Jomfruhummere fra Mama

Har I ikke altid tænkt på, at de der jomfruhummere er helt vildt ufine? Jeg mener... De smager jo så fantastisk godt - men der er ikke andet end en ski... hale at spise. Jeg har altid syntes at det var et totalt unfair dyr. Så meget krop - så lidt at spise! Det må være derfor man kalder dem for en delikatesse, men hold nu op, hvor er der dog alt, alt for lidt kød på de små bæster. De smager jo bare ALTID af mere (medmindre man er svensker og har den svenske ækvivalent til jomfru-dyrene i form af krebsegilder. Men selv da vil jeg æde en hel dåse surströmning på, at vores jomfruhummere smager anderledes end jomfruhummere).

Nå.
Men altså... En dag i marts var jeg på date med en mandsperson efter arbejde.
Det var en af de der ski... kolde aftener, der tog al pusten ud af både angora-blusen og håret, netop som man prøvede at ligne en bare nogenlunde lækker, blød pelskanin. 


Meget romaaaarrrntisk med rosenblade og det hele *G*

Bordet var veldækket og med pænt bestik (læs: Spøjst bestik) - men blandt de vin- og mælkeinficerede retter kunne selv jeg dog finde noget nogenlunde oste- og vinfrit.

Må være italiensk design - jeg har ikke set den slags knive ret mange andre steder...

Vi fik ingen forret og herren betakkede sig for vin - dytten skulle jo kunne køre hjem, og helst uden at blive stoppet af autoriteterne. Så vi nøjedes med gåsevin og så var det jeg fik øje på pastaen med et par krebse-fætre:

Nej, kønne er de sgu ikke... men hold da fast, hvor de smager.

Dårligt lys + iPhone kamera (kunne jo ikke slæbe det store Nikon med for dælen) = halvskidte billeder. *suk*


Og det smagte bare så GÅÅÅÅT mand! Men hvorfor var der kun 8 hummere??? Der må være en eller anden naturlov om, at der ALTID vil være for lidt jomfruhummere, uanset hvor lille portionen er. Det er simpelthen en del af madblogger-forbandelsen. Altid for lidt jomfruhummere. Eller noget.

Selve retten var jo ikke videre køn - jo, måske man kunne have forgyldt de små kløer og hængt dem op til jul, men jeg tillader mig at tvivle på, om gæsterne ville have syntes det var fantastisk. Men helt ærligt - man æder jo bare halen og så ligger resten der og ligner et pulet egern med opslittet hale, ikke?

Nå, men jeg håber da for restaurantens skyld, at de blev til fond senere...


Kommentarer

  1. Når nu du er blevet venner med mælkeprodukterne igen, så bør du unde dig selv at købe en håndfuld jomfruhummere, æd halerne og kog en lækker bisque på resten - det er såååå godt!

    SvarSlet
  2. Nu hvor du godt kan tåle mejeriprodukter igen, så vil jeg kraftigt anbefale dig at købe en håndfuld (eller to) jomfruhummere, tilberede dem og spise halerne og derefter koge en kraftig fond af skallerne, som du kan bruge i jomfruhummerbisque. Der findes nærmest ikke en bedre forret!

    SvarSlet
  3. Hehe, ja, bestemt!
    Men... der går nok liiiige et par dage, før jeg går amok i fløde og den slags. Rå sager er stadig liiidt barske for mavesækken ;-)

    SvarSlet

Send en kommentar