En pausefisk på 3 år...



Det er godt nok ikke lige fisk det skal handle om lige nu - det kommer senere - men snarere tre års pause fra bageriet, der er omdrejningspunktet for denne blogpost.
For det skal ikke være nogen hemmelighed, at siden alt blev vendt på hovedet for ca. tre år siden, har tingene stået lidt stille på bagefronten de sidste par år. Min fine, praktiske røremaskine, der havde tjent mig trofast, har stået RET stille de sidste par år eller tre på baggrund af det hele.

Men jeg skylder gemalen en kæmpe tak, da han for et par dage siden begyndte at snakke mere end almindeligt om, hvordan han før i tiden bagte brød og egentlig savnede det at kunne slå på noget dej. Og før jeg vidste af det, havde jeg hentet AMO's Bagebog no. 2 frem fra gemmerne i den bagerste del af skabet og så begyndte vi ellers begge to at savle over de mange forskellige ting man kunne lave med sine fedtede små grabber. Jeg må erkende, at pludselig gik det op for mig, hvor meget jeg faktisk havde savnet det at bage brød og boller, og jeg fik straks en god ide.

Så i dag hev jeg det store vidunder/monstrum frem fra skabets dyb og satte den i omdrejninger.
Første projekt vi havde på menuen var disse lækre morgenstykker fra AMO's egen opskriftskonceptproduktion...:


Efter at have taget en rundtur i proviantdepartementet, satte vi kursen hjemad, hvor der blev rørt og smuldret mel og SMØR - af den helt rigtige slags - til bolledej.
Gemalen lavede rundstykker og jeg afprøvede sno-din-bolledej-til-kranse-fidusen. Ikke helt dårligt af et første forsøg, om jeg må be!

Ovenpå gav jeg den et drys nøddeflager.


Gemalens rundstykker skulle naturligvis have birkes på, så de små sorte sataner blev drysset på med en præcision og nøjagtighed, der konkurrerede med en hjernekirurgs omhyggelighed:


Det færdige resultat efter 15 minutter ved 200 graders varmluft: Et voila.


Lækre brød, der selvfølgelig ikke smagte præcis som normale "rundstykker" - men jeg har aldrig haft en særlig stor forkærlighed for "luftstykker", som jeg kalder dem. En skal rundt om tom luft med huller i... Nogen vil nok være uenige her, men jeg vil holde på, at de her nok mætter flere munde...

Det var virkelig hyggeligt og sjov at bage på min maskine igen. Jeg mener - den gør alt arbejdet? What's not to love? Det der med at give dejen tæsk - det må du altså finde ud af med dit lokale fitnesscenter, eih?

Jeg har faktisk aldrig prøvet at lave bagesjov med en kæreste, og jeg skylder den bedre halvdel et stort TAK og et gedigent smækkys på kinden for at have givet mig blod på tanden efter så lang pause. Da jeg først var hoppet i med begge ben, gik der ikke længe før jeg savlede over en hel masse andre opskrifter, som jeg havde lyst til at bage bagefter. Meeen - det er nok meget godt ikke at gå hele linen ud første gang. Der skal også være noget til de næste par uger...

God torsdag til alle der måtte komme her forbi :-)

Kommentarer