - især af den minus-mælke-agtige slags. En total opTUR for mit mælkeallergiske alterego.

Se bare her!

Der var både yoghurt og yoghurt og yoghurt og vaniljecreme og laktosefri flødeskum og sojabaseret flødeost og og...
Den laktosefri flødeskum er et eksperiment, da jeg stadigvæk ikke er heeelt klar over, om det både er laktosen OG mælkeproteinet jeg er allergisk overfor. Skal nok bringe rapport (og billeder) til Blogsbjerg når jeg får nosser nok til at prøve den... Heldigvis kan sådan nogle produkter holde sig ekstremt længe i forhold til normale mælketing, så jeg har da noget tid at løbe på....

Og så var der alle de andre spøjse ting, som Sveriges kædesupermarked ICA byder på:

Matt godiser!

Turens eksotiske højdepunkt var en pakke "tunnbröd", som sikkert er noget tyndt knækværkstads, som jeg helt sikkert skal prøve med noget sojaflødeost. Det kan kun blive en pervers blanding, tror jeg. Eller guffe-guf, som en af turens medbesøgende udtrykte sig om den første aftens menu :-p
Der var en masse dressinger jeg ikke havde set herhjemme, men prøv lige at gå i byen med 4 fyre og du vil opdage, at de er syge for at komme ud igen. Så ak - jeg prøvede at fange hvad jeg kunne, men det var satme ikke nemt!

Jeg fik dog hevet noget dessert med hjem, og det var af en mere eksotisk slags end man kan få i denne lille andedam - det var ihvertfald en helt anden smagsvariant, nemlig jordbær:

Nej - den smager IKKE af Petite Danone jordbæryoghurt, selvom man kunne frygte det...

hvis ikke man vidste det... så ville man ikke kunne se det... at det var en minus-mælkeis.

Der findes et væld af sojabaserede istyper ovre i Sverige - JA - jeg er misundelig! Men så længe jeg har Paradis Is 500 meter væk, så går det nu alligevel...

Sverige har også de sødeste flasker - ihvertfald når det kommer til Coca Cola. Kan du se på disse flasker og ærligt sige mig, at du ikke er charmeret af den lille buttede klump glas???



Vi slutter af med en svensk stunt, der hedder "Champis" - nej, det er hverken champagne eller tis, men derimod en sodavand, der smagte... hm... ja, som en mellemting mellem en Faxe Kondi og en meget udvandet Ginger Ale. Sådan ca.:



Desværre er det jo skidedyrt at komme over pytten... Så jeg bliver nok aldrig en fast kunde hos ICA - men sjovt, det var det nu altså, at se hvor mange mærkelige ting man kunne få dérovre i Glass-landet.....

26. aug. 2011

Djævlens eget gylp...

...Normalt består (Mad)blogland af de herligste billeder af lækker-lækker mad og festlige billeder af det vi elsker at putte i munden: Kage, gris, festløg, sandwich, småbag, nordiske eksperimenter - ikke at forglemme tretrinsraketten af rå løg, forretter og oksehaler.
Ja, udbudet er uendeligt, med mere eller mindre heldige billeder af de gode - eller mindre gode - sager.

Men idag besluttede jeg mig for at gå den stik modsatte vej og vise jer noget VIRKELIG gustent mad. Noget man ikke med det samme tænker "MMMMM!!!! Gimme!!!!" om - men istedet tager sig til hovedet og udbryder med slet skjult skadefro: "Kan man egentlig æde det stads?! Og ja, mine damer (og herrer naturligvis) - det kan man. Og det gør man. Også dem, der sikkert ikke vil indrømme det...

Så her - ta da - er dagens grimme mad:
NB: Brækpose udleveres ved udgangen.


 Oh yes, det er skam (næsten) homemade. Bortset fra pastaen, der er købt frisk men mest af alt får retten til at ligne en mellemting mellem macaroni med ost og et forfejlet forsøg på risotto a la champion.
Dagens særligt udvalgte og uappetittelige ret blev lavet i restemadens tegn -

Fra fryseren trak jeg en pose svin,
Fra køleren en porre min.
Champignons og persille -
så går ingenting til spilde.
En sjat fløde med soja -
Oh, bare vent Signe Goya!
Hyp nu ned i gryden glad
Så vi også idag får mad!

Ok, Signe Goya er kun med, fordi jeg skulle bruge noget, der rimer på soja... :p
Mens I beundrer Hottie Von Dotties tjallede madbilleder, afslutter vi med en dessert bestående af babygylp... Eller egentlig bare tropisk frugtmix tilsat lidt sojais og rismælk, kreperet af en mekanisk stavmikser, der tager det hele... hvis du har tålmodighed som en engel.
HVOR er min ønskeseddel! JEG VIL HA' EN BLÆNTER!
NU!

Men det var den der dessert... Den blev toppet med et drys lakrids, som man (vistnok) kunne smage igennem den frosne masse:

Gylp fra djævlens yngel...

Og med disse ubehagelige billeder af, hvor galt det faktisk KAN gå i et køkken, vil jeg slutteligt ønske jer en pissegod fredag aften. I får brug for den, hvis I laver grim mad, som Hottie Von Dottie....








22. maj 2011

Morgenstund har bær i mund...

I morges fandt jeg ud af, hvorfor man ikke skal skære jordbær i små stykker og fryse dem.
For da jeg frisk og frejdig kom ud i køkkenet for at producere en omgang jordbær-banansmoothie til morgenmad... Ja, hvad tror I der skete?

Jordbærrene var selvfølgelig vokset sammen!!!
God damn it!!!

Jordbær, der jo helt typisk er vokset sammen... Pis oss'!

Så var gode bær rådne - hvad pokker gør man, når man har en craving for jordbærsmoothie?
Jeg gennemrodede fryseren godt og grundigt og stødte på nogle skovbær laaaangt inde bagerst i det øverste maskinrum og så var det vel lissom det, som man siger.
Så det blev til skovbærsmoothie og banan med rismælk og vanillesukker. Juice i smoothies er bandlyst hos mig - medmindre vi har gang i noget kiwi-lime-smoothie. For det tror jeg bliver næste projekt: At date noget af Johans lakridspulver med kiwi, et skvæt lime og en sjat pærejuice. Uhm num num!

En himmelsk morgenmad - i post-solskins-lørdagvejr...


Nå, tilbage til dagens måltid - sammen med en portion müsliklædt yoghurt, var det en ganske hæderlig start på søndagens afslapningsnydelse. En dag, hvor jeg bare skal sige "Fuck af!" til alle de forventninger, der hele tiden synes at være i mit liv. Jeg prøver virkelig at sige fra overfor dem - skal være den gode jobsøger, den gode praktikant, der giver den en skalle og ikke bliver skuffet, når arbejdsgiveren ikke ansætter mig bagefter (ihvertfald ikke lige foreløbig), den gode datter, der aldrig brokker sig og altid skal være "den store og ansvarlige" og en hvis herre med pumpestok. Nogen gange skal man bare sige til sig selv: Nu er jeg MIG - uden alle de andre - så hvad har JEG faktisk lyst til at lave idag?



Lige ved siden af, hvor jeg bor, er svømmehallen endelig åbnet efter et års pause - men jeg har ikke råd til at svømme endnu, for jeg har simpelthen ingen penge. Min A-kasse har kludret i det i denne måned, så jeg har haft sølle 2000 at gøre godt med til alting. Det var mine feriepenge...
Derfor kan jeg først svømme, når det har været den 1. men for katten da, hvor jeg savner at plaske rundt med gummihat på hovedet og grimme gummibriller i fjæset og pruste som en ægte hval. Men ak... jeg må vente og gå en tur i det grønne istedet.

Det er da heller ikke så tosset endda trods alt...

21. maj 2011

Te hvad der vil!

Te er lig nydelse. Det er det ihvertfald for mig.
Nydelse, fordi det giver den perfekte undskyldning for at nusse om mig selv og omgive mig med kærlighed, pausekage - og nykogte teblade. Det er lidt sådan... mediativt at sidde med noget varmt mellem hænderne.
(- Her ser jeg pænt og høftligt bort fra, at grønne og hvide te-blade jo sådan set per definition jo ikke har så godt af at blive kogt til ukendelighed. 80 grader er rigeligt...)

En af mine venner fortalte mig engang om sin tid som servicemedarbejder for et togselskab (nej, ikke i Danmark desværre, da han er af hollandsk afstamning). Omtalte togselskab havde ekstremt dårlige komme-til-tiden-afgange så hvad gør man for at gøre folk i bedre humør? Man deler varm kaffe ud, når det er pi... koldt udenfor. Han sagde, at når pissed-off kunder får noget varmt og duftende i hænderne, så forsvinder deres lyst til at brokke sig.

En viis mand. Og en meget klog marketingafdeling uanset hvor mange aflyste togafgange de så havde. Duftmarketing på et meget basalt niveau...
Jeg har dyb respekt for KISS-konceptet: Keep It Simple Stupid! Og det gjorde de så. Hvad er mere simpelt - og genialt - end en kop varm kaffe på en kold vinterdag?

...Hvis altså ikke man lige drikker te.
Som jeg gør. For mig er kaffe bare en sjat aromaterapi i en kop - indimellem tilsat mælk og sukker.


Derfor har jeg netop tilføjet tre nye teer fra www.øth.dk til min samling:

Nye teer til hylden... ahhhh!


De nye superstjerner - fra venstre mod højre

Jeg har naturligvis prøvesmagt dem alle. Indtil videre har den hvide te med gojibær førertrøjen - thi den smager både sødt og frisk og uden bitterhed. Den er virkelig lækker og let - en rigtig sommerthe til en varm sommeraften. Mums altså. Alle drikker gojibær. ALLE. Selv Marc Jakobs. Eller - måske især Marc Jakobs, den lille genistreg af en mand. Den kommer med store Chanelsolbriller, skinny jeans og overstørrelse tunika. Lige noget, der klæder en curvy timeglasser som mig. Jow jow.

Den hvide te med hindbær har det for vildt - lidt mere citrus end ovenstående goji-version, men ganske bestemt værd at lære at kende. Den grønne mango er til gengæld en rigtig fætter krads. Må være fra den grønne te med det fancy navn...

Den anden dag så jeg i Magasin's Mad&Vin afdeling i Kopenhagen-lagen, at den PR-omsuste Kusmi-te er blevet en in-store i føromtalte forretning. Ja, ok, man kan også få fingrene i Löv's teer og det taler da til deres forsvar, men efter den famøse chokoladete jeg forkøbte mig i, er jeg sgu blevet et lille overkogt te-æg, der helst går udenom de russiske marker... Og mærkeligt pyntede kagedåser i mini-format.

Men ok, ideen er da sjov... eller noget.

Nå, men så er det jo godt at det er et frit land og man bare kan skrubbe ned i sit yndlings-tehus, der har nogle år på bagen. Og det gør jeg så. Wham-bam-thank-you-mam. Puuhlease.
Og bagefter sætter jeg mig ud på min altan og drikker den i skæret fra blomsterfloret og duften af purløgene. Øh... eller hvad det nu hedder. Yndigt er det da ihvertfald...




Skål i te!!!

17. maj 2011

Lider du også af allergi overfor rødvin - eller får du rødvinshovedpine?

...Jeg gør.

I 7½ år har jeg ikke kunnet drikke de liflige dråber, der kom ud af flasken.
Og det er lige siden min mave besluttede sig for at være på tværs og skabe sig åndssvagt, hver gang jeg prøvede.
Men.. Nu ser det omsider ud til, at tiden med teenagenykker er ved at ebbe lidt ud. Om ikke andet så en lille smule da.

Jeg kan stadig ikke tåle rødvin pga. histaminet.
Histamin er et stof, der sidder i drueskallen, som gør et eller andet ved vinen - jeg ved ikke helt hvad. Men det er ihvertfald noget du kan læse meget mere om her. Her har de dedikeret en hel hjemmeside til information om, hvordan du undgår at få allergiske reaktioner på vin som migræne eller mavepine (som jeg har, sagde hunden).

Der er ikke ret meget håb, hvis du som jeg bor i DK og godt kan lide rødvin. Rødvin er nemlig den vin, hvor der er størst chance for at finde histamin. En normal rødvin har mellem 12 og 14 mg histamin i - og i de allergivenlige rødvine er denne histamin nedsat eller kunstigt fjernet, så indholdet er nede på ca. 1 mg. De to typer vin, der kan drikkes af en som mig, kommer fra det svenske og kan købes i Systembolaget... Ikke lige der man kommer til hverdag desværre.


Det histamin gør, er at nedsætte kroppens nedbrydning af selve stoffet. Det indeholder et særligt stof (DOA-et-eller-andet, som står for noget DI-Oxamin-A-et-eller-andet), men som efter sigende nedsætter mavens indhold af soldater, der kan hjælpe med at nedbryde histaminet. Samtidig gør histaminet også slimhinderne ekstra sarte og følsomme = allergisk reaktion from hell. Det ER en skidt cocktail kan jeg godt love dig...




10. jul. 2010

Mælkefri lagkage...? Ja tak!


Ok, lad mig bare indrømme, at når man har mælkeallergi, er der visse ting, der ikke er RET sjove... Og det er fx at skulle undvære is, ost, flødeskum og deslige. I denne sommervarme, hvor vi i øjeblikket har temperaturer over de 30 grader, er der godt nok grund til at være lidt misundelig på alle dem, der gnasker is i sig så det står ud af ørerne.
Så... what to do?
Jo, man låner selvfølgelig Jonna Deibergs "Mælkeallergi" - en bog fuld af mælkefrie opskrifter - også med desserter! :-D

Igår testede jeg en opskrift på kagekreme og resultatet var en lagkage, der smagte ligesom min mors: Med bær og kagekreme i hvert lag, og så godt med saft til de tørre lagkagebunde (især når man nu har købt de dyre lagkagebunde, der ikke var mælk i... )




Og her:


Opskriften på denne kagekreme kommer her:

35 gram fint rismel
(Jeg brugte Pama Rismel)
4 dl vand
3-4 tsk vanillesukker
2½ spsk sukker
30 g margarine
½ tsk salt
1 strøget målespiseske maizena, oprørt i 2 spsk vand
2 æggeblommer (pasteuriserede)

Rismel og vand kommes i kog, og der røres godt imens.
Kog blandingen til den ligner en blank grød og tag den herefter af blusset hvor den står lidt (ca. 3-4 min.)
Tilsæt salt og rør godt, mens den tykner og massen koger lidt videre på blusset.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør.
Giv massen et opkog og tag den herefter af varmen.
Stil den køligt i en halv times tid, så den kan samle sig - ligesom en normal kagekreme.

Lav din lagkage og brug cremen som en normal kagekreme.
Lad lagkagen stå køligt og blande sig sammen med bunde, bær og snask i lagkagen.

Serveres med en klat flødeskum, for dem der kan tåle det...
Og måske - hvis det skal være rigtig usundt - med en lækker chokolademilkshake til ;-)


Tilbage er der kun at sige velbekomme.

-Og god sommer!

6. maj 2010

Ah... smoothies!


Man bliver da fuldstændig totalt glad i låget af en smoothie, gør man ikke?
Den der tykke, milkshakeagtige fornemmelse, blot med en frugtbase istedet, og så godt blendet til en stor, flydende masse.

Anders Matthesen lavede i sit show Tal For Dig Selv en bit om smoothies og jeg kan kun give ham ret:

GUF!



21. mar. 2010

Heavenly homemade smoothies


Jeg har fået mig en tryllestav.

...Jamen, det kalder de den altså!
Jeg ved ikke, hvem "de" nærmere betegnet er, men jeg vil give dem fuldstændig ret! Det er den rene magi.

Det handler selvfølgelig om en god, gammeldags kending, som har været på markedet i mere end 50 år, men som først nu synes at have blendet sig vej til vore hjerter...

Hvad har sundhedsapostel Lene Hansson, Netsundhedsplejersken, Gordon Ramsey og restaurant Noma tilfælles?



- De bruger allesammen Bamix blenderen, det lille, men kraftfulde vidunder fra Shweiz, hvor håndsamlet teknik og optimal udnyttelse af watts er kodeordet. Selvom min lille "tryllestav" kun er på 140 watt knuser den både isterninger og frossen frugt på få sekunda. Siden jeg fik den lille ny ind ad døren i fredags, har jeg nået at bruge den omkring fem gange - til smoothies, flødeskum(!) og kartoffelmos.

På nær kartoffelmosen, der nærmest blev kartoffelsovs, er alting gået ekstremt smooth. (Sorry, kunne ikke lade vær' :p) Den kommer med 3 forskellige blade eller dimser til at sætte på og den goe' gammeldaws håndmixer har fået et kraftigt hak i sin street credibility:

Piskning af en 1/4 liter piskefløde
Bamix:             30-45 sekunder
Håndmixer:      2 minutter eller mere.

...Hvis det her nu var verdensmesterskabet i racing, tror jeg ikke der ville være meget tvivl om, at Michael Schumacher da vist lige skulle smide slæwerne ind hos Bamix-teamet.... Så ville han vist nok lige give konkurrenterne blenderhjul en masse!