Koldrøget ørred med hvide asparges og spidskål

Så var der en hel traditionel blogpost med fisk galore.

Igår var det så varmt (yay!) at vi dårligt havde lyst til mad... den blev ikke serveret før kl. 21:00, så det skulle være let og letfordøjeligt. Det var denne portion helt bestemt:


Først rensede jeg de hvide asparges og kogte dem godt. Skrællerne blev hældt i fryseren - næste år har jeg måske nok til at lave en lækker asparges-suppe?!



Ja, det var hvide asparges. SCHHHHH!!!!
*Gemmer bon'en*
Nej, de var ikke danske....

Nå, imens snittede jeg noget spidskål og skrællede agurk i strimler med en kartoffelskræller, som jeg overhældte med citronolie og masser af god peber:



Det var en rigtig fed kombi, sådan noget fintsnittet kål og agurken. Og det passede perfekt til den røgede, fede fisk:


Overhældt med en blanding af dijonaise og akacie-honning tilsat lidt olie var det en virkelig lækker bisken at stoppe i gabet kl. halvsent om aftenen. Perfekt blanding af sprødhed, fedhed, stærkhed (dressingen) og sødhed (honningen).
Tilsat lidt flute var det et ganske hæderligt måltid.

Weekenden er gået med at slappe heeeelt af. Det har virkelig været tiltrængt. Men jeg har også arbejdet lidt - fordi jeg har en mand, der kunne hjælpe mig med at sætte skidtet op i Excel, fandt jeg pludselig en helt ny metode til at varetage nogle opgaver, jeg ikke har haft erfaring med før. Så vil du vide noget pivottabeller og sumtotaler - så bare bare spørg... ja, min kæreste, tror jeg ... :P
Det er skønt at man kan hjælpe hinanden og blive klogere i processen. Tænk bare på, hvor meget mad jeg har lært ham at lave!

En anden ting jeg har nydt at lave i weekenden har været en shoppetur med min søster - og så fik jeg en sindssyg ide: Jeg har lavet en blog, hvor jeg anmelder alt muligt. Fra beauty-produkter til skraldeposer. Der er ikke noget tema - og det er netop pointen. Det er ikke en beauty-blog (selvom det godt kunne ligne det lige nu dog) - det er heller ikke en gadgetblog. Det er en  "Stupid Stuff Review" blog! :-D

Og er der nogen, der har lyst til at skrive gæsteindlæg fordi de har haft en virkelig GOD oplevelse - eller en virkelig dårlig af slagsen - så er I velkommen til at skrive til mig via HomeMadeHeaven. Den er ikke helt færdigudviklet endnu, men det skal I ikke tage så tungt - det kommer!

Kommer jeg så til at glemme min egen blog her?`
Det tror jeg ikke. Det er to meget forskellige formål der er på de to blogs. Jeg blogger når jeg har tid og overskud og lyst - og sådan bør det også være. Men mad- og restaurant-anmeldelserne bliver nu på HomeMadeHeaven ;-)


Kommentarer

  1. Uuu det ser altså ganske overordentligt lækkert ud, Hottie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ihhh tak! Jamen, det var også sindssygt lækkert! :-)

      Slet

Send en kommentar