Året der gak: Det rare, det gode... og det virkelig trælse

Nu hvor året nærmer sig sin afslutning, er det altid rart at gøre status og se på, hvad der har været godt, hvad der har været skidt - og hvad man kan gøre bedre næste år. Det bliver nok lidt af en mundfuld, for 2015 har i sandhed været et begivenhedsrigt år - på godt og ondt.

Forår/sommer

Efter at have oplevet en praktik, hvor jeg blev erstattet af en anden (ansat bag min ryg) i februar, trak jeg stikket ud og gav hele jobmarkedet fingeren. I to uger forskansede kæresten og jeg os inde bag murene og ud af det kom denne skønhed:


Senere blev malebøgerne mit sidste nie hyt - en hobby jeg havde taget op i 2010 da jeg gik ned med stress - men som nu blev støvet af, da den første amazing malebog for voksne kom på markedet i starten af året:


Interessen holdt ved, og ved årets slutning kan jeg med tilfredshed se tilbage på året, som vitterligt trak alle de hobbyer ud af ærmet en geskæftig kvinde kan ønske (og mere til - end man kan nå at lave!). Jeg troede dog heller ikke mine egne øjne, da jeg for nylig var på strikkekursus og det efterfølgende lykkedes mig at strikke (hold nu fast): En sok!

Jo jo, hvis Hottie Von Dottie kan sætte flueben ved en strikket sok - hvad kan der så ikke ske i 2016??? Vi er nødt til at lade tiden tale!

I skal da ikke snydes for synet!
2015 bød på en masse dejlige oplevelser med gemalen samt familie - heriblandt min mors 60 års fødselsdag, der blev fejret i det smukkeste maj-vejr på en smuk gammel kro i det nordlige Sjælland.


I 2015 måtte jeg (og resten af familien) dog også lære, hvordan det er, når ens forælder har fået konstateret en kronisk, uhelbredelig sygdom der påvirker mere end bare personen selv.
Pludselig er der helt nye forhold du skal begå dig i, som du end ikke skænker en tanke normalt.

Tilpasningsprocessen har ikke været helt nem, men jeg har respekt for, at min mor gør som hun gør, også selvom jeg ikke står i hendes sko. Det er altid svært, når man er tvunget til at erkende, at tiden på den billet man troede var uendelig, nu faktisk har en udløbsdato, også for forældre - selvom der heldigvis vil være mange gode år tilbage. Sygdom rykker ved noget, man ikke troede man havde indeni. Året 2015 fik mig til at se anderledes på rigtig mange ting vedrørende mine forældre, også det man ikke altid var så glad for - og se på det hele i et samlet perspektiv.
I 2015 blev jeg vist rigtig voksen, tror jeg.

Derfor var det en kæmpe glæde, da jeg til min fødselsdag i år fik besøg af min familie "over here" - i en hel weekend, her på matriklen i Århus. Jeg håber det kan blive til flere i 2016, for det var en af de bedste familieoplevelser på hele året. Det er jo ingen hemmelighed, at når familien bor 400 km væk, så er det en udfordring at få set hinanden regelmæssigt, og man kan godt føle sig lidt "estranged" fra det hele. Derfor var det svært at vinke farvel da søndagen ramte, men der kommer heldigvis både fødselsdage og småferier til næste år, som giver muligheder for at gentage successen...

2015 gav mig også rigtig meget at være taknemmelig over. Jeg er for eksempel rigtig taknemmelig for, at jeg på mit praktiksted i foråret kedede mig så gudsjammerligt meget, at jeg med indædt vedholdenhed besluttede at give det der jobsøgning en ordentlig gang kul! Og det var faktisk med til at lande det endeligt ønskede job.



Oplevelserne i sommerferien bød bl.a. på en tur til Djurs Sommerland og Mallorca. Og selvom vi blev mægtig våde af tyk regn, så var det to af årets højdepunkter, fordi de alle sammen foregik med min bedre halvdel. Tak for det, min kære, jeg elsker at tage på eventyr med dig og opleve ting jeg ellers ikke ville have gjort!


Sandslotte. It's a thing! (Ihvertfald på Mallorca)


Efterår/Vinter

Så blev det efterår og 1. september gik startskuddet til Start-På-Nyt-Job.
Det har været et hæsblæsende efterår og vinter. Helt seriøst. Fra at have en chef, der befinder sig i Danmark, til nu at dele chef med et kontor på den anden side af jordkloden - nærmere betegnet Seattle, i et delt hovedkvarter med højt til loftet og plads til skæve personligheder. Og nu med en chef, der har siddet på de øverste taburetter i Microsoft.

2015 var desværre også året, hvor jeg fandt ud af, at min veninde (nu ex veninde) gennem næsten 10 år havde en stor rolle at spille i den utroskab, der prægede det forhold, der sluttede i 2012.

Det er svært at beskrive, hvordan forrædderi på den skala er. Jeg havde tidligt efter forholdets ende erkendt, at der havde været ugler i mosen, men HVILKE ugler, anede jeg ikke før i år. Jeg kan ikke anbefale at få sådan en en ti-øre i hovedet for NOGEN - og især ikke, hvis de lige er startet i nyt job heller. Den slags er bare pænt træls timing.

Da jeg i 2012 flyttede og blev single var det dog ikke kun ovenstående person, som besluttede sig at trække sig ud af vores venskab.
Men venskabet med flere andre veninder røg sig desværre også en tur i svinget, årsagen værende forskellige livsomstændigheder end ikke jeg havde overskud til, min situation taget i betragtning. Det betød dog, at der stort set ikke var nogen veninder tilbage, der kunne hjælpe mig på benene igen.

Derfor var det en usigelig glæde, da jeg i 2015 fik genskabt kontakten til den ene af de veninder, som jeg troede, at jeg havde mistet. Hun havde været min veninde siden teenage-årene, og igennem vores samtaler har jeg erfaret, at et godt venskab ej forgår - det tager sig bare en pause nogen gange, for at vende tilbage igen, frisk på at rumme to nye mennesker, der stadig holder rigtig meget af hinanden og aldrig rigtigt mister deres kemi. Jeg håber på, at der i 2016 bliver lejlighed til at besøge hinanden i 3D og ikke kun snakke i 2D over telefonen. Nu må vi se, hvad der sker!

Vi slutter af med noget af det rigtig gode... nemlig julen.
I år havde kæresten og jeg af forskellige årsager besluttet os for at holde den her på matriklen, selvom vi begge to plejer at være sammen med diverse familie. Desuden ønskede vi begge to at være hjemme hos Den Lille Fedling, der jo har lidt af en stjerne hos os begge...


Det er svært at føde nye traditioner, når der ikke er nogen i forvejen. Men heldigvis har vi begge to en nogenlunde ens opfattelse af, hvad der gør en god jul hyggelig. Og som sagt, så gjort. Hyggelig var den. Ris a la manden blev som den skulle - og stegen blev PERFEKT.

Gaverne blev pakket op og kl. 23.30 var det hele slut. Og så sad vi bare og kunne nyde synet af det bette træ, som vi møjsommeligt havde slæbt hjem i bus fra midtbyen en tidlig decembersøndag, der også bød på en tur i den Gamle By... Og jeg kunne i år konstatere, at jeg har en julekugle-afhængighed. Det MÅ jeg have, når jeg i løbet af 3 timer kan bruge 300 kroner på 4 glaskugler. No kidding.



Hvad nytåret bringer, ved ingen. Men jeg har en ide om, at det mindst kommer til at blive lige så awesome som 2015, og hvis det gør det, ja, så er det ikke helt skidt klaret. For selvom jeg har haft modgang, så har jeg mest haft medgang... Og efter nogle hårde år, så er den slags altså ikke at foragte.

Glædelig 2016 til dig, der kommer her forbi.
Må det nye år blive fuld af glæde, gode overraskelser og nye oplevelser, på godt og ondt.




Kommentarer

  1. Glædelig bag jul!
    Og sikke en fin blog du har her. Vi har en del til fælles, det at være kreative, mælkeallergikere osv.
    Du har godt nok lavet smukke ting og sager:-)

    Det var surt med dit job, din eks og de veninder du troede var der. Livet går nogen gange ned af bakke eller i en retning, vi godt kunne være foruden.

    Sygdom er også noget rigtig mg, jeg er selv syg med leukæmi og ødelagte knogler, min mor var ude for en ulykke, meget af min familie er døde af enten kræft eller hjertesygdom, så............
    føler med du og din familie.

    Jeg vil ønske dig et rigtig godt nytår, 2016 lover de kloge er lykkens år og det fortjener vi godt nok også :-)

    SvarSlet
  2. Hej Maria. Et forsinket svar her på dagen før hele cirkusset starter med mandag morgen ;-)

    Tak skæbne, du har en historie der sparker rø... - nogen gange skal man være taknemmelig for livets lyse dage som de siger. Det er en hård omgang du har været ude for, og hvor er det stort, at du ikke har mistet "livet" selv, men holder dig igang med kreativ leg :-)
    Tusind tak for de fine ord, ja der er jo blevet en sjat eller to af os mindre-mælk-tak. Jeg kan dog spise nu spise ost, smør - og til dels fløde/mælk i visse ting, så helt galt er det ikke. Men jeg kan håbe på, at det en dag bliver så godt, at jeg kan tåle helt eller delvist mælk (første skridt er laktosefri mælk!).

    Da jeg fik alt det (læs: alle dem) ud af mit liv, som gjorde mig "syg", ja, så kom mælken lige så roligt tilbage.
    Men jeg hepper på dig og jer - og så godt nytår og bag-jul tilbage! :-) Held og lykke i det nye år skal der ihvertfald lyde herfra.

    SvarSlet

Send en kommentar