I'm leaving on a jetplane...

Imorgen eftermiddag ved denne tid sider jeg i skyggen af en parasol med en drink i hånden og kan fra min egen terasse daffe direkte ned i poolen... 

Sommerferien er endelig landet - eller ihvertfald snart - og jeg ville elske at vise jer billeder fra hotellet, men tør sgu ikke, efter Klidmoster landede sig en ordentlig bøde efter uretmæssigt at have brugt en fotografs billede... Så jeg tør slet ikke tænke på, hvordan Spies vil opføre sig, hvis de tilfældigt kom forbi min blog. Så... Billeder når jeg kommer hjem, men den store Kanarie venter og kalder mit navn... Jeg kan allerede høre den!


Det er første gang jeg skal til Kanarieøerne faktisk. Jeg har altid turet rundt i Grækenland.
Men... Det er vist et overstået ferieeventyr?!
Tør ikke lige pludselig at baren lukker, fordi de er løbet tør for både det ene og det andet...


Sidste gang jeg var på sjarter-ferie, landede vi på Rhodos og I guder, hvor var det en røvsyg ø. Der var intet at se, helt seriøst, intet. Da jeg ikke er interesseret i mursten, var den hvide by no-go og sommerfugledalen skuffede fælt! Det eneste gode, var dog turen til Chalki, som jeg har billeder af her:

Det var også her jeg fik den bedste middag på hele ferien - for på hotellet var der 99.000 tyskere og 5 danskere. Og vi var 2 af dem. Og ved I, hvad tyskere elsker at spise til dessert???
BUDDING!!!

Sådan noget skælvende, jelly-o ulækker budding, der er flere E-numre i end hele Dr. Oetker's varesortiment til sammen. Fy for...

Så denne gang forventer jeg noget andet... For på Gran Canaria og Mallorca er nogle af de steder, hvor det hele startede. Måske er der færre tyskere denne gang.......

Hav det najs til vi ses igen! Drik noget varm kakao og spis nogle boller... andet ville jeg ikke orke i det her L*rtevejr!

Mælkefri bananpandekager med ahornsirup og blåbær

Ok, jeg er forelsket. BANANPANDEKAGER. What's not to love? Dette er jo gudeføde!!!

Lige siden jeg opdagede at mælk og jeg ikke var best buddies mere, har folk, der æder vafler, nydt godt af mine dræberblikke. Lidet anede jeg, at man kan komme ret tæt på vaffelsmagen, uden at der overhovedet behøver at være mælk i. Wauw! siger jeg altså. Bananpandekager må være svaret.
Men først skulle jeg liiige ud at løbe en tur på (næsten) tom mave i pis-øs-regnvejr her til morgen... (Nej, jeg havde IKKE fået en hjerneblødning, kun et mindre slagtilfælde.)

Da jeg kom hjem, gennemvåd efter små 10 minutters løbetur, ventede en stor brunch. Hr. Kæreste og jeg havde brugt en mindre formue i Føtten på lækre ting og nu var det søndag - og brunchtid. En af øvelserne var at bage nogle amerikansk-inspirerede bananpandekager med ahornsirup og blåbær. Jeg søgte lidt på opskrifter og blev kraftigt inspireret af en sag fra Griseriet.dk, som lød utrolig enkel. Som sagt så gjort...

Var lidt svært at få hele den blendede banan foreviget...

Tre, hvide klatter

De ER ligeså lækre som de ser ud. MUMS!

Min opskrift på bananpandekager lød sådan her:

1 banan, most til ukendelighed (eller blendet til samme)
150 gram mel
½-1 dl. smeltet smør/margarine
½ tsk. kanel
2½ dl. rismælk
½ tsk salt (pga. margarinen - udelad det hvis du bruger smør)
1 tsk. vanilje
1 spsk. sukker

Det var ret fantastisk. Sammen med den øvrige brunch:

...som udover det på billederne også talte lidt yoghurt, en speltbolle og røræg, var jeg helt og aldeles charmeret, da jeg fik pyntet "kagerne" og overhældt dem med ahornsirup. Nøj, hvor var det godt! Hr. Kæreste kunne berette, at de med en klat jordbærsyltetøj bestemt også var anbefalelsesværdige. Eller med chokoladesauce. Eller varm karamelsauce...

Er du en sød lille bananpandekage... er du det???? 

Nu sidder jeg her, fuldstændig forædt og skal ikke have noget at spise de næste 5 timer. Selvfølgelig har vejret artet sig, så nu er regnen holdt op.

Typisk.

Skt Hans uden heks.

Dengang jeg var spejder, kom jeg tit hjem og lugtede af bål og brænde. I mit liv so far har jeg spist flere hvide flutes med billig hindbærmarmelade end noget andet barn her på egnen tror jeg. Det var også dengang vi måtte gå rundt med dolke uden at blive arresteret for ulovlig våbenbesiddelse og fik lov at til at lave farlige ting som at lege i væltede træer i skoven og skrabe knæ og ødelægge syninger i tøjet, fordi en gren var kommet på tværs af fangelegen. 

...Det var også dengang vi var så primitive, at det eneste toilet på spejderlejrene var et das(!) i udkanten af skoven og vi slagtede høns for øjnene af 7-årige børn for at få aftensmad. Og skulle vi bruge vand, måtte vi bruge fugten fra vores øjenæbler... Puha, hvor var vi dog uciviliserede dengang. Vi fik jo set hvad livet handlede om! I dag, hvor DR1 bortklipper Bonderøvens slagtning af en ged, er det sgu ikke sjov at være spejder. Dengang snittede vi vores egne kødspyd - nu køber man dem i Føtex!

Nå, det var lige et sidespring. Men bål og brand - tja... Why? Heksen er sgu alligevel skredet til Blogsbjerg, så bålbrændingen har hr. Kæreste og jeg sprunget over idag - i stedet slagtede vi en kalv og huggede dens mørbrad!

Den var så fin - nærmest ikke noget, der skulle skæres væk, udover den store sene. Og kærestens vane med at æde et stykke af bøffen råt, når vi køber sådan en halv meter kød, var et helt konkret kvalitetsstempel. Ja, vi er lidt primitive herude i forstaden. Sådan er det. Vi har ikke Hovedstadens forfinede tilgang til kød.

Jeg satte dog grænsen ved min egen bøf, så stegte 3 bøffer - 2 bleu og en medium - mens kæresten hakkede rundt i noget grøntsagsværk, der skulle blive til en salat. Og så hakkede jeg selv lidt dild og kørvel og smed det i nogle forkogte, danske kartofler sammen med noget citron- og olivenolie. 

Det mest overraskende var faktisk, at kæresten syntes de der kartofler var ret gode - han plejer ikke at være ret vild med det der citronolie over så mange ting. Men til en bernaisesovs og kalvebøf var det åbenbart et hit! Fagre nye verden - den mand kan stadig overraske mig. Det har jeg hørt er sundt for parforholdet!

I dag er det den første feriedag i mine to ugers sommerferie. Vejret har været so-so, men så er det jo godt man rejser ned til 35 graders solskin. 

I dagens anledning var jeg derfor ude og investere i et ny hejseværk til bikinisættet - aka en bikini-overdel. Og til 400 kroner må man bare sande, at jo ældre man bliver, desto dyrere bliver det at se godt ud - også på bikinifronten. Der er ikke rigtigt nogen måde at komme ud over det på. Når man har et bolværk, som bliver og mere fascineret af at komme tættere på joroverfladen, må der seriøse midler i brug, for at holde det oppe.

Nå, det ikke fordi jeg skal rulle dem op på blyanter endnu, men er da ganske tilfreds med at højere indkomst giver mulighed for at skjule tyngdekraftens virkninger!

Mens jeg købte hejseværk til overkroppen, investerede hr. Kæreste i nye Ray Ban-solbriller, der får ham til at ligne Kenau Reeves. Yup, he's my chosen one... Tror jeg skal til at kalde ham Neo, når han har dem på. Eller Matrix. 

Imorgen skal jeg lave små bananpandekager for første gang - glæder mig meget til at se resultatet. Hvis det bliver godt, får I måske også lov til at se det... 

Adjø til imorgen!

Elsker - elsker ikke...

Jeg ved ikke hvordan du har det, men der er bare et eller andet SINDSYGT morsomt over denne reklame. Sætningen får mig til at klukke indvendigt. Den minder mig om alle de quirky romaner om rapkæftede singlekvinder (også kaldet chicklits) jeg har læst gennem tiden.... Tuborg har fundet det rigtige reklamebureau tror jeg....

Rejsesalat

Nej, du læste altså ikke forkert.
Man kan næsten kalde denne her rejesalat for rejSesalat. For denne uge er den sidste før ferien ruller ind... Kan allerede høre dens bølger hviske mod slappe-af-stranden med små kluk. Det er lidt som at lytte til en konkylie - så fjernt så fjernt - indtil man er der...
Nå, men tilbage til maden.

I dag havde jeg kun mig selv at fodre, og så tænkte jeg, at man næsten skulle være et skarn for ikke at udnytte at man til daglig arbejder et stenkast fra Meyers Deli. Så ind jeg gik i biksen, og ud kom jeg med et hvedebrød af Ølandshvede.

Se, det ligger der i posen og titter ud. Tror det er lidt genert... Men det fik helt sikkert ben at gå på, da jeg på hjemvejen fik shoppet lidt i den lokale Kvakly og bikset en rejsesalat sammen:

Det er en tro kopi af min tidligere opskrift på rejesalat med agurk og koriander og lad mig bare sige, at den klædte et Ølandshvedebrød lige så godt, som den klædte et billigt sandwichbrød...
Nøj, det var guf!
Indtaget på den solbeskinnede altan, kunne man ikke klage over noget som helst. Som mellem-dessert (ja, sådan et kort må man godt trække engang imellem) havde jeg bikset en nem lille melonsalat sammen af en rest vandmelon og en lækker galiamelon:

Ja, lad mig bare sige det som jeg er: Jeg ÆLSKER mit melonjern! :-)
Har du ikke et, skulle du virkelig smutte nu og skynde at anskaffe dig sådan en sag. Også selvom du kun bruger det om sommeren. Det er en awesome opfindelse. Ej, måske kan du også bruge det til agurker... Vil ikke anbefale det til gulerødder dog. Bliver noget mærkeligt nowet...

Som efter-dessert havde jeg også flottet mig og erhvervet mig en Meyer'sk himbærsnitte!!!
OG lad mig bare sige, at denne her snitte er millioner af kilometer fra dem du får hos bageren. No shit.

Den sidder bare lige i skabet - var hver en grunke værd!

Perfekt sukkerbrødstop og et sommerligt lag hindbær imellem. Den var P.E.R.F.E.K.T - Meyer får altså min R.E.S.P.E.K.T for den der. Ølandshvedebrødet smagte en del af surdej og havde også masser af gode krummer - omend det var lidt syrligt. Det ville nok være godt til en god ost (som jeg ikke spiser) eller en heftig spegedreng. Selvom korianderen gav en god portion krudt, så var det nu stadig lidt fesent i forhold til den der sure skive :p

Og så - fordi man kan... slutter vi lige af med en festlig salut: Et nummer, der i mine øjne er sommerens uundgåelige, også selvom der vist er brugt lige lovligt mange hair extensions og pallietter i den video!



...Hvad er dit ultimative sommerhit??

Pasta - igen??!!! WTF!

Ja.
Især når man glemmer at købe rugbrød dagen før i Føjbixen. Ja, så kan man lære det.
Da dagens løbetur havde gjort mig sulten som en dinosaur efter et technorave, var der pastaskruer i øjnene på mig i dag, da maven rumlede ved frokosttid.

Nå, men så var gode dinoer rådne, for hvad kunne jeg lige smække sammen med pasta? (ALT! skriger koret af SU-studerende i baggrunden, men dem ignorerer vi for nu).
Fra skabet hev jeg sådan en fætter her:

En pose pasta som de på posen højlydt påstod var lavet i de rigtige bronzeforme. Det måtte komme an på en prøve, tænkte jeg og gravede et kilo frem af disse her:

Herefter choppede jeg lidt forårsløg og aubergine så de så fine ud:

Auberginerne fik en omgang salt og da de lå og hyggede sig på panden tilføjede jeg lidt herbs de provence og hvidløgssalt, thi den lilla, spøjse fyr primært smager af det tilførte krymmel og ikke så meget andet. En god gang olivenolie var også en kærkommen ven på den varme overflade. Bagefter smed jeg dem over på fedtsugende papir - også kaldet køkkenrulle:

Små grøntsagsbolsjer... num num num :-D

Så var det tid til at hælde hele l... sammen og se, hvad der kom ud i den anden ende. Heldigvis faldt eksperimentet heldigt ud:

Og så var det ellers tid til at sætte tænderne i de kobberform-formede pastaskruer, som da rigtignok levede op til deres rygte. Det er virkelig svært at koge kvalitetspasta ud - så selvom jeg havde glemt dem i et par minutter, så var skaden begrænset. Det smagte ganske udmærket af en frokostret at være. Og meget bedre end kærestens koldskål...

I sommerhus i Rørvig.

Var lige ved at skrive "Røvig" i overskriften, og det havde været synd, for sidste weekend blev jeg inviteret en tur i sommerhus af svigermekanikken, der havde lejet det sødeste lille sommer-rækkehus man kan forestille sig:

Har man set noget mere idyllisk? (Ja, måske hvis husene var lidt mere separeret...)

Rørvig Park er et tidligere kursussted. Nu er det dyre ferielejligheder...

Det kunne man godt lige klare, ikke?

Vi gik også tur i aftenskumringen og kom forbi verdens bedste legehus - ubetinget!

Næsten helt svensk. Hvor awesome!

Kæmpestor rhododendron som kun sommerhusområder kan præstere...

Samtidig udnyttede kæresten tiden til at lære lidt tennis...

Hvor fanden blev bolden af...? Ja, al begyndelse er som sagt svær.

Jeg har den, jeg har den!

Det var skønt at komme lidt væk, og selvom maden var et sammenskudsgilde af alle mulige ting, så smager den altså bare bedre, når man er væk hjemmefra. Og så har vi ikke engang snakket om den fred man har, eller hvor godt man sover. Jeg sov som en bautasten og nåede endda også at få rundet området i mine løbebukser. Totalt god sommerhus-stil :P

Jeg gik i fælden...

Altså luksusfælden.
Sådan måske både helt bogstaveligt. Og så rent hypotetisk.
Det der Luksusfælden-halløj er noget værre, skrækkeligt noget altså! Efter et gensyn med vores allesammens Mette, der skal hjælpe gældsplagede mennesker, blev jeg selv lidt nysgerrig på min egen økonomi, for denne måned har været temmelig dyr. Ja, det er heller ikke sådan, når kæresten bliver 30, vel...

Nå, men jeg besluttede mig for at se lidt nærmere på hvad jeg havde brugt mine penge til her på det seneste, for når man nu tjener gysser, skulle man jo gerne kunne mærke det lidt, ikke?
Her fik jeg aftenens chok - for det er ikke så meget mig, der nyder godt af de penge. Det er nærmere Lagkagehuset, der griner hele vejen til banken. Oh yes. Jeg var ved at gå bagover, da jeg var færdig med at inddele mine udgifter i små, fine kategorier (og det her var bare for maj måned, mind you...)

Ikke mindre end 2000 kroner har jeg brugt på det søde liv.
Oh. My. Fecking. God.
For det er jo ligesom ikke fordi vi ikke har fælleskonto til fællesudgifter, vel? Fx betaler både kæresten og jeg ind til vores madbudget - med ca. det samme, som jeg selv har formået at lægge i diverse bagere, kiosker og ... Lagkagehuset.
Jeg er seriøst i chok og skyndte mig også ud og puste på det stakkels dankort. Puttede også lige lidt aloe vera gel på, bare sådan for en ordens skyld. Har hørt det er godt mod brandsår.

Kan man SÅ lære det!
Stop Spild af Dankort!

Tøm køleskabet pasta

Idag er jeg så flad at jeg har tyet til de nemme metoder...

I køleren fandt jeg nye gulerødder, peberfrugter i to farver, rødløg og hvidløg samt en rest san marzeno-tomater. Haps filibabs, ned i en gryde med noget basilikum og sort-hvid - og wham bam thank you mam - så er der mad!

Do you Segway?

Well, do you?

I do.
Ihvertfald i fredags, da firmaet holdt sommerfest. Dårligt var vi nået ud til Christianshavn, før 20 mennesker med æggeskaller på hovedet kom kørende på nogle sjove transportmidler, og da jeg først spottede hvad de kørte på, var jeg ved at huje som en anden indianer, for det var Segways!
Og hvad er så en Segway? Well - det er sådan en batteridrevet dims til 65.000, der kan peppe hele din dag op. Elcykler - move over! Segways er en elcykel på syre - eller løbehjulets Rolls Royce.

En Segway drives af batterier og har indbygget gyroskop. Det er en dims, der holder dig vandret, uanset hvordan du så vender og drejer dig. Det er blandet noget, der bruges på skibe og i alverdens andre ting. Forestil dig en bøje ude på havet - ligegyldigt, hvor mange bølger, der er, bliver den ved med at være oprejst. Det er lidt sådan et gyroskop virker.
Segways kan køre op til 20 km i timen og de er HERREGRINEREN. Selv min chef måtte konstatere, at jeg vist var lidt en drengepige. Sådan når jeg nu spiller computerspil og kører ræs på Segways. Jeg er en rigtig cykelbølle. Det troede du sikkert slet ikke om Hottie Von Dottie, vel? Well, you thought wrong! WRONG I tell you! Doughnot, 8-taller, baglæns kørsel, og gerne i høj fart! Men det var først, da jeg havde vænnet mig til dyret:

Hottie Von Dottie - watch out, Copenhagen! There's a new cykelbølle in Town!

Det var simpelthen for sjovt. I bliver nødt til at prøve det. Til gengæld griner firmaet bag hele vejen til banken, for sådan en tur er ikke billig. Men i fredags var det ikke mig, der betalte, så jeg kan vel være ligeglad.

Turen førte os forbi Noma, hvor en træt Rene Redzepi stod i døren og fik en smøg, og forbi Skuespilhuset, hvor en kæmpe regnbye tog os bagfra - men så kunne vi jo se lidt fodbold på kajen imens vi ventede på godt vejr. Herefter kørte vi ned gennem Nyhavn og det gav ellers blikke - men det er måske meget naturligt:

Stakkels cyklister, for Segways er kategoriseret i som en cykel - til gengæld kan jeg anbefale varme vanter og ditto trøje, da sådan en tingest kan køre så dejlig stærkt (og den bremser selv, når du rammer 20 km i timen.). Ville gerne prøve off-roader-udgaven også....

Bagefter endte vi inde i Tivoli, hvor Woodhouse havde sørget for VIP-arrangement, fri bar og frit udsyn til koncerten med Cardigans:

Perfekt placering til en våd koncert - under overdækket terasse...

Bøf, pølse, kylling, salat... hvor skal jeg dog begynde?!!!!

Pænt mange mennesker til Cardigans-koncert...

Jeg var i underskud med et par timers søvn fra natten før, så lidt før kl. 23 gik jeg kold - og nej, det var ikke kun fordi temperaturen mindede om februar - jeg var fuldstændig kvæstet. Men træk mig baglæns ud af fuglehuset - det var en fed og skæg oplevelse. Jeg var helt oppe og ringe efter den tur, selvom mine fødder gjorde naller og var fulde af mælkesyre og fingrene var blevet til istapper...

(Nej, ikke lige et af mine bedste "poses" der, men jeg tror ikke nogen kan være i tvivl om, at en Segway står på min liste af must haves, når jeg en dag har 65.000 jeg ikke liiige ved, hvad jeg skal bruge til...)

Weekend på landet

Jeg er lige blevet inviteret på landet af svigermekanikken. 

Rørvig og 15-2o grader med overskyet vejr rimer ikke ligefrem på sommer, men det at komme væk er ikke noget man skal kimse af.

Det bliver skønt at komme op og knipse på alle de smukke motiver og nyde familiens selskab.

Derfor går jeg ud fra, at der vil komme anledning til en lille fotoreportage snarest - men indtil videre må I have adjø, for jeg skal op og trække sund luft ned i lungerne og se på noget himmel. Ja, der skulle sågar være en tennisbane og swimmingpool (som jeg IKKE skal prøve...)

So long bloggers!

;-)

Mælkefri jordbær-banan-is og kanelbullar!

I øvrigt : Hvad er det der med tax free? Jeg køber altid vildt ind, fordi jeg tror, at når jeg kommer tilbage til Danmark, så findes varerne ikke mere. For at undgå dette horrible scenarie bidrager jeg stærkt til den globale økonomi...

Jeg er lige kommet hjem efter en tur rundt i kvarteret i små, tætsiddende piratbukser. Tro nu ikke jeg har en sjov fetisch - jeg er bare begyndt at løbetræne og lige nu føles mine lår og lægge som det pureste bly. Hvordan jeg fik en hjerneblødning og syntes jeg skulle begynde på dét projekt, ved jeg ikke lige, men nu er jeg igang og min chef og kolleger synes at have en ukuelig tro på, at jeg nok skal kunne spæne de der 5 kilometer i streg til sensommerens DHL-løb. Som jo slet ikke er nogen form for prestigefyldt konkurrence blandt erhvervslivets toppings. Nej nej, det gælder bare om at være med. M-hmm!

Men indtil videre lader jeg dem leve i troen - så afholder de sig nok fra at sætte mig på holdet næste gang... Indtil da prøver jeg at se ud som om jeg nyder det, når mine muskler skriger i protest efter at have løbet rundt i 2 minutter og 30 sekunder for 3. gang denne aften, og resten af min krop har gang i den helt store reklamekampagne for at få mig til at sænke farten. Den er vist stadig i benægtelsesfasen over at jeg skal gøre det her 2 gange mere i denne uge...

Som belønning til mig selv - jeg har nemlig kun sovet små 4 timer i nat - lavede jeg en kæmpe portion mælkefri-frossen-banan-baseret jordbæris, lige til at skovle ind i hangarn og drysset med masser af god samvittighed på kaloriefronten. Frosne bananer feder nemlig ikke - og det smager jævnt meget bedre end den varme, indpakkede af slagsen. Og så er det koldt. Du kan se opskriften på mælkefri is her.

Nyeste stunt - kanelbullar - i reneste form!

I lørdags fik jeg endnu en hjerneblødning - jeg stod nemlig op kl. 08:00 og gik igang med at bage kanelsnegle - fik sgu sådan en lyst til dem med det skodvejr 2. juni bød på.
Desværre havde jeg ikke nok mel. Men så spillede det første soundtrack fra Hvide Løg(n) inde i mit hoved Arhh... hvis det kun er en lille smule, så opdager han næppe at du har puttet grahamsmel i dejen... 
Efter 200 gram måtte jeg sande, at det nok ville blive svært at snyde hr. Kæreste... og mig selv. Så jeg freestylede lidt og masserede dejen ind i nogle bolleformede tingester, der blev drysset med kanel og sukker, ovenpå lidt æggemasse. De fik en tur i ovnen (snegleopskriften kan findes under "BageVærk")
og kom ud særdeles fine og brune:

De var pænt store. Og pænt tunge.
De smagte godt - men sad fast oppe i ganen. Munden er slet ikke gearet til at have SÅ meget sødbrødsdej kørende for sig i SÅ lang tid. Jeg siger det bare - nu HAR jeg advaret dig. Også selvom du putter nok så meget grahamsmel i...

Men spiser du dem med en varm kop af denne her

I dit krus til sådan en bulla, ja, så kan det alligevel ikke gå helt galt. Den viste chokolademælk kan i øvrigt fås i Magasins velassorterede Mad&Vin-butikker for spidsen af en jetjager - men det skulle efter sigende være pengene værd, siger Hr. Kæreste, som bryder sig så frygteligt om denne lille snack på flaske...

2 bøf' på et bord...

3 forløsende ord

4 fade med madglædens spor

5 slags sødt til dessert

6 små kys, tre til hver

blev betalt med vort spisebord...

Og så igen, jeg er sgu ikke helt sikker på, hvor meget mit spisebord er værd, men det kunne måske nok have betalt for den gode middag vi fik igår... For vi napper lige lidt politisk ukorrekthed (ikke at forveksle med upolitisk korrekthed, mind you!) og smækker to store amerikanske kødstykker på tallerkenen.

Eftersom vejret var sådan her:

Besluttede jeg mig for at slagte sådan to her:

Nej, det er altså ikke bondegaarden.dk - de er amerikanske denne gang :p

Og tilføje sådan en skål her (jep, de er danske):

Bikse lidt grønt sammen og få dette resultat:

Sådan - fredagsmiddagen var i hus og vi kunne lystigt synge med på lidt Otto Brandenburg'ske toner.
De sidste mange fredage har jeg været 90% flad - og 10% udmattet, når vi nåede fredag aften. Men måske er det fordi der ikke var så travlt på nyt arbejde igår, eller også er jeg ved at blive mere hærdet, I don't know - men igår havde jeg faktisk mentale kræfter tilbage, da jeg kom hjem.

Idag er jeg på vej til en af forårets sidste fester og jeg må altså tilstå, at jeg er bare lidt lettet - det har været et styrt-travlt forår. Nu er min hjerne ved at gå i afslapnings/feriemode og jeg glæder mig som et lille barn til ferien sydpå om ikke ret længe. Inden er der liiiige et par ting jeg skal have shoppet:

• En kamerataske. Vel meget passende, når man nu har investeret i et heftigt foto-gadget.
• Solcreme - fordi... hey, jeg har lissom ikke lyst til at ligne en kogt hummer og få hudkræft 20 år tidligere, vel?
• Strandtøj

Yeah... det kan man lige klare, ikke?

Hvor skal du hen på sommerferie???