Garnlige herligheder fra AOH messen i Rødovre 2017

Jeg var for nylig til den årlige Alt Om Håndarbejde-messe i Rødovrehallen. Det var halvandet år siden sidst, så jeg skulle jo liiiige hen og pille. Og lidt mere til... Men til sidst lykkedes det mig at få neglene i noget af det garn, som jeg læææænge har sukket efter at få prøvet:

Nemlig Malabrigo.

Jeg kunne (næsten) kun finde det tynde lace-garn... Men det var også rigeligt, for sådan et 400 meters bundt af baby alpaca og silke var noget af det fineste jeg længe har haft i hænderne. Se bare her:


Læks, ikke? Det skal nok blive et smukt sjal eller halstørklæde engang... Det kalder jo på hulstrik, men dertil skal der lige lægges nogle timer til øvning, for det har jeg først her for nylig fanget fidusen i, via mit FindYourFade-sjal fra ravelry.

Lidt andre nødvendigheder blev der også langet ned i kurvet - blandt andet disse smukke pink/lyserøde farver fra Garnpusher.dk, der gav gratis stoftaske med i købet:


...Indtil jeg kom hjem og fandt ihvertfald fire lyserøde nøgler uldgarn, der stadig manglede at blive brugt til noget.

*Facepalm*

Ja, så kan man lære det, ikke?
Så nu har jeg altså ca. 2200 meter bomuld/uld, der kræver lidt forklaring til både min bankdame og min egen hjerne. Hvorfor fa... bliver man ved med at købe garn i de farver, når ens farvekort siger alt andet end pink garn? I stedet burde jeg nok finde noget mere pudderfarvet, marineblåt og brunt.

Jeg har ikke anden undskyldning end "Pink Power to the People" eller sådan noget. Det er jo meget moderne. Måske der kan blive til en enkelt Pussy Hat eller to?!

Ellers var der mange lysende oplevelser på messen - fx denne her uldgarnsbiks, der lod dig fylde posen for 300 kr. Ikke at jeg havde brug for det, men sjov ide var det - og økonomisk sikkert også. En skam jeg ikke rigtigt går efter sådan nogle slagtilbud...



Malabrigo garn - den chunky udgave - i de flotteste farver: 


Garnbolsjer fra Cashmere Company - både silk lace og Light fra Madeline Tosh til hhv. 400 kr./1000 meter og 200 kr./400 meter.

Der havde jeg allerede shoppet igennem desværre....


Var du på AOH messe? Og hvilke køb gjorde du dig???

Kommentarer