Fastelavnsboller med mælkefri kogt kagecreme

Er det overhovedet muligt at lave fastelavnsboller med mælkefri kogt kagecreme til en besværlig mælkeallergiker???!


Ja... det er det faktisk.
Jeg var meget overrasket - tro mig.
Men det lykkedes ikke desto mindre ved at bruge noget sojamælk og følge opskriften i Amo's Bagebog nr. 3!



Selve opskriften på Amo's boller kan findes her - og opskriften på cremen kan findes her.
Bollerne fik en anelse for længe i ovnen, hvorfor det lettere solbrændte udtryk får dem til at ligne grovboller med æggeblommer oveni. - Temmelig langt fra det perfekte eksemplar på Amo's egen side.

Jeg indrømmer også, at cremen ikke ligner en traditionel mælkecreme - men den smager udmærket, når den er blevet bagt - så godt at jeg vil påstå at man faktisk ikke kunne smage soja-bismagen.
Nuvel, du er sikkert ved at dø af nysgerrighed over, hvordan det gik for sig...

I en gryde varmede jeg 2 dl. sojamælk sammen med korn og skal af en vaniljestang.
Samtidig piskede jeg 2 æggeblommer, 25 gram sukker og 2 tsk. majsstivelse (Maizena) til de var lysegule og skummende. Den varme mælk blev hældt op i æggemassen under piskning og derefter hældt tilbage i gryden, hvor jeg rørte/piskede let i nogle minutter.

Pludselig begyndte det at blive stift!
Oh ve oh skræk! Men jeg skyndte mig at røre, røre og røre lidt mere - og så så det sådan ud:



Denne - ret faste - masse blev tilsat en bolle med hul i - således:


Jeg brugte økologiske æg - gad vide om det er derfor den er så gul?!

Samtidig med fastelavnsbollerne lavede jeg også almindelige boller, der blev vældig vellykkede - omend temmelig tunge, nu hvor der var både sukker og æg i. Men godt - DET smagte de ihvertfald.



Alle bollerne blev stegt i ovnen på midterste rille ved 200 grader i 13-ish minutter - og tilbage er der vist kun at sige velbeko- hov! Nogen har sgu ædt halvdelen allerede!



...Men de var også rigtig lækre.... *mums*


Kommentarer

  1. Sejt! De ser nu også gode ud, mmmm...

    Ja, øko-æg plejer at fine blommer - og kan du få dem fra en 'hjemmeproducent', så kan de være knaldorange!

    SvarSlet
  2. Ja, de var virkelig gode! Overraskende nok - jeg var godt nok spændt på dem...

    Tror også jeg engang fik orange blommer - det var dengang min mor købte fra bondemanden... Nu får jeg højst mørkegule økoæggeblommer ;)

    SvarSlet

Send en kommentar