Verdens bedste burger a la Hottie Von Dottie!

Denne pinseweekend har jeg efter to travle måneder med mange fødselsdage og sociale arrangementer endelig haft tid til at forkæle mig selv lidt og derfor tog jeg mig sammen og brugte Kitchen Aid'en til at røre en dej sammen.

Selvom vi har fri, er det jo altså varmt, så jeg gider ikke stå for længe i køkkenet og stege - øh, svede.
Men igår blev jeg alligevel bidt af en gal klump gær og så måtte jeg bare bage!
Dejen her blev til de yndigste burgerboller og den største burger jeg længe har fået:

Burgerboller:

2½ dl. vand

25 g. gær

2 tsk salt

1 spsk. mørk sirup

100 gram ymer/A38 eller lign. 

100 gram blødt smør (jeg brugte blød margarine)

100 gram rugmel eller grahamsmel

Ca. 350-400 gram hvedemel

De våde ting smaskes sammen hvorefter rugmelet hældes i og får lov at suge væske i 5 minutter før æltningen begynder og hvedemelet tilsættes.

Hæver 50 minutter - i dette varme vejr var det ingen problemer at få brødet til at hæve!

Og så formes de til boller - der bliver ca. 7 burgerdrenge af sådan en portion bolledej, så ja, vi har mad til imorgen også.... Overhældes med æg - jeg havde en rest æggeblommer til overs, men du bruger bare, hvad du lige har... og så drysser du dem med sesam!

De bager inde i varmen på midterste rille ved 200 grader i 16 minutter og svinges ud på en rist:

Haps!

Og så laver du tilbehøret:

Jeg havde nogle slappe røde pebre, der fik en tur på panden, sammen med en pakke bacon og herefter blev oksebøfferne af Hereford-kød smækket ned i baconfedtet og stegt fine.

Det blev både de og jeg glade for - da vi herefter satte tænderne i en god burger!

Nej, det er IKKE en rød tunge - det er altså bare en rød, skamstegt snackpeber...

Pin It

Fastelavnsboller med mælkefri kogt kagecreme

Er det overhovedet muligt at lave fastelavnsboller med mælkefri kogt kagecreme til en besværlig mælkeallergiker???!


Ja... det er det faktisk.
Jeg var meget overrasket - tro mig.
Men det lykkedes ikke desto mindre ved at bruge noget sojamælk og følge opskriften i Amo's Bagebog nr. 3!

Selve opskriften på Amo's boller kan findes her - og opskriften på cremen kan findes her.
Bollerne fik en anelse for længe i ovnen, hvorfor det lettere solbrændte udtryk får dem til at ligne grovboller med æggeblommer oveni. - Temmelig langt fra det perfekte eksemplar på Amo's egen side.

Jeg indrømmer også, at cremen ikke ligner en traditionel mælkecreme - men den smager udmærket, når den er blevet bagt - så godt at jeg vil påstå at man faktisk ikke kunne smage soja-bismagen.
Nuvel, du er sikkert ved at dø af nysgerrighed over, hvordan det gik for sig...

I en gryde varmede jeg 2 dl. sojamælk sammen med korn og skal af en vaniljestang.
Samtidig piskede jeg 2 æggeblommer, 25 gram sukker og 2 tsk. majsstivelse (Maizena) til de var lysegule og skummende. Den varme mælk blev hældt op i æggemassen under piskning og derefter hældt tilbage i gryden, hvor jeg rørte/piskede let i nogle minutter.

Pludselig begyndte det at blive stift!
Oh ve oh skræk! Men jeg skyndte mig at røre, røre og røre lidt mere - og så så det sådan ud:

Denne - ret faste - masse blev tilsat en bolle med hul i - således:

Jeg brugte økologiske æg - gad vide om det er derfor den er så gul?!

Samtidig med fastelavnsbollerne lavede jeg også almindelige boller, der blev vældig vellykkede - omend temmelig tunge, nu hvor der var både sukker og æg i. Men godt - DET smagte de ihvertfald.

Alle bollerne blev stegt i ovnen på midterste rille ved 200 grader i 13-ish minutter - og tilbage er der vist kun at sige velbeko- hov! Nogen har sgu ædt halvdelen allerede!

...Men de var også rigtig lækre.... *mums*

Kanelbullar med lakrids og citron...

Forledt - og inspireret - af det dårlige vejr og en opskrift jeg havde set for nylig hos Lakrids-bossen hamselv's Facebook-side, blev søndagen brugt til at fylde køkken (og resten af lejligheden) med en liflig duft af lakrids, kanel og citron, da jeg ved et tilfælde fandt en pakke gær i køleskabet.

Det er ellers sjældent jeg sætter mig ned og laver snegle, men det sker. Idag ville jeg dog prøve noget nyt, og så var det ideen med lakrids- og citron meldte sig, dels inspireret af lakridsmanden og dels af Klidmoster, der tidligere har lavet lakrids- og citronmarmorkage for nylig, som jeg var svært forelsket i.

Det blev også nogle enormt labre snegle... eller larver. Eller hvad vi skal kalde dem.
Jeg delte dejen op i to - således:

Ja, det var sgu helt kunst-agtigt det der...

 Den ene halvdel blev beklædt med revet marcipan- og kanelmasse og den anden med sød lakridssirup, lidt smør/margarine, et ordentligt strøg sukker, lidt lakridspulver og revet skal af citron. Jeg havde ikke fået købt noget farin, som ellers skal i sådan nogle kanelfætre, så jeg måtte freestyle lidt og huskede at ovennævnte moster Malou vistnok også tidligere har mumlet noget om marcipan i snegle... (Hvis jeg ellers husker ret). Om ikke andet, så blev blandingerne et stort hit - endda også hos kæresten, som har været mere eller mindre heldigt offer for mine lakridseksperimenter... :P

Labre lakridssnegle... 

Søde marcipansnegle...

Det færdige resultat blev helt bestemt værd at spise også - de var mægtig dejligt snaskede begge to!

Jeg garanterer jer - de er altså bedre end hos bageren!

De sorte prikker er lakridspulver, der er puffet op under bagningen...

Marcipan-sneglene var rigtig gode - omend de manglede altså lidt af den der specielle farin-aroma, der gør en snegl så fantastisk. Men de var ihvertfald RIGTIG godt snaskede...
Lakrids-sneglene var også helt specielle. Hvis jeg skal sige noget, så er det måske, at der skulle have været mere sukker på, thi jeg er en forfærdelig sucker for sukker (ja, så kan I tygge lidt på dén...). De var liiidt for salte til min smag, selvom jeg havde brugt den søde sirup. Bare en anelse. MEN - de var ganske forfriskende og det var for en gangs skyld rigtig rart at lave noget helt andet end det traditionelle fyld.
Den slags snegle vil helt sikkert være et megahit en varm sommerdag med en kold cider eller iste som tilbehør - og man kunne sagtens smage citronskallen jeg havde revet ovenpå det øvrige fyld.

Opskriften kommer her - der bliver ca. 25 - 30 snegle, afhængig af, hvordan du triller dejen:

Dej:
50g gær
200g smør/margarine smeltet sammen med 2 dl. vand/mælk
50g sukker
2 æg
600g mel (ca.)

Remonce, marcipan:
200g marcipan, revet
100g smør/margarine
2 tsk kanel (tror jeg nok, jeg talte ikke så nøje)

Remonce, lakrids:
3 spsk lakridssirup
3 drys lakridspulver
2 spsk sukker - jeg vil nok give den 4 eller 5 næste gang - afhænger af, hvor stor sukkergris du er!

Bland ingredienserne til dejen i nævnte rækkefølge - og ælt den godt.
Lad hvile i 30 minutter.
Rul dejen ud i en rektangulær form.
Påsmør ønsket remonce - du kan også bruge den traditionelle blanding.
Skær satanerne ud, stil dem på noget bagepapir og lad dem hæve i 20 minutter mens ovnen varmer til 200 grader (alm. ovn).
Sæt svinene ind på midterste hylde og bag dem 10-15 minutter, afhængig af størrelse.
Køles af på en rist.

ADVARSEL!
Disse kager er tunge sager - spis derfor ikke mere end højst 2 af dem på 1 gang... Og vær forberedt på, at du bliver straffet hårdt, hvis du drister dig til at spise flere. Nu er der gået to timer og jeg er stadig så sindssygt mæt at jeg lidt tror vi kommer til at spise aftensmad kl. 20:00...

***********************************************************************

FRAKLIP

Det her sneglecirkus sviner ad helvede til #Mitkongerigeforenopvaskemaskine!

En sur citron og resterne af marcipanen... 

Nej, kønne er enderne aldrig... 

Man KUNNE også have tilsat rugbrød - I decided against it... snegle skal være bløde, ikke crunchy!

Chokolade ville sikkert gøre sig godt - men SÅ godt smager det sgu heller ikke sammen med lakrids, vel?!

Morgenmad med lakrids

Jeg tænkte lige, at jeg ville give lyd om, hvordan mit såkaldte marmelade-eksperiment spændte af - om man kunne æde skidtet eller om det skulle skæres i skiver!?

Resultatet blev testet en søndag morgen for ganske nylig, da jeg fiflede mig frem til nogle koldhævede boller, som skulle smøres ind i et eller andet... og det blev så blommemarmeladen med lakrids:

Senseo-bryggeren havde lavet en fin kop kaffe til mig - jeg er ellers ikke så meget til kaffe, men en mild blanding fra tropiske områder (det står der ihvertfald på posen) med 100% arabica-bønner gjorde åbenbart tricket...

Blommemarmeladen er dog noget stiv i det - men smagen er sødlig-krydret med vanilje og lakrids-toner. Eller... du kan faktisk ikke mærke lakridsen, men du ville kunne smage det, hvis den IKKE var i.
Jeg er fuldstændig enig. For min blommemarmelade med lakrids er totalt awesome.

Den kan faktisk også bruges til pandekager sammen med sød lakridssirup....

Det ER altså en pandekage...

Opskriften på de koldhævede bullar kommer lige her:

25g gær
4½ dl koldt vand
Lidt olie
1-2 tsk salt
100g grahamsmel
200g pizzamel eller anden italiensk mel
200g almindeligt hvedemel.

Det hele æltes sammen, står i køleren natten over, sættes på en plade med 2 skeer. Sæt pladen ind i en kold ovn og start ovnen på 200 grader (alm. ovn). Sæt uret på 25 minutter, gå i bad, tag tøj på - og tag bollerne ud!

Thats it... You'll not regret it.

Trut trut falderaaa!

Truttelutterut-trut-trut.

Horn.

Jeg har lavet horn. Men jeg kunne ikke rigtigt trutte i dem.

Ja, kønne er de ikke... men hold kæft, hvor smagte de godt!

Idag spottede jeg en opskrift på sommerhorn i Amo's Bagebog #3, der deler opskrifterne ind efter de fire årstider og tilpasser indholdet efter sæsonens frugt og grønt. Og sådan noget kan "vi" godt li'!

Læg mærke til, hvordan mine horn clasher fulstændig med horn-stilen fra Amo... 

Havde nogle italienske jordbær fra sommeren i fryserens skuffer, som alligevel skulle bruges i kager. Da det ikke var de gode danske, så tænkte jeg, at de var fine til dagens formål.
Så, op med bærrene - og fandt lige en rest rabarber, der røg med i potten:

Tilføj billedtekst

Opskriften sagde 250g bær, men jeg havde faktisk et halvt kilo, så jeg doblede portionen op. (Opskriften får I i slutningen af indlægget.). Nå, så var det ellers bare med at røre noget dej sammen, mens bærrene tøede op i sukker- og vanille-laget:

Karen Volf på arbejde...

Dejen skal være lidt klistret - der er 2 æg i og lidt "smør"
(aka bagemargarine - for sådan er det desværre at være uvenner med mælk)

Imens hyggede bærrene sig i skålen - og fik til sidst lige en tur med Bamix-staven.

Mens dejen lå og hyggede sig, klargjorde jeg bærrene med en tur i blenderen (de var altså kun halvmaste... ikke helmaste). Rabarberen gjorde sig uhyggeligt godt med jordbærrene. Man skulle oprindeligt fylde hvid chokolade i hornene, men da jeg hverken havde hvid chokolade eller syntes det var en særlig fed kombi, greb jeg den stang marcipan, der lå og ventede på at blive brugt i køleskabet i stedet og lavede den til strimler i stedet:

Økologisk marcipan - det smagte nu meget godt rå... m-hm... 

...så mangler vi sgu bare en ordentlig dej!

Jeg delte dejen op i 4 kugler og rullede den ud til en stor cirkel, som jeg delte op i 6 trekanter:

Horn med fyld

Jeg har ikke rigtigt lavet horn med fyld før. Og da slet ikke horn med flydende fyld. Så I kan sikkert forestile jer PRÆCIS hvordan det her stunt endte ikke? Jeps... jordbær på bordet, mine hænder, ud af horn-enderne og bær på bagepapir istedet for i horn. Andet forsøg blev straks bedre og 3. kugle gik endnu bedre - så det så da nogenlunde ud, da jeg nåede den anden plade....

Melts in your mouth - NOT on the bagepapir, tak!

Jeg synes selv det var et ganske hæderligt resultat, der kom ud af det. Dejen blev nemlig lavet med både æg, margarine, sukker og vanille, så det var virkelig en luksusbolle med bær at få. De blev nemlig liiidt tykke i dejen. Tænk pølsehorn og ikke så meget tynde, fine wienerbrødsdhorn. Temmelig kikset. Jeg er åbenbart stadig i træningslejr, når det gælder horn med flydende fyld.

Der blev ca. 30 horn ud af dobbelportionen - og så havde jeg endda frugtblanding tilovers. Den kom i en lille dåse og bliver brugt imorgen på morgenmaden *savl*
Og her kommer så opskriften på de famøse horn, som dog vandt ved nærmere bekendtskab:

Til 30 horn skal du bruge:

50g gær

4 dl lunkent vand eller mælk

200g blødt smør eller margarine

2 æg

2 tsk salt

2 spsk vanillesukker

Ca. 1 kg mel

Fyld:
500g bær/frugt, enten mast sammen eller i rigtige stykker.

Gøren opløses, røres og med de øvrige ingredienser (jeps, på een gang, blev der sagt!) og melet tilsættes lidt efter lidt. Når dejen er ved at være færdig, er den stadig fedtet og lidt klistret, men den må helst ikke være helt en almindelig gærdej - æggene og smørret gør den blødere og mere fedtet.

Dejklumpen ligger i 5-10 minutter og deles op til 4-5 kugler, som laves til en cirkel og skæres ud i 6-8 stykker alt efter hvor store hornene skal være. Put fyldet på, rul dem sammen og put dem på en plade.
Lad dem hæve i ca. 30 minutters tid, og bag dem herefter ved 200 grader (180 varmluft) på midterste rille i ovnen i et kvarters tid.

Og det var faktisk det!

Velbekomme!

Tøsehygge...

Hvad gør to tøser, når de skal hygge sig?
Det indebærer som regel noget spiseligt, drikkeligt (ofte te) - og så en masse motion for mundtøjet.
Jeg skal naturligvis ikke kunne sige, om dig og dine veninder foretrækker at skyde hinanden gul og blå med små farvede kugler eller trekke i de blå bjerge (hvor de så end ligger) - men for mig er snask (ofte KAGE!), te og en sofa tre grundingredienser. Og så selskab naturligvis.

Igår var jeg på kage-rov med min gamle studieveninde i København, og vi besluttede os for at ekvipere os selv med et decideret kage-sample fra Lagkagehusets ovne - eller det kunne også bare hedde kageorgie... Orgie lyder bedre, da vi skulle bruge et helt fad til at huse alle de her kager:

Fra venstra mod højre: kanelgifler, nøddetosca, rabarbermuffin, brownie og endnu en nøddetosca. 

Nøddetosca-cam: Saftig, blød, eksplosiv smag af mandler, vanille. Den var dog ikke så hård ovenpå

Jeg kan hermed konkludere, at Lagkagehuset bestemt fortjener sit navn - ihvertfald smager kage-delen af navnet helt udmærket. Og jeg tror faktisk ikke der var ret meget mælk i sagerne heller... Måske lidt i nøddetoscaen, og jeg ved der var lidt i kanelgiflen, for det sagde de, men ej heller deres brød skulle indeholde mælk faktisk. Derfor tog jeg også lige et brødsample med hjem til idags tøsehygge-dag, hvor kæresten er ude til aftensmad så jeg er helt alene - og har fri!!! Nøøøøøøøøøj....

Verona-brød fra Lagkagehuset - med solsikkekerner og durum-mel. Dagen efter var det stadig sprødt...

...og saftigt. Virkelig lækkert brød. Worth every penny.

Jeg åd to stykker til morgenmad med mit favorit-mælkefrie-nutella-ish-produkt:

Føtex's Princip!-chokoladesmørepålæg indeholder ingen mælk - kun spor af det... Så derfor kan mælkeallergiske maver være med her. Og for at være helt ærlig - så smager det altså 100 gange bedre end det der nasty Nutella-produkt. Der er nemlig en snert af kaffe i og boy... ooooh boy, det er heftige sager at putte på morgenbrødet - men det smager godt!!!!

Efter at have været i byen og score mig en FEEEEEED silkekjole fra danske Philosophy Blues til en femtedel af prisen, var det lige hjem og spise frokost. Sådan noget shopping er godt nok hårdt! Men jeg klager ikke...

I'm in looove - jeg ELSKER ELSKER P.B.'s design - især til den pris jeg fik det til!

Da kjolen er af silke, skal den sikkert renses. (suk). Men what the hell... - jeg klager ikke, når pris og design var så fede. Jeg kan se, at SmartGirl har den på tilbud her. Nogen gange har man lov til at være heldig og finde sådan nogle små juveler til ingen penge! Jeg synes det kan være svært at finde noget pænt tøj, der matcher 30-ish jordår i stil og pris. Jeg er nemlig vokset  fra HM, eller hvordan man skal sige. Kan man sige, at man vokset ud af butikken?! Selvfølgelig er der de normale basis-varer man køber der, men når det kommer til tøj, der skal se pænt ud og understrege ens pæneste sider, så er HM og jeg altså bare ikke gode venner mere.

Nå, og så var det frokost - midt i det grønne:

Tænk at noget så simpelt som et stykke rugbrød, en dåse tun, purløg, tomater og mayo  kan se så appetitteligt ud?!

Mynte junior og senior - eller bare "Der var tilbud på mynte" - portræt...

Og så er der vist ikke så meget tilbage at sige: God Roskilde!!!
Vi har en del glæde af sjove gæster i byen i øjeblikket - og jeg elsker bare denne her tid på året. Ikke fordi jeg selv er en festival-bums - men jeg synes det er så dejligt at få besøg af så mange glade mennesker, og der er ingen rockere, ingen indvandrerbander eller noget, der ødelægger den gode stemning. Folk er glade og i festhumør og ja - godt nok sviner de, men det er ligesom en del af charmen, ikke... ;-)
Ja, Roskilde Festival er noget helt specielt - og fra vores altan kan vi høre, når Orange Scene bidrager til byens lydbillede - men det er nu hyggeligt. Hey - det er jo fest! Så her kommer nogle hyggelige festival-by-billeder til at slutte et skønt indlæg:

Den klassiske taxakø...

Oh yeah... Roskilde Festival er igang - hvis man skulle være i tvivl, så tjek for offentligt opstillede toiletter *G*

Som Roskilde Festivel-deltager SKAL du have mindst 1 mærkelig hat på... de to fyre til venstre beviser det med god manér ;-)

Makrelsalat

Det er altså gået helt i fisk i denne uge.
Jeg ved virkelig ikke, hvad der er sket. Igår laks, idag makrel, imorgen rødspætte med panchetta og nye kartofler!


*Hottie Von Dottie stopper sin hamren i tastaturet for saligt at genkalde sig, at hun skal i Magasin's Mad&Vin-afdeling og købe friskskåret panchetta imorgen*


Makrelsalat er normalt noget rødt fiskesnask af ubestemmelig karakter, men det er altså ikke DEN salat jeg taler om. Jeg taler om god, dansk, røget makrel, som kun hvor mor kunne lave ... æh, hovsa. Nå, men I ved, hvad jeg mener!

Til at spice salaten lidt op, havde jeg fravalgt de evindelige babyblade og nappet den pakke ærteskud, der lå og grinede op i mit åbne fjæs i Kvickly's grøntafdeling:

Tilsammen med de øvrige gæster i salatskålen blev det en ganske interessant blanding - ihvertfald meget meget sund! Jeg havde nemlig også lige neglet et bundt asparges - det er ved at være sidst på sæsonen og det kan man godt mærke - både på prisen og bundtet. Jeg mener... SKAL asparges bare lugte totalt klamt, når man møder dem i butikken? Er de grøntsagernes små diamanter forklædt som stinkende vagabonder? Det er virkelig ADVR. Så - jeg prøvede at finde nogen, der lugtede så lidt som muligt og kørte dem igennem en hurtig blancheringsmaskine (aka min elektriske tekeddel):

Nu er røget makrel jo pr. definition noget fedtet snask at klargøre, men det lykkedes da - med Kvicklyposen som underlag og en hidsig fight med kniven om at finde ben - og med de øvrige ingredienser i fint selskab, var det godt nok et festmåltid af kaliber :

Til sådan en portion nappede jeg en rugbolle fra gårsdagens overaktivitet i køkkenet - der var lige en tilbage fra bage-orgiet igår:

Ruglige boller - helt uden tilsætning!

Hvis du skulle få lyst til at efterligne tricket, så skal jeg nok poste opskriften på rugbollerne i min bog med bagværk... Men indtil videre må du lige have lidt tålmod, da dén proces er lidt tidskrævende. Eller et lille weekendprojekt. Og lige nu er jeg lidt for optaget af html, websidedesign og andet gejl fra den kant til at orke det lige nu. Men de kommer! Promizz!