Do you Segway?



Well, do you?

I do.
Ihvertfald i fredags, da firmaet holdt sommerfest. Dårligt var vi nået ud til Christianshavn, før 20 mennesker med æggeskaller på hovedet kom kørende på nogle sjove transportmidler, og da jeg først spottede hvad de kørte på, var jeg ved at huje som en anden indianer, for det var Segways!
Og hvad er så en Segway? Well - det er sådan en batteridrevet dims til 65.000, der kan peppe hele din dag op. Elcykler - move over! Segways er en elcykel på syre - eller løbehjulets Rolls Royce.




En Segway drives af batterier og har indbygget gyroskop. Det er en dims, der holder dig vandret, uanset hvordan du så vender og drejer dig. Det er blandet noget, der bruges på skibe og i alverdens andre ting. Forestil dig en bøje ude på havet - ligegyldigt, hvor mange bølger, der er, bliver den ved med at være oprejst. Det er lidt sådan et gyroskop virker.
Segways kan køre op til 20 km i timen og de er HERREGRINEREN. Selv min chef måtte konstatere, at jeg vist var lidt en drengepige. Sådan når jeg nu spiller computerspil og kører ræs på Segways. Jeg er en rigtig cykelbølle. Det troede du sikkert slet ikke om Hottie Von Dottie, vel? Well, you thought wrong! WRONG I tell you! Doughnot, 8-taller, baglæns kørsel, og gerne i høj fart! Men det var først, da jeg havde vænnet mig til dyret:

Hottie Von Dottie - watch out, Copenhagen! There's a new cykelbølle in Town!

Det var simpelthen for sjovt. I bliver nødt til at prøve det. Til gengæld griner firmaet bag hele vejen til banken, for sådan en tur er ikke billig. Men i fredags var det ikke mig, der betalte, så jeg kan vel være ligeglad.

Turen førte os forbi Noma, hvor en træt Rene Redzepi stod i døren og fik en smøg, og forbi Skuespilhuset, hvor en kæmpe regnbye tog os bagfra - men så kunne vi jo se lidt fodbold på kajen imens vi ventede på godt vejr. Herefter kørte vi ned gennem Nyhavn og det gav ellers blikke - men det er måske meget naturligt:


Stakkels cyklister, for Segways er kategoriseret i som en cykel - til gengæld kan jeg anbefale varme vanter og ditto trøje, da sådan en tingest kan køre så dejlig stærkt (og den bremser selv, når du rammer 20 km i timen.). Ville gerne prøve off-roader-udgaven også....

Bagefter endte vi inde i Tivoli, hvor Woodhouse havde sørget for VIP-arrangement, fri bar og frit udsyn til koncerten med Cardigans:

Perfekt placering til en våd koncert - under overdækket terasse...

Bøf, pølse, kylling, salat... hvor skal jeg dog begynde?!!!!

Pænt mange mennesker til Cardigans-koncert...

Jeg var i underskud med et par timers søvn fra natten før, så lidt før kl. 23 gik jeg kold - og nej, det var ikke kun fordi temperaturen mindede om februar - jeg var fuldstændig kvæstet. Men træk mig baglæns ud af fuglehuset - det var en fed og skæg oplevelse. Jeg var helt oppe og ringe efter den tur, selvom mine fødder gjorde naller og var fulde af mælkesyre og fingrene var blevet til istapper...


(Nej, ikke lige et af mine bedste "poses" der, men jeg tror ikke nogen kan være i tvivl om, at en Segway står på min liste af must haves, når jeg en dag har 65.000 jeg ikke liiige ved, hvad jeg skal bruge til...)






Kommentarer

  1. Cool firmatur! Jeg elsker seg-way, prøvede dem i Skagen engang, kunne heller ikke styre begejstringen og jublede hele Skagen rundt. Det må have været en dejlig tur med the Cardigans og det hele, lækker dag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Monstercircus.
      Ja, det var awesome! Kan godt forstå du jublede, det er jo megagrineren! :-D
      Det var en rigtig god afslutning med middag og koncert i Tivoli - omend Cardigans ikke er mit udprægede yndlingsband...

      Slet
  2. Dem har jeg altid villet prøve;)Du har ellers en rigtig fin blog - glæder mig til at følge dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må prøve det bare 1 gang i dit liv - det er simpelthen SÅ skægt!
      Og tak for det - jeg er glad for du kan lide hvad du læser :-)

      Slet
  3. Åh, jeg elsker dit ansigtsudtryk på det billede. Ægte begejstring :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har så evig ret - måske lidt FOR meget begejstring... Kan dårligt holde hatten lige *G*
      Havde total optur på, da det billede blev taget :-D

      Slet
  4. Jeg har, uden held dog, forsøgt at lokke gemalen og svigerdamen på segway sight seeing i Washington dc. Det må da være nærmest perfekt....! Det ser SÅ morsomt ud og det undre mig ikke det mindste at du er lidt af en farbølle! ;)

    SvarSlet

Send en kommentar