Besøg på lakridsfabrikken - Lakrids by Johan Bülow

Idag har jeg været i Paradis.
Eller... næsten Paradis.
Adam manglede.

Men hvem har brug for Adam, når der er lakrids over det hele????

Det var vanvittigt spændende at se, hvor lille et areal vores alle sammens elskede lakrids faktisk bliver lavet på - på en af verdens mindste lakridsmaskiner. Se bare:

På sølle 300-ish kvadratmeter laver de lakrids til hele Danmark. Damn!
Jeg havde fået lov til at tage "Møgdyret" med ind - aka mit kæmpegigantiske fotoapparatus - og tage billeder. Så det gjorde jeg. Resten af dem vil kunne findes på HomeMadeHeavens Facebook fanside fra i aften engang...


Når massen bliver blandet, småkoger den i et stykke tid under relativ høj varme (hvor høj er en forretningshemmelighed), hvorefter den sprøjtes ud i blanderen, så der kan laves lakrids i stænger:

Det er ikke så nemt at se - men den brune klat er meget varm lakridsmasse på vej ud af en "kødhakker" og på vej ned for at blive lavet til stænger!

Herefter bliver den sprøjtet ud i stænger, som kører afsted på et bånd en rum tid, mens de køler af - for sådan en lakrids er ganske lun, når den kommer på båndet. Det er ikke lakrids i metermål - det er lakrids i lange baner!

Før lakridsen skæres i små stykker, bliver den hakket i Madame Lakridsguilloutine og herefter vendt i lidt rismel, før eventuel viderebehandling - idag var det lakrids A, der var på produktionsbåndet, så vi skulle både lege med coating og jeg ved ikke hvad...

Det er lidt ligesom at være hos Sømods Bolsjer... Her får man også varme smagsprøver...

Jeg fik endvidere lov til at smage lakridser i en blank coating. De havde som et eksperiment ladet den køre hele natten og det var der kommet nogle helt vildt flotte blanke kugler ud af, der smagte mere end godt!

Små lakridsjuveler!

Og se så - dette må være her alle lakridselskeres våde drømme starter:

Jeg vil quote Den Lille Havfrue i den gamle Disney-klassiker, da hun siger til Tumle-fisken - ved hendes hendes opdagelse af prinsens statue i sin hemmelige hule:

Har du nogensinde set noget så... vidunderligt???

Nej.
Det har jeg faktisk ikke...


Det var en spændende rejse gennem lakridsproduktionen og bagefter fik jeg en god snak med deres marketingansvarlige - Rie Vasehus. (Det er hende det lyshårede, søde væsen der altid står der, når du møder Lakrids-vennerne på messer ;-))

Til sidst fik jeg et par ting med hjem, der skal bruges til min kommende blog give-away... Eller "give-aways" - for der vil være flere, og en af dem vil have lakrids indblandet. Det er en "bedre-sent-end-aldrig-fejring" af bloggens 2-års fødselsdag den 21. februar. Men selve give-away'en er stadig i produktionsfasen, så I må væbne jer med tålmod lidt endnu.


I øjeblikket huserer der en Liebster-blogaward, som jeg er meget taknemmelig over at få - senest fra madpaverne.dk - og jeg siger frygteligt tak. Jeg vil dog henvise til mit indlæg her, hvor jeg skriver om den første Liebsteraward ;-) Men jeg er vældig vældig glad for at have modtaget endnu en af slagsen. Takk så mücket!




Pin It

Lakridsglaserede rødbeder

En herlig måde at udnytte saften fra lakridsrødkålen - og en fiffig måde at lave noget vildt på, uden at det koster dig en krone!

Igår skulle vi have bøffer og da grøntafdelingen ikke lige bød på den store inspiration, erindrede jeg pludselig, at jeg havde noget saft fra min lakridsrødkål stående i en skål i køleren. Fandt derfor den nærmeste bod med rødbeder og 1-2-3 kom de ned i en grydde-grydde-gra og kogt i en lille times tid.
De blev herefter skåret i mundrette stykker, og mens kartoflerne stegte i ovnen, satte jeg fut under rødkåls-lakrids-saften.
Jeg har ikke rigtigt prøvet at reducere sådan noget sovseværk/saft før, så jeg vidste godt, at det nok ikke kunne blive helt lige så fancy som de fine kokke gør det - men jeg gjorde da mit bedste:

Når man normalt reducerer væde til en intensiv sovs - eller "glace" som det her hedder - så skal det som regel tage et par timer. Men jeg tænkte, at denne proces jo allerede havde været igang et godt stykke tid, da jeg lavede rødkålen og derfor burde den ikke behøve så meget indkogning. Så efter 5-10 minutters tid på panden (skru godt op for varmen) - tilsatte jeg rødbederne.

Rødbederne lå og sovsede rundt i denne her blanding i ihvertfald en 20 minutter - halv time. Oveni kom jeg lidt ekstra kirsebærsirup på, for lige at give den der fedtede/glinsende "glace"-feeling.
Du skal bruge en palet for at vende det rundt - ikke en grydeske. Ellers ligner rødbederne noget, der er løgn bagefter ;-)

Når rødbederne og saften er kogt helt ind, tilsætter du et par klatter smør (her var jeg fræk og brugte rigtig smør - ikke noget margarine her *laver bræklyde*). Så må mælkeallergien altså vige.
NÅ, mens smør og sukker og rødbeder simrer endnu mere ind, steger du lynhurtigt bøffen:

I Ørma havde jeg været heldig at finde noget marskland-okse - det som Claus Meyer siger er så godt i den bedste sendetid på DR2 hver søndag.
De blev stegt til ukendelighed, mens det røde levede videre indeni. Og jeg tror da nok lige på det var et cool syn, der blev foreviget igår aftes. Der var sgu ikke et øje tørt - eller, det var et ret glaseret øje...

Som I kan se, blev rødbederne nærmest sorte af opholdet i lakrids-saft og kirsebærsirup. Og lakridsen? Tja... det meste af den var brændt væk, men det der var tilbage, gav en sindssyg god smag til rødbederne og rødbederne komplementerede på smukkeste vis syren i oksekødet og de krydrede kartofler.

MUMS!!!!

Idag var der fødselsdag oppe i det Nordsjællandske og her mødte jeg det nyeste medlem af min mors efterhånden velvoksne hundefamilie på 3. Den bette vovse er af den silkebløde slags - og er virkelig, virkelig kær! Se bare...

Århhhhh....  En lille, blød pelsklump, der gerne vil bæres rundt på. 

De to andre udgøres af en Schäfer og den madglade labbedog (labrador) :-D

...Fik jeg sagt, at jeg æææælsker hunde??? :-D
(og katte - men katten var ude idag)

Pin It

Oksekødsminister fra bondegaarden.dk med lakrids-rødkål

Ved juletid pillede Klidmoster ved vores julemad - og det kom der sære ting ud af, blandt andet lakridsrødkålen.
I fryseren fandt jeg for nogle dage siden en pakke oksekødsminister med soltørrede tomater fra bondegaarden.dk - og pludselig poppede den utraditionelle version af rødkålen op i mit hoved, og dét kunne jeg på en eller anden måde godt se en ide i. Så - frem med kålhovedet og snitte-snitte-snitte. (Pas på nallerne!)

Jeg fulgte Klidmosters mængde-angivelser i en rimelig høj grad - men tilsatte så en 3. og superlækker ingrediens oveni:

...Kan du se det?
Jæs - det er nemlig kirsebærsiruppen, som jeg simpelthen MÅTTE prøve af på denne her opskrift. Lakrids og kirsebær er et ret stort hit sammen (har jeg efterhånden læst nok blogposts til at vide) - så derfor var det jo super-oplagt!

Pølsen er på panden - nu skulle jeg bare have fat i det grønne tilbehør...

Da jeg tidligere på dagen havde hamstret 2 flotte røde chilier hos min yndlings grøntbods-pusher, og jeg samtidig fik øje på en lille bakke jordbær med masser af Co2-samvittighed på dem, blev en ide født i mit hoved, og i den hældte jeg også lidt vaniljesukker og æblecidereddike - samt lidt salt:

Rødt og rødt - jeg trængte sgu til lidt krudt. Og jordbær med chili smager faktisk RET godt...

Jeg havde en pakke babysalatblade jeg skulle bruge, så de fik en omgang agurk, rød peber og skalotteløg i skiver (du kan også bruge forårsløg).

Og så - klar til finalen.... *trommehvirvel*

Pølsen var lækker og krødret og fuld af god kødsmag - lakridsrødkålen var sød, stærk og let bitter (kålsmagen). Sammen med de søde jordbær... heaven! Jamen det er altså ikke løgn. Det var en fantastisk - fuldstændig sindssyg - kombi og jeg er faktisk ganske stolt af mig selv for at have udtænkt noget så genialt.

... Men det er ikke det hele. Af rødkålen blev der masser af saft tilbage, fuld af smag. Hold øje med bloggen for at se, hvad DET bliver brugt til!!!

Herudover brygger jeg på noget blog give-away-ting efter bloggen den 21. februar havde fødselsdag. Jeg har været lidt bagud i min planlægning, så det bliver nok nærmere i marts jeg bliver klar - men I kan godt begynde at glæde jer allerede ! :-D

Pin It

Smagsindtryk fra Lakridsfestivalen

Udover de alverdens mange smagsprøver(!!!) festivalen bød på, kunne jeg jo ikke gå hjem uden at have brugt mindst en formue på alskens lækre sager først.
Det er det forbandede ved smagsprøver jo... Man tænker man ikke kan leve uden lige præcis denne her dåse mandler med lakridspulver, eller de her bolsjer eller chokolade eller... [indsæt foretrukken slik her]

Den lille stang lakridsrod er en herrelæks snack, som er god, når sukkertrangen overfalder en og ikke vil gi' slip. Jeg regner med at komme til at bruge den et par gange i denne uge, når lakridscravingen går amok efter weekendens udskejelser. (Damn! Skulle have taget nogle flere derinde!)
Ovenviste billede er de udskejelser der venter mig de næste par weekender... Men tog naturligvis hul på fristelserne igår, eftersom mandagen på det tidspunkt var et fjernt mareridt...

Første smagstest var citronmandlerne fra Ålborg Chokoladen, der var en fed blanding af syre og sødme - tilsat lækre mandler. Da min kæreste smagte  dem, var han helt overbevist om, at han havde smagt noget andet, der mindede præcis om omtalte mandler.
Pludselig lyste hans ansigt op og han sagde: ÆBLESKIVER!
A'hva?! møffede jeg og rynkede næsen.
Men jo, og efter endnu en smagning måtte jeg jo give ham ret - det smager faktisk ret meget hen af gode æbleskiver med citronskal og kardemomme - sans mandel altså.
Interessant!

Næste smagsprøve var jeg allerede bekendt med - en fantastisk dåse med lakridsmandler fra A XOXO, som er jævnt afhængighedsskabende. Jeg ved ikke, om det var fordi mandlerne indeni var ristede, eller det var lakridspulveret, som var i en klasse for sig - de var intet mindre end 100 gange bedre end Summerbirds lakridsmandler, der udmærker sig ved at være håbløst gennemsnitlige. De her mandler, siger jeg jer... DE holder hele vejen hjem. Det var heldigt de gjorde det, og nok også derfor jeg købte 3 glas i en ruf.

Karamelleriets TUSMØRKE er helt nye i sortimentet og er en lækker karamel overtrukket med mørk chokolade og rullet i lakridsklumper. Jeg prøvede at handle - et glas koster alligevel 60 kroner, så jeg viftede med en hund og spurgte, om han ville give rabat og sælge mig 2 glas for en firbenet. Men der var vist ikke så mange tilbage - eller også ville de have nok til begge dage - anyway, det gjorde mig ikke ligefrem i godt humør. Men nuvel - jeg havde jo rigeligt at bruge penge på...

LOVE-lakridser fra Johan Bülow - de smagte rigtig meget som dem der blev solgt til jul - hvid chokolade med hindbær. Her er der dog et strejf af jordbær, selvom det nok mest af alt bare smager af sommerbær. Men funky er de helt bestemt og det var hyggeligt at sige hej til folkene bag, og ikke mindst den gode Hr. Johan, der i dagens anledning var mødt op med cool attitude og en kameramand, der ville interviewe ham...

Et andet eksperiment fra workshoppen hos Bülow var de her ingefærknolde (de lyse) i glasskålen. De var lavet med pebermynte og ingefær, men jeg synes altså kun man kunne smage pebermynten. Og jeg tror vist bare ikke jeg er så sindssygt meget til lakrids med pebermynte, men det var ihvertfald en interessant kombination - og så hørte jeg et rygte om, at der også var lakrids med gorgonzola.
Men... Hvis du spørger mig, ville en lakrids med gardenia- og rosensmag nok være et større hit. Kan lige se for mig hvordan den søde lakrids tilsat parfumeret gardenia og måske rose-coating vil være et eksklusivt Marie Antoinette-ish hit :-)

Hvad ville DU putte ind i en Johan Bülow lakrids?
(Der i øvrigt vandt blindsmagningstesten med flere mundfulde...)

Lakridsfestival - stemningsbilleder

Som andre bloggere har beskrevet, så var vi til blindsmagning i lakrids i København igår.
Denne blogpost er derfor dedikeret til billeder og generel mundsavl - husk Kleenex, så du ikke savler ned i tastaturet - det fedter så grumt!

Det bedste ved dagen?
Det var faktisk et rigtig hygsomt gensyn med PiskeHapsen og et quirky twitterisk førstegangsmøde med selveste fru Klidmoster, der bestemt ikke skuffede. (Pssst! Hun er ikke helt normal - men... what the hell, det er jeg heller ikke...) *LOL*

Lakridssmagning - ja, det er ikke kønt, I know. Men jeg har heller aldrig bildt jer ind, at mine kragetæer er spor pæne!

Et hyggeligt gensyn med Papanilla, der lavede blækspruttesort is - de var også med til lanceringen af Lakrids B i august.
Hvis du endnu ikke kender Papanilla, så bør du! Ikke kun er de helt enormt flinke mennesker, de har satme også styr på det is der...

Forskellige varianter af lakrids - pulver og store blokke af koncentreret lakridsmasse (de sorte firkanter) fra importør af lakrids.

Stemningsbillede fra Mill & Mortar

Klik på "LÆS MERE" herunder for at komme ind til resten af billederne...

Liqourice love...

Ja, vi elsker lakrids her på bloggen.
Mig og min blindtarm altså.
Ej, måske ikke min blindtarm, da lakrids nok giver lidt ekstra arbejde. Ligesom bøf. Eller - måske som .. alting. Men JEG elsker lakrids og det var derfor jeg var helt vild, da jeg nåede at vinde en fribillet til Lakridsfestivalen via Mad+Mediers hjemmeside for en lille måneds tid siden.

Jeg vil ikke lægge nogen billeder endnu, bare nøjes med at sige, at det var helt vildt - ikke kun nåede festivalen at blive udsolgt - der var også så utrolig mange fantastiske smagsprøver at jeg nåede en grænse, hvor jeg tænkte "Ok, nu har jeg vist fået lakrids nok". Nej, den slags ses faktisk ikke så ofte!

Med i mad+medier-billetten var en blindsmagning af 20 lakridser - det var en sjov oplevelse, som jeg vil blogge mere om imorgen. Lad mig bare nøjes med at informere om, at hashtagget til Twitter (havelåge #) lyder på #oppålakridserne hvis nogen har lyst til at dele :P

Sikke noget lakrids-svineri!

Jeg har i umindelige tider haft lyst til at benytte mig af en af mine egne opskrifter fra lakridsens verden, nemlig skinke med lakrids-glasering. Da jeg igår havde fanget mig en billet til Danmarks første Lakridsfestival, så var det helt oplagt at fortsætte det sorte arbejde...

Da jeg idag havde lidt tid til overs (tak, jobsøgningskursus...), var der ingen undskyldning for IKKE at prøve det her guf af. Som sagt så gjort - og jeg hældte lige dele farin, sennep og salt lakridssirup op i en skål:

Nej - sådan har du aldrig fået den før, det vil jeg godt vædde med... *grynt grynt* :P

Den helt igennem vidunderlige blanding (jeg smagte selvfølgelig på sagerne først) blev smurt på svinet, da hun var kommet op af gryden efter en lille "morfar" i kogevandet:

Mums filibabs - ned i et lille fad, med lidt vand i bunden - og ind i solariet, hvor den hyggede sig for vildt i en ti minutters tid. Mind you - ligesom grisen med lakridsen, skal du også kun ligge i 10 minutter.

Da den kom ud, ville jublen fra heppekoret (mig, sagde grisen) ingen ende tage:

Tilbehøret var også i lakridsernes tegn, eftersom jeg denne gang prøvede et nip Bülow'sk lakridspulver ovenpå tomatsalaten. Det smagte fantastisk. For at være helt ærlig, smagte det faktisk lidt hen ad den der lakrids på Kung Fu-isen. (Nope, I am not kidding.)

Efter min mening, er det her en supersej anvendelse af Bülow's salte lakridssirup. Den er helt forrygende til sådan en skinkefætter. Omend... Jeg ville nok næste gang male skinken ad flere omgange - og så hellere koge den lidt for lidt, så den samtidig kunne stege færdig inde i ovnen. Lakridslaget var lidt for tyndt til min smag - så næste gang ... uhhh, det bliver godt, jeg kan allerede mærke det!

Oh la laakrids-da!

Oksedyr med lakridstomater og tigerkartofler - og varm (mælkefri) chokolade...!

Sidste weekend havde kæresten fået lov til at ønske noget oksekød til lørdagsmiddag.
Så selvom sidste indlæg også lige omhandlede oksedyr, er det altså helt tilfældigt der lige er to indlæg i træk med oksekød.

Vi havde købt en pakke økologiske cherrytomater (ja, jeg skulle jo se, om der var noget om smagen er bedre her om vinteren...) - og til peberbøffen havde vi i tilgift besluttet at genoplive en rigtig klarrrsikar - nemlig de hæslige kartofler med cuttede striber.

Ovenpå tomaterne puttede jeg en sjat salt lakridssirup sammen med basilikum og olivenolie, salt og peber. Ind i ovnen i 2x 20 minutter, mens kartoflerne fik 3 x 20 minutter.

At bøfferne så lige tog ret lang tid oveni at stege... gik nu ikke synderligt ud over tomaterne - og kartoflerne var bestemt dejlige sprøde!

Tomaterne fik lidt rødere kinder end ellers - men når man tænker på, at jeg ikke puttede en fis krydderi på kartoflerne, så er de faktisk blevet ret flotte ... (Nej - der er altså ikke lakrids på dem!) :P

Det var en rigtig lækker bøf, 125 for 400g i Føtten, men det var oksemørbrad og det var faktisk supermørt og lækkert. Det kunne de godt være bekendt. Og så lige en klat sovs til at gøre det hele komplet...

Senere på aftenen brugte vi noget af den plade Summerbird-chokolade jeg havde købt i den lokale chokoladepusher...
Jeg "kom til" at bruge ca. 50g. per kop....

Men chokoladen var god! Også med sojamælk... En mere rig og fyldig smag har jeg sjældent fået...
Til en stor kop (ca. 350 ml.) brugte jeg:

350 ml. (soja)mælk - manden fik naturligvis den gode mælk... (snøft)
50g. chokolade
1½ spiseske sukker
En knivspids salt, der formår at åbne chokoladesmagen.
Et gammelt trick jeg lærte af min chokoladegale ven.

...En heftig dessert - men syndigt tilfredsstillende. DAMN!

Kanelbullar med lakrids og citron...

Forledt - og inspireret - af det dårlige vejr og en opskrift jeg havde set for nylig hos Lakrids-bossen hamselv's Facebook-side, blev søndagen brugt til at fylde køkken (og resten af lejligheden) med en liflig duft af lakrids, kanel og citron, da jeg ved et tilfælde fandt en pakke gær i køleskabet.

Det er ellers sjældent jeg sætter mig ned og laver snegle, men det sker. Idag ville jeg dog prøve noget nyt, og så var det ideen med lakrids- og citron meldte sig, dels inspireret af lakridsmanden og dels af Klidmoster, der tidligere har lavet lakrids- og citronmarmorkage for nylig, som jeg var svært forelsket i.

Det blev også nogle enormt labre snegle... eller larver. Eller hvad vi skal kalde dem.
Jeg delte dejen op i to - således:

Ja, det var sgu helt kunst-agtigt det der...

 Den ene halvdel blev beklædt med revet marcipan- og kanelmasse og den anden med sød lakridssirup, lidt smør/margarine, et ordentligt strøg sukker, lidt lakridspulver og revet skal af citron. Jeg havde ikke fået købt noget farin, som ellers skal i sådan nogle kanelfætre, så jeg måtte freestyle lidt og huskede at ovennævnte moster Malou vistnok også tidligere har mumlet noget om marcipan i snegle... (Hvis jeg ellers husker ret). Om ikke andet, så blev blandingerne et stort hit - endda også hos kæresten, som har været mere eller mindre heldigt offer for mine lakridseksperimenter... :P

Labre lakridssnegle... 

Søde marcipansnegle...

Det færdige resultat blev helt bestemt værd at spise også - de var mægtig dejligt snaskede begge to!

Jeg garanterer jer - de er altså bedre end hos bageren!

De sorte prikker er lakridspulver, der er puffet op under bagningen...

Marcipan-sneglene var rigtig gode - omend de manglede altså lidt af den der specielle farin-aroma, der gør en snegl så fantastisk. Men de var ihvertfald RIGTIG godt snaskede...
Lakrids-sneglene var også helt specielle. Hvis jeg skal sige noget, så er det måske, at der skulle have været mere sukker på, thi jeg er en forfærdelig sucker for sukker (ja, så kan I tygge lidt på dén...). De var liiidt for salte til min smag, selvom jeg havde brugt den søde sirup. Bare en anelse. MEN - de var ganske forfriskende og det var for en gangs skyld rigtig rart at lave noget helt andet end det traditionelle fyld.
Den slags snegle vil helt sikkert være et megahit en varm sommerdag med en kold cider eller iste som tilbehør - og man kunne sagtens smage citronskallen jeg havde revet ovenpå det øvrige fyld.

Opskriften kommer her - der bliver ca. 25 - 30 snegle, afhængig af, hvordan du triller dejen:

Dej:
50g gær
200g smør/margarine smeltet sammen med 2 dl. vand/mælk
50g sukker
2 æg
600g mel (ca.)

Remonce, marcipan:
200g marcipan, revet
100g smør/margarine
2 tsk kanel (tror jeg nok, jeg talte ikke så nøje)

Remonce, lakrids:
3 spsk lakridssirup
3 drys lakridspulver
2 spsk sukker - jeg vil nok give den 4 eller 5 næste gang - afhænger af, hvor stor sukkergris du er!

Bland ingredienserne til dejen i nævnte rækkefølge - og ælt den godt.
Lad hvile i 30 minutter.
Rul dejen ud i en rektangulær form.
Påsmør ønsket remonce - du kan også bruge den traditionelle blanding.
Skær satanerne ud, stil dem på noget bagepapir og lad dem hæve i 20 minutter mens ovnen varmer til 200 grader (alm. ovn).
Sæt svinene ind på midterste hylde og bag dem 10-15 minutter, afhængig af størrelse.
Køles af på en rist.

ADVARSEL!
Disse kager er tunge sager - spis derfor ikke mere end højst 2 af dem på 1 gang... Og vær forberedt på, at du bliver straffet hårdt, hvis du drister dig til at spise flere. Nu er der gået to timer og jeg er stadig så sindssygt mæt at jeg lidt tror vi kommer til at spise aftensmad kl. 20:00...

***********************************************************************

FRAKLIP

Det her sneglecirkus sviner ad helvede til #Mitkongerigeforenopvaskemaskine!

En sur citron og resterne af marcipanen... 

Nej, kønne er enderne aldrig... 

Man KUNNE også have tilsat rugbrød - I decided against it... snegle skal være bløde, ikke crunchy!

Chokolade ville sikkert gøre sig godt - men SÅ godt smager det sgu heller ikke sammen med lakrids, vel?!