Hvordan er det at leve med mælkeallergi?
Da jeg som 20-årig fandt ud af, at mælk og jeg ikke skulle være BFF's, følte jeg mig som ufrivillig deltager i en practical joke. Jeg var mildest talt hverken glad eller henrykt. Hvem ville i det hele taget være dét, i et land, hvor Arla har lige så meget forbrugermagt, som Mærsk har nationaløkonomisk indflydelse på BNP?!
I Danmark - og Norden generelt - er vi opdraget med, at mælk er sundt - og i starten føltes min allergi som en stor forbandelse.
En stor forandring
Hvordan går man fra at æde rå mængder af mælk i 20 år til at skulle bruge erstatninger i alting?
Jeg skulle nu til at undvære alt det jeg tog for givet: Is om sommeren, ris a la mande, ost på pizzaen, SMØR, sovs, yoghurt osv. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville blive lykkelig for en opskrift på mælkefri ris a la mande fx.....
Det var en kamp i starten, indtil det blev en vane. I dag er det værste ved mælkeallergi, når værtinder går helt kolde på at lave sovs uden mælk. Det siger lidt om, hvor meget vores samfund er syltet ind i mælkeprodukter fra morgen til aften. I mange år har alternativer haft trange kår i køledisken, de blev som udgangspunkt klassificeret som "helsekost" og derfor ikke noget man havde på lager i hverken Føtex eller Fakta.
Bonusser som mælkeallergiker
Da jeg blev "konstateret" mælkeallergiker gik meget af min indkøbstid med at læse på bagsiden af varerne, indtil jeg lærte, hvilke produkter, der indeholdt mælk. Men samtidig blev jeg også mere kreativ i køkkenet - for jeg var jo ligesom tvunget til det, kan man sige...
Endvidere var der store fordele ved mælkeallergien, da jeg først havde accepteret den:
Jeg indtog færre kalorier ved at undgå flødeskum og is, jeg blev ikke så tit forkølet, influenza holdt sig væk og min græsallergi er næsten fuldstændigt forsvundet, endda selvom der i disse år bliver flere og flere pollenallergikere. Mine tænder blev stærkere trods dårlige gener, da jeg begyndte at spise tilskud af D-vitamin, for at kunne optage mere kalk i de andre fødevarer.
Så nej - livet er ikke altid nemt som mælkeallergiker, især ikke når du ikke selv kan bestemme over maden. Men det er udholdeligt og der findes mange gode alternativer. Alternativer, som vinder mere og mere indpas i vores samfund - heldigvis.
