Ærtesuppe med rejespyd

Indimellem al den snak om branding, identitet og værdier og missioner så kan det være meget rart med en lille snack til snakken...


Idag havde vi ikke lige nået at hapse noget fra fryseren - og så står man der, fredag aften kl. 17:00 og orker sgu ikke rigtigt at rende i byen. Jeg havde en pose vannamei-rejer i fryseren, som jeg egentlig havde planlagt skulle i en gryde med noget forårsløg, karry og kokosmælk til en risret - men det kunne jeg godt høre på manden, at han IKKE overhovedet synes var en smart ide.

Nå, så var gode rejer rådne og jeg måtte i tænkeboks. I fryseren fandt jeg en hel pose ærter og da vi for nylig havde fået serveret ærtesuppe med hvidløgsrejespyd, klunsede jeg ideen - sans grillede kammuslinger og diverse grøntsagspuréer dog.
Men suppen beholdt jeg og fyldte en gryde, mens rejerne tøede op i en marinade af hvidløg, chili og citronsaft. Mens suppen simrede, stegte jeg rejer og kreerede noget hvidløgs-persillesmør.

Jeg tror nok gemalen syntes det var en fair deal at han smuttede i Føtex efter flutes...

Men til andre, der gerne vil lave ærtesuppe, så skal du bruge MINIMUM en pose ærter pr. person. (Der bliver jo ikke en pind ud af sådan en pose???!!!!).
Jeg hældte dog posen med ærterne i, hældte vand på til det nåede op til ærternes overflade og tøffede en hønsebuiollonterning ned til dem. Så kogte de i 5 minutters tid og herefter fik de med blenderstaven.

Så' der sgu suppe!

(og det smager faktisk rigtig godt... spørg mig lige, om jeg var overrasket...)


Kommentarer

  1. Svar
    1. ...Det gør den så.

      Men hvor er alle mine kommentarer nu henne????

      Slet
  2. Bestemt, den så ganske fancy ud ;-)
    Ikke helt så fancy som bolsjebeder, men tæt på - det er ihvertfald en skøn farve om vinteren...

    Jeg tror ikke min pose var specielt lille, men af en eller anden grund var der bare ikke ret meget i gryden. Hm...måske fordi jeg brugte ekstra fine ærter og de er som bekendt pænt små?! Ej, ved det ikke... :P
    Næste gang tror jeg dog jeg køber to poser - bare for at være på den sikre side ;-)

    SvarSlet
  3. Den har i hvert fald en flot farve, og jeg kan forestille mig, at den er god sammen med de funky rejer :-)

    Jeg har kun brugt ærtesuppe som forret, men de gange har jeg brugt én pose til fire personer (altså en pose på 400 g), så umiddelbart ville jeg tro, at én pose var nok til to personer, når der også var tilbehør. Var det en mindre pose, du havde fat i?

    SvarSlet
  4. Hæhæ, jahh, altså... æh... Det er jo bare sådan noget grønligt sjask, ikke? ;-)
    Og ærtesuppe, bare navnet... det lyder jo ikke ligefrem sexet, vel? Ikke lige så sexet som fx jomfruhummerhaler eller nowet :P

    Men næste gang jeg laver det, bliver der nok købt mere end 1 pose ærter *G*

    SvarSlet
  5. Var du overrasket?
    :-)

    SvarSlet

Send en kommentar