Hvornår er man en RIGTIG madblogger?



Er det når man har en fast læserskare på over 50 personer? 100 personer?
Er det, når man poster nye opskrifter mindst 1 gang om ugen?
Og er man en rigtig madblogger, hvis man stjæler opskrifter med arme og ben, tager billeder af det og poster det som ens egen? Eller er man så en faker?

Tankerne om at være madblogger har drevet mig langt omkring i denne tid, hvor jeg jonglerer med hverdagen og nyt job, som tager rigtig meget tid og energi fra madeksperimenterne.
Jeg har haft denne blog i mere end 2 år, og jeg er stadig mere end glad for at blogge. Men kan man godt kalde sig madblogger, når man holder en slags pause, som jeg vel gør i øjeblikket, eller kan man ikke tages seriøst, hvis man har et langt fravær?

Jeg må - hårdt presset - indrømme, at jeg savner overskuddet til at lege med maden, sådan lige ud sagt. Men lige nu er der bare andre ting på menuen, og man kan ikke få det hele. Så det har jeg besluttet ikke at have dårlig samvittighed over. Jeg ønsker mig stadig en rigtig god ismaskine, og jeg kunne stadig godt tænke mig at bruge mere tid sammen med min Kitchen Aid røremaskine.

Når noget har fyldt så meget i ens bevidsthed så længe, så er det svært at lægge det lidt mere på hylden, når noget nyt og stort kommer ind og får opmærksomhed. At være blogger tror jeg også handler om at:


  1. Man har sådan en udvidet bevidsthed om det man putter i munden
  2. Man er hele tiden opmærksom på, om det man oplever/spiser skal foreviges på et billede!
  3. Man går gerne lige den ekstra omvej for at finde de bedste varer og ikke standardvarerne.
I denne weekend skal jeg brase og stege og lave specialmenu til www.malkeallergi.dk's nyhedsbrev. En 3-retters sommergæstemenu, som jeg er spændt på, hvor langt jeg kommer med, da jeg for kun 2. gang skal kaste mig ud i at lave noget sorbet-ting... Og jeg er totalt spasser til at lave is.



Tiden må vise, om jeg har "dedikationen" til at blive ved - eller om det bliver en blog med sporadiske indlæg, når jeg har tid og plads. Det ville dog være ærgerligt, hvis jeg helt må droppe det, for det holder de små grå igang at være blogger, og på en anden måde end ens arbejde. Jeg føler, at min blog og jeg har været rigtig meget igennem - den (og jer) har holdt mig til ilden i de mest triste perioder med min arbejdsløshed. Den var med til at trække mig op i gear, da jeg var helt nede og bide i græsset (don't ask - long story). Derfor betyder den rigtig meget for mig - det er jo en slags online dagbog.

Har I nogensinde overvejet at droppe jeres blogging? Hvorfor? Og hvad fik jer til at blive ved?



Pin It

Kommentarer

  1. Hej (:

    Nu er jeg ret ny i bloggerland, men jeg tænker tit på hvad der gør en 'rigtig' madblogger - for alle har vel deres yndlingsbloggere, som DE synes gør det bedst?
    Personligt har jeg overvejet at droppe det, fordi jeg er virkelig dygtig ud i at glemme at tage billeder (; Jeg vil super gerne skrive, men når jeg så lige står med maden, orker jeg ikke at finde kamera'et, og når jeg så endelig har det, kan jeg ikke finde en god vinkel, og..
    Oveni det er jeg på efterskole, og så kan det være lidt svært at finde tid til det i hverdagen..
    (:

    Maria // klodsedesyslerier.blogspot.com // BornInTheHorizon

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria.
      Jeg kan godt forstå du har lidt svært ved at finde tid - med en efterskole og den slags, så er der sikkert nok at se til. Men jeg tror også at har man viljen, så skal der nok komme noget godt ud af det man gør. Måske er det lidt som med løbeskoene - at når man så HAR købt dem, så står de der og glor på en og så skal man også bruge dem. Måske skal du tænke sådan om dit kamera og lægge det frem så du kan se det? :-)

      Slet
  2. Jeg har flere gange været længe om at skrive et indlæg, for nogen gange kommer dagligdagen bag på os, men derfor er man stadig madblogger, selvom der ogen gange går længe mellem indlæg.

    Gudskelov bestemmer vi jo selv hvor ofte vi blogger. Overvejede selv at "stoppe" engang, men sagde til mig selv at jeg ikke ville presse indlæg ud og bare gøre det når jeg mente jeg havde noget på hjertet - opskrift, artikel, anmeldelse eller andre ting.

    Så blog kun når lysten er der og så er jeg sikker på at NÅR man endelig skriver noget, så er hele passionen og hjertet med. Ingen dårlig samvittighed der!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kristian.
      Gudskelov, så er det ikke bare mig! Nej, spøg til side, så giver jeg dig ret. Man skal ikke synge en halvkvædet vise, bare for at synge. Det bliver publikum sgu ikke beriget synderligt af.
      (Det er lidt ligesom med motionen ikke? Eller ... forkert eksempel måske *G*)

      Slet
  3. Jeg er også ganske ny indenfor denne verden, og det er svært at sige hvad der gør en til en rigtig blogger. At der er læsere må om nødvendigt være et krav, men hvor mange er vel op til en selv at bestemme, altså hvor mange der skal til for at det er en succes.

    Angående det med at stjælpe opskrifter og bruge dem som sine egne. Jeg vil ikke betegne det som at stjæle, nærmere at formidle. Virkeligheden er jo den at de fleste mennesker ikke eksperimenterer fra bunden hver dag. Om ikke andet, så har vi en eller anden form for inspiration uanset hvad vi laver. Jeg går ofte ud fra en opskrift, men ændrer også oftest i det, og skriver så "min" version ned. Når der er en opskrift som baggrund skriver jeg det dog altid i indlægget. Så jeg mener ikke at en blogger nødvendigvis må være original i alt han/hun laver, der skal bare noget ærlighed til.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina K.
      Jeg har startet mange blogs uden at have ret mange læsere - hvis overhovedet nogen. Men jeg tror man kan sige, at madbloggen er lissom den der har hængt ved længst, så det må vel for faen være der ens passion ligger, for ellers var man vel stoppet, eh?

      Ad hug en hæl og klip en tå - aka opskrifter - så vil jeg give dig ret. Det ER god stil at kreditere andre. Det var også mest ment som en form for provokation :P

      Slet
  4. Man er en rigtig madblogger når hovedparten af indlæggene omhandler mad(uanset størrelsen på læserskaren) - vil jeg tro, men det er jo op til den enkelte. Hvad der er en rigtig og forkert madblogger vil jeg heller ikke gøre mig klog på.

    For mit vedkommende er en god madblog, en blog hvor personligheden skinner godt igennem(som f.eks her på siden) - det kan være i form af teksten/skriverierne eller fotostilen.

    Blogning skal foregå når lysten er der, når man har noget at vise frem eller fortælle andre om, eller blot få skrevet og fortalt for ens egen skyld.

    Ang. tyveri af opskrifter, så tror jeg(som Tina K også er inde på) at det blot er den naturlige formidling der er. Copyright på nedskrevne og offentlig tilgængelige ting som opskrifter er meget flygtigt.
    Det er dog ALTID god stil at kreditere, eller fortælle lidt om hvor ideerne opstod fra. Jeg forsøger altid at skrive hvem der har inspireret mig, eller hvor diverse opskrifter kan findes (bruger dog sjældent deciderede opskrifter).

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de fine ord :-)
      Er glad for at I kan bruge - om ikke mine madopskrifter (*G*) - men så min skrivestil :P

      Men ja - det skal være lysten der driver værket, for ellers brænder man ud. Så jeg tror også bare at jeg lige vil give det lidt tid. De kloge siger der er 4 årstider i ens blogging, og måske er jeg nået til at gå lidt i "vinterhi" - bare midt om sommeren...

      Slet
  5. Nu er min blog ikke så gammel, så den skal ikke lukkes. Men jeg tror som der bliver skrevet at du har dårlig samvittighed og måske derfor presser dig selv til at blogge og sådan skal det jo ikke være. Det skal være hyggeligt for dig. Jeg vil personlig hellere have et godt gennemarbejdet indlæg end et halvhjertet et uden kærlighed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej KunstnerKram.
      Tak for de ord. De satte lige sagen på spidsen. Allright, jeg laver en mental sparebøsse og så sparer jeg op, når jeg har lidt kreativ energi. Når der er nok, så får I en rigtig fed blogpost ;-)

      Slet
  6. Jeg blev lige nød til at de svaret op, da min iPad frøs. Det skulle være så smart.

    Ang tyveri, synes jeg det er i orden at låne et billede hvis man spørger om lov, og giver en henvisning.
    Jeg bruger rigtig meget energi og tid på at blogge og tager mange billeder. Så hvis nogen bare huggede løs af opskrifter og billeder, ville jeg dælme blive tosset. Hvis folk bruger mine opskrifter, specielt stenalderopskrifter, og sætter dem ind som deres egne, ville jeg blive tosset. Jeg har slev udviklet dem og bruger lang tid på at udvikle dem.

    Folk må hjertens gerne bruge alt det jeg læggeres, men der skal være en henvisning til mig.

    Hvornår er man rigtig madblogger. Godt spørgsmål. Jeg har kun blogget et knap tre måneder, og jeg føler mig da allerede godt på vej.
    Når jeg kigger rundt på alle bloggene får jeg en klar følelse af hvilke der tager det seriøst, dem der vil og hvem der gør det halvhjertet. Heldigvis er de fleste seriøse. Jeg synes man er madblogger, når mn selv føler det. Måsket lidt mærkeligt svar, men det synes jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Er enig - jeg føler mig som en madblogger, men det er jo nok også derfor jeg er helt gok i låget over, at der slet ikke er noget jeg kan blogge om. Ville jo gerne slappe lidt af og blogge, men ok, tiden er til gengæld også godt brugt i øjeblikket.

      Slet
    2. Og ad opskriftshejs: Ja, jeg er enig. Jeg vil hjertens gerne sende billeder til andre, men de skal som minimum kreditere mig. Jeg har dog ikke haft bøvl med det endnu, så jeg tror ikke jeg risikerer så meget (endnu?!) ;-)

      Slet
    3. Glad for at du kan bruge mine ord. Det er virkelig nogle kloge ord folk skriver. Klidmoster siger jo også noget meget relevant det med at din blog er mælkefri. Flere får jo allergi overfor det stads.

      Og som en anden skriver, det er jo lige meget om man er rigtig blogger. Hvis det man laver giver folk noget i form af god skrivestil, mælkefri opskrifter eller flotte billeder, ja så tæller det.

      Min blog handler om stenaldermad og opskrifter og hvis folk kan bruge dem, ja så er min mission klaret....

      Slet
  7. Svært at sige hvornår man (i andres øjne) er en ægte madblogger..jeg synes man er det når man simpelthen må dele sin begejstring for mad med andre, og er sådan en der altid taler mad, drømmer mad og laver mad til alle der vil spise den:-) og hvis man har mere end en fast læser (ud over en selv altså;-)er det da gode tegn. Det tager noget tid at få en stor læserskare. Prøver som oftest at lave mad ud fra min fantasi, men henviser hvis en opskrift skulle være fundet andet steds fra..

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lykke.

      Ja, jeg er helt enig - som sagt har jeg før startet blogs uden nogen læsere, men totalt og aldeles for min egen skyld. Jeg har også en anden blog, hvor jeg skriver om alt muligt andet end mad, og det er mit lille hyggeprojekt, der får lidt input engang imellem. Har så få forventninger til at andre gider læse hvad jeg skriver, men underholdende - det er det ikke desto mindre, selvom der er flere måneder imellem indlæggene...

      Slet
  8. Hej
    Jeg tror, at vi alle har de tanker ind imellem.
    Er selv kommet der til, at jeg har perioder, hvor bloggeriet fylder mindre og hvor jeg bare må lave mad uden at have kameraet inden for rækkevidde. Perioder, hvor jeg laver nem mad, gamle klassikere m.m., som ikke skal på bloggen. Andre perioder - særligt i weekender og ferier, så er lysten større og tiden er der til at få lavet noget indlæg. Sådan må det være.
    Så jeg håber, at du blogger videre - når tiden og lysten er der!
    Kh Hanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne.

      Præcis - det er jo også derfor jeg ikke har så meget at blogge om i øjeblikket. SÅ meget nyskabelse er der bare ikke i en burger ;-)
      Glad for at høre jeg ikke er den eneste. Men du har helt ret - man skal gøre det fordi man ikke kan lade være! :-)

      Slet
  9. Wow!

    Hvor fedt med alle de mange kommentarer. Jeg har åbenbart ramt noget *G*
    Jeg synes det er skønt at høre jeres meninger, og jeg skal nok svare på hver enkelts når jeg har tænkt over noget intelligent at skrive som svar ;-)

    SvarSlet
  10. Hej Hot-stuff ;-)

    'En rigtig madblogger' er for mig en som kan, vil og tør. En god formidler med kreativ nerve og en lidt skæv vinkel på tingene. Jamen, hallo - det er jo lige sådan en som dig!

    Jeg syntes bare man skal blogge når man har tid, lyst, overskud + har noget på hjerte. Kan godt få spat af 25 ligegyldige pastaretter som oftes bare er en variation over samme tema - men hver fugl pipper jo med sit næb og det skal der være plads til. Det kan ikke være originalt fra bunden hele tiden, det er der ingen der kan. Jeg praktiserer selv "Lån - men link" og det syntes jeg fungerer fint. Men der er sgu mange der ikke er gode til at oplyse hvor de har ideer, opskrifter og inspiration fra. Forleden googlede jeg lidt rundt og fandt 16 enslydende opskrifter som så til sidst viste sig at stamme fra Karolines Køkken. Der var 2 der havde linket - resten skrevet det som var det deres egen opskrift. Det syntes jeg er lidt træls - men jeg forsøger så vidt muligt altid at følge en opskrift til dørs så man kan linke til den originale kilde. DET er nemlig god stil ;-)

    En blog som din vil være evig relevant - for der vil altid være folk med behov for mælkefri mad. Og selv om jeg tåler den hvide gift venter jeg gerne på mere fra din hånd ;-)

    Håber vi ses d 29.

    Kram fra Malou

    SvarSlet
    Svar
    1. Shit, der ramte du jo lige plet, også så det vil noget. Ja, halvskør og helmærkelig... det er mig. UTroligt at de faktisk ansatte mig derinde, hvor jeg er...

      Lån og link er en glimrende strategi - og den praktiserer jeg også når jeg kan :P Når det altså ikke er burger, pølser og sandwich ;-)

      Ihhh tak altså, mener du virkli' det??? Er da helt benovet. Så kan jeg jo passende stikke dig et flute den 29... :P Selvsamme dag skal jeg til et andet arrangement om formiddagen, også med Google, så jeg får nok en ordentlig en på opleveren den dag. Kan du slæbe mig op til toget, når vi er færdige? For jeg tror ikke jeg er så meget værd bagefter.... ;-)

      Slet
  11. Jeg går ikke så meget op i, hvornår man er en RIGTIG madblogger eller ej - det er jeg fuldstændig ligeglad med. Jeg læser de blogs, som jeg synes er interessante - det kan være på grund af spændende opskrifter, smukke billeder, humor eller holdninger - og ofte er det flere af tingene på én gang.

    Jeg synes ikke, at du skylder at forklare eller at undskylde, at du ikke har så mange kræfter til at blogge lige pt. Eftersom bloggen er en hobby, er det også op til dig, hvornår den skal passes og plejes. Og en hobby skal jo helst være noget, man nyder :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. True that.

      Glæder mig også til jeg får noget mere tid til alt det bloggeri - for det ER jo sk.... hyggeligt :-P

      Slet
  12. Jeg tror det er meget moderne at være blogger, det er virkelig hot stuff.

    Som alt andet så er det også en kunst, det som for mig er vigtigt er Ægtheden. Det at man kan mærke et vaskeægte menneske bag billeder, ord, mad og lyd.

    Det kan man hos dig og det gør dig helt RIGTIG! du er savnet som daglig 'kosttilskud', men det er jo noget helt andet ;)

    Det virkelige liv er jo ret så inspirerende også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Livsmod

      Ja, igen rammer du noget med dine ord. Jeg er selv en sucker for blogs med personlighed, og det er godt at vide at det også er tilfældet her. Man prøver nok at efterligne noget af det man selv kan lide ;-)

      Jeg er glad for at kunne være "kosttilskud" jeg håber også der bliver energi til at være det lidt oftere men som du rigtigt siger så kan det virkelige liv også være ret så spændende og det er det ihvertfald her :-)

      Slet
  13. Det som de andre siger :-)
    Der vil altid være perioder hvor man har mindre lyst/tid/energi til blogningen, og der er jo ingen der kan eller skal bestemme at der skal komme et nyt indlæg hver anden dag.
    jeg tror ikke man skal lave en masse indlæg med undskyldninger, eller "jeg er bare så meget bagud..." (selvom jeg selv har været den vej) - blog når du kan og har tid - dem der vil følge dig, skal nok hænge ved (med Google Reader kommer det helt af sig selv).
    Rigtig madblogger eller ej - jeg er (undskyld) ved at kaste op over dem der tror de skal definere hvad en rigtig madblog er. Hvis man har en blog, og den handler om mad, uanset om det er opskrifter, holdninger, restaurantanmeldelser, politik eller hvad ved jeg, så er det vel en madblog. Og medmindre man tyvstjæler og kopierer andres indlæg og billeder, så kan jeg ikke se at det ene skulle være bedre eller mere "rigtigt" end det andet. Heldigvis er der et publikum til det meste - og lysten til at skrive må vel være det vigtigste!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan! ;-)

      Jeg må erklære mig enig. Og hvor er det skønt at høre så mange meninger og få al den opbakning. Jeg vidste godt (eller fandt ihvertfald ud af) at det her er et ret kontroversielt emne i Madblogland så det har været fedt med alle de reaktioner på et - for mig - relativt uskyldigt spørgsmål ;-)

      Og bare rolig, jeg tror aldrig min lyst til at digte fader ud... Tid og energi er dog to faktorer også og så er det vigtigt at man netop ikke presser sig selv til at skrive eller kommer med undskyldninger ;-)

      Slet

Send en kommentar