Favorit-retterne...




[Her] skulle der have været et videoklip af Preben Christensen som Dronning Margrethe, der snakker om sine favoritretter... Med den meget karakteristiske accent. Men jeg kan for min død ikke finde det!!!
I stedet får vi lidt politisk gas - det kan godt være det er 15-20 år siden, men det virker da vel egentlig meget nutidigt, når man tænker på hvad det er de laver derinde i dag?
Udskift navnene med Sass Larsen, Krarup, Helle og Pia K - så har vi næsten en nutidig fortolkning!

Nå, det var jo slet ikke det vi skulle snakke om. Politik har en tendens til at dele vandene og jeg har hverken  tid eller råd til at tilkalde en bliktud. Så vi holder os til lidt hverdagsfilosofi om fastfood til folket:

Jeg blev inspireret af FoodMad's indlæg om overlevelseskittet i hverdagen til at skrive et indlæg om MINE overlevelsesøvelser. For guderne skal vide, at har man hverken emhætte, opvaskemaskine og vaskemaskine (men blot en vaskekælder), så bliver den hjemlige logistik noget udfordret når man er væk i 10 timer 5 dage ud af ugens 7. Og nej - jeg klager ikke, men jeg har været nødt til at implementere en række løsninger, der nok ikke er sindssygt befordrende for kreativiteten. Læs bare med her:

1. Sænke forventningerne
2. Man må godt købe fastfood nogle gange om måneden
3. Der bliver ikke bagt brød før jeg har overskud til det
4. Mad behøver ikke være top fancy, økologisk eller politisk korrekt på anden måde. Det vigtigste er at vi bliver mætte...
5. Hakket oksekød fra bondegaarden.dk i fryseren

Det er de 5 øvelser, jeg har vedtaget med mig selv jeg kan benytte mig af - så kan man altid gå lidt mere grundigt til værks i weekenden. Derfor står det også lidt sløjt til med blogningen, men jeg håber at jeg på et tidspunkt - om nogle måneder - får hovedet så meget oven vande, at jeg kan tage mig sammen til at gøre bare en smule mere ud af hverdagene. Det ER da kedeligt at man kun kan blogge om sjov mad i weekenden. Det er ikke sjovt at blogge om


  • Burger
  • Sandwich i alle afskygninger
  • Rugbrødsmadder
  • Koldskål
  • Kogt hamburgerryg med flute
  • Grød (til morgenmad)
  • Mine små-hapsere fra Lagkagehuset. SÅ mange gange gider I nok ikke høre om chokoladerugbrødssnacks og frugtstænger ;-)

Til gengæld glæder jeg mig over, at jeg istedet kan få plads til at filosofere lidt mere, nu jeg ikke har en masse mad, der skal blogges om. Så de næste uger får I nok lidt mere tekst og lidt færre billeder. Men forhåbentlig en lidt anden tilgang til madblogning, der måske også kan blive interessant...




Pin It

Kommentarer