Bedre sent end aldrig: Mælkefri middag

Yes, jeg har været lidt optaget her på det seneste... I nåw, I nåw!
Sådan noget pisse-hjerte-rimer-på-smerte-pjat forsvinder sgu ikke lige med det samme. Det har været en rough måned, men jeg vidste, at jeg havde fået det bedre, da jeg indså, at jeg savnede at blogge. Et lille-bitte-teeny-weeny sted i mig var der en hånd, der stak op af mudderet og lavede mærkelige fagter til mig. Eller også prøvede den bare at snakke tegnsprog med en hånd. Og I ved godt, hvordan venstrehåndsarbejde er - det bliver noget sjusk. Men jeg fattede da vinket og her har I mig.

Hvordan Hottie Von Dottie har det, ved jeg faktisk ikke rigtigt. Hun har været temmelig fraværende. Sommer blev til efterår og nu er der fandme snart kun 10 dage tilbage af oktober. Hvor fanden blev tiden af?! Der er rykket så mange brikker indeni mit hoved de sidste to måneder, at det ville svare til en af Mærsk's små containerhaller. Og nu er jeg ikke logistik-nørd, men jeg kan forestille mig, at sådan en hal (og kran) flytter EN DEL tons hver dag. Så har I lissom billedet. Men indeni sidder der stadig en skingrende skør blogger med hang til gadgets og skøre påfund. Og nu skal I få det første af sin slags...

Engang i marts skrev Sjoenne til mig, efter jeg havde været så kæk at kommentere på hans fine billeder. Jeg var så umanerlig imponeret af hans kompositioner (aren't we all?) og ikke mindst billeder, at jeg sukkede over den fine mad ikke var uden mælk. Det tog manden (heldigvis for mig) som en udfordring, og inviterede mig på mælkefri gourmet-midddag. Dog tog det en del kalender-rokering at få det hele til at klappe med aftaler fra andre bloggere. Og så endte det med, at vi for en måneds tid siden stak hovederne sammen og åd og tykke og fede i skøn mad. Jeps, det var så også lige dagen efter min (ex)kæreste så lige havde smidt bomben... Men jeg VILLE til middag, også selvom jeg skulle tude ned i sovsen.

Den første ret var temmelig blæret - og Sjoenne har beskrevet den her - men jeg var bare fucking vild med de der kyllingskind og røgede flæskesvær (lukket inde i en klokke!). Så er det sagt. Billederne er taget med iPhone så bær over med de lidt kiksede kompositioner...


Næste ret var intet mindre end fænomenalt anrettet. 3 slags kaviar og den ene "rigtig" kaviar! Eller... hvad var det nu den hed... Baeri? Baero? Ej, find detaljerne her, vil I ikke nok? Jeg skulle bare klappe i mine små hænder og se passende beæret og beundrende ud før jeg satte tænderne i det ;-)
MEN: Det var første gang jeg smagte ræti kaviar og det var MEGET anderledes end det man ellers har prøvet. Jeg er virkelig hooked. Cremet, salt, blødt... det nussede min tunge særdeles behageligt!


Den næste ret var seriøst blæret. Jeg mener... Hvem FANDEN gider bage en æggeblomme flere timer ved præcis 63 grader?! For der var jo ingen antydning af hverken salmonella eller campylobactor. Yum-yum-yummy... lige ned i løgnhalsen gled den. Det var virkelig svært ikke bare at "grovæde" de gode sager, det smagte SÅ godt med den citronmarinerede laks og æggeblomme med samme konsistens som nutella. Og i stedet for vin havde den gode Sjønne-mand også lige fixet en øl (til vinallergikere som moi), som jeg så ikke lige kan huske hvad hedder...


Derefter var der mere fisk i farvandet. Og se bare her folkens:


Ikke så meget pis. Hummerhale med blomster og grønt. Haps! Sød, blød og lige til at spise. Og det gjorde jeg så. Agar-agar-pladen var en skidefisk - øh, skideFIKS - detalje man ikke kan andet end tage hatten af for. Respekt for at kombinere blomster med fisk. Det havde jeg ikke lige set komme...


What? Hvidløg og torsk? Oh my god. Selvom retten egentlig var meget "bleg" så smagte selleri-æble-bacon-og-øh-kan-jeg-ikke-lige-huske-mosen bare fab til den der hvidløgsfisk, der var stegt P.E.R.F.E.K.T. Frisk fisk, varme grøntsager... nam nam, guffe guffe guffe...


Se se. Her er der kælet for detaljen med hjemmegjort "hotter" (rimer næsten på Hottie, hvad?!) og hjemmelavet dressing. Den überfrække detalje var små skiver sortfodsskinke i det hakkede rådyrs-pølseværk. Grroooooveeey som Jim Carey ville sige. Og det var lige hvad det var. Jeg var meget positivt overrasket over vildtkødet, for jeg har normalt ikke et alt for godt forhold til den slagskød, men det her var bare klasse!


Her har vi gang i noget avanceret hovedret. Blæksprutteblæk, oksehaler, 15 liter fond og selleri/toffel-mos. Nej, du behøver ikke sige mere. Jeg var nok sort rundt om munden og på tænderne anyways. Lignede nok noget katten havde slæbt med i forvejen (eksessivt tuderi har det med at give den effekt) - men så passede det vel meget godt sammen...


WTF? tænkte jeg da jeg så denne her. Jeg troede først det var is. Eller sorbet. Men jeg vidste, at det var noget med hindbær og lakrids, så... et eller andet VAR der ihvertfald sket. Nårh, isomalt?! Jamen, det havde jeg da gættet med det samme!
Nu er jeg generelt ret vild med både lakrids (*host*) OG hindbær, så det var jo gudeføde... Ligegyldigt hvor meget ikke-mousse-agtigt det var, så smagte det fa'me godt!


Jeg skylder en stor tak til Sjønne for at gøre sig så meget umage med alting. Det var virkelig fantastisk og selvom jeg havde det - mildest talt - ad helvede til (og mere til), så gjorde både ham, Piskehapsen og Smørtyven det til en dejlig aften, omend meget meget surrealistisk, fordi jeg nok stadig var i chok fra dagen før. Hvis jeg skal sige noget, ville Sjønne gøre sig bedre på Søllerød Kro end de der amatører de har gående derinde. Ja, det er altså bare MIN mening.

Og hvordan ser verden så ud, her en måned efter Facebook-parforholds-statusen blev opdateret?
Well, jeg har grædt. Jeg har spuletudet (Tak for udtrykket, Klidmoster). Jeg har tænkt. Oh yeah, tankerne har holdt rave-party i hovedet og snoet sig som udkogte spaghetti-melorme rundt i knolden uden at kunne komme rigtigt ud - lidt som en klump i ketchupflasken, som exen kaldte tilstanden. De var fuldstændig klart formulerede i hovedet og så... når de skal ned på tasterne, ligner det et wordfeud-spil, der er gået galt.

Hvad der sker med bloggen her, har jeg pt ingen planer omkring. Jeg vil blogge, når jeg føler for det (shouldn't we all?!) - og det vil nok ikke handle om mad i et godt stykke tid, fordi jeg bor et andet sted, som gæst hos en god ven. Og mad har lissom ikke rigtigt en prioritet i øjeblikket. Det er lidt træls, at man lige har købt nye bukser ikke? Og så måtte jeg igår allerede ud og købe et par i et mindre nummer. Jeg siger jer, det er edderhugme længe siden jeg har været nede i et par jeans str. 40!!!

*Hottie Von Dottie over and out*


Kommentarer

  1. Godt at du stadig er der - og godt at du overkom at tage afsted til den mælkefrie middag på trods af bomben dagen før, for det ser da helt fænomenalt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi. Jo, jeg er der skam. Hovedet er oven vande og jeg er "alive and kicking" som de siger ;-)

      Ja, det var ret fænomenalt - og altid rart at møde andre madbloggere! Selvom jeg ikke kunne deltage på vin,- whisk(e)y,- og osteområdet... :P

      Slet
  2. *ae ae*
    Ja, det var en skøn aften med de to herrer. Virkelig fantastisk mad som Sjønne havde fremtryllet og herligt at kunne tale om madpassion i så mange timer sammen med ligesindede :-)

    F*ndeme træls med din situation lige nu. Nu ikke noget med at gå og sulte, vel? Ellers kommer jeg forbi og hælder soyafløde på dig ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan kun være enig - den mand er bare dygtig!
      :-)

      Ja, situationen er ikke lige den mest optimale, men jeg regner bestemt med at flytte til Roskilde igen. Jeg har da ihvertfald ansøgt om en bolig der, så nu skulle det mest være et spørgsmål om tid... og om tålmodighed. Hvor mange kilo der er røget til den tid, ved jeg til gengæld ikke!

      Slet

Send en kommentar