Hottie Von Dottie: 110% upolitisk korrekt madblogger

Og halleluja for det!

Så fik jeg endelig læst det debatindlæg, som Blogland har raset og regeret over de seneste par uger.
Hallo, kald mig bare langsom - eller right on time, for mit første indlæg om madblogningens udfordringer og glæder, blev skrevet helt ud af det fri, uden at jeg havde nogen som helst ide om, hvad helvede der skete rundt om i madmedie-land.
Må indrømme, at jeg har det ekstremt svært med mennesker, der skal præke og moralisere overfor noget, der dybest set er drevet af lyst. Eller dem, der skriver som om man skal få dårlig samvittighed og starte en indsamling på landsdækkende TV til kaffebøndernes dårlige arbejdsforhold med hjælp fra halvnøgne sangerinder (ingen nævnt, ingen glemt) og fesne metromænd med smalle slips.

Moral er noget, som en flok gamle, gråskæggede grækere opfandt engang for mange år siden, da jorden var flad og små drenge var et tag-selv-bord af underholdning til festerne... Tager man et kig på Grækenland i dag, så synes de vist dårligt selv at kunne leve op til konceptet MORAL og ETIK... *host*
Så F*** jer, Grækenland, og F*** dig, Mr. Bisgaard.
Hellere en uægte madblogger, hvis verden (= madkulturens smagsdommere) består af nogen som dig.
Det der med at "præke" har jeg altid givet en helt bestemt finger og jeg skal gerne gentage det, hvis jeg en dag skulle møde dig.

So there you have it. Hottie Von Dottie er en 100% politisk ukorrekt, umoralsk og uægte madblogger. Jeg bruger Becel margarine og ikke SMØR, jeg kan ikke bruge fløde til noget udover at få ondt i maven, jeg har ikke skæg - medmindre du medtæller de der to sorte infame stubbe på hagen jeg altid fjerner med en pincet hver måned.
Nå, ahem... ANYHOW!
Skal vi vædde om, hvor langt og gråt Mr. Bisgaards skæg er??? Måske iklæder han sig også i lange lagner som de gjorde dengang... Men jeg sætter simpelthen grænsen ved hvide tennissokker i sandalerne!

Og præcis derfor har jeg købt denne billet - lad det være et signal til skræk og advarsel til denne verdens Mogens Bisgaard'ere, der kommer forbi min blog: Jeg er et fedt svin - og damn, hvor jeg elsker det!!!

*øf*

Pin It

Verdens bedste burger a la Hottie Von Dottie!

Denne pinseweekend har jeg efter to travle måneder med mange fødselsdage og sociale arrangementer endelig haft tid til at forkæle mig selv lidt og derfor tog jeg mig sammen og brugte Kitchen Aid'en til at røre en dej sammen.

Selvom vi har fri, er det jo altså varmt, så jeg gider ikke stå for længe i køkkenet og stege - øh, svede.
Men igår blev jeg alligevel bidt af en gal klump gær og så måtte jeg bare bage!
Dejen her blev til de yndigste burgerboller og den største burger jeg længe har fået:

Burgerboller:

2½ dl. vand

25 g. gær

2 tsk salt

1 spsk. mørk sirup

100 gram ymer/A38 eller lign. 

100 gram blødt smør (jeg brugte blød margarine)

100 gram rugmel eller grahamsmel

Ca. 350-400 gram hvedemel

De våde ting smaskes sammen hvorefter rugmelet hældes i og får lov at suge væske i 5 minutter før æltningen begynder og hvedemelet tilsættes.

Hæver 50 minutter - i dette varme vejr var det ingen problemer at få brødet til at hæve!

Og så formes de til boller - der bliver ca. 7 burgerdrenge af sådan en portion bolledej, så ja, vi har mad til imorgen også.... Overhældes med æg - jeg havde en rest æggeblommer til overs, men du bruger bare, hvad du lige har... og så drysser du dem med sesam!

De bager inde i varmen på midterste rille ved 200 grader i 16 minutter og svinges ud på en rist:

Haps!

Og så laver du tilbehøret:

Jeg havde nogle slappe røde pebre, der fik en tur på panden, sammen med en pakke bacon og herefter blev oksebøfferne af Hereford-kød smækket ned i baconfedtet og stegt fine.

Det blev både de og jeg glade for - da vi herefter satte tænderne i en god burger!

Nej, det er IKKE en rød tunge - det er altså bare en rød, skamstegt snackpeber...

Pin It

Til middag i Klub Mælkeallergi

For noget tid siden blev jeg bedt af Anette fra maelkeallergi.dk om at designe en 3-retters mælkefri gæstemenu, der skal i sommerens nyhedsbrev.

Jeg kløede mig lidt i skægget og tænkte et par tanker og kom så op med denne menu - og tilgangen er, at det først og fremmest ikke skal være for svært - for at lave minusmælkemad er i forvejen en anelse besværligt, når du er ny udi disciplinen:

• Røget lakseanretning med asparges og sennepsdressing
• Glaseret skinke med "fløde"kartofler og børnevenlig kålsalat
• Karamelliserede bananer på panden med 2 slags sorbet.

Sorbeten gav mig en del grå hår i hovedet, for når man ikke lige har en ismaskine, så kan den slags ting godt være liiiidt besværlige. Men men men, der reddede Stine fra Chokoladesansen mig. Overlad det til en kageglad kvinde også at have forstand på is! 

Fra fryseren drog jeg en pose danske jordbær, der havde overvintret derinde siden sidste sommer - de blev smækket i en gryde med noget vaniljehalløj og den slags og herefter blendet. Det hele blev kørt i en æggemasse og så var det ellers bare derudaf:

Den smager lige så godt som den ser ud - MUMS! De danske jordbær er sgu noget helt særligt...

Da nyhedsbrevet sendes eksklusivt til Klub Mælkeallergis modtagere, kan jeg desværre ikke fortælle hvor meget jeg brugte af hver ingrediens - men I skal ihvertfald ikke snydes for billeder:

Den anden sorbet var en tropisk af slagsen, der blev blendet sammen med kokos, banan og ferskner (i dåse... men det er nu engang sådan det er.) Isen blev desværre ekstremt hård og flaget (a la granité), da der ikke var noget æggemasse i, så den tror jeg ikke jeg laver igen, medmindre det er på maskine...

Mine bananer blev stegt i en sukkerblanding på panden:

Desværre havde jeg puttet aaaaalt for lidt smør i sukkermassen - og i øvrigt varmet den op på højeste blus. Megameget FY, når det gælder sukker. Det blev derfor temmelig "stegt" og branket sukker smager sgu ikke ret godt... Men så var det godt at bananerne kunne give lidt sødme og isen med. Den til højre er i øvrigt den tropiske "flagede" tropiske granité-wannabee. Men de smagte nu fint...

Det var meningen at jeg ville have prøvet at piske noget kokosmælk til flødeskum efter at have læst om det på adskillige veganerblogs, men som I sikkert kan se, var resultatet ikke videre overbevisende:

Jo, det ligner, men det smager sgu ikke særlig smart...

Nå, det var lige desserten (altså, det bedste skal jo først, ikk?)
Mamsen bestod af noget skinke jeg havde kogt og derefter overhældt med en masse lækre ting før den blev smækket i ovnen - og flødekartoflerne blev et hit - omend noget salte...(det smager virkelig fælt, når man har puttet for meget salt i flødekartoflerne, helt seriøst, det gør det)

Men de blev da fint brune...

Stor og fin skinke... num num!

Børnevenlig kålsalat... ;-)

Jeg har guflet resterne af jordbærsorbeten og nu er den væk... hvilket nok er meget godt, set fra et hoftepollyfilla'sk point of view... Har sluttet fred med min indre is-maniac om, at vi ikke har brug for den der lækre ismaskine som også Klidmoster har, ikke medmindre jeg vil bruge al min resterende fritid på at træne kalorierne væk! (og jeg er en doven skid, så I kan selv gætte jer til, hvordan dét projekt ville ende ud...)

Hvad synes I om min dinner? Ville I finde den spændende hvis I skulle bruge den til en mælkeallergisk gæst???





Pin It

Endelig weekend! - Og Torvedag...

Endelig weekend - og torvedag.

I det gode vejr var jeg nede og sige hej til Jørgen fra bondegaarden.dk, der i dagens anledning stillede op til Torvedag i Roskilde med grill, oksekødspølser og hjemmelavet spegepølse. Men selvom jeg fik lidt smagsprøver med hjem til senere nydelse, var det bestemt ikke det eneste jeg kom hjem med - faktisk blev det til lidt forskelligt... ahem...

Det er en helt fantastisk årstid i øjeblikket - så det er bare om at gå amok i torvedage og lækre grøntsager - i dag fik jeg fx morgenfriske danske kartofler fra Odsherred samme morgen, danske rabarber, danske grønne asparges, en bøf af en fantastisk tomat som jeg ikke kunne holde ud at gå forbi uden at prøve. Et par danske agurker, danske radiser (gemmer sig bag rabarberne, tror de er generte, selvom jeg sagde til dem, at det ikke er størrelsen, men gørelsen der tæller...)

Kirsebærrene konsummerede jeg næsten med det samme:

...Ville DU kunne holde dig væk fra sådan en bakke lækkerbiskner?

Nej vel?!

Ovenstående blev et overflødighedshorn af nye, danske grøntsager og lækre hvidløgsgrillpøller fra Jørgens hereford-okser. De producerer i øvrigt nogle helt udmærkede pøller skal jeg hilse og sige...

Med alle de grøntsager skulle man lige have haft noget fynsk rygeost fra Løgismose, men den må I altså tænke jer til, for mælkebussen stopper altså ikke hos Hottie Von Dottie...

Til aftensmad fik jeg i en fart produceret følgende menu:

Kold kartoffelsalat med dild, asparges og radiser

Vandmelonsalat med rødløg, mynte, chili og persille - en sommerklassiker of mine kunne man sige

Hvidløgsgriller fra bondegaarden.dk (som så blev stegt på en pande, men nevermind that!)

Til vandmelonsalaten havde jeg for noget tid siden fundet en schweizisk mynteplante, der klart smager mere igennem en den sædvanlige marokkanske mynte og er mere hen ad "tandpasta" end den marokkanske mynte, der er mere mild i det. Det betyder dog, at man ikke skal bruge helt så meget, så i længden kan man vel kalde den økonomisk ?!

De grønne asparges var store og flotte - men vidnede også om, at det er ved at være sidst på sæsonen allerede *hyl*!
De kom i salaten med de kogte kartofler, radiser og dilden:

Jeg brugte blot lidt smagsneutral olie og en hættefuld almindelig husholdningseddike + salt og peber til kartoflerne, for sådan en salat er - som Piskeriset udtrykte det - rent slik i sig selv. Og det havde hun for så vidt ret i...

Og så til vandmelonsalaten, hvor de enkelte dele blot blev choppet i stykker og blandet med en dressing af æbleeddike, ahornsirup og salt/peber. Det var 100% mums på en varm dag som idag!

And then... Ahhh, the joy of altan-hygge:

Se bare en fin udsigt - nu med en rødtjørn, der er ved at springe ud - det er virkelig en fantastisk udsigt jeg har fra min altan og jeg føler mig SÅ heldig hver sommer!

Apropos udsprungne blomster - se lige min psykotiske orkide jeg købte for nylig:

Jeg har talt ikke færre end 45(!!!) blomster på den - og der mangler at springe endnu 3 knopper ud!

I det hele taget skulle man tro at det var et helt orkidegartneri derhjemme - for se bare den store hvide satan her: 

Et eller andet må jeg vel gøre rigtigt...?!

Hvornår er man en RIGTIG madblogger?

Er det når man har en fast læserskare på over 50 personer? 100 personer?
Er det, når man poster nye opskrifter mindst 1 gang om ugen?
Og er man en rigtig madblogger, hvis man stjæler opskrifter med arme og ben, tager billeder af det og poster det som ens egen? Eller er man så en faker?

Tankerne om at være madblogger har drevet mig langt omkring i denne tid, hvor jeg jonglerer med hverdagen og nyt job, som tager rigtig meget tid og energi fra madeksperimenterne.
Jeg har haft denne blog i mere end 2 år, og jeg er stadig mere end glad for at blogge. Men kan man godt kalde sig madblogger, når man holder en slags pause, som jeg vel gør i øjeblikket, eller kan man ikke tages seriøst, hvis man har et langt fravær?

Jeg må - hårdt presset - indrømme, at jeg savner overskuddet til at lege med maden, sådan lige ud sagt. Men lige nu er der bare andre ting på menuen, og man kan ikke få det hele. Så det har jeg besluttet ikke at have dårlig samvittighed over. Jeg ønsker mig stadig en rigtig god ismaskine, og jeg kunne stadig godt tænke mig at bruge mere tid sammen med min Kitchen Aid røremaskine.

Når noget har fyldt så meget i ens bevidsthed så længe, så er det svært at lægge det lidt mere på hylden, når noget nyt og stort kommer ind og får opmærksomhed. At være blogger tror jeg også handler om at:

1. Man har sådan en udvidet bevidsthed om det man putter i munden
2. Man er hele tiden opmærksom på, om det man oplever/spiser skal foreviges på et billede!
3. Man går gerne lige den ekstra omvej for at finde de bedste varer og ikke standardvarerne.

I denne weekend skal jeg brase og stege og lave specialmenu til www.malkeallergi.dk's nyhedsbrev. En 3-retters sommergæstemenu, som jeg er spændt på, hvor langt jeg kommer med, da jeg for kun 2. gang skal kaste mig ud i at lave noget sorbet-ting... Og jeg er totalt spasser til at lave is.

Tiden må vise, om jeg har "dedikationen" til at blive ved - eller om det bliver en blog med sporadiske indlæg, når jeg har tid og plads. Det ville dog være ærgerligt, hvis jeg helt må droppe det, for det holder de små grå igang at være blogger, og på en anden måde end ens arbejde. Jeg føler, at min blog og jeg har været rigtig meget igennem - den (og jer) har holdt mig til ilden i de mest triste perioder med min arbejdsløshed. Den var med til at trække mig op i gear, da jeg var helt nede og bide i græsset (don't ask - long story). Derfor betyder den rigtig meget for mig - det er jo en slags online dagbog.

Har I nogensinde overvejet at droppe jeres blogging? Hvorfor? Og hvad fik jer til at blive ved?



Pin It

Favorit-retterne...

[Her] skulle der have været et videoklip af Preben Christensen som Dronning Margrethe, der snakker om sine favoritretter... Med den meget karakteristiske accent. Men jeg kan for min død ikke finde det!!!
I stedet får vi lidt politisk gas - det kan godt være det er 15-20 år siden, men det virker da vel egentlig meget nutidigt, når man tænker på hvad det er de laver derinde i dag?
Udskift navnene med Sass Larsen, Krarup, Helle og Pia K - så har vi næsten en nutidig fortolkning!

Nå, det var jo slet ikke det vi skulle snakke om. Politik har en tendens til at dele vandene og jeg har hverken  tid eller råd til at tilkalde en bliktud. Så vi holder os til lidt hverdagsfilosofi om fastfood til folket:

Jeg blev inspireret af FoodMad's indlæg om overlevelseskittet i hverdagen til at skrive et indlæg om MINE overlevelsesøvelser. For guderne skal vide, at har man hverken emhætte, opvaskemaskine og vaskemaskine (men blot en vaskekælder), så bliver den hjemlige logistik noget udfordret når man er væk i 10 timer 5 dage ud af ugens 7. Og nej - jeg klager ikke, men jeg har været nødt til at implementere en række løsninger, der nok ikke er sindssygt befordrende for kreativiteten. Læs bare med her:

1. Sænke forventningerne
2. Man må godt købe fastfood nogle gange om måneden
3. Der bliver ikke bagt brød før jeg har overskud til det
4. Mad behøver ikke være top fancy, økologisk eller politisk korrekt på anden måde. Det vigtigste er at vi bliver mætte...
5. Hakket oksekød fra bondegaarden.dk i fryseren

Det er de 5 øvelser, jeg har vedtaget med mig selv jeg kan benytte mig af - så kan man altid gå lidt mere grundigt til værks i weekenden. Derfor står det også lidt sløjt til med blogningen, men jeg håber at jeg på et tidspunkt - om nogle måneder - får hovedet så meget oven vande, at jeg kan tage mig sammen til at gøre bare en smule mere ud af hverdagene. Det ER da kedeligt at man kun kan blogge om sjov mad i weekenden. Det er ikke sjovt at blogge om

• Burger
• Sandwich i alle afskygninger
• Rugbrødsmadder
• Koldskål
• Kogt hamburgerryg med flute
• Grød (til morgenmad)
• Mine små-hapsere fra Lagkagehuset. SÅ mange gange gider I nok ikke høre om chokoladerugbrødssnacks og frugtstænger ;-)

Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg istedet kan få plads til at filosofere lidt mere, nu jeg ikke har en masse mad, der skal blogges om. Så de næste uger får I nok lidt mere tekst og lidt færre billeder. Men forhåbentlig en lidt anden tilgang til madblogning, der måske også kan blive interessant...




Pin It

Reality check...

Det der med at jonglere job, hverdag og kæresteliv, det kan godt være et job i sig selv... Indtil man har fået "the hang of it".
Nogen aftener kommer jeg hjem efter dagens arbejde og kan knap overskue at gå igang med gryder og pander - og når den slags indtræffer, er jeg temmelig glad for jeg får tid til at klemme motionen ind, for så kan der godt gå fastfood i den. Jeg må indrømme, at jeg ikke er madøre nok til at insistere på at der skal laves varm mad hver aften. Måske det bliver bedre med tiden. Som jeg skrev på Facebook for noget tid siden - at det er ikke fordi der ikke er liv i mig mere, men min energi bruges kort og godt på noget andet - nemlig hverdagen, og de dage skulle der jo gerne være flest af.

En anden konsekvens af at få job, er, at man nu skal passe lidt på med at fylde kurven i H&M og lignende butikker. Ikke fordi H&M-tøj ikke er udmærket, men lidt for ofte oplever jeg, at farver og stofkvalitet ikke kan stå distancen i blot et år. Ergo: Kvaliteten skal hæves. Ergo: Nyt tøj er påkrævet. Ergo: Der skal investeres. Investeres tungt.

Det der med tøjkøb til gardaroben kan føles som at starte i én ende for til sidst at slutte i en helt tredje (hvem har ikke prøvet at komme hjem med sko, når man skulle have bukser?!). Pludselig koster en bluse fra 200 kroner og op - og med dårlig nok en basisgardarobe er der NOK at tage fat på for pengepungen. Og så er det skisme ikke nemt, at man nu også har forelsket sig i en ismaskine!!! En af de RIGTIGE ismaskiner med kompresser, og selvom de "kun" koster 2.500 kroner, så er jeg håbløst forelsket. God damn it!!! Godt jeg har en kæreste, der synes vi kan splejse om udgiften... Og en sommerferie, der nærmest allerede er betalt.

NÅ - for at det hele ikke skal gå op i tekst, så skal vi have et lille billedgalleri af denne uges mad-indslag. Fra sidste uges laks fremdrog vi nemlig endnu et måltid - meget lig det første dog, men ikke desto mindre en yderst fotogen opstilling blev det til:

Hvid asparges, grønne asparges, tomater, salat og en dressing bestående af lige dele olie, dijonaise og akaciehonning + salt og peber. Det er GUF til sådan noget koldrøget vildlaks !

Det var en god afslutning på en weekend, der havde budt på istandsættelse af et uventede par arvestykker til køkkenbordet:

Træet er formstøbt teak - og endte med at blive silkeblødt efter en grundig slibning med sandpapir, efterfulgt af en støvsuger og en våd klud for at fjerne alt slibestøv.

Efter påførsel af naturfarvet olie. Jeg var fuldstændig ekset (men hold dig for næsen, for det stinker!)

Svigermor havde været ved at afsætte dem på den Blå Avis - før vi heldigvis fik stoppet hende og lynhurtigt havde kapret dem. De havde såmænd stået på loftet i mange år efter overtagelsen fra kærestens farmor, og havde fået en del fugt - så de skulle jo naturligvis fixes. Godt så. Da jeg gemmer en lille bitte håndværker indeni, gik jeg straks igang - og stillede kl. 10 søndag morgen nede i Silvan, hvor jeg fik sandpapir, træ-olie, og skuremiddel til mæslingerne af rust, som benene havde fået hevet til sig da de gemte sig på loftet.

Nu, idag, efter en grundig nedslibning og 2 behandlinger med olie, er de endt med at blive silkebløde og glatte i overfladen - olien har tørret tilstrækkeligt ind og tilbage er der blot arbejdet med at få pletrusten væk fra benene. Det er helt vidunderligt have sådan to stole fra kærestens farmor i sit køkken. Det er lidt ligesom Stop Spild af Mad-bølgen. Det her gælder blot møbler istedet. Og også her kan man jo se, at kvalitet bare holder. Det er en dyr investering, men afskrivningen pr. år bliver meget lille!


...Hvis nogen i øvrigt har tips til, hvordan man fjerner sådan noget pletrust effektivt, så tager jeg gerne imod!!!



Pin It

Quick quiche!

Nettet skorter ikke på alle de sociale steder man skal linke til sine blogposts... Først var der Facebook, så var der Twitter, og nu er der sørme kommet endnu et fora, nemlig Pinterest. Hvis du endnu ikke er på Pinterest, så skulle du prøve at suse forbi en tur, du kan finde alverdens "opslagstavler" med "Pins" - der er alt lige fra sjove designs, til brudekjoler og til kagedekorering.

Det er ligesom at læse en fed blog med fede billeder - du får bare al øjenguffet med det samme, right in ya face. Du kan også finde HomeMadeHeaven på Pinterest, men jeg poster altså mest mit eget billedmateriale... man er jo bleven skræmt helt væk af alle de copyright-sager, der har været den sidste tid!

Nå, og nu til aftenens lille frække - en hurtig tærte jeg smækkede sammen med damp ud af ørerne efter en lang og hård arbejdsdag.

Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker at tage turen til København hver dag. Elsker at komme ud og se noget af det pulserende byliv.
Men for sytten hvor jeg også glæder mig til at komme hjem igen. Hjem til freden i forstaden, hjem til de grønne plæner og blomstrende træer, hjem til de stille naboer og den - relativt - stille vej vi bor på. Især i denne tid, hvor blomsterne står højt og træerne er lysegrønne. Jeg har opdaget, at der altså ER noget om det - luften er altså renere i forstæderne... With all respect.

Nå, men godt smadret kom jeg direkte hjem idag, kylede nogle løgringe i en gryde, smaskede dem lidt rundt, tilsatte timian, peber, honning og æbleeddike og masser af peber. Da de var blevet godt stegte, smed jeg en pakke bacon klippet i tern ned til løgdyrene. Og så fik de ellers lov til at simre til de var bløde, mens jeg fixede æggemassen af æg og sojamadfløde og skar tomater i skiver.

Easy-peasy japanesey... En fiks og færdig tærtebund, smukt indrullet i bagepapir fra Føtex's køledisk, og vi var godt kørende indimellem vasketøj og hysterisk anfald pga. lavt blodsukker. Oh yeah, jeg er SÅ meget IKKE nogen engel, når kl. er halv syv en hverdagsaften og jeg er sulten...

Nå, men det lykkedes mig da at få skidtet færdig inde i ovnen efter en 45 minutters tur i saunaen. Jeg havde "snydt" og købt en fiks og færdig salat i Lagkagehuset på vej hjem, så der også var lidt fiber:

End of discussion - wham bam thank you mam.
Med en lille øl til, var jeg fuldstændig drænet for kræfter bagefter. Så nu vil jeg gå ind og puttesove... ZZZzzzeeees!!!


Pin It

Koldrøget Alaska-laks med hvide og grønne asparges

Igår var vi på besøg i Torvehallerne efter turen i Tivoli (vi skulle jo gå det velbelagte smørrebrød af...)
Desværre var kærestens energidepot ikke så højt, men det lykkedes at tiltuske mig lidt grønt til aftensmaden:

4-5 hvide asparges - ikke danske dog - et bundt grønne asparges (var de danske?!), lidt citronolie, frisee-salat, agurk og san marzeno-tomater i løs vægt. Da kølediskens udvalg ikke var synderligt imponerende, gik jeg fiskevejen istedet:

Sådan en koldrøget laks er meget anvendelig til den slags lette middage, når man ikke orker så meget.
Da jeg ikke lige orkede at smække de hvide asparges-drenge i en gryde kogende vand, smed jeg dem i en skål og overhældte dem med kogende vand fra kanden med låg på - og efter 20 minutters bad, blev de grønne smidt ned. Jeg var nødt til at hælde nyt vand på ad flere omgange, da det kølede ned og de hvide asparges var ret genstridige. De ville simpelthen ikke blive møre! Nå, men så blev de da al dente i stedet - og det blev de grønne af dem også, så det hele gik op i en fin højere enhed:

Salaten fik lidt tomater, citronolie og akaciehonning. Aspargesne fik lidt salt - og laksen lidt citronsaft og olie. Jeg havde en klat bernaise fra K-salat i køleskabet, der blot ventede på at blive brugt, så det kom jeg i en skål til os hver og så var der ellers dip til asparges'ne!

Et brag af en forårsmiddag - og laksen var rigtig let og lækker, når man har gået de fortærskede 10.000 skridt i løbet af dagen - og sikkert også mere. Shit jeg var smasket efter sådan 6 timer i kondisko og sol i fjæset. Så det var en dejlig afslutning på dagen.

Idag, søndag, har jeg knoklet med 2 Arne Jakobsen-stole - et uventet arvestykke, der har stået på svigermors loft siden de fik dem fra kærestens farmor. De var noget medtagede og havde malerpletter, men med et stykke sandpapir og en god olie fra Trip Trap har jeg idag bakset med at få dem til at se godt ud. Jeg tror det er lykkedes - og når jeg er færdig vil jeg smække dem på bloggen, om ikke andet så fordi jeg er pissestolt af jeg kan få noget skrammel til at se godt ud. Og så er det jo bare fedt at få nogle gamle skatte. Klassikere og kvalitet er ren win-win!

Idag skal vi have rester af laks og asparges (jeg gemte naturligvis halvdelen fra gårsdagens rov) og så går ugen igang igen... Med tærte, hakkebøffer fra bondegaarden.dk og rugbrødsmadder. Ak ja, hverdag du danske livsstil ;-)




Pin It

Højt belagt smørrebrød hos Brdr. Price i Tivoli

Jeg elsker den danske frokosttradition. Der er sindssygt mange sjove frokostretter og smørrebrød er en af dem. Jeg har fået mange forskellige slags smørrebrød - lige fra de helt billige til 15 kr. stykket, og så til den dyre version i Grøften i Tivoli. Men jeg må altså indrømme, at Pricernes smørrebrød slår dem alle med flere pakker smør.

I dagens fantastiske solskin, besluttede kæresten og jeg at snuppe en tur i Tivoli og udnytte vores nye sølvkort. Her kan jeg afsløre et sindssygt godt forbrugerfif: Brug indgangen via restaurant Nimb ude fra gaden. Man viser sit kort til ham der styrer gæstebogen i Brasseriet - og vupti, så går man igennem, uden om alle køer og jeg ved ikke hvad. DET var altså smart!

Hvis du skulle være i tvivl, er Nimb den der store hvide bygning, der gemmer sig i hjørnet af Tivoli...

Selvom solen var fantastisk, var vejret nu altså ret køligt. Men hvad gør det, når man bare kan nyde en stille stund i solen - nogenlunde fri for vinden:

Beklager skævvridningen... liggestolen var skæv.

Efter vi havde travet rundt i et stykke tid, blev vi lidt brødflove, og så fandt hr. kæreste på at vi da skulle spise på Brdr. Price. (Det lyder totalt overskudsagtigt, ikke? Well, vi har lige fået en lille portion lommepenge fra hans mormor, så det var hende, der betalte... )
Jeg var straks med på ideen, men på vej ind, blev vi noget paf, da en fjeret fætter pludselig spærrede indgangen:

Sådan en påfugl er pænt selvoptaget... Hvis man skal tro spejldøren...

Det var ret skægt - den virkede slet ikke menneskesky eller noget. Jeg udbrød straks - med passende portion barnlig begejstring: "Nej se, en fasan!"

Hvilket var så langt fra sandheden, som man vist kan komme. Men helt ærligt, hvor mange gange om året, er det lige man møder sådan en fugle-dims?! Kæresten syntes det var mægtig morsomt og havde stor fornøjelse af at grine af mig, men jeg synes stadig jeg er undskyldt... Desuden ligger "fasan" bare bedre i munden, også kulinarisk... Er jeg sikker på. Ikke at jeg har ædt påfugl nogen sinde.

Nå, vi kom ind og fik spisesedlen og NU skal I nok få de billeder I sikkert sidder og sukker efter: For... hvad fik vi! Jamen, det skal jeg fortælle jer:

Både kæresten og jeg var mægtig interesseret i roastbeefen, som var med dansk ungkvæg og hjemmerørt remoulade. Jeg var dog også ret interesseret i både skinken fra Skagen og kartoffelmaden med aspargesmayo og bacon. Suk... what to do? Vi endte med at dele skinken og roastbeef'en.

Skagenskinke sans fløde i røræggene...

Den smagte præcis lige så godt, som den så ud... med hjemmestegte ristede løg. MUMS!

Hønsesalat gone crazy... og selleri

Kartoffelmad med rødløg, purløg, ristede løg, aspargesmayo og bacon.

Hvordan var det så???

OH. MY. GOD. Der er bacon. Og så er der bacon. Bacon fra Kildegården i Jylland er 100% syndig delikatesse, som du aldrig har fået den før. F*** den smagte godt!!!!!!

Den sad bare lige i skabet med aspargesmayo'en (der faktisk smagte af asparges) og de ristede løg. Nøj, det var guf. Og Skagen-skinken var mindst lige så god, omend jeg ikke syntes den var lige så spectakulær som bacon'en. Men det er nok bare mig... Jeg kom til at glemme at sige jeg skulle have æg uden mælkeprodukter, så den første ret tog lidt tid. Men personalet var ekstremt søde og servicemindede, så det gik rigtig fint alligevel. På vej ud så vi Hans Engell - og jeg synes jeg spottede kokken Bo Bech, men det kan vist ikke være rigtigt. Måske var det hans bror...

Selvom vi fik et af de inderste borde, var der rigtig god udsigt.

Har I nogensinde tænkt over lamperne? Det er små damer med store runde, kjoler ;-)

Man kan godt mærke, at Brdr. Price er populære... Der var godt med gæster og vi kom på et rigtig heldigt tidspunkt, lige før det store rykind. Sjovt at to fyre, der dårligt er uddannede kokke, kan finde ud af at samle hele befolkningen under sloganet "Rigeligt smør" - og åbne 2 restauranter!

Resten af turen i Tivoli taler vel for sig selv... Foråret er på sit højeste lige nu, og alting stod bare i fuldt flor:

Rabarber(!), tulipaner og hyacinter ved Restaurant Påfuglen (meget morsomt...)

"Haverne" - med en enlig svane i midten.... 

Rasmus Klump bor her vist også?!

Den lille plimsoller i Tivolisøen!

H.C. Hat - øh, Andersen... 

Pin It