I weekenden - efter vores velvoksne drink-amok - gik der lidt sumpe-stemning i den. Så vi bestilte en pizza fra vores yndlings-pizzahus i Roskilde "Casa de mama", der laver fænomenal take-away mad. Når man nu tænker på, hvordan mange forstads-pizzarier ellers er, så er de her simpelthen så søde og servicemindede (og jeg kan tåle deres pesto - dobbeltbonus!). Oveni kan man købe lækre parmaskinkestykker med hjem også, plus forskellige andre chateuri-ting. I like!
Jeg bestilte en pizza med champignon, rejer, skinke, ananas og paprika. Og den paprika skal jeg altså lige love for var fantastisk. Ihvertfald var den lavet af RIGTIG paprikapeber - med andre ord, den var pænt stærk!!!
Men da jeg først fik pillet de der stærke sager af, så smagte den faktisk rigtig godt. Altså, det syntes de af mine smagsløg, der var tilbage, der stadig kunne smage noget... *fnis*
Til pizzaen bestilte jeg en salat og der var jeg særdeles positivt overrasket. Det var nemlig en RIGTIG salat. Med andet end trist iceberg, tomat og agurk og løg. Der var både artiskokker, ruccula, pesto og gode oliven i den. Yeesss, ovenstående billede siger vel næsten det hele, ikke?
Fantastisk at have sådan en god pizza-pusher i byen. Jeg er så glad!
Om søndagen havde jeg gang i en hel masse... Men en af de ting jeg fik snøvlet mig sammen til at lave, var en skøn jordbær med bær fra sommerens danske overflod. Jeg trængte simpelthen til noget totalt anti-julet. Og hvad er mere anti-julet end jordbær fra sommerens danske høst?
Jeg lover jer det var godt.
Først kogte jeg jordbærrene sammen med en vanillestang og lidt sukker:
Så lavede jeg en dej med pisket æg og sukker, tilsat mel, bagepulver og margarine. Helt plain. Men der gik lidt ged i blandingsforholdet, fordi jeg sjussede opad fra en anden opskrift. Så jeg kan ikke engang huske, hvor meget jeg brugte af hvad - og om blandingsforholdet egentlig var godt nok... Hovsa.
Nå, men det hele - også de afkølede jordbær - blev hældt ned i en form:
Indrømmet - det ser ikke lige så appetitligt ud - men hey, hvad gør det, hvis bare smagen er god?
Da kagen kom ud efter 50 minutter ved 175 grader på nederste rille, så den således ud:
Temmelig spøjs overflade. Nuvel. Det skulle ikke skille os ad, tænkte jeg og fangede mig et stykke jordbærkage - indrømmet, det er ikke den typiske jordbærkage, men den var ihvertfald god! Og smagte helt vidunderligt med de der søde-syrlige sommerbær og så den søde dej (hvor der vist var kommet lidt for meget sukker i den...) :P
Der skulle liiige have været en klat kold flødeskum til den, men hold da op, hvor var den saftig og blød og lækker. Hvorfor dejen pludselig var blevet brun, ved jeg ikke helt, men det var vel jordbærrene, tænker jeg.....
Denne december har jeg hverken bagt julekager eller lavet konfekt. Det er første gang i flere år, at den slags ikke sker. Men jeg har ikke været særlig glad IRL - jeg har haft en situation, der trak al min energi og overskud, og så fes julestemningen ligesom lidt ud af ballonen. Men jeg må da indrømme, at efter jeg fik købt julegaver sidste weekend, begyndte det at hjælpe på det. Nu hvæser jeg ikke arrigt, når jeg hører en julesang i radioen eller ser en åndet julereklame i TV.
Men måske er det også ok... Man kan ikke gå amok hvert år. Hvis ikke man "faster" lidt, så kan man jo heller ikke nyde det, når det virkelig går løs. Og det har jeg valgt at gøre denne måned. Faste altså. Jeg har intet kalenderlys (får jo aldrig brændt det skidt alligevel ), adventskransen bliver kun tændt sporadisk og der er ikke en julenisse fremme - i modsætning til sidste år, hvor jeg nok nærmere gik lidt over gevind....
Og heck, idag, hvor jeg er til julefrokost (tak, Google, for forskuds-blogging), skulle man da være et skarn, hvis ikke man kunne blive lidt sentimental (læs: sulten), når man ser et veldækket julebord...
*julekynikeren over and out*
