Viser indlæg med etiketten Hverdag. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Hverdag. Vis alle indlæg

14. maj 2012

Favorit-retterne...




[Her] skulle der have været et videoklip af Preben Christensen som Dronning Margrethe, der snakker om sine favoritretter... Med den meget karakteristiske accent. Men jeg kan for min død ikke finde det!!!
I stedet får vi lidt politisk gas - det kan godt være det er 15-20 år siden, men det virker da vel egentlig meget nutidigt, når man tænker på hvad det er de laver derinde i dag?
Udskift navnene med Sass Larsen, Krarup, Helle og Pia K - så har vi næsten en nutidig fortolkning!

Nå, det var jo slet ikke det vi skulle snakke om. Politik har en tendens til at dele vandene og jeg har hverken  tid eller råd til at tilkalde en bliktud. Så vi holder os til lidt hverdagsfilosofi om fastfood til folket:

Jeg blev inspireret af FoodMad's indlæg om overlevelseskittet i hverdagen til at skrive et indlæg om MINE overlevelsesøvelser. For guderne skal vide, at har man hverken emhætte, opvaskemaskine og vaskemaskine (men blot en vaskekælder), så bliver den hjemlige logistik noget udfordret når man er væk i 10 timer 5 dage ud af ugens 7. Og nej - jeg klager ikke, men jeg har været nødt til at implementere en række løsninger, der nok ikke er sindssygt befordrende for kreativiteten. Læs bare med her:

1. Sænke forventningerne
2. Man må godt købe fastfood nogle gange om måneden
3. Der bliver ikke bagt brød før jeg har overskud til det
4. Mad behøver ikke være top fancy, økologisk eller politisk korrekt på anden måde. Det vigtigste er at vi bliver mætte...
5. Hakket oksekød fra bondegaarden.dk i fryseren

Det er de 5 øvelser, jeg har vedtaget med mig selv jeg kan benytte mig af - så kan man altid gå lidt mere grundigt til værks i weekenden. Derfor står det også lidt sløjt til med blogningen, men jeg håber at jeg på et tidspunkt - om nogle måneder - får hovedet så meget oven vande, at jeg kan tage mig sammen til at gøre bare en smule mere ud af hverdagene. Det ER da kedeligt at man kun kan blogge om sjov mad i weekenden. Det er ikke sjovt at blogge om


  • Burger
  • Sandwich i alle afskygninger
  • Rugbrødsmadder
  • Koldskål
  • Kogt hamburgerryg med flute
  • Grød (til morgenmad)
  • Mine små-hapsere fra Lagkagehuset. SÅ mange gange gider I nok ikke høre om chokoladerugbrødssnacks og frugtstænger ;-)

Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg istedet kan få plads til at filosofere lidt mere, nu jeg ikke har en masse mad, der skal blogges om. Så de næste uger får I nok lidt mere tekst og lidt færre billeder. Men forhåbentlig en lidt anden tilgang til madblogning, der måske også kan blive interessant...




Pin It

20. feb. 2012

Fotoleg 3: Skovtur

Idag udnyttede jeg de sparsomme solstråler til at tage et smut i skoven og lege med fotoapparatet, hvilket der kom et par flotte og forårsagtige skillerier ud af. Jeg kan ikke sige det nok... Hvis du skal have et godt kamera, der samtidig kan den der "point-and-shoot" funktion, så køb et entry-level spejlrefleks - det koster godt nok knapper, men det er helt utroligt, så gode billeder den slags tager.

Hvorfor?
Jeg skal forskåne jer for den længere tekniske forklaring, men det har noget at gøre med, at billedbrikken i kameraet - pga. den ekstra plads i kamerahuset - er større. Man kan også kalde det for en slags "lærred", hvor "maleriet" skal males. Jo større lærred, jo mere kan farverne fylde på lærredet.

I forhold til nymodens billedpixels betyder det, at hvis billedbrikken er stor, så har hver pixel mere plads, i forhold til samme antal pixels i et almindeligt digitalt kompaktkamera de fleste køber (et kompaktkamera er jo... kompakt = mindre billedplade).
Den ekstra plads betyder derfor at der procentuelt set kan komme mere lys ind til hver pixel i spejlrefleksen. Og jo mere lys - desto bedre billeder. Og her stopper den tekniske forklaring, så vi ikke bliver alt for udmattede - I er jo kommet for at se billeder!

Genskin fra solen er svært - en hurtigere lukketid havde nok været på sin plads (Aparture-mode in training...)

Er der noget mere forårsagtigt??? :-)

Et sjovt sted at placere husløg...

Selvom skoven ikke bød på mange grønne vækster på dette tidspunkt, var der grønne pletter hist og her...

Hvaaaa... hvor skal vi hen du?!

Ukrudtet er igang allerede.... :p

Leg med kameraets fokuspunkter...

Sådan så det ud i det store billede...

Det ligner næsten insektpupper ?

En meget spøjs lille vindblæst busk!

Skarp forgrund - diset baggrund

Ditto

Sjov vinkel på troldetræ...

Igen er der lidt genskin fra solens lys - men trods alt bedre end første billede...

Vi glæder os til påskeliljer i haven!

"Hej Lille Tulipan!"
Nu venter vi bare på foråret....



Pin It

10. jan. 2012

Med expresstog til Kina...

I disse dage er madplaner og reelle aftensmåltider totalt ikke-eksisterende.

Som nogen måske ved allerede, så har jeg en bedre halvdel, der arbejder i et firma, der har aktiviteter over hele verden, herunder Kina.
Fra søndag aften og til onsdag morgen i denne uge er Kina på tapetet - desværre ikke på menuen - da gemalen arbejder i en forskudt boble, fordi man på den anden side af jorden kører med lidt ændrede åbningstider på kontorerne...


Igår aftes nåede vi akkurat ned i det lokale shoppingcenter, før han pludselig spottede Sunset Blvd. og straks hev i mit ærme... Han kunne ikke lige overskue at købe ind og gå hjem og lave mad (selvom det der med at lave selve maden nok primært ville blive overdraget til moi hi hi...). Så igår blev det take-away og idag... Tja... hvis jeg får held til at bruge de kyllingefileter vi har liggende, så skal jeg vist betragte mig selv som heldig.


Det er supermærkeligt at bo sammen med en, der arbejder hele natten inde i stuen, mens man selv ligger og snorker sødt inde i soveværelset.

På torsdag skal jeg til kaffemøde i byen + middag hos en veninde, og på fredag er vi endelig tilbage i normal gænge igen. Godt så.

Til alle derude - hav en god uge :-)

7. jan. 2012

Hvad (post)kassen gemte...

Idag var det DAGEN!
Dagen som jeg har ventet og ventet og ventet på i flere måneder, mens jeg møjsommeligt har spinket og sparet og skrabet penge sammen så jeg kunne erstatte en helt essentiel del af madbloglivet med en ny reservedel.

Igår lå der en postafleveringsseddel fra en internetbutik, som kæresten var nede og indløse på posthuset idag, galant som han er, nu hvor vejret ikke ligefrem viste sig fra sin kønneste side. 
En stor kasse blev bragt hjem - og indeni lå min lille "baby", som har været så mange måneder undervejs og som jeg har glædet og glædet og glædet mig til at pakke op!


Hvis du ikke lige har kigget på gadgets for nylig, så har du nok ikke rigtigt nogen ide om, hvad det dog kan være. Men nede mellem alle flamingo-chips'ne lå sådan en "lille" fætter her:


Ja, jeg var sgu så spændt, at jeg ikke rigtigt kunne spilde tid på at få kassen ind et rigtigt sted og pakke op... Jeg var en anelse oppe at køre på dét tidspunkt... *G*
Du har sikkert på nuværende tidspunkt, gættet dig til, hvad der var indeni føromtalte kasse. Det burde være ret tydeligt nu, at jeg har været ude at investere (og er en af mine Facebook-fans, vidste du det allerede før jeg skrev denne blogpost :P)

Det er tosset at man kan være så glad for et lille, åndssvagt (og hamrende dyrt) gadget, men det kan man altså. Jeg kan godt lide kram. Og jeg syntes at tiden var inde til at investere i noget ordentligt kram, efter 2 års madbloggeri. Selvfølgelig vil kameraet også blive brugt til andet end mad, men når det nu skal være, så kunne jeg jo lige så godt gå hele vejen og endelig få fingre i sådan et spejlrefleks-gadget. 


Yes, I know - det er et edderstort objektiv. Og det har var endda "kit"-objektivet, dvs. det objektiv kameraet leveres med. Det er standard-størrelse, men alligevel er det virkelig langt - og vejer godt til.



Kameraet er et Nikon D3100 - og er lanceret som Nikons "entry level" spejlreflekskamera. Dette er en fancy måde at kalde det et begynderkamera til dem, der ikke ved hverken hat eller briller om fotografiapparater. Det er et kamera, som du fint kan bruge med de forudindstillede standardmenuer som portræt, landskab, makro, auto osv. - Og så er det netop også så large og fleksibelt, at du kan stille på dets settings og få præcis den effekt du ønsker. Der er - så vidt jeg ved - næsten fuld mulighed for 100% manuel indstilling, hvis man nogen sinde skulle ønske dét. Jeg vil dog tage det stille og roligt og med tiden blive fortrolig med de normale menuer, blændestørrelse, lukkertid og iso-værdier (for ikke at tale om eksponeringskompensation og brændvidde) - før jeg evt. skulle bevæge mig ud i det mere avancerede niveau. 

Men det er rart at man nu ENDELIG har et rigtig fedt legetøj. Mit Ricoh CX1 er også ganske udmærket og et stykke over de der no-nonsense kompaktkameraer - men er desværre uden IS - eller image stabilisation som det også hedder - til at det overhovedet kan fokusere uden at det tager en verdenskrig. Jeg var især træt af det til min middag i baghaven, hvor dårlige lysforhold og elendig autofokus-tider gjorde mange billeder både rystede og slørede. Så jeg er simpelthen så kisteglad for den lille ny, der godt nok vejer lidt mere, men sandelig også kun er et halvt sekund om at fokusere. Sådan.

Der er dog det med at købe nyt legetøj... Når man først har købt det, så bliver man pludselig klar over nogle nye behov. ..... kamerataske fx!
Så hvis nogen kan anbefale en side med kameratasker til sådan en sag her... så bare sig til!

PS: Jeg vil evt. bruge de næste måneder på at lege med kamera. Hvis jeg finder nogen tips og tricks, bliver de lagt på min Facebook-side. Så jeg kan stærkt anbefale, at hvis du er interesseret i nye sjove digitale tips - til kamera eller gadgets til din blog - så sus forbi og tjek den ud. Jeg linker ofte til nye ting til bloggen jeg læser om, eller gerne vil prøve - eller fx gratis ting på nettet der kan pimpe dine billeder eller blog.

Dagens tip: 
Fotostart.dk har masser af guides og viden om fotografering, også hvis du har et almindeligt kompaktkamera (altså det modsatte af spejlrefleks) og det er forklaret på en meget forståelig måde, så også spassere til foto - som mig fx - kan finde hoved og hale i sagerne.

25. nov. 2011

Hvis Paul var en fisk...

...Så ville han godt nok være død nu. Og det samme er pausen.
Eller - ihvertfald så død som sådan en slatten sild nu en gang kan være. Man spiser den jo stadig, selvom den er død.
Anyway, jeg har aldrig været særlig god til pauser. Det er lidt sådan som med graviditet - enten er man, eller også er man ikke. Så nu har jeg (åbenbart) officielt vedtaget at Pause Paul er død, ditto er min pause, og at pauser generelt er et no-mans-land som man helst ikke skal opbevare sig selv i for længe. Der er ikke så lang holdbarhedstid på stedet alligevel.

Jeg har haft en hel del ting, der stjal min energi IRL. En træls situation på arbejde, der besluttede sig for at det kun bliver et midlertidigt arbejdssted, en MUS-samtale, og så forskellige andre ting har taget meget af mit fokus. Så meget, at jeg ikke engang kunne overskue at sætte mig ned og blogge, selvom jeg elsker det - elsker at dele mine tanker med jer, om det så bare er for at fortælle om denne eller hin ret - hvis man da ikke brokker sig over noget, som ligefrem bliver til en del af søndagens indlæg i et kirkerum. (Se hvorfor i kommentarerne her).

NÅ, men for ligesom at kickstarte skrivetangenterne igen, så tager jeg denne gang fat på noget, der måske ikke er så madrelateret - men hey, bær over med mig, jeg skal lige igang igen og varme mig selv op. Vi KAN dog starte med et lille madbillede, bare så stemningen ligesom er lagt... ;-)


En fin, lille omgang gullasch jeg lavede i denne uge af lækkert kød fra Bondegården, der blev stegt i 1½ time, tilsat gulerødder, gul peber og paprika og så ellers fik lov til at passe sig selv. Sådan ca.

Den lidt triste stemning har min bedre halvdel og jeg prøvet at få lidt på afstand, og en af måderne, hvorpå dette er sket, er faktisk ved at gå i totalt nørd-overdrive.... Hvis du ikke gider læse nedenstående, så forstår jeg det godt, for det her er så nørdet, at ikke engang populærkulturen gider lave sjov med det her - det er simpelthen for spacey til de kan finde noget at tage pis på omkring det.

Men... Har I set de der mænd, drenge, fyre... ja, de findes i alle aldersgrupper faktisk - der har rå mængder af orgrer og andre mærkelige ting stående i deres hjem og som begynder at få tics, hvis du piller for meget ved sagerne? Som altid har pletter under neglene, fordi malingen er tørret?
Oh yes, du ved, hvad jeg snakker om... Mænd, der maler små figurer og spiller med dem.

SÅ nørdet er jeg ikke. Nej nej. Det kan der virkelig ikke være tale om.
Besides - min kæreste finder denne hobby ganske charmerende, men ved I, hvor totalt r...kedeligt det er at male sådan en ork? Det er helt ekstremt kedeligt, kan jeg godt fortælle jer. For jeg har prøvet - bare for at teste mine malerskillz, før jeg begyndte at lege med det her:


Yes, I know. Jeg ville have forsvoret at jeg nogensinde skulle klippe små tingester ud af sådan en her:


...Og spille et spil, hvor der var flere små figurer og motiver end på hele Danmarkskortet tilsammen!


...Men samtidig har jeg også en sær svaghed for Jack Sparrow. Og det var præcis hvad jeg kom til at tænke på, da jeg så det her spil, der leveres komplet med spilleplade, spilfigurer (der godt nok skal males), regler og små kort, næsten helt som Matador. Hvad reglerne er, har jeg ikke helt sat mig ind i, men jeg tænkte straks, at det her spil da næsten måtte være bare LIDT rettet mod dem, der har lyst til rent faktisk at spille og ikke kun lege med vandfarver... *fnis* Nå, ahem... *host*, videre til sagen.



Igår dristede kæresten og jeg os så igang med at samle et par spillefigurer. Spillet består af 10 sørøverskibe (og tro mig, der er faktisk en af dem, der minder mig om The Black Pearl), og herudover en masse spil accessories, der gør det ud for dekoration på spillepladen... Eller... måske har de en funktion. I shall be ever knowing om et par år, når jeg er færdig med at male alle figurerne. Min bedre halvdel har allerede en del malede små figurer fra en anden serie, så man kan sige at han har rutinen allerede... Om nogen af os har talentet, må vist være op til jer at bedømme:


Indrømmet - billeder taget med blitz bliver bare aldrig rigtigt gode - men her er der brugt en sort underfarve, en blå base-coat og en turkis vandfarve... tilsat lidt hvidt der skal gøre det ud for bølger. Når jeg om nogle uger er færdig med skibet (uden at rive mit hår ud i mellemtiden af frustration over de små detaljer og en rystende hånd) - så har jeg den første spillebrik. Så mangler jeg kun den og 9 andre brikker, samt diverse elementer i spillet.

Er jeg blevet nørd? Eller totalt kikset?
Jeg ved det ikke.
Men det er sjovt at genoplive barndommens glæde ved at lege med vandfarver.

Vi voksne har så sjældent mulighed for at hive vores indre legebarn frem (ihvertfald hvis man ikke har legesyge børn) - at vi nogen gange er nødt til at prioritere det, på bekostning af at risikere at blive mærket "NØRD" for all the generations to come...

Men kreativitet tror jeg aldrig vi bliver for gamle til - det er bare et spørgsmål om, hvilken form den tager.... ;-)

25. okt. 2011

Hvordan spiser du din burger????

Ja, hvordan gør du?
Spørgsmålet opstod efter en tur på den lokale burgersmed i aftes, da jeg var nået til de kolde pommes frites efter at have kværnet min burger...


Ja, madbloggere går faktisk på McD engang imellem. Det sker ikke så tit. Men det sker.
Det kan være, det ikke er alle, der vil indrømme det, eller også skjuler de det ved at sige at de drak danskvand til maden og gulerødder istedet for pommes frites ;-)  - men jeg stiller mig gerne op lørdag formiddag på torvet og fortæller om min sidste tur på Maccen, hvis I ikke tror det er noget jeg kunne finde på. For det kan jeg. Nogen gange skal det bare være nemt. Og nogen gange har man bare ikke lyst til en sandwich fra Sunset Blvd., selvom den sikkert er sundere. Ihvertfald mindre fedt.
Sådan. Nu har jeg sagt det.
Skyd mig.
Jeg er en sagesløs forrædder af madbloggerlands nåde. I know.
Her er pistolen.




Men... netop anført af de kolde pommes frites, kom jeg til at tænke på - ...
Hvordan spiser du din burger?

Venter du med at spise den og nyder de rygende varme pommes frites?
Eller er du sådan en, der deler sol og vand lige, så du spiser lidt af burgeren, nipper lidt af kartoflerne og drikker lidt af soda- undskyld, danskvanden?
Jeg må tilstå at jeg hører til den første gruppe.
Hvilket giver mig et dilemma, hver gang jeg er på Rød Stue med gul M-hat.

"Skal jeg guffe mine varme pommes frites eller skal jeg nyde den varme burger og guffe kolde pommes frites eller skal jeg bøffe mine pommes frites, og spise slatten burger?"
I virkeligheden ved vi jo godt, at kolde pommes frites er to ord (ok, så 3 ord, for at være præcis, tilfreds???), som ikke bør være i hinandens nærhed.



Også når det gælder almindelig mad, har jeg opdaget, at jeg åbenbart er lidt af en særlig. Jeg spiser en ting ad gangen. Det med at tage en bid, hvor alle tingene og tilbehøret er med på gaflen, lider jeg af en særlig trang til at forbigå helt. Medmindre det handler om sovs og kartofler. Men det er en anden historie, der for mig er lig med poesi. SOVS er GÅÅÅT. Mere sovs - og kartoffel - er endnu bedre.
Men lige nu snakker vi ikke om mit perverse forhold til en knold-sag og en fedtet, flydende væske, der stopper vaskens rør til. Det taler vi ikke om, blev der sagt!!!

Tilsyneladende har jeg altid ville smage tingene som de er - det der med tilbehør er... ja, tilbehør. Det spiser jeg bagefter. Og i så fald dette synes at være gældende for mig, burde jeg også spise mine pommes frites bagefter burgeren.

Hvis bare det ikke var, fordi pommes frites smager så hamrende kedeligt, når de er kolde...

23. aug. 2011

En milepæl

Wow!

Jeg har arbejdet mig op på 20 faste læsere - ihvertfald officielt - så hej til jer der også kigger med, uden at jeg ved det - det er jeg også rigtig glad for :-)

Men, men, men... uanset hvad, så er det da for fedt.
Havde aldrig troet jeg skulle drive det så vidt, da jeg startede denne blog for små halvandet år siden.
Så vi må have en fest, en markering og en fejring.
Snart!

...Når stormen IRL blæser med mildere vinde på travlt-vandet, så dukker jeg op med noget spændende give-away. Jeg arbejder pt. på at få det færdigt. Det er nemlig - yeah, you got it - homemade. Så det er en 100% unika give-away siger jeg jer bare. Jeg er selv ret imponeret over, hvor fed den er.

Indtil da vil jeg bare sende masser af god blog-karma ud til jer alle - vi ses igen, når jeg ikke længere er blå i hovedet på arbejds- og aktivitetsfronten indenfor den næste uges tid :-)

30. jul. 2011

En lille ny...

Jeg synes alt og alle får babyer i øjeblikket!
I min omgangskreds er det, som om alle tøser sprøjter den ene unge ud efter den anden.
Og gør de det ikke - så arbejder de på at gøre det!
Verden er af lave.

...Selvom det faktisk kun handler om 3 veninder - og er sket over en periode på ca. 3 år-ish.
Man kan roligt sige, at jeg overhelehuen overhovedet ikke er klar til sådan noget baby-skifteble-pludreunge-kvalmeogspisemærkeligeting-graviditet endnu. Jeg tror det er meget normalt i min alder, sådan der omkring 30 år, at trække F-kortet, hvis man har nogen at gøre det med?

Jeg er åbenbart en late starter så.
For hos mig er der ingen æggestokke, der danser salsa i solnedgangen med et glas kir og en romantisk ridder, der er ingen lille mave, der sukker efter at udleje overskydende plads og ingen hjerter i øjnene, når jeg ser en barnevogn. Rent faktisk flygter jeg helst, når jeg ser en barnevogn. Gerne over på den anden side af gaden og gerne væk fra vuggestuer som om en hvis karl var i hælene på mig.

Nuvel, men det afholder mig jo ikke fra at være glad på venindernes vegne, når de overgår til de lykkelige omstændigheder, og snart får både kvalme og kvartalsveer. Det afholder mig ejheller fra at fumle med hæklestangen og producere sjove påfund - fordi babystørrelser nu engang er p...sjove at lave hækledims i. Det er sådan nogle små, overskuelige projekter, som ikke tager mere end et par uger - max.

Så dette er blevet til som følge af, at den sidste nye i rækken af veninder for nylig blev gravid:

Lille hagesmæk i NEUTRAL farve - for kønnet vides ikke endnu :p

Ny sjov kant - den er da meget fin, ikk?

Nu venter vi så bare...
Eller, det gør min veninde ihvertfald.
Det bliver skægt at se, hvad hun kan få mig til at lave af mærkelige sager - jeg er allerede gået igang med et fabeldyr, HVIS nu det skulle blive en pige (og da alle de andre veninders afkom er af hankøn, kan man da altid håbe, ikke?)




Opskriften er taget fra Garnstudio og skal i sidste ende munde ud i et elefantlignende væsen...

Pt er kun kroppen færdig og fyldt med vat - hovedet mangler ;-)
Opskriften kan findes her og der er mange flere sjove dyr-opskrifter på etsy.com. :-)

14. jul. 2011

Sommerferie - et af livets mange gode øjeblikke


Selvom der nu står juli på programmet og sommerferien har haft sin officielle kick-off i et GODT stykke tid efterhånden... så har jeg prøvet at være lidt aktiv her i Blogland, selvom kameraet har strejket. = Ekstra mange kommentarer på andres madblogs. Undskyld. Det var ikke med vilje. Jeg kunne ikke holde mig væk... Bær over med mig.

MEN NU mine damer og herrer - nu kommer turen også til moi.
Jeg har endelig fået fat i et nyt batteri til los kamera, så jeg kan komme igang med at blogge igen - men.. snart venter ferien og sommerhuset. Og derfor holder jeg - og denne blog - sommerlukket. Men bare vent - jeg er tilbage igen inden I når at se jer om!



Mit kursus i webdesign er samtidig draget til en ende, helt officielt imorgen den 15. juli går vi alle hver til sit. Det har været 6 uger fuld af sjov, nye mennesker, spændende lærdom og masser af teknik. Jeg føler mig SÅ heldig, at jeg har kunnet få lov til at lege med webdesign og Flash i så lang tid hver eneste dag. Jeg har knoklet for at få det her kursus godkendt af mit jobcenter, da det sker i 2. ledighedsperiode, og man ikke som udgangspunkt har ret til 6 ugers uddannelse på dette tidspunkt.

Jeg har nydt det i fulde drag. Det har været skønt at blive klogere og pludselig kunne forstå så mange ting jeg altid har holdt mig tilbage for at arbejde med når det gælder nettet og koder og ting jeg ikke anede eksisterede!

Jeg glæder mig samtidig til at komme væk og slappe af og lade hjernen få lidt fred. For at toppe det, napper kæresten og jeg lige en årsdag. Den 16. juli fylder vi 7 år sammen, og det er da alligevel noget? Det er da mere end halvdelen af et kobberbryllup altså... (lige knap og nap altså... hvis vi nu var gift. Hvilket vi ikke er).

Så til alle jer superstars - see y'alls!



7. jul. 2011

Fuck you, kamera!

Ja, man må altså godt bande, når ens kamera med gode billeder pludselig ikke vil vise de nye billeder, når man tilslutter apparatet til sin computer!
AAARJ hvor er jeg altså træt af det!

Bruger pt et gammel kamera - et efterhånden mange år gammelt - Olympus digitalkamera med sølle 3,2 megapixel og majt majt lille skærm bagpå - fordi mit nuværende Ricoh CX1 ikke rigtig funker med sine nye batterier, der vist er billige kopier fra Hong Kong. Et klart eksempel på, at du skal købe kvalitet. Også når det gælder batterier til dit kamera. Drop kopierne - brug originalerne!

Og nu havde jeg lige taget nogle fede billeder af dagens måltid - og så kan jeg ikke få dem at se, når jeg tilslutter kameraet til computeren . Istedet ligger der nogle gaaaamle billeder, som jeg har slettet flere gange, men som altid kommer igen, når jeg har fjernet alle de andre billeder på kameraet for at få plads til nogle nye (der er jo grænser for, hvad sådan et gammelt hukommelseskort kan rumme...).

Men nu kan jeg ikke få hentet billederne - og er bare så SUR på det sk... kamera altså!
GRRRRRRRR!!!!!! Fucking teknik-shit.
Øv, hvor er jeg træt af det altså!

Nogen der har oplevet noget lignende eller har hørt om nogle løsninger til sådan et problem?!

...Jeg ved, at det nok betyder et nyt kamera i den nærmeste fremtid, men prøøøver at trække det. Der går lige lidt tid, før jeg har skejser til det.

27. jun. 2011

Mandage...

Har I også prøvet det der med at starte ugen med en god portion dårlig karma?

Sådan en mandag har jeg haft idag.
Det startede egentlig med, at jeg efter at have lavet sådan noget her i lørdags:

Chili, ingefær, koriander, hvidløg og spidskål på vej til kinesisk aften...

Ser læks ud, eh?


...Herefter gik der temmelig meget ged i planerne, da en virkelig skod-mavevirus fik krammet på mig lørdag aften. Faktisk var den så infam, at jeg måtte aflyse min aftale med en rigtig god veninde søndag i København. Det er ikke noget jeg ser let på!!!
Nå, men da sygdomme og vira jo ikke ligefrem lader sig diktere, men er nogle rigtig anarkistiske sataner, så måtte jeg lægge mig brak begge dage. = Temmelig træls lørdag aften og søndag-dag.

Så startede mandagen med at jeg opdagede, at min cykel lige var punkteret - den havde lige fået skiftet det gamle punkterfrie dæk ud med et nyt for blot 5 dage siden, da jeg i morges kommer ned og finder et stort set fladt dæk. Mums. Bare totalt lækkert. Når man står der med post-ondt-i-maven, Godnat Oles søvnsand dryssende ud af øjnene og en krop, der føles som den var lavet af sandsæk hele vejen igennem, så er det ikke ligefrem hvad man ville kalde en velkommen nyhed. Derfor skal jeg nu ned imorgen og brokke mig til den perke- undskyld, klamhugger der har solgt mig sit dyreste dæk for 400 kroner og ikke engang forstår, hvad PUNKTERFRI betyder.

*Skumle*
*Rase*
*Skumme*
*Fnyse*

Efter en heftig dag på computerkursus kom jeg hjem og skulle igang med aftensmaden - min mave var godt nok stadig ret øm efter weekendens "udskejelser" - men det var nok noget bedre end min kæreste, for han havde nemlig fanget min virus i dag...

Men jeg blev da færdig med dagens måltid - skønt jeg ikke kunne spise ret meget af det:

Frisk pasta, hamburgerryg og champignonsnask med persille, basilikum og løg + hvidløg.
Sovsen er lavet af sojafløde og bouillon-vand.
Nej, kønt er det ikke, og sikkert heller ikke specielt næringsrigt - men jeg er kun et menneske (med post-smerter fra weekendens mave-amok.).

Nu vil jeg gå i seng. Mine øjne er så tunge, at jeg burde benævnes verdens stærkeste kvinde, bare fordi jeg stadig kan holde dem oppe...

22. jun. 2011

Hjertets renhed og hjernens tomhed!

Åhhh mand, jeg ville så gerne blogge i disse dage.
Desværre er der et par "men"'er...

Men # 1: Jeg har ikke fået noget sjov mad og vores madplan er sådan lidt comeci-comeca-sa-sa (staveplade?!) i denne uge. Den bliver ændret lidt fra dag til dag pt...

Men # 2: Jeg er simpelthen så mentalt sløv i denne uge. Jeg fatter simpelthen hat og briller. Hvad sker der? Jeg plejer da nok at kunne tage mig sammen og spytte et par ord ud af mundvigene og et par billeder ind på computeren, men lige nu er det bare sådan... BVAAAAA. De mentale bølger er måske allerede gået i sommer-mode?

Jeg mistænker dog mit meget fantastiske og sjove webkursus for at være synderen. Jeg har nok ramt muren/lærings-mæthedskurvens toppunkt og skal lige over den, før jeg kan komme op i omdrejninger... Efter denne uge er jeg nået halvdelen ind i kurset og skønt det er over-mega-meget-totalt-kæmpe-overfederen-sjovt... så er det også virkelig hårdt. Vi lærer alt muligt om html og CSS. Hvordan man koder en webside fra bunden endda! Hvordan man adskiller CSS (Cascading Style Sheets) fra html-dokumentet, hvor man koder indholdet til ens hjemmeside. I disse dage har vi også været igang med Drupal Gardens og jeg siger jer, damer og herrer, det er saftsusme et læks system! Men... Også et RET omfattende cms-system, der er en light-udgave af den hardcore Drupal. Det er lidt a la Blogger og Wordpress - plus en hel masse mere!

Før jeg gør denne her:
Zzzzzz.....


...vil jeg lige kvittere med nogle herlige billeder fra sidste uges køkkensjov:

Rov fra Mad&Vin i Magasin - jeg tror faktisk det er jordbærrabarber?!

Chokoladeboller in progress søndag morgen...
Opskriften kommer fra opskriftshæftet, og bruger fremgangsmåden for fastfoodbrød 

Færdige chokoladeboller... Med Valrhona- og mørk Magasin-chokolade (100g ialt)
- HUSK 50-70 gram sukker i bollerne også!


...Og så er jeg ellers den, der er....

G'nat! Sov godt! :-)

PS: Jeg har opdateret mit feed... Det vil sige, at hvis du førhen har fået mit Feed i din Google Reader og du har undret dig over, der pludselig blev stille, så har jeg altså fået fixet sagen nu... Godt nok temmelig sent efter den holdt op med at virke, men... Nu skulle den altså opdatere ordentligt. (Thank god! Har godt nok revet mange hår ud af hovedet pga. den Feedburner!)

11. jun. 2011

Luksusfælden aka madrutchebanen...

Jeg har en tilståelse...

De sidste par uger har kæresten min og jeg selv forkælet os selv med et par ture i bl.a. Irma og Magasins Mad & Vin. Og ... I have to admit it. Jeg er ikke meget for det, men... Det er uhyggeligt, som man lynhurtigt kan vende tilbage til sine vaner!
Før vi gik på detox, var der ofte dyre grøntsager, fancy drikkevarer og jeg ved ikke hvad af krudt i kurven. Dyre ting. Ting, som man ikke kunne bruge til ret meget - udover at drikke dem eller snacke dem. Ikke nogen egentlige måltider. Lige i skrivende stund kan jeg - naturligvis - ikke lige komme på dem. Men jeg ved ihvertfald, at der var mange dyre ting - fx tapas, lækre produkter fra delikatessen og sjove drikkevarer med procenter.

Så gik vi på detox - ud med dyre vaner, ind med planlægning og ud med perfektheds-trip. Men efter den senere tids for-sjov-besøg i luksusbutikkerne, begynder rammen faktisk at svømme lidt. Jeg tog idag mig selv i at rynke på næsen af Netto burgerbollerne (Føtex's er bedre...), salaten (er det "kun" iceberg? Hvorfor ikke babyleafs?) osv. osv.

Det er fandme skræmmende...
Alle tanker om at holde madbudgettet var forlagt til den praktiske (og kedelige!) del af min hjerne. Istedet havde området for luksusprodukter lige sat sig ved rattet igen og overtaget styringen som den der naughty legekammerat man havde i skolen, som altid fik mig ud i problemer. Og det krævede en temmelig hård hånd og stram mine at få den til at skamme sig og sætte sig pænt hen på sin plads igen - på en af de bagerste rækker...

Kender I også det?
For en uge siden var jeg fyr og flamme over, at jeg kunne spare 200 kroner på indkøb, fordi jeg gjorde dem i Netto - og nu vil min "uartige hjerne" have delikatessepålæg, røget østersølaks og hvad ved jeg! Og ved I, hvad røget Østersølaks koster nu om dage? Jep - jeg har nemlig tjekket i Mad&Vin for nylig *wink*. En pakke med 100 gram koster det samme som spidsen af en fin nordjysk fiskekutter - 120 penge!!!!
OMG. Jeg er glad for kvalitet - men selv jeg er altså tæt på at få dåsetunen galt i halsen ved dén prismærkat.

Glem lige engang alle de der skide pandaer og kænguruer og tigre - vi har et nationalt problem her. En regulær miljøopgave - og det er at sikre, at østersølaksen ikke bliver udfisket! For jeg vil gerne have Østersølaks når jeg engang går på pension og skal svælge i Gammel Dansk, laksemadder og drikke kølig hvidvin på terassen! Så piger - og drenge - tag hinanden i hånden og vær med til at sikre laksens fremtid før Noma og alverdens nye nordiske kokke løber med dem alle - i store bundter under armene!

Nå, i virkeligheden ville jeg faktisk bare synge et lille kvad om vores kommende madplan for næste uge. Men det må vist vente. Der er grænser for, hvor meget orddiarré, der skal være i et blogindlæg... Og jeg har vist ørlet nok nu.

Kan I have en fantastisk weekend - jeg håber at vende tilbage inden pinsen er forsvundet!
;-)





7. jun. 2011

Der er varmt på webgrenen

Lige i øjeblikket er det så varmt, at jeg dårligt kan finde ud af at tænke 2 tanker i sammenhængende tempo.
Den lille fedtklump øverst i mit korpus står kort og godt af i det her inferno af varme.
Og nej nej, vi skal jo ikke beklage os - man skal i kollektiv stemning lide i fællesskab, når man sidder i et lillebitte lokale med dårlig udluftning, ingen aircondition og skal bruge de små grå.

Yes, folkens, jeg er kommet på skolebænken, og denne gang på web-skolebænken.
Jeg skal lære lidt mere om webdesign, html og den slags fancy stuff - det er jo naturligvis majt majt spændende, men det betyder til gengæld også, at jeg simpelthen er kanon smadret når jeg kommer hjem. Også selvom det er fedt at lege med webprogrammer og html og alt det der sjaw.

Jeg får taget en masse flotte billeder af mad og ting af den spiselige art (og også lidt som ikke er mad) - men desværre er jeg ikke troldkvinde, så jeg lige kan trylle dem over på computeren og ind på bloggen. Jeg vender frygteligt tilbage med mere mad senere - og formodentlig er jeg blevet klogere, når jeg kommer tilbage.

Hav det godt i varmen!!! (og solen - og regnvejret - og tordenvejret)

23. maj 2011

Alt det vi ikke fik...

Kender I det, at man nogen gange falder i nostalgi- og vemodighedssuppen?

Idag læste jeg Klidmosters blog om skilsmisse-mis og blev helt... mismodig. Så med hovedet først - SLASK - så suppe og huskeboller flaksede gennem luften i en stor forvirring - faldt jeg i. Fordi jeg kom til at tænke på min egen misling, der krydsede vores lejlighed for nogle år siden.

Historien begynder da jeg var på sidste studieår i 2008 og havde fået kattefeber. Virkelig kattefeber. Jeg ævlede og ævlede om katte og jeg blev ved indtil kæresten gav sig. Men så satte han det krav, at den skulle være sort og hvid. Og fuck. Hvordan fanden finder man lige en sort og hvid kat? Nej nej, ikke noget med en gråstribet, vores kat skulle være sort og hvid. I det mindste ikke rød, det er nok endnu sværere at finde.
Nå, men jeg surfede rundt på Den Blå Avis og bum! Så var hun der... Den sødeste lille sort-hvide killing og jeg var smaskforelsket fuldstændig head over heals:

Min fremtidige killing - ved siden af sin bror


Jeg var solgt med det samme.
Ud og få fat i katten, købe kattetræ/legeanlæg og gud ved hvad af sager.. Selvom det dårligt kunne være i lejligheden. Fuck it, jeg skulle have kat!!!

Efter de første par timer, hvor hun fes rundt - faldt hun pludselig i søvn - bang! Midt på sofaen - som børn nu gør det:
Zzzzz.....


Jeg havde taget fri i et stykke tid for at hellige mig pasningen af det lille kræ i de første par uger hun var hos os - og jeg fik sandelig et par gyldne Kodak Moments i kassen, skal jeg lige love for:

En usædvanlig tillidsfuld lille mis - der tager middagslur ;-)



Computer cat...

Så skal der soves igen...

...og leges

En kat og en snor giver timers sjov leg...

At være en lille mis er hårdt... så er det godt man kan fla'e ud på ejeren...



I 3 år har jeg holdt disse billeder for mig selv. Det gjorde for ondt at kigge på den lille pelsraket, som var mit første kæledyr siden marsvinet i 5. klasse. Et lille dunet bundt, der repræsenterede alt, hvad der er sødt og blødt og nuttet og homemade-hygge-agtigt og bare AAHHH.

Men ak.
Jeg vidste godt der var en risiko - men jeg havde håbet at undgå den alligevel. Med en kæreste, der er særdeles sensitiv overfor pollen, så kan man jo ikke rigtigt fortænke ham i, at hans immunsystem reagerede. Men at mit EGET system også skulle reagere, det kom sgu alligevel bag på mig. Og da JEG først reagerede efter kæresten - efter sølle 3 dage - så var der kun én ting at gøre, og det var at spørge sælger, om jeg kunne levere min lille juvel tilbage. Det kunne jeg.

Jeg ved ikke, hvad der blev af Liva, som min lille kælebuks blev døbt - og hed - i de 3 dage. Jeg håber for alle parter, at hun fik en sød familie at være hos, hvor hun er glad, doven og fed idag. Og lever livet. Men jeg ved det ikke - så jeg vil dedikere dette indlæg til dig, kære Liva.


Jeg elskede dig, din lille pelsbold. Over alt på jorden. Og jeg håber sådan at du fik - og har - et rigtig godt liv og nogle søde mennesker, der tager sig godt af dig, også idag.