Bananpandekager med honningglaserede ferskner og friske hindbær

Oh yeah, baby.

This is exactly what you think. Idag skal jeg i sommerhus og jeg havde en del ting, der skulle bruges før vi tog afsted i nogle dage - heriblandt nogle ferskner og nogle økologiske appelsiner, som jeg også har lavet appelsin- og chokolademuffins af.

På denne lørdag formiddag, var det dog noget helt plain friskpresset appelsinjuice af øko-appelsiner jeg havde i tankerne til at supplere de lækre bananpandekager som jeg har fornøjelsen af at lave for 3. gang nu. Nå, som sagt så gjort:


De to ferskner blev skåret ud i nogenlunde mundrette stykker imens jeg lavede pandekagerne. Da pandekagerne var færdige, smed jeg fersknerne på panden med lidt fedstof og hørte dem syde og sprutte. Da de havde ligget og hygget sig lidt, fik de en stor skefuld honning og så blev de ellers vendt rundt i det der fedtstof-sukker. Jeg tænkte også på at smide noget krydderi på, men kunne ikke rigtigt finde noget, der lissom passede ind. Kanel? Vanilje? Lakrids?! Tjo, måske lakrids ville være en fin måde at krydre dem, det har jeg jo gjort før i min ferskenshake med lakrids - men da det skulle bruges til bananpandekager:


Besluttede jeg mig for at lade være og bare holde det helt simpelt. Fra dagen før fremdrog jeg en rest hindbær fra Ørma, som lå og kedede sig i skabet. Med en omgang ahornsirup var der fannerme ikke et øje tørt altså...


Fersknerne var en perfekt partner til pandekagerne og blåbærrene. Mums altså.

Nej, ikke lige frem en sund morgenmad (hey - der er da banan i pandekagerne og næsten ikke noget sukker!) - men engang imellem skal man være god ved sig selv. Det synes jeg at jeg fortjener efter denne uge, hvor jeg har knoklet som en abe på arbejdet for at få vores nye hjemmesides indhold bare nogenlunde klar. De sidste par uger har jeg knoklet for at nå det - i næste uge venter så de mere tekniske ting. Når man er sort-of-kinda-like projektleder på de dersens ting, så er det en smart ide at tage ansvarligheden på sig og give den en skalle, så chefen kan komme hjem fra ferie og klappe i de små hænder. Så får jeg forhåbentlig en stjerne i karakterbogen...

Appelsinjuicen fra de økologiske citroner var også ret god - men dels var årstiden ikke til de bedste sorter - og dels var sorten nok overhovedet ikke beregnet til juice. Nuvel - med et par isklumper og næsten FOR søde sirup-ferskenindsmurte bananpandekager så passede syren faktisk helt fint til den øvrige cousine!



Kommentarer