MAD: Messe i Ridehuset

Som lovet i sidste uge, var det min plan at lægge billeder på af udstillerne på MAD-messen i Ridehuset. Deeeet... kom jeg så til at glemme. Men I skal ikke snydes!
Her følger et udpluk af de lækre specialiter fra MAD-messen sidste weekend - hvis ikke du selv fik set det naturligvis. Længere nede viser jeg et større udpluk af de rocker-lækre indkøb...

Den gode Friisholm-chokolade, som har vundet både guld og sølv ved de europæiske mesterskaber var naturligvis med...
Jeg fik tiltusket mig adskillige smagsprøver. 

Sellebergs specialist-kirsebær var naturligvis med. Godt nok er de fra Fyn, men øen i midten kan altså noget. Og så uddelte de generøse smagsprøver!

To af mine yndlingsfavoritter - sirup og sirup - den ene med nødder. Den anden til dressinger, marinader og desserter med sin sød-sure fylde. Mums!

Grønkål var i sæson - også den lilla af slagsen!

Fantastisk smuk kaffe - ren kunst!



Mere Woodshade - det kan købes i kærestens barndomsby. God stil ;-)

Jeg havde aldrig smagt mjød før - men det fik jeg sandelig lavet om på MAD-messen! Og jeg tog endda en flaske med hjem. Mjød er lavet på gæret honning og smagen kan bedst beskrives som en sødlig muskatvin med sherry-toner. Den med hyldeblomst var dog mere frisk og gjorde sig nok rigtig godt en kold sommerdag med hyldeblomstsaft-isterninger, mens julemøden var som en kraftig julesnaps/øl - og så var der den almindelige version, som jeg købte. Den skal nok blive et hit til årets julefrokoster!

MAD - Det købte jeg!


Hva'behar!
En ren og fin stak lækkerier, som de næste måneder skal konsumeres i enten ædru eller overrislet tilstand. Her ligger Dolce latte fra Woodshade Organics (en karamel-creme kogt på mælk), honning fra kærestens hjem-egn, brændte mandler fra Mandelvognen.dk, kirsebærgløgg og sirup fra Selleberg, en flaske honningsød brændevin - en bornholmsk specialitet, som min onkel havde på bordet sidste jul (og som smager MEGA nice!), en flaske mjød - og så fire chokolader fra Friisholm.

Det spændende aspekt ved Friisholm er deres mørke mælkechokolade, som egentlig er en mere "kakaofattig" mørk chokolade teknisk set - men med en større sødme end den rene mørke chokolade. Den er god til "ren" spisning, og såvel i kager som i en kop chokolade uden alt for meget "bid". Jeg bryder mig personligt ikke så meget om syre, men det er jo helt individuelt, hvad man foretrækker her. Det er lidt som rødvin - nogen kan ikke få den kraftig nok, mens andre foretrækker en helt blød af slagsen. Smag kan ikke diskuteres - ejheller når det kommer til chokolade.

Mikkel Friisholm er kokken bag mærket, som i 2007 selv startede som chokoladeproducent. Læs mere om Mikkels historie her - eller besøg ham når han gæster en af de mange mad- og livsstilsmesser rundt om i landet.


Guldvinderen i mørk chokolade-mesterskabet... syre og sødme møder hinanden i et afrundet resultat

Guldvinderen i "mælkechokolade"-kategorien - fra sidste år

Sølvvinder i mørk chokolade-kategorien med en helt klassisk chokoladesmag. 

Guldvinderen fra i år ved International Chocolate Awards - verdensmesterskabet i chokolade. En lækker sødmefuld fætter med balanceret intensitet og sødme!

Spanske mandler med citrus og lakrids. I was in heaven - og sørgede naturligvis for at få masser af poser med hjem! (Selvom de almindeligt brænde også gjorde sig ganske godt!

Der var mange andre lækre ting på messen - fx is fra Skarø, bornholmske specialiteter, honning med alle mulige slags smag, Hedager Ost (øko-ost med lækre smagsnuancer) og økologisk grisekød. Men da den gule Ferrari kunne kun holde til så meget, måtte jeg nøjes. Og well, så gror der desværre heller ikke pengetræer hjemme på terassen, så jeg var nødt til at holde lidt igen ;-)

Hav en fortsat god søndag derude i Blogland :-)

Kommentarer