Besøg i Torvehallerne

Det nye madmekka i København - aka Torvehallerne - stod for tur på denne solskinsdag, hvor foråret pludselig flyttede ind i Danmark.

Helt gennemgående er der noget fantastisk over København på en solrig søndag. Folk er afslappede og hverdagens problemer er glemt for en tid, mens de hænger ud på byens kaffebarer, går eller løber en tur rundt om søerne, folk smiler og er glade - og man møder alt fra den hippe bums med lappede bukser og bøv på hovedet i skovmandsskjorte (eller - undskyld, var det sidste sæson?) - til speltmødre på tur med deres økologiske afkom og en cafe latte i hånden.

Ja, der er noget helt specielt over solskinssøndage i København.
Og i Torhehallerne var der masser af mennesker, da jeg med en ven besøgte stedet i dag.
Min ven havde heller aldrig været der, så vi var out for a surprise.

Umiddelbart bliver man næsten overvældet af alle de lækre ting på stribe - og det ER virkelig lækre ting. Lækker chokolade, italiensk brød (Il Fornaio), lækkert charteuri, krydderibikse, te, bagere, cupcake-shop,  karameller fra Bornholm, fransk slik-shop og gud ved, hvad ellers. Det er et mekke for folk med hang til dyre og lækre ting, og jeg ved helt sikkert, hvor jeg skal hen, hvis jeg skal have rare mennesker til middag en fredag aften...

Jeg har ikke nogen billeder fra selve hallerne - det kan I se på nettet - men jeg fik slæbt et par ting med hjem:

Hos Tante T fik jeg købt en opfylder af grøn rabarber-te, og tilhørende dåse. Sammen med disse to ting, røg der en pose lilla chokoladepastiller med til på tirsdag, hvor vi skal til fødselsdag hos svigermor. Hendes søster er helt tosset med lilla, så det er en nydelig lille anti-hyle-gave... :P

De øvrige gufferier var et kæmpestort frisee-salathoved (og jeg mener virkelig seriøst, at det var KÆMPE!). I baggrunden var en pakke portobellosvampe (Irma-tilbud til 10 kroner pr. bakke). Den store, brune klump bagerst er det lækreste Il Fornaio-brød med fuldkornshvede. Mere om det senere...
De små glas i midten er hhv. grøn pesto (uden ost! Wee!!) - fundet i Irma. Og ditto er de små hvide glas en omgang artiskokcreme med hvidløg og olivenolie. Intet andet. Har du endnu ikke opdaget artiskokcreme med hvidløg, så kan jeg sige, at du er gået voldsomt glip af noget. End of discussion. Kan du så komme ud og købe et glas 100% syndig-sund nydelse!
Helt forrest på klassebilledet finder du en flad, hvid pakke - det er 100 gram sortfodsskinke, som det var første gang jeg har smagt. Og jo - det lever op til sit navn, det er helt sikkert... Ved siden af, 4 hvide asparges - og en sjat san marzeno tomater.

Tomaterne, pestoen og salaten fik jeg bikset sammen til en lækker salat...

Som dressing brugte jeg noget grøn pesto, blandet op med simpel olivenolie.

Aftensmaden blev indtaget på altanen - med skinke, artiskokcreme og lækkkert brød!

Superlækker middag - en fed måde at slutte en skøn weekend :-)



Pin It

If you're going through hell - keep going

...Det er ca. sådan jeg har det lige nu... Jeg er en lille firecracker af en glædesraket, der bare bliver ved med at skyde op og op og op på himlen. For jeg er nemlig - efter 3½ år ud og ind af dagpengesystemet, ENDELIG landet på en hylde, hvor jeg hører til - nemlig i et rigtigt arbejde, hvor jeg skal lege med online markedsføring.


Nogle har måske tænkt, at der ikke skete så meget på bloggen den sidste uge - men tro mig, det har haft sin årsag. Jeg har nemlig skulle forberede mig til en vigtig jobsamtale hos en rigtig spændende virksomhed, som jeg havde første jobsamtale hos for et par uger siden. Og denne uge var jeg blevet inviteret til nr. to. Jeg var selvfølgelig KISTEGLAD - og vildt lykkelig for at blive udvalgt til nr. 2.

Da jeg var ved at være færdig fandt jeg så ud af, at jeg var den ENESTE de havde trukket til 2. samtale - og så kunne jeg pludselig godt forstå, hvorfor direktøren var med ved mødebordet!!!
Jeg tror jeg havde gjort et så grundigt indtryk på dem, at de allerede havde besluttet sig - for derefter stod det klart for mig, at de havde valgt MIG til at udfylde rollen som online marketingmedarbejder.

Ohmygod. OhmygodohmygodOHMYGOD!!!!
Det var ca. de tre ord, der kørte nonstop inde i hovedet resten af dagen.
Oh yes, det er blevet tidlig påske i år... trust me.

Og det ikke bare et job man tænker "ok, det kan jeg godt holde ud, og det er bedre med et fast job end dagpenge." - Nej, det er et job, hvor jeg tænker "YES! FEDT! Det bliver nok en sej indlæringskurve - men hold da klejne, hvor bliver det spændende!!!"
I dagens anledning, vover jeg et bandeord og siger "Fuck. Det kan godt være det tog 3½ år - og jeg var lige ved at give op til sidst - men det LYKKEDES sgu til sidst!"

Derfor: Stædighed, viljestyrke og vedholdenhed betaler sig.
At man tror på sit projekt - selvom det hele engang imellem er til at kaste op over - det er bare SÅ vigtigt. Har jeg erfaret nu. Men nogen gange holdt det altså hårdt. Også for min kæreste, der naturligvis også har været påvirket. Tiderne som parfolk er ikke de nemmeste, når den enes fremtid danser limbo. Der var tider, hvor jeg frygtede, at desperationen fuldstændig havde overtaget mig. På de tidspunkter reddede denne blog mig. Det gjorde den faktisk. Uden jer, læsere, uden alle jeres skønne kommentarer til det jeg lavede, var jeg nok blevet skør i bolden. For fanden hvor skal I have tak for at holde humør og energi oppe - I gjorde mig så glad, og så kunne jeg lige klare en dag mere i Dagpengeland. Når jeg tvivlede på mit faglige værd - så tænkte jeg på alle dem, der herinde var begejstrede over de eksperimenter jeg lavede og som altid havde en dejlig kommentar til mine indlæg. You bloody saved my day sometimes. Det synes jeg bare I skal vide.

Derfor kommer der i nær fremtid en kæmpe blog-give-away, det her skal simpelthen fejres, kan jeg godt sige jer :-D
(Jeg skal bare liiige have alle detaljer på plads - der mangler stadig et par vigtige før det hele er klar).

Og med denne salut vil jeg ønske jer en f***ing sej weekend. Jeg skal imorgen ud at snuse rundt i Torvehallerne - jeg glæder mig helt vildt!

Tak er sådan et fattigt ord - men det er det eneste jeg har. 1000 tak, Blogland. You rock!

Min mor - verdens sejeste kvinde

Ok, 8. marts kom og gik - men min mor får alligevel prisen som den sejeste kvinde jeg kender.

Styrede 2 tøser, en mand, en hund og 2 marsvin - malede hele huset, ordnede haven, slog som regel græsset (og hvis du undrer dig, så var min far ansvarlig for de to 4-hjulede i garagen).
Hun er sej min mor.
Og så kan hun sy.
Faktisk syede hun det meste af både min søsters og min gardarobe, da vi var børn. Og min konfirmationsnederdel.... arh, måske et dårligt eksempel. Den nederdel blev jeg aldrig glad for. Men hun syer, strikker, hækler, borer med boremaskine (hvem tror I der har lært mig gør-det-selv-tricks'ne?), maler vores stue da vi flyttede i lejlighed - og så lærte hun mig at jo mærkeligere navn maden har, desto mere spændende er den. Kylling i cola, anyone???

Jep, min mor er generelt bare lavet af 100% awesomesauce.
Og i dag var hun på besøg for at hjælpe mig med at lave blog give away med et rigtig gadget for sy-entusiaster (hint: Det er den store hvide ting midt på billedet...)

Og ja - min mor fandt (selvfølgelig) på en ret så cool løsning, som ikke engang jeg kunne have forudset resultatet af. Faktisk var den så cool, at vi besluttede os for at gentage den. Men før jeg siger for meget, så kan jeg afsløre, at jeg på Facebook for nylig smed op i "plenum", hvilken slags give-away jeg skulle finde på, nu hvor bloggen havde 2-års fødselsdag den 21. februar.
Jeg brygger mange spændende ting i min heksegryde for, hvordan jeg skal gøre blog give-away'en den mest spiffy i hele blogland... Så indtil da, kan I jo gætte på, hvad det her skal blive til, når det er færdigt engang:

Nej - det er IKKE et penalhus. Heller ikke en te-hætte. Eller en bordskåner. Gæt igen!!!

Nogen udlodder kagebage-udstyr... andre igen udlodder sjovt og spas isenkram.
Hottie Von Dottie udlodder 2 blog give aways, der er så sygoseje, at de ikke er set noget sted før. Og det mener jeg helt seriøst, for de er naturligvis... homemade - in heaven ;-)
(Også selvom det er til en liiiidt forsinket fødselsdagsfest)

:-P



Pin It

Bornholmsk pesto-hane

Idag stødte jeg på en sjov dressing med pesto (UDEN OST!!! weeee!!!) som kunne bruges til marinade.
Da jeg samtidig havde en bornholmerhane i kurven, hoppede den lille dressing ned - jeg virkelig ikke, hvad der skete...

Nå, men et par timer før den kom i ovnen, smed jeg det parterede dyr ned i en stegepose og hældte marinaden ved = WIN WIN. Dobbeltnemt, for jeg kunne bare sætte posen i ovnen efter færdig marinadetid. Lækker og nem conveniencefood en hverdag.

Posen blev lagt i ovnen i ca. en times tid og fik lidt vand og citronsaft ved, inklusive et drys peber.

Vi skulle jo også have lidt at gnaske på, så jeg kiggede dybt i grøntsagsskuffen og fandt resterne af broccolien fra gårsdagens broccoli-salat.
Her fandt jeg også et jonagold-æble og bagerst, klemt ind mod væggen i køleskabet, fandt jeg en bøtte høvlet peberrod, der trængte til at blive brugt. Æble, broccoli og peberrod? Tja, hvorfor ikke???

Jeg lavede en dressing af æbleeddike, rapsolie, salt/peber og en sjat ketsjap mannis (staveplade).

Det blev ikke helt dårligt, hvis jeg skal sige det selv...

Kyllingen var lækker - og smagte lækkert af basilikumpestoen/marinade/whatever... Anyhow, den var ihvertfald go!

Pin It

Rejesalat med frisk kokosnød og pepino

Skal det være eksotisk, så skal det fa'me også være eksotisk, du!

Den anden dag havde jeg købt en kokosnød - og efter nogle dage lå den nu og grinede ad mig, så jeg blev nødt til at kigge efter noget at bruge den til. Den var oprindeligt købt efter jeg havde læst om hos Gane&Gaffels kokos-mango salat med frisk kokosnød, og nu stod jeg så der...

Nuvel, jeg havde jo liiige en pakke rejer i fryseren og et par avocadoer jeg skulle bruge. Jeg havde ingen mango - desværre, for det er virkelig godis til rejer sammen med avocado - men jeg havde salat havde jeg sku...

I Føtten var jeg kommet til at gå lidt amok og købe et par forskellige eksotiske frugter og jeg havde af nysgerrighed købt en pepino - eller pæremelon, som den også bliver kaldt:

Skallen på en pepino skal skrælles af - og ligeledes skal den indre stængel med kerner på.
Men herefter er det bare at choppe løs.
Den smager ikke af så meget - netop lidt hen ad pære og fersken - men det fungerede nu fint til rejerne, sammen med avocadoen og kokosnøden.
Bemærk i øvrigt, hvordan striberne så fint matcher spækkebrættet..... :p

Pepino er en sjov frugt - som man vist mest bruger i drinks. Pepino-navnet kommer fra den spanske del af sprogstammen, måske fordi det lyder mere sexet end pæremelon?
Den kommer fra Sydamerika, hvor den gror på buske der er mellem 30 cm og 1 meter høje, og de største af frugterne kan blive op til ca. 15 cm lange - det ser vi dog sjældent i DK. *host*
Planten bindes op ligesom tomatplanterne gør, fordi den ellers ikke vil kunne holde på frugtens vægt uden at knække. Pepino har den fordel, at den plukkes lidt før den er moden og "eftermodner herefter på køkkenbordet. Dette gør den rigtig velegnet til eksport. De modne frugter er gule eller lilla på overfladen - de gule varianter er derimod grønne, når de er umodne. Pepinoer skal opbevares ved 2-5 grader og i en tætlukket plastikpose i køleskabet skulle holdbarheden faktisk være på 4-6 uger!!!

Ja, så blev vi også lige lidt klogere på pepinoen...

Nå, tilbage til maden.
Da jeg havde flækket kokosnøden og lagt den i vand i et stykke tid, rev jeg hele møget på rivejernet - og det blev altså virkelig lækkert og frisk i sådan en let salat... Helt klart ikke sidste gang jeg gør det!

PS - hvis du vil vide mere om pepino'er, så læs mere om det her - det er et regulært opslagsværk med eksotiske frugter!

Pin It

Træk et nummer i grisomaten...

Efter den store omgang grisefoder igår, havde vi en god del af stegen tilbage...

Så hvad gør man så - man tager en halv cola og hælder ud over stegen (havde ikke mere marinade desværre), starter ovnen på 100 grader og sætter grisen ind i saunaen igen, så den kan blive varm.

Mange siger den bliver bedre dagen efter, men jeg tror altså den manglende væde i bunden i første forsøg simpelthen havde gjort den mere tør end godt var. Også selvom der var meget fedt på.
Den var ihvertfald mere tør idag end igår, men jeg vendte stykkerne lidt i cola, da den kom ud så hjalp det da ihvertfald lidt. Er stadig lidt ny på det der pulled-pork-koncept...

Min kæreste fik den der sindssyge ide at lave pulledpork hotdogs af resterne. Og som sagt så gjort...

1.. Kød lægges i brød

2... ketchup tilsættes (i mangel på bbq sovs)

3 - bingo! Komplet med coleslaw.

Efter et lille puf fra Sjønne, har jeg forsøgt mig med lidt forskellige ISO (=lysfølsomhed) og blænde-indstillinger, så det er derfor nogle af billederne ser mere "røde" ud end andre ;-)

Efter sigende skulle det have været meganajs - jeg holdt mig nu pænt til min egen burgerbolle.... :P


Mens jeg plejede den ømme popo idag, prøvede jeg at lege lidt med broccoli-salat-konceptet. Så jeg fremdrog et økologisk broccoli-hoved fra køleren og et lille rødløg.
Rødløget blev snittet fint og tilsat en dressing af rapsolie, æbleeddike, salt, peber - og så en sjat kirsebærsirup fra Selleberg - hindbær eller kirsebæreddike vil sikkert fungere lige så godt.

Efter en pludselig indskydelse fandt jeg på at putte halverede, stenfri, røde druer i løgene - havde en fornemmelse af, at deres sødme ville give en genial modvægt til de røde løg og syren.

Og jeg fik ret!

I sidste sekund havde jeg fundet nogle friske mynteblade på en forpjusket potteplante-krydderurtepotte, men du kan helt sikkert også lave den uden...

Det var en skøn og frisk al dente salat, der var både sød, sur - og så var der masser af bid i!

Efter at have spist mig godt mæt i gris igår, tænkte jeg, at der hellere måtte komme noget fiber ned i kødhakkeren...

Pin It

Tovtrække grise...

Det startede egentlig lidt i sjov. Og som en halv joke.
Hos Sjønne så jeg et farligt-lækkert indlæg med pulled pork i hjemmebagte bagels, som han havde begået for nylig. Og jeg er aldrig sen til at uddele roser, når noget ser hammerlæks ud - og det gør det hos Sjønne, thi han er semi-prof med det kamera, dude!

Snart udviklede humoren sig dog til halvt alvor, idet Hejdi blandede sig lidt og kom med forslag til, hvordan man kunne stege gris uden at dræbe den i weberen (En grill er ikke ligefrem allemandseje på altaner i etagebyggeri *host*).
Og så var jeg jo nysgerrig - især da hun linkede til sin egen erfaring med at langtidsstege svin i sin egen ovn. Denne svært skjulte udfordring kunne jeg jo ikke lade gå hen over hovedet, så jeg greb den første og bedste nakkesteg jeg kunne og fik den tøet op.
Så var det lige at finde på noget til marinaden, men der kom inder-nettet mig til hjælp og gav mig nok inspiration til at gå i krig med min egen krydderiblanding:

Jeg snusede mig lidt frem og brugte:

3 tsk BBQ krydderi
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk timian + oregano
1 tsk paprika (edelsüss)
1 spsk hickory sovs
1 spsk mørk sirup
1-2 spsk brun farin
En knivspids muskatnød
...og så glemte jeg så salt og peber. Men det kunne man altså ikke rigtigt smage i det hele.

Hickory-sovsen er den sovs med mest "røg", når man nu ikke har liquid smoke, som det så sexet hedder, når man skal lave bbq sovs... Og ikke har en grill til at give kul til røgsmagen. Måske er det her også lidt sundere i længden?!

 Nå, snasket blev hældt i en pose og dyret gjorde det selskab, blev vendt rundt og pakket tæt ind.
Det blev opbevaret i køleskab i marinaden fra lørdag aften til søndag formiddag, hvor jeg satte svinet ind.

Svinet puttede jeg i ovnen og stillede mit nye, fantastiske kødtermometer til 95 grader (så længe det kommer over 90 grader er du good to go - siger Hejdi...):

Jeg var lidt i tvivl om, hvor jeg skulle sætte spiddet ind, men det lykkedes til sidst at finde midten nogenlunde. Lidt væde blev hældt i bradepanden og så var det ellers afsted i ovnen på 100-ish grader i midten og på almindelig ovn:

Da stegen kom ud efter ca. 9 timer i sauna, var det et noget andet syn - og jeg havde glemt at hælde nok væske i bradepanden, så det hele var næsten tørret ind... Det var måske derfor, at kødet var en smule tørt i kanten, da vi satte det til livs, men med den gode smag, opdagede vi det ikke så meget. Men det vil jeg ihvertfald huske til næste gang - at tilsætte nok væde, så det aldrig tørrer ud i panden under tilberedningen:

Jep, det så bare totalt godt ud. Fedtet i nakkestegen smelter ind i kødet og det bliver saftigt og lækkert og jeg ved ikke hvad...

- Kæresten var da også meget godt tilfreds.
Som coleslaw havde jeg brugt et spidskålshoved og tilsat noget yoghurtdressing istedet for det evindelige mayo, der plager den almindelige coleslaw. Jeg kan godt lide noget frisk - så derfor tilsatte jeg en sjat appelsinsaft til coleslaw'en istedet for krydderier.

Det var godt.
Og vigtigst af alt: Det var nemt! Vi snød og købte bollerne. Jeg orkede ikke rigtigt at bage boller, for i torsdags skvattede - nej, scratch that. I torsdags var der en trappevasker, der havde brugt LIDT FOR MEGET SÆBE, og i et splitsekunds uopmærksomhed gled jeg i sæbeklatten og landede direkte på min popo, til både min og mit halebens store fortrydelse.

Jeg kan prise mig lykkelig for - dels at jeg havde fat i gelænderet - og dels, at sulet på bagdelen ikke kun beskytter mod hjertekarsygdomme og den slags fæle ting - det beskytter i bogstaveligste forstand også mod slag og fald. Heldigvis synes det kun at være en lille incident, der gør halen øm, men hvis du nogensinde er faldet på din bagdel, så ved du, hvor latterligt ondt selv et lille slag gør! Men det går heldigvis bedre for hver dag og jeg slap med skrækken. Heldigvis!

Mælkefri is a la soft ice til mælkeallergikere

Oh my god.
Oh my god.

Det er simpelthen ikke til at fatte, at jeg ikke har prøvet det her trick før.
Mælkefri IS - med samme konsistens som den rigtige mælkebaseredeis!!!

Takket være den totalt sexede app "Foodgawker" har jeg pludselig fået en hel ny, mælkefri baggård at lege i. Masser af opskrifterne er nemlig med vegansk islæt - og veganere spiser ikke mælkeprodukter. Så når veganere føler trang til noget sødt, så laver de sådan en omgang her:

Og næsten kun med en eneste ingrediens - udover lidt (soja/ris)mælk - nemlig BANAN!
Opskriften fandt jeg blandet andet her.


Hvordan laver man mælkefri is til en is-hungrende mælkeallergiker?

Man tager 1½ frossen banan fra fryseren:

Og den skærer man så i små skiver - mest for blenderens skyld. Selvom sådan en lille Bamix-fætter er kraftig, så kan den altså ikke klare hele bananer. Ikke min ihvertfald.

I "ismassen hældte jeg som sagt lidt "mælk" og så tilsatte jeg en sjat vaniljesukker - velsagtens en 1½ tsk eller noget. I køleskabet fandt jeg resterne af et chokoladehjerte fra Magasin, som blev hakket og tilsat, da portionen var halvt færdigblendet.

Og ud af det kom så:

Da jeg satte tænderne i det her snask, kunne jeg ikke lade være med at sukke dybt. Det var NÆSTEN ligesom det man kender som soft-ice. Konsistensen var ihvertfald meget derefter.

Om den smager af banan?
Ja. Det gør den. Af meget kold banan. Har dine bananer været meget modne, da du frøs dem (som mine var) - så kan du især smage det. Men med en almindeligt moden banan, en sjat honning eller peanutbutter, lidt jordbærsaft evt. ... Så er der fandme ikke et øje tørt, siger jeg bare. Jeg tilsatte undervejs i ædningen, lidt almindeligt O'boy cacaopulver, men man kan også tilsætte rigtig kakao under tilberedningen og dermed få kakao-is. Der er faktisk rige muligheder for at eksperimentere her. Kan det blive meget bedre?

Ja.
Det bedste er faktisk, at du kan lave denne her is, fryse den ned og herefter tage den op den dag du skal bruge den. Så det er muligt at lave den i forvejen, hvis du skal have gæster og ikke lige orker at stå med blenderstaven igang hele aftenen.

Og så feder den ikke ret meget... Ihvertfald i forhold til almindelig is på sojabase - eller almindelig mælkeis. Det er da WIN-WIN i den pureste form!!!

Det værste?
Du har lyst til en portion til, ikke ret lang tid efter du har spist den. Men igen - du kan jo også bare spise det til morgenmad. Det er jo bare bananer.... :P


Pin It

Besøg på lakridsfabrikken - Lakrids by Johan Bülow

Idag har jeg været i Paradis.
Eller... næsten Paradis.
Adam manglede.

Men hvem har brug for Adam, når der er lakrids over det hele????

Det var vanvittigt spændende at se, hvor lille et areal vores alle sammens elskede lakrids faktisk bliver lavet på - på en af verdens mindste lakridsmaskiner. Se bare:

På sølle 300-ish kvadratmeter laver de lakrids til hele Danmark. Damn!
Jeg havde fået lov til at tage "Møgdyret" med ind - aka mit kæmpegigantiske fotoapparatus - og tage billeder. Så det gjorde jeg. Resten af dem vil kunne findes på HomeMadeHeavens Facebook fanside fra i aften engang...


Når massen bliver blandet, småkoger den i et stykke tid under relativ høj varme (hvor høj er en forretningshemmelighed), hvorefter den sprøjtes ud i blanderen, så der kan laves lakrids i stænger:

Det er ikke så nemt at se - men den brune klat er meget varm lakridsmasse på vej ud af en "kødhakker" og på vej ned for at blive lavet til stænger!

Herefter bliver den sprøjtet ud i stænger, som kører afsted på et bånd en rum tid, mens de køler af - for sådan en lakrids er ganske lun, når den kommer på båndet. Det er ikke lakrids i metermål - det er lakrids i lange baner!

Før lakridsen skæres i små stykker, bliver den hakket i Madame Lakridsguilloutine og herefter vendt i lidt rismel, før eventuel viderebehandling - idag var det lakrids A, der var på produktionsbåndet, så vi skulle både lege med coating og jeg ved ikke hvad...

Det er lidt ligesom at være hos Sømods Bolsjer... Her får man også varme smagsprøver...

Jeg fik endvidere lov til at smage lakridser i en blank coating. De havde som et eksperiment ladet den køre hele natten og det var der kommet nogle helt vildt flotte blanke kugler ud af, der smagte mere end godt!

Små lakridsjuveler!

Og se så - dette må være her alle lakridselskeres våde drømme starter:

Jeg vil quote Den Lille Havfrue i den gamle Disney-klassiker, da hun siger til Tumle-fisken - ved hendes hendes opdagelse af prinsens statue i sin hemmelige hule:

Har du nogensinde set noget så... vidunderligt???

Nej.
Det har jeg faktisk ikke...


Det var en spændende rejse gennem lakridsproduktionen og bagefter fik jeg en god snak med deres marketingansvarlige - Rie Vasehus. (Det er hende det lyshårede, søde væsen der altid står der, når du møder Lakrids-vennerne på messer ;-))

Til sidst fik jeg et par ting med hjem, der skal bruges til min kommende blog give-away... Eller "give-aways" - for der vil være flere, og en af dem vil have lakrids indblandet. Det er en "bedre-sent-end-aldrig-fejring" af bloggens 2-års fødselsdag den 21. februar. Men selve give-away'en er stadig i produktionsfasen, så I må væbne jer med tålmod lidt endnu.


I øjeblikket huserer der en Liebster-blogaward, som jeg er meget taknemmelig over at få - senest fra madpaverne.dk - og jeg siger frygteligt tak. Jeg vil dog henvise til mit indlæg her, hvor jeg skriver om den første Liebsteraward ;-) Men jeg er vældig vældig glad for at have modtaget endnu en af slagsen. Takk så mücket!




Pin It

Hemmeligheden ved varm kakao

Og marshmallows.

Denne kombi med amerikansk islæt *host* - bliver alt for sukkersød og kvalm. Men jeg har fundet hemmeligheden...

Ved at undlade sukker i den varme (soja)mælk (med vanille) får man en let bitter bryg, der bare VENTER på en fluffy sukkersky!

Tilsæt et miligram salt og du er kørende....

Anmeldelse: Restaurant Snekken på Roskilde Havn

Roskilde er sådan en by, der har lidt af det hele... Lidt park, lidt vand, lidt havn, lidt oldtidskultur, lidt UNESCO-bevaringsværdige bygninger og en af Danmarks første jernbaneforbindelser... Jow jow, roskildedenserne føler sig som noget ganske særligt og det kan man da godt forstå.
Ihvertfald i teorien (for jeg kan ikke rigtig med folk, hvis lillefingre stritter for meget).

Idag er det havne-delen vi skal koncentrere os om.

For nede på det renoverede havneanlæg, ligger der en lille restaurant med store store vinduer...

Ja, det blev lidt rystet, kameraet ville sgu ikke lige som jeg ville. Men najs er det ihvertfald.

Snekken har haft lidt forskellige ejere, men denne aften var det nye menukort kommet op - en såkaldt menu med ny, nordisk viking mad - med ingredienser som "dengang vi plyndrede kyster og lande rundt om os og var nogle djærve og gæve folk". Eller noget. 

Den første ret (hvis jeg husker ret - det er ved at være 3-4 uger siden) - var en lækker blanding af frisk bladselleri, marinerede rødløg, rugrødschips og rygeost-creme. Det var arrangeret med en ristet hellefisk - thi den dampede version var dampet i hvidvin. Kæresten bestilte forretten med lakserogn og fik noget meget lig denne tallerken - udover at der også var friske havtorn garneret rundt omkring. Det var første gang jeg smagte havtorn og jeg er fuldstændig skudt i dem!

Forret til 100-ish kroner.

Herefter sad vi i lidt over en times tid og ventede på hovedretten.
Indtil en venlig tjener spurgte os, hvad vi kunne tænke os til dessert...
På dette tidspunkt var klokken lidt over otte om aftenen og køkkenet lukkede kl. 21:00.
Jeg tror på, at de fik hurtigt gang i grillen, da det blev klart, at kokken havde overset vores bestilling.

Nå, men 1½ time og en allerhulens masse vand og øl senere - fik vi endelig hovedretten, der var en lækker kalvetyksteg med perlebyg i noget superlækker buillon og SMØR. (jeg turde ikke spise for meget, men hold k... hvor smagte det godt!)

Anrettet med bøffen var tyndskårne Karl Johan svampe fint grillet, og overhældt med et skud brøndkarse. Bøffen var mør og smagte rigtig godt - og til ca. 200 kroner pr. kuvert var det også hvad man kunne forvente. Jeg savnede dog mere grønt end bare pynt. Men i forhold til kvaliteten var 200 kroner en god pris.

Selve hovedretten var klart værd at vente på. Men jeg vil sige, at det godt nok var en streg i regningen, at de havde overset vores bestilling. Det giver et virkelig skidt indtryk af kokkens overblik. Som plaster på såret, fik vi gratis dessert. Det kunne jeg så ikke rigtigt udnytte, da alle desserterne indholdt et eller andet med smør eller fløde. Suk. Nå, men så kunne jeg da bede om en kop the, og det fik jeg også. Da vi lige var blevet enige med tjeneren om, at jeg skulle have te, fordi jeg var allergisk overfor mælk, løftede mine øjenbryn sig noget, da han tilbød mig mælk og sukker til teen.
Korttidshukommelse anyone?

Jeg er flink og vælger at tilskrive det befippelsen over, at maden var blevet så forsinket og han var ved at gå ud af sit gode skind for at gøre det godt igen...

Istedet kunne jeg så nyde synet af kærestens dessert, der var en heftig æbletærte med sorbet af kærnemælk - meget lig creme fraiche i konsistensen. Hertil var noget sød æblekage-rasp og kvædekompot, der var meget aromatisk.

Alt i alt synes jeg Snekken var et rigtig flot og lækkert sted at spise - stolene var store og behagelige i rustik kurveflet med lammeskind, der varmede skønt - og på en solskinsdag kunne man sikkert se langt. Da det nu var mørkt, blev restauranten til gengæld dobbelt så stor, fordi vinduerne var pudset til UG kryds og slange og nærmest fungerede som spejle.

Overordnet synes jeg køkkenet var meget fleksible i forhold til at lave mad uden mælk og vin til mig, men tjenerne kunne godt have været en tand mere professionelle - deres hukommelse var ikke alt for god og dermed ryger det professionelle overblik, hvilket er synd, for både stedet og madens kvalitet er faktisk på et godt niveau til prisen. Men til en pris på ca. 400 for 3 retter + udgift til drikkevarer, efterlader betjeningen desværre noget tilbage at ønske. En større professionelisme i forhold til anderledes krav pga. allergi, ville klart have givet dem en ekstra stjerne i forhold til de 3 jeg giver den ud af 5.

Det er lidt oplevelsen med betjeningen i forhold til allergi, hvor man kan mærke, at restauranten er en smule "forstads-agtig". Og ikke at der er noget galt med det - men når det kommer til "specielle" behov hos gæsterne efterlader betjeningen stadig noget tilbage at ønske.

Men 3 ud af 5 stjerner.



Pin It