Syg, midlertidigt arbejde eller orlov? WTF?!

I dag er det en mærkelig dag.
Det er afslutningen på næsten 4 års ind-og-ud-af-systemet i zig zag-stil som har krævet mere mod, stædighed og vilje end jeg nogen sinde har prøvet. At være ledig er et pissehårdt job. No kidding.

Men i dag, den 1. september 2012, overgår jeg på normal kontrakt på mit arbejde.
Det er en ret syret følelse - en skøn følelse - men syret er det dog meget.
Jeg gik ind på jobnet.dk og skulle afmelde mig og kom hurtigt til dette skærmbillede:


Yay! Tænkte jeg.
Trykke-trykkte-trykke.
Prøv at forestille jer hvor meget jeg gloede, da jeg fik disse valgmuligheder:


Man kan vælge mellem mange muligheder, men ikke den almindelige:

"Jeg har fået normalt, almindeligt, kontinuerligt arbejde på fuld tid from this day on untill death do us part" - den knap var ikke at finde. Næ, istedet stod der "Jeg har fået arbejde på fuld tid mindst 14 dage".

WTF? Er det dén tidsramme i arbejder med dernede? Så kan jeg da godt forstå I har så meget at lave og så mange journaler at skrive og så lidt tid til at tage jer af jeres klienter!
Herudover var der sygemeldings-knappen, uddannelsesknappen, værnepligt-knappen, barsels-knappen, børnepasningsorlov-knappen (jeg vidste ikke engang der var noget der hed det?!), pensions-knappen og efterløns-knappen. Jeg overvejede at vælge "Andet"-knappen bare for at få lov til at skrive :

JEG HAR FÅET FAST, ORDINÆRT ARBEJDE, MOTHERFUCKERS!!! i bemærknings-feltet, men tænkte så, at det ikke var indsatsen værd, de har seriøst ingen humor dernede... Og hende der havde (min tidligere jobkonsulent) er rejst for længst.

Så knappen med "Arbejde mindst 14 dage" måtte være gældende for mig, tænkte jeg. Og ledte herefter efter knappen med "Slet mig permanent fra jobnet.dk"... Den var ikke til at finde. Suk. Kan jeg ikke bare blive fri for at have en profil det sted? Næh!

Men this is it. Nu er jeg sgu frameldt for real. Og jæah, jeg er glad for det.
På mandag skal arbejdet launche den nye hjemmeside. Det bliver one hell of a launch, for jeg har været projektleder på skidtet og det bliver godt. Så pyt med at webdesigneren blev forsinket og at skidtet drillede - nu er den her og det bliver for vildt. Lidt ligesom de lakridsmarengs jeg har lovet at tage med til kollegerne. Det har de aldrig fået før, og med en god citronkage til så... *savle*


Kommentarer

  1. Stort tillykke (har lige fået tilføjet dig min feed efter at være stødt på navnet en del gange.. og at du lyder til at være som du er - er nice :D

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Annika

      Tak for det! Og tak for de fine ord - jeg håber jeg kan leve op til forventningerne så ;-) *fnis*

      Slet
  2. Svar
    1. Hej Louise!
      Tak skal du have - det er noget ret specielt ja ;-)

      Slet
    2. Ja, det må være en meget speciel følelse :0)
      Det må altså være een af de bedste følelser at have :0) Nyd det :0)

      Slet
  3. Sikke en dejlig følelse - men temmelig mærkelige valgmuligheder! Det er faktisk lidt trist, for det må jo afspejle virkeligheden...

    Og STORT TILLYKKE! Det er megafedt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. TAk - ja, det er en ret skøn følelse. Derfor blev jeg også helt paf, da jeg så alle de valgmuligheder og hvor fucked up det så ud?!
      Wow - arbejde i mere end 14 dage? Hillemænd! Du skal da ha' kage! WTF?!

      Slet
  4. Til lykke med at du er ude af systemet! Her nåede gemalen at være inde i systemet i ca. 2 måneder, og det var sgu mere end rigeligt (for mig, som nærmest måtte tvinge ham til at gøre det han nu havde pligt til). Selvom han det meste af vejen vidste at der lå et job forude, så skulle han jo stadig søge job og indkaldes til møde osv.
    Pøj pøj med launchen på mandag - det må være fedt at se sit eget projekt gå i luften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Heidi.
      Tak skal du have - ja, det er sgu noget specielt i disse tider... har ikke været inde og trykke på den sk... knap i et halvt år eller mere dog, men bare det at jeg ikke skal bekymre mig om den er noget af en lettelse!
      Det skal nok blive en fed launch, det er (som du siger) utrolig tilfredsstillende at se det projekt man har arbejdet hårdt på, nu går i luften (og samtidig ser svinegodt ud).

      Slet

Send en kommentar