Har du et blog brand???

Dette indlæg har jeg længe villet skrive, men har ikke rigtigt vidst, hvordan jeg skulle vinkle det.Sagen er, at jeg som marketing- og kommunikationsuddannet ad flere omgange har tænkt over mig selv og min blog. Jeg mener... Jeg har et blogger-visitkort, har jeg ikke? Og jeg har et kaldenavn, der vist ikke er nogen andre på nettet, der har. Prøv bare at Google "Hottie Von Dottie" og du vil se løjer og langkål...
Selvfølgelig hedder jeg ikke "Hottie Von Dottie" i virkeligheden, og det har jeg tit tænkt på, om det gør en forskel for jer læsere, men indtil videre synes jeg det er så cool et navn, at jeg beholder det.

Nå, men til det der blog brand...
Jeg er kommet til at tænke på det, fordi jeg synes at mange små ting er med til at skabe ens identitet på nettet. Dit digitale aftryk kan afsløre rå mængder af data om dig, og i disse år har det aldrig været så vigtigt (også for mig som arbejdsløs) at ens digitale street cred ikke har ret mange brune stænk i glorien. Ministre er blevet fjernet fra deres taburet pga. udtalelser på Facebook. Derfor er det blevet interessant at se på, hvad ens blogbrand består af.

Et brand skal tænkes som en identitet for dig og din blog. Udvikling af brand ID fra virksomheds- og marketinglitteraturen består af mange forskellige ting, men de tre vigtigste af dem vil jeg liste her:

1: Mission/vision
2: Værdier
3: Unikke kompetencer/egenskaber

Alle tre udgør faktorerne de vigtigste elementer i et brand. Det er på passionen, følelserne og missionen vi adskiller os fra alle de andre konkurrenter på markedet - ihvertfald efter min mening. Og ens kommunikation - dvs. dine blogposts skal afspejle ovenstående. For hvad er det vi som nye læsere på blogs gør? Vi spørger os selv, hvorfor vi skal læse denne blog. Hvis ikke der er en stærk profil på bloggen og indhold, der passer til/matcher - så vil vi spørge os selv, om emnet er så tilpas afspejlet på bloggen, at vi gider læse den. Hvis den er mere "fad" i det - altså bleg og man ikke rigtigt lige kan se temaet for bloggen, så er man - ihvertfald jeg - hurtigt videre. Medmindre det er et helt obskurt emne, der alligevel prikker til min interesse.

Profiler dig - allerede i starten!
Dine læsere skal vide præcis hvad de går ind til allerede fra overskrifterne. Det betyder, at præsentationsteksten og overskrifterne er vigtige. Din profiltekst på bloggen skal være noget af det allerførste de ser, så de hurtigt kan finde ud af, hvad din MISSION er. Hvad vil du med din blog? Hvad er formålet? Hvor skal du hen? (Vision/mission).
Lad mig tage mig selv: Min egen tekst skriver med det samme, at det her er en blog af en mælkeallergiker og handler om mælkeallergisk mad. Dette er også godt hjulpet på vej af bloggens beskrivelse øverst:

Blog om livet som mælkeallergiker - fra køledisk til køleskab.

Godt så. Så er det slået fast. Men hvad vil du med bloggen? Hvad er dit mål?
Her - prøver jeg ihvertfald - at skrive min mission og værdier i introteksten:


Kan man leve og spise godt uden at være asketisk som mælkeallergiker? Selvfølgelig kan man det! Læs med og bliv klogere...

Ergo, vi har hermed forstået, at denne blog sandsynligvis handler om noget med opskrifter til mælkeallergiker - og måske endda tips og videndeling om livet som mælkeallergiker.
Lige præcis HER skulle det være klart, at jeg gerne skulle have formidlet de tre ting:

  • Mission/vision (=jeg skriver om livet som mælkeallergiker og vil dele min viden med dig), 
  • Værdier (= Man behøver ikke være asketisk for at leve med mælkeallergi - det går faktisk helt fint) 
  • ...og unikke kompetencer/egenskaber.

Da der ikke er ret mange (mad)blogs om livet som mælkeallergiker har jeg allerede her etableret nogle relativt unikke kompetencer og egenskaber for min blog, nemlig mælkeallergien.
Her kommer vi så til det næste - nemlig formidlingen - aka blogposts. Her skulle jeg gerne kunne formidle bloggens formål hver gang - eller den skulle nogenlunde være til at spotte direkte eller inddirekte.
Bare fordi jeg ikke skriver om mælkeallergi i hver post, skal læseren kunne se, at det netop ikke betyder, at man skal være asketisk som mælkeallergiker. Men hvad jeg ikke ved, er, om læseren kan læse det...? Med med kommentarer kan man jo se, om man rammer et publikum og hvad de synes om indholdet.
Fx er der jo også lidt håndarbejde og andre interesser på min blog (HVEM sagde lakrids?! HVEM!!!)

Udvikling af brand ID er sjovt - hvis man kan få det til at fungere eller har lyst til at lege med det.
Når man har alt det ovenstående på plads, så er der alt det tekniske pjat - såsom META tags i bloggens html-kode, så Google finder de rigtige søgeord og ranker din blog højt osv osv - men det må blive næste gang eller næste gang igen. Lige nu håber jeg at min post har sat dine små grå i sving - du må også gerne fortælle mig, hvis der er ting min blog mangler for rigtigt at slippe min brand ID løs...

Jeg tror alle bevidst eller ubevidst ved, hvad de vil med deres blog og hvad de repræsenterer - men er du bevidst om det og kunne du gøre mere for det, tror du?

PS: Jeg er klar over, at det også er det grafiske, der adskiller dig, altså dit blogdesign mv. - men da det også er en lidt større omgang, tror jeg, at jeg vil gå lidt mere i dybden med det en anden gang :-)

Kommentarer

  1. Hej Sjønne.
    Tak for interessant indspark!
    Nej jeg mener heller ikke, at man aktivt skal gøre opmærksom på sit brand - men hellere at det gerne skulle skinne igennem. Men derfor kan man jo netop sagtens have nogle tanker om, hvordan man bedst kommunikerer sine "værdier" og sit formål ud - og om der er "forvirrende" signaler. Jeg tænker fx, at mit håndarbejde osv. ikke liiige passer ind i resten af formålet, på den anden side er det en del af mig ;-)
    Og på den tredje side er det måske netop dette, der er med til at adskille mig fra andre madbloggere på nettet ?!

    Det giver ikke samme billede for alle, det har du ret i. Det var ikke tanken, at man skulle have fat i alle læsere, men netop hvordan man skiller sig ud, så de rigtige læsere kan føle matchet i forhold til bloggens emne, opsætning og stil :-)
    Det handler derfor om at sende nogle signalværdier på en ærlig måde ved at være sig selv, når man skriver. Og det kan man mange gange ubevidst fornemme gennem den skrivestil folk har :-)

    Jeg ved ikke, om den personlige branding giver folk tryghed, jeg tror nærmere det ses som en mulighed. Jeg er selv jobsøgende og derfor er jeg meget fokuseret på at skabe mig et godt rænommé på nettet (med mit rigtige navn altså *G*), dette indebærer således en god profil på LinkedIn og en fuldstændig indespærret FB-profil, da jeg er ret hysterisk med mit privatliv på nettet, når det gælder private fora som FB og lign. Så selvom potentielle arbejdsgivere søger på mig og også får min FB-profil frem - så kan de ikke se noget som helst af det jeg skriver. Netop fordi jeg synes FB er en privat sfære, som ingen, udover mine venner, skal have adgang til ;-)

    Men tak for dine tanker, jeg har også selv haft mange tanker og det er en rigtig interessant debat synes jeg :-)

    SvarSlet
  2. Hej Mie

    Det svære ved aktivt at arbejde med brand ID er nok netop den autentiske kommunikation, det der lige præcis er DIG, men det lyder til du allerede selv har gjort dig dine tanker om dette og det er fedt at høre :-)

    Mange virksomheder har netop de der fancy værdier, som de bruger i deres markedsføring, men som privatperson ryster man måske lidt på hovedet. Det sjove er dog, at man også selv kan bruge disse "nøgleord" til at blive bevidst om det ens blog repræsenterer og indeholder

    Tak fordi du ville dele det med os andre :-)

    SvarSlet
  3. Spændende tema du tager frem.

    På min blog er autentisk, relation og kontakt (som det nu er muligt igennem en computer) nogle af mine nøgle ord. Jeg bruger bevist aktivt min egen person, når jeg skriver. Med andre ord så deler jeg ærligt, oprigtigt og fra mit hjerte om det svære, lette og det gode ved at være medfølgende ægtefælle.
    Jeg har en profession. Jeg er ikke en profession. Jeg er et menneske. Jeg er Mie. Jeg er mig! Hos mig så skal mennesket Mie og min profession gerne hænge sammen. Uden at være for privat. Det er for mig autentisk.....

    Tak for refleksionen

    SvarSlet
  4. Hej Sjønne.
    Tak for interessant indspark!
    Nej jeg mener heller ikke, at man aktivt skal gøre opmærksom på sit brand - men hellere at det gerne skulle skinne igennem. Men derfor kan man jo netop sagtens have nogle tanker om, hvordan man bedst kommunikerer sine "værdier" og sit formål ud - og om der er "forvirrende" signaler. Jeg tænker fx, at mit håndarbejde osv. ikke liiige passer ind i resten af formålet, på den anden side er det en del af mig ;-)
    Og på den tredje side er det måske netop dette, der er med til at adskille mig fra andre madbloggere på nettet ?!

    Det giver ikke samme billede for alle, det har du ret i. Det var ikke tanken, at man skulle have fat i alle læsere, men netop hvordan man skiller sig ud, så de rigtige læsere kan føle matchet i forhold til bloggens emne, opsætning og stil :-)
    Det handler derfor om at sende nogle signalværdier på en ærlig måde ved at være sig selv, når man skriver. Og det kan man mange gange ubevidst fornemme gennem den skrivestil folk har :-)

    Jeg ved ikke, om den personlige branding giver folk tryghed, jeg tror nærmere det ses som en mulighed. Jeg er selv jobsøgende og derfor er jeg meget fokuseret på at skabe mig et godt rænommé på nettet (med mit rigtige navn altså *G*), dette indebærer således en god profil på LinkedIn og en fuldstændig indespærret FB-profil, da jeg er ret hysterisk med mit privatliv på nettet, når det gælder private fora som FB og lign. Så selvom potentielle arbejdsgivere søger på mig og også får min FB-profil frem - så kan de ikke se noget som helst af det jeg skriver. Netop fordi jeg synes FB er en privat sfære, som ingen, udover mine venner, skal have adgang til ;-)

    Men tak for dine tanker, jeg har også selv haft mange tanker og det er en rigtig interessant debat synes jeg :-)

    SvarSlet
  5. Når jeg tænker "brand", så tænker jeg straks på noget kommercielt. Men du kan nok have ret i at det også forekommer i amatørernes univers.

    Mange folk bruger endda nettet til at brande dem selv som person - via facebook eller andre sociale netværk. Jeg tror at der er en tendens til hysterisk personlig markedsføring, men at det giver nogle personer en slags tryghed. Jeg har aktivt fravalgt facebook og lign., da det simpelthen er for overfladisk til at jeg vil deltage som privatperson.

    Som blogger føler jeg ikke at jeg bør gøre aktivt opmærksom på "mit brand". Det skulle gerne skinne igennem af sig selv. Og om det så giver det samme billede for alle er egentligt ligegyldigt for mig - der er ikke et mål jeg styrer hen imod.

    Min blog hedder "Sjønne's Mad - Gastronomi & Ædelse" - Sjønne er mit kælenavn blandt venner og bekendte, det bruger jeg fordi det netop ikke er mig som person der skal stå frem med navn osv. Det er maden der skal være i fokus. "Gastronomi & ædelse" fordi det er hvad man kan forvente der dukker op der :) Både lidt avanceret mad, og så noget solidt mad - drevet af nysgerrighed og muligheden for at blive en bedre amatørkoger.

    Interessant emne du fik sparket liv i der!

    Mvh Sjønne

    SvarSlet
  6. Indlægget satte virkelig nogle tanker igang... På den "gode" måde. Jeg startede min blog sidste år. Men har sådan set ikke rigtig været aktiv med den siden september. Og det er blandt andet fordi jeg har været i tvivl om hvordan jeg skal gribe det an. Både det at være en privat person, men samtidig ønsker et kreativt frirum med mulighed for feedback.
    Jeg har desværre ikke helt fundet ud af hvordan jeg skal bruge min blog. Men de små grå er i hvert fald sat igang :-) Tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise!
      Fedt at du kunne bruge indsparket - jeg er glad for at det jeg skriver kan få andre til at tænke nye tanker - er det ikke næsten den bedste kompliment man som forfatter kan få?!
      Jeg har meget nydt min blogging, fordi det er en slags online dagbog.

      Men uanset hvad, så er det en sjov og spændende rejse at begive sig ud på. At du ikke lige har været aktiv betyder ikke så meget, det er lysten der skal drive værket og det er jo superskønt at du så fik lidt inspiration, der satte de små grå igang ;-)

      Slet
    2. Jeg har nok også været for påpasselig. Jeg elsker at tage billeder, og skræmme scenarier man har læst rundt omkring i blogland om folk der får stjålet deres billeder af virksomheder har skræmt mig. Men manglen på et kreativt frirum blev altså for stort. Og nu er jeg også ved at være tilfreds med udseendet af bloggen :-)

      Slet
    3. jeg tror det er de færreste som oplever det. Men idag har du sjældent de midler det kræves, for at følge op på, hvis nogen har brugt dit billede.
      Til gengæld har jeg aldrig hørt om nogen, der har fået stjålet deres billeder...

      Godt at du har kunnet bruge mine skriblerier ihvertfald :-)

      Slet

Send en kommentar