Quick quiche!

Nettet skorter ikke på alle de sociale steder man skal linke til sine blogposts... Først var der Facebook, så var der Twitter, og nu er der sørme kommet endnu et fora, nemlig Pinterest. Hvis du endnu ikke er på Pinterest, så skulle du prøve at suse forbi en tur, du kan finde alverdens "opslagstavler" med "Pins" - der er alt lige fra sjove designs, til brudekjoler og til kagedekorering.

Det er ligesom at læse en fed blog med fede billeder - du får bare al øjenguffet med det samme, right in ya face. Du kan også finde HomeMadeHeaven på Pinterest, men jeg poster altså mest mit eget billedmateriale... man er jo bleven skræmt helt væk af alle de copyright-sager, der har været den sidste tid!

Nå, og nu til aftenens lille frække - en hurtig tærte jeg smækkede sammen med damp ud af ørerne efter en lang og hård arbejdsdag.


Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker at tage turen til København hver dag. Elsker at komme ud og se noget af det pulserende byliv.
Men for sytten hvor jeg også glæder mig til at komme hjem igen. Hjem til freden i forstaden, hjem til de grønne plæner og blomstrende træer, hjem til de stille naboer og den - relativt - stille vej vi bor på. Især i denne tid, hvor blomsterne står højt og træerne er lysegrønne. Jeg har opdaget, at der altså ER noget om det - luften er altså renere i forstæderne... With all respect.

Nå, men godt smadret kom jeg direkte hjem idag, kylede nogle løgringe i en gryde, smaskede dem lidt rundt, tilsatte timian, peber, honning og æbleeddike og masser af peber. Da de var blevet godt stegte, smed jeg en pakke bacon klippet i tern ned til løgdyrene. Og så fik de ellers lov til at simre til de var bløde, mens jeg fixede æggemassen af æg og sojamadfløde og skar tomater i skiver.

Easy-peasy japanesey... En fiks og færdig tærtebund, smukt indrullet i bagepapir fra Føtex's køledisk, og vi var godt kørende indimellem vasketøj og hysterisk anfald pga. lavt blodsukker. Oh yeah, jeg er SÅ meget IKKE nogen engel, når kl. er halv syv en hverdagsaften og jeg er sulten...

Nå, men det lykkedes mig da at få skidtet færdig inde i ovnen efter en 45 minutters tur i saunaen. Jeg havde "snydt" og købt en fiks og færdig salat i Lagkagehuset på vej hjem, så der også var lidt fiber:


End of discussion - wham bam thank you mam.
Med en lille øl til, var jeg fuldstændig drænet for kræfter bagefter. Så nu vil jeg gå ind og puttesove... ZZZzzzeeees!!!


Pin It

Kommentarer

  1. Hm... betyder det, at du ikke bringer ud? :-P

    SvarSlet
    Svar
    1. Damn!
      Dårlig blogger-stil. Jeg har fuldstændig svedt ud der lå en kommentar. Men siden jeg ikke er kommet med den endnu, håber jeg du fandt alternativer :P

      Slet

Send en kommentar