Oksekødsminister fra bondegaarden.dk med lakrids-rødkål

Ved juletid pillede Klidmoster ved vores julemad - og det kom der sære ting ud af, blandt andet lakridsrødkålen.
I fryseren fandt jeg for nogle dage siden en pakke oksekødsminister med soltørrede tomater fra bondegaarden.dk - og pludselig poppede den utraditionelle version af rødkålen op i mit hoved, og dét kunne jeg på en eller anden måde godt se en ide i. Så - frem med kålhovedet og snitte-snitte-snitte. (Pas på nallerne!)

Jeg fulgte Klidmosters mængde-angivelser i en rimelig høj grad - men tilsatte så en 3. og superlækker ingrediens oveni:


...Kan du se det?
Jæs - det er nemlig kirsebærsiruppen, som jeg simpelthen MÅTTE prøve af på denne her opskrift. Lakrids og kirsebær er et ret stort hit sammen (har jeg efterhånden læst nok blogposts til at vide) - så derfor var det jo super-oplagt!



Pølsen er på panden - nu skulle jeg bare have fat i det grønne tilbehør...

Da jeg tidligere på dagen havde hamstret 2 flotte røde chilier hos min yndlings grøntbods-pusher, og jeg samtidig fik øje på en lille bakke jordbær med masser af Co2-samvittighed på dem, blev en ide født i mit hoved, og i den hældte jeg også lidt vaniljesukker og æblecidereddike - samt lidt salt:


Rødt og rødt - jeg trængte sgu til lidt krudt. Og jordbær med chili smager faktisk RET godt...


Jeg havde en pakke babysalatblade jeg skulle bruge, så de fik en omgang agurk, rød peber og skalotteløg i skiver (du kan også bruge forårsløg).

Og så - klar til finalen.... *trommehvirvel*


Pølsen var lækker og krødret og fuld af god kødsmag - lakridsrødkålen var sød, stærk og let bitter (kålsmagen). Sammen med de søde jordbær... heaven! Jamen det er altså ikke løgn. Det var en fantastisk - fuldstændig sindssyg - kombi og jeg er faktisk ganske stolt af mig selv for at have udtænkt noget så genialt.

... Men det er ikke det hele. Af rødkålen blev der masser af saft tilbage, fuld af smag. Hold øje med bloggen for at se, hvad DET bliver brugt til!!!

Herudover brygger jeg på noget blog give-away-ting efter bloggen den 21. februar havde fødselsdag. Jeg har været lidt bagud i min planlægning, så det bliver nok nærmere i marts jeg bliver klar - men I kan godt begynde at glæde jer allerede ! :-D

Pin It

Kommentarer

  1. Oh la la.....totalt laber middag :-)

    Jeg har en lillebitte pakke kål tilbage i fryseren - det må jeg hellere spise til en medisterpølse ;-)

    SvarSlet
  2. God ide!
    Det kan kun anbefales... :-D

    SvarSlet

Send en kommentar