En tur på hesteryg - Gran Canaria - last part

Da jeg var en lille tøs på 12 år, drømte jeg som kun en pige kan det - om at få lov til at gå til ridning og have sin egen hest. Opvokset i en lille flække på landet, havde jeg ikke andet at lave, udover at gå med hunden og tømme opvaskeren...

Eftersom mine forærældre ikke ligefrem var rige som Krøsus - måtte jeg således nøjes med Wendy blade og hestebetvingende veninder, der engang imellem ud af medlidenhed lånte mig en tur i stalden med deres halvpart.
Jeg fik også et par ture på en sløv pony i et par forlystelsesparker og det var egentlig det...

Indtil jeg på Gran Canaria stod med aktivitetsprogrammet i hånden og blev fanget af en "Black Horse Riding" i Gran Canarias bjerge. Det var egnet til både nybegyndere og erfarne ryttere stod der.
Og altså... der indså jeg, at jeg måtte teste skæbnen og se, om hende Wendy bare var en snobbet tøs i fancy gummistøvler eller om der virkelig var hold i mine drømme fra dengang. Og 2 timer på hesteryg... nårh ja, hvorfor ikke? Til en pris på 60 euro var det en ganske harmløs måde at teste, hvorvidt jeg var vild med "det der hest" stadigvæk eller det blot var en barnedrøm...

Vi blev kørt ud til en smuk gård langt pokker i vold uden for lands lov og ret, hvor vi blev mødt af sådan en hidsig skønhed:

Som dog ikke var den bedste fotomodel når man kom tæt på. Ligegyldigt hvor ofte jeg prøvede, ville den sk... hest bare ikke løfte det hoved, når jeg tog et billede!

Nå, men guiderne...

og jeg, tog vores udsigt i øjesyn og blev ikke i helt dårligt humør ved nedenstående syn:

Den hest jeg red på, gemte sig... Men sikke nogle skønheder. Den med de røde gamacher var heste-guidens hest. Den smukkeste brune skønhed, halvt andalusier, halvt... øh, det har jeg glemt. Men ekstremt veltrænet og responsiv åbenbart.
Min hest? Ikke kun var det den største satan jeg længe har set - det var også den mest madglade, stædige-som-et-æsel firbenede apparat jeg længe har mødt!

Det firbenede madøre hed "Titanic" - og nu har jeg ventet en måned på, at ejeren sendte mig det sk... billede han tog af mig på krikken - men jeg har stadig ikke fået det og jeg er temmelig gal! For det var faktisk ski'egodt og jeg var lidt stolt over den ranke ryg - ingen sække med kartofler her!

Nå, men Titanic og jeg red ud - efterfulgt af tre andre - mere eller mindre - erfarne ryttere. Jo, den sidste havde så redet siden hun var 5 - de andre havde kun redet da de var i ca. samme alder... :P

Min første bemærkning efter 5 meter: "Does this thing come with a seatbelt?"

Ja, jeg er en noob til det pis altså, og jeg står ved det, gør jeg! Heste og jeg... eller Titanic og jeg... skulle lige lære hinanden at kende. Det indebar blandt andet at sætte sig i respekt - noget jeg havde lidt svært ved, når det stædige asen stoppede op og begyndte at gumle løs på en tør busk. *suk*
Ligegyldigt hvor meget jeg hev og sled i de tøjler, skete der ikke noget. Det var fandme lige som at koldstarte en Trabant fra tiden før Berlinmuren faldt...

Lige indtil fanden tog ved dyret og den sprang afsted hen over stenet klippegrund. Og i hele mit liv har jeg ALDRIG - jeg gentager - ALDRIG - galoperet. Jeg anede ikke, hvordan det føltes, indtil jeg pludselig sad på en firbenet krikke og hylede i ren panik, fordi jeg havde en følelse af at sidde på en kæmpestor ...... galoperende ... hanhest, der bare fløj afsted, indtil jeg ikke havde mere lungekapacitet og den stoppede.
Det var de længste 10 sekunder i mit liv - og der blev sikkert barberet mere end et par minutter af det i den anden ende - men ned i fart kom vi og så kom det tørt fra guiden: "You should be safe now that he has had his run"!

Oh really?! You don't say!
Would have been nice with a warning though.
Det endte dog med, at den kære guide måtte sætte et tov i den stædige krikke og trække afsted med ham det meste af turen, da områdets indtørrede buske tilsyneladende udgjorde en for stor fristelse fra ham. De sidste 10 minutter hjem fik jeg lov til at styre tøjlerne - aka hesten - selv. Tager det som en kompliment fra guiden. Eller måske var han bare træt i armen af at hive Titanic afsted...

Og mine hestedrømme fra barndommen?

Lad os bare sige, at skal jeg op på en hest igen i to timer... Så skal det IKKE være på en westernsaddel!
Der er jo træ i de tingester. Noget en del af mig fandt ud af var pænt hårdt at sidde på i længden. Men det var fedt - og jeg vil ikke afvise, at jeg senere i livet tager en tur på en firbenet igen. Nu ved jeg, at det jo er BENENE man skal bruge som speeder og hænderne man skal dreje med! ;-)

Og så gik der i øvrigt 3 dage før jeg kunne sidde ned uden at sige av - og endnu flere før jeg kunne cykle uden at mærke effekten af to timers ridning. Men udsigten - den var vild! At opleve landskaber på hesteryg er øresønderrivende flot! Smukke dyr, smuk udsigt... jo, det kan anbefales. Måske især hvis du rent faktisk kan ride!!!

Et lamt lam på Færgekroen i Tivoli - og en lækker overraskelse til dessert!

Der er lam.
Og så er der lam.

Sidstnævnte hører til kategorien med kød, der smager af uld, sejt kød og alt for dårlig kvalitet.
Desværre var jeg ude for sådan en omgang på Færgekroen i mandags i Tivoli. Og nu, da jeg ser deres hjemmeside kan jeg pludselig se, at det er Streckers-brødrenes lille gesjæft og så er jeg faktisk ikke så overrasket, for alt hvad de har deres klamme hænder på - fra øludskænkninger i Nyhavn til barer og så også restauranter - ja, det plejer som regel at være noget LORT!!!
For ikke at tale om de personaleforhold, som serveringspigerne i Nyhavn har arbejdet under, der ligner noget fra forrige århundrede. Det er nogle år siden jeg hørte om dem, så jeg ved ikke, om de er ændret, men Streckers er et fortidslevn, der burde være blevet i fortiden...

De har ry for at eje adresser på de mest populære og befærdede steder i København - jeg kunne fristes til at sige, at det er det de overlever på - for der kommer mange nye mennesker forbi hver dag, men når man har været derinde (ihvertfald på deres restauranter) - så kommer man som regel ikke igen.

NÅ. Det var så et lamt lam vi skulle have fat i. I mandags besluttede gemalen og jeg at gå forbi Tivoli, nu hvor vejret var så fantastisk og manden havde ferie.

Vi fik det sidste bord med udsigt over Tivoli-søen, det kunne ikke blive bedre. For herefter gik det så også jævnt ned ad bakke:

Først kom pommes frites'ne (som man var nødt til at bestille som en side-order, da man ikke kunne skifte indholdet på tallerkenen ud). De var så også pænt bløde...

Herefter kom vores mad - og ja, fancy ser det ud, men sikke noget gylle!!!

Mandens wienerschnitzel var dog udmærket. Ikke noget stort - men bare jævn. Til 200 kroner... så er det også betalt, hvis det er jævn mad. Men jo - jeg ved godt at det er Tivoli...

Efter jeg havde spist min mad, havde jeg så meget fedt og brusk fra kødet tilbage...

Det er simpelthen ikke i orden. Jeg kan vitterligt ikke forstå, hvordan køkkenchefen kan få sig selv til at servere sådan noget L... for sine gæster? Have he no shame?!
Ikke kun var der en KÆMPE, tyk fedtbræmme på lammebovens kant - kødet var også både sejt og fyldt med små fedtknuder, der bare ikke havde fået lov til at "braisere ud"!!

Til den pris... Vil jeg godt advare ALLE mod at gå derind. I'm am SO through with this place!!!

Nå. Da vi ikke ligefrem blev mætte af den omgang på Færgekroen, besluttede manden at han ville have en milkshake hos det gamle ismejeri - og jeg stod så der og gloede surt på endnu en omgang kedelig bær-sorbet, som jeg - undskyld mig - bare er så træt af. Jeg ved godt at jeg bør være taknemmelig for at jeg overhovedet KAN få noget sorbet som mælkeallergiker - men hold kæft, hvor er jeg træt af frugtsorbeter!
Der er SÅ mange ting man kan lave med en ismaskine - HVORFOR tør I kun bruge bær til sorbet?!
Hvad med kokossorbet? Det er da fx kokosmælk, som i mine øjne velsagten kunne gøre sorbeten ekstremt cremet! Nestlé kan finde ud af det - hvorfor kan I andre ikke?
Eller hvad med banansorbet? Frosne, blendede bananer blandet sammen med sukkervand og vaniljesukker... Hvad er problemet?
Det kan sgu godt være jeg køber den ismaskine alligevel... I guder hvor er jeg træt af det. Så vi gik videre og så fandt gemalen til gengæld noget virkelig funky i Woodhouse-bygningen ved den gamle rutscjebane:

HVAD ER DET?! spørger du nok. Det er sticks and sushi - bare med chokolade!
Simply Chocolate har været på markedet et par år eller tre og har imponeret med deres lækre chokolader - men det her havde jeg godt onk aldrig set før. Stik 5 stykker frugt på et grillspyd, dæk det med lys, mørk eller hvid chokolade - og få en overdådig oplevelse. Jeg nappede en skumfidus, et jordbær, en ananas og et stykke banan - og et stykke lakrids:

Bagefter fik jeg det drysset med solbærfarvet kokosmel:

Det var awesome. Fucking awesome. Tyk, lækker chokolade, frisk frugt, sød slik. I love it!!!

39 kroner - men du kan heller ikke rokke med ørerne bagefter!

Bananpandekager med honningglaserede ferskner og friske hindbær

Oh yeah, baby.

This is exactly what you think. Idag skal jeg i sommerhus og jeg havde en del ting, der skulle bruges før vi tog afsted i nogle dage - heriblandt nogle ferskner og nogle økologiske appelsiner, som jeg også har lavet appelsin- og chokolademuffins af.

På denne lørdag formiddag, var det dog noget helt plain friskpresset appelsinjuice af øko-appelsiner jeg havde i tankerne til at supplere de lækre bananpandekager som jeg har fornøjelsen af at lave for 3. gang nu. Nå, som sagt så gjort:

De to ferskner blev skåret ud i nogenlunde mundrette stykker imens jeg lavede pandekagerne. Da pandekagerne var færdige, smed jeg fersknerne på panden med lidt fedstof og hørte dem syde og sprutte. Da de havde ligget og hygget sig lidt, fik de en stor skefuld honning og så blev de ellers vendt rundt i det der fedtstof-sukker. Jeg tænkte også på at smide noget krydderi på, men kunne ikke rigtigt finde noget, der lissom passede ind. Kanel? Vanilje? Lakrids?! Tjo, måske lakrids ville være en fin måde at krydre dem, det har jeg jo gjort før i min ferskenshake med lakrids - men da det skulle bruges til bananpandekager:

Besluttede jeg mig for at lade være og bare holde det helt simpelt. Fra dagen før fremdrog jeg en rest hindbær fra Ørma, som lå og kedede sig i skabet. Med en omgang ahornsirup var der fannerme ikke et øje tørt altså...

Fersknerne var en perfekt partner til pandekagerne og blåbærrene. Mums altså.

Nej, ikke lige frem en sund morgenmad (hey - der er da banan i pandekagerne og næsten ikke noget sukker!) - men engang imellem skal man være god ved sig selv. Det synes jeg at jeg fortjener efter denne uge, hvor jeg har knoklet som en abe på arbejdet for at få vores nye hjemmesides indhold bare nogenlunde klar. De sidste par uger har jeg knoklet for at nå det - i næste uge venter så de mere tekniske ting. Når man er sort-of-kinda-like projektleder på de dersens ting, så er det en smart ide at tage ansvarligheden på sig og give den en skalle, så chefen kan komme hjem fra ferie og klappe i de små hænder. Så får jeg forhåbentlig en stjerne i karakterbogen...

Appelsinjuicen fra de økologiske citroner var også ret god - men dels var årstiden ikke til de bedste sorter - og dels var sorten nok overhovedet ikke beregnet til juice. Nuvel - med et par isklumper og næsten FOR søde sirup-ferskenindsmurte bananpandekager så passede syren faktisk helt fint til den øvrige cousine!

Yonanas ismaskine - vil ha. NU!

Se lige denne her f***ing awesome maskine.
Nu behøver min stakkels Bamix ikke at lide under min isproduktion og gå i stå imens.
Jeg er in love - og skal saftsusme have sådan en på min to-do liste fegging snarest! Godt lønchecken er på vej...



Put en frossen banan i den ene ende - og ud kommer den lækreste mælkefri is. Spice den op med frosne bær eller nødder eller... whatever you want.

I like!!!

Tomattærte med forårsløg og rødløg

En god tærte er ikke at kimse af.

Til fryseren lavede jeg for nogle dage siden denne tærte-ting:

Et bundt forårsløg blev stegt sammen med rødløg... (er fuldstændig vild med de flotte farver!)

I kom tomaterne - i et fint mønster. Herefter smed jeg en blanding af 4-5 æg og 200 ml. "fløde" på, tilsat salt og peber samt en teskefuld revet muskatnød:

Efter 45 minutter ved 200 grader, så kalorius sådan her ud:

...Efter 15 minutter var den punkteret fuldstændig. Men før luften gik ud af den, var den ganske imponerende... Frisk fra ovn (og fad) :P

Grillmiddag til din terasse!

Sidste uge blev jeg gal på det grå sommer- undskyld, vintervejr, som juli bød på. Så i protest lavede jeg en rigtig sommermiddag.

Da manden arbejdede hjemme den dag, fik jeg ham til at gøre noget af forarbejdet... Blandt andet forme bøfferne af hakket kalv og svin - og tilføre bacon. De blev herefter stegt på panden.

Samtidig havde jeg nogle lange, smalle auberginer i ovnen, som skulle fungere som en slags bagte kartofler... Bare i en anden farve skal. Der var også græsk salat - dog uden feta - samt tzatziki og kartofler skåret i små stykker, sat på grillspyd (for lissom at gøre det lidt mere grillagtigt). De var stegt i ovnen, men kan helt sikkert også laves på grill... Ligesom auberginerne også kan:

Auberginerne bliver virkelig blød og lækre - og tilsætter du en sjat tzatziki, så er der sgu ikke et øje tørt...

Nu hvor vejret ENDELIG viser sig fra sin rare side, så synes jeg næsten du skulle prøve sådan en omgang her. Jeg kan ikke garantere vejret - men hvis du trænger til at blive mindet om, hvorfor sommeren er så fantastis, så er det bare om at gå igang...

Stop Spild af appelsin: Muffins med økologisk appelsin og mørk chokolade

Ja, bare titlen på det her blogindlæg er nok til at tænderne løber i vand, ikke?

Igår følte jeg mig dejligt "frisky" og havde spark nok til at få Kitchen Aid'en i omdrejninger. Eller også var det fordi jeg er sådan en forkælet skid, der er ansat et sted, hvor man får frugt fra Aarstiderne. Og hver eneste uge ligger der en masse appelsiner og griner til mig, når det bliver fredag. Og jeg tror ikke det er alle, der bliver spist...
I går besluttede jeg mig derfor for, at det saftsusme skulle være løgn. En økologisk appelsin har også ret, også selvom den er besværlig at spise ved tastaturet!

Så ned røg 6 appelsiner i min taske og i går skulle de bruges til bl.a. nogle lækre appelsin-chokolade muffins. Opskriften lyder således:

200 gram smør/margarine

200 gram sukker

Kornene fra 1 vanljestang

4 æg (tilsæt 1 ad gangen)

225 gram mel

100 gram mørk chokolade

Reven skal af 2 øko-appelsiner

Saften fra appelsinerne

Pisk smør og sukker med appelsinskal og vaniljekorn til det er hvidligt. 

Tilsæt æggene lidt efter lidt

Tilsæt melet - sigt det evt.

Hak chokolade og pres saften fra appelsinerne (ca. 8 spsk saft)

Hæld det i dejen og vend rundt.

Put kagedejen i forme og bag dem ved 190 grader i ca. 15-18 minutter (afh. af størrelse)

På ferien havde jeg fået mine klamme grabber på en Lufthavns-Lindtplade. Det er en helt anden smag end de der slave-plader man får i Danmark, her er der virkelig tale om lækker chokolade. Well, det er ikke Summerbird, men det er udmærket kvalitet chokolade. - Jeg fangede 3 plader....
I skabet fandt jeg en ældre vaniljestang, der trængte til at blive brugt - og så havde jeg akkurat nok æg (4 stk.)

Vaniljestangen blev flækket og ned kom vaniljekorn. Appelsinerne blev skyllet og skrællen taget af - og tilføjet det øvrige. Se lige den orange farve - den var SÅ smuk! Og duftede helt fantastisk.

Pisk sukker med smør/margarine og tilsæt æggene et ad gangen

Det er jo ren lykke at se sådan noget her hvad? Totalt cremet - nu med æg...

Da jeg skulle have melet i... fandt jeg ud af, at mit hoved vist sad under armen, for da jeg skulle vippe drejearmen op, kørte den stadig rundt. I mit paniske forsøg på at stoppe den, kom jeg dog bare til at sætte hastigheden OP istedet for NED... christ altså!!! Ét styks bluse røg til håndvask (jeg havde naturligvis ikke noget forklæde på... for det har jeg, en fantastisk kok, jo ikke brug for! *host*)

Bare et tip: Lad være med det... Dit køkken vil ikke kunne lide dig, no matter what...

Cremet, flydende masse - tyk og lækker og med tydelig duft af appelsin og chokolade, kom ned i formene... og fra ovnen kom disse små herligheder:

Ja, det var ret nam nam - men jeg havde desværre givet den lidt for længe, så overfladen blev liiiidt for sprød (læs: tør)

Efter de havde ligget i en lukket pose i et stykke tid, er overfladen dog blevet lidt mere blød - og det samme er kagen. Det er små bomber, så spis ikke mere end 1 ad gangen. Nu ER du advaret!!!

Stop Spild af mad rugbrød - og lidt om det at sige farvel...

Hold da helt op.
Klap da lige hesten, siger jeg bare. Der har jo været sol og sommer i dag, på denne herrens lørdag! Og varme ikke mindst - må englene rejse sig op i kor og halleluja synge!

Nå, bitter? Mig?! Nej nej. Jeg har jo været en hel uge på Gran Canaria og har fået en hel uge med sol. Meget mere end en gennemsnitsdansker overhovedet har fået indtil nu. Jeg vil være et utaknemmeligt skarn, hvis jeg brokkede mig over denne danske sommer. Så det gør jeg ikke.
...Men der er vel for fanden plads til et halleluja og retten til at sende et arrigt blik mod himlen eller to!

I dag har jeg nydt at min kalender har været helt og aldeles fri for aftaler. Manden var i København og se en film med en sort, bevinget tingest, som vistnok er ret voldelig og psykotisk - eller var det 2'eren? Nå, nevermind, han var væk og jeg kunne sove længe. Da jeg så kom ud i køkkenet, opdagede jeg, at min müsli-beholder var tom.
Nå, for dælen. Så var gode korn rådne og jeg måtte lave et alternativ til yoghurt-drys. Jeg gloede ondt på det gamle rugbrød, indtil jeg pludselig fik en sindssyg ide:

Hvorfor ikke bruge noget af det der gamle fnaller til ymerdrys?
Så på panden jeg kom en skive af noget Herkules-rugbrød og tilsatte lidt fedtstof. Op med varmen, vende det rundt og så tilsatte jeg en spiseske brun farin mens det blev vendt rundt og sukkeret karamelliserede.

 Bagefter lagde jeg de sukrede brødkrummer på et stykke køkkenrulle og lod dem "stivne" - eller rettere, lade sukkeret stivne og overfladen blive sprød. Men... jeg havde vist givet dem for kort på panden - de var stadig lidt bløde. Men da jeg har hysteriske tænder, som knækker bare de ser en hård kerne, så var det vist meget godt i sidste ende. Feel free to improvise!

Mmmm... Det var faktisk en helt perfekt lørdagsmorgenmad, nu hvor bananpandekager nok er lidt usunde i længden. Denne snack var en tand bedre (især fordi jeg ikke knækkede nogen af bisserne... :P)


Der er jo gået lidt tid siden jeg har blogget sidst. De sidste to uger tilbage på arbejde efter ferien har været voldsomt hektiske. Jeg er semi-projektleder på launch af ny hjemmeside på hjemmesiden og har haft to-do lister så lange som toiletruller. Igår aftes var jeg så smadret, at jeg faldt i søvn i sofaen ovenpå kæresten og vågnede op i en kæmpe klat af savl. Tilsyneladende havde kæresten ikke noget problem med kærestesavl på blusen. Hvem ved - måske tager han det som et kompliment?

De sidste to uger har desværre også budt på afsked med to veninder. Og i selv samme uge stødte jeg ind i min far - i fucking Lagkagehuset på Hovedbanegården; efter 2½ års adskillelse, hvor jeg efter eget valg ikke har set ham. Det er en lang historie og jeg ved ikke om den nogensinde kommer på bloggen. Men det trak sgu tæppet væk under mig et par dage, må jeg indrømme...

Jeg har i lang tid har følt, at jeg har skullet rette ind efter de to veninders luner. Så jeg blev nødt til at sige fra, og i dén omgang har jeg faktisk fået mere respekt for mig selv. Så trods en sindssygt drænende uge rent følelsesmæssigt, kom der noget positivt ud af det. Jeg ved ikke, om det er fordi man bliver ældre, at man ikke gider bruge sin tid på at leve op til alle andre forventninger end ens egne - eller om jeg bare har for lidt fritid til at "take no crap" - men jeg er faktisk OK med det, der er sket. Den ene afsked kunne heldigvis foregå fredeligt og ud fra en fælles erkendelse af, at vi dybest set var vokset fra hinanden - den anden... not so much. Men lad nu det fare, for jeg hverken kan eller vil bruge mere energi på det.

Ugen efter var krævende rent professionelt, men da jeg heldigvis elsker mit arbejde over alt på jorden, gik det bedre med at arbejde, selvom liiiidt for mange stresshormoner havde taget min søvn. Da vi så ramte igår, var jeg fuldstændig brugt op. Men jeg var bare så sur, for jeg væltede bare så lang jeg var, og alle mine planer om at blogge efter aftensmaden (efter en hel uges fravær), faldt bare fuldstændig til jorden. Jeg var intet værd - det var virkelig ynkeligt.
Men efter 10 timers søvn kunne jeg lidt igen - så derfor blev det her blogindlæg lidt langt - og det blev nok lidt mere personligt end sædvanligt. Men nu skulle jeg gerne få lidt mere overskud.

Ud og se kamelen!

Man ved man arbejder for meget, når man ved Blogger-login indtaster arbejdets Google-login oplysninger og får NOGET HELT ANDET end det man havde forestillet sig! Sådan er det at være opgavekoordinator ved lancering af en ny firma-hjemmeside. Jeg sidder lige nu med 100 små tråde ud af ørerne og skal få dem alle til at gå op i en højere enhed, helst uden at gå i knude samtidig...

NÅ, men det var det der ferie-ting vi kom fra, ikke?
Undervejs på ferien, foreslog jeg kæresten min at tage en tur på jeep-safari. Det lød noget mere tiltalende end gå under bagende sol glo på dyr i en park eller noget andet kulturelt. Så hellere ud og opleve noget!

Jeg kan roligt anbefale en jeepsafari. Ikke kun bliver du bumpet rundt i en 25 år gammel Land Rover - du er måske også heldig at få en fantastisk guide, der ligner en bølle, men som er den blideste gentleman med den tørreste britiske humor. En awesome kombi!

Jeg har gasset lidt op på farverne - det her var udsigten tilbage mod byen vi boede i

Helt oppe bagved ligger Gran Canarias højeste punkt - ca. 2000 meter over havoverfladen...

Vores guide - ved siden af et tequila-træ!

På vej op og se kamelen!

Der knytter sig en sjov historie til tequila-træer... For det første blomstrer de ikke ret tit - ca. hvert 8. år. Når de så blomstrer, så sker der det ved afblomstringen, at træet fælder sine blomster(frø) - og så vælter det! (det passer til drinkens effekt...). Herefter høster man rødderne og bruger dem til at lave tequila af. Så det er altså derfor tequila er lidt dyrere end det andet sprut.

Nå, vi var godt kørende opad af frygtindgydende hårnåle-sving og kom endelig til kamel-farmen, hvor der også var lidt andre seværdigheder:

Fataga dalen. Urbefolkningen troede på at man skulle plante en palme i den sindssygt rige jord, hver gang de havde en familieforøgelse...

Vilde urter voksede også rundt omkring - her er det vild salvie med fløjlsblade!

Sådan har du aldrig fået papaya før!

Gi'r du et kys, før du forsvinder??

De særlige, små kanariske bananer, der også laves til bananlikør (og som jeg købte en flaske med hjem af, ho ho!)

Herefter fik vi fart på og kørte op til den smukkeste lille by - kaldet Fataga. Samsø... bare smut, du bliver altså udkonkurreret her:

Hos den lokale bager brugte de gammeldags stenovne til at bage brød - men det var desværre siesta da vi kom forbi...

Her stod tiden simpelthen stille og det var et unikt kig ind i en idyllisk, lillebitte landsby - der dog stadig havde en kirke. Utrolig smukt!

På vejen hjem kørte vi så off road - og jeg ved nu, hvorfor pynten i bilen var så sparsom og selerne var så støvede. Men er du svedt det var skægt. Jeg kan nu med stolthed sige, at jeg har været ude og køre off road i bjergene.

...Kan du?!
(Ellers skulle du tage at besøge Gran Canaria... der er også en lille Saharalignende ørken til kamelvandring...)