Et nytår så jeg skyde...

Ja, så er det idag... og der er kun få timer tilbage af det gamle år, mens der udenfor mit vindue skydes af så både katte og hunde må tabe pelsen af ren angst.
Mens julen er familiens tid, er nytåret vennernes dag, og det er da heller ingen undtagelse for kæresten min og jeg, der i år har fået en hot date ude i byen, nærmere betegnet Køwenhavnstrup, hvor vi skal forsøge at undgå de gale mennesker og hygge os indenfor, mens himlen oplyses hele aftenene igennem.

Egentlig synes jeg det er så trist at folk ikke kan vente til kl. 12 - det ville gøre "finalen" så meget mere imponerende. Eller er det bare mig, der er en gammel og gnaven og krakilsk dame, der syntes det hele var meget bedre før i tiden? Er den nye standard bare, at folk ikke kan vente og derfor skal skyde hele aftenen?

Jeg synes det er kedeligt - men dem, der gør det må jo synes det er sjovt... Og jeg gider ikke være gammel og krakilsk, så jeg vil trække på skuldrene. Måske er det der fyrværkeri en slags forløsning på alle de ting, der har drillet, irriteret eller på anden måde gjort en træt i fjæset i det forgangne år? Som lader gå op i røg i et stort BANG?
Hvis dette er tilfældet har jeg et par ting jeg gerne ville sætte på en raket og fyre af...

Jeg har ikke lavet min kransekage selv, jeg har ikke lavet noget som helst selv i aften - måske lige bortset fra, at jeg selv tager sprut med. Jeg GLÆDER mig sådan til at feste og lægge det gamle år bag mig og træde ind i det nye år i en rigtig koger... hvorefter jeg lykkeligt falder i søvn på sofaen eller i hjørnet, med nytårshatten kækt på sned, lidt savl ud af mundvigen og mascara tværet ud på kinden.
(Hvordan vi kommer ned til toget er så næste skridt, men jeg har stærk forventning om, at kæresten nok skal finde på noget...)

Nytåret er en tid, hvor man gør status. Lukker "regnskaber" ned, tager hul på nye ting - måske en slankekur, måske et nyt job, måske et nyt liv et helt andet sted. Eller også er det en ny chance til at gøre de ting bedre i det nye år, som ikke lykkedes sidste år. Jeg har et par ting på to-do listen lige præcis dér...

Hvad er dit nytårsfortsæt?
Og har du et?
Eller synes du de er åndssvage eller kedelige eller fuldstændig unyttige?

Én ting er dog helt sikkert - jeg kommer ikke til at tabe de der par kilo som man altid gerne vil. Ikke med så meget lækkert mad, der stadig er, som jeg skal prøve af... :P

Rigtig godt nytår alle sammen. Tak fordi I læste med - og tak for alle jeres skønne kommentarer. Det har været en fantastisk fornøjelse at få del i jeres ideer og meninger - jeg påskønner hver og en af dem, for de giver bloggen et helt unikt liv og godt humør, som jeg sætter meget stor pris på. TAK!

Gud bevare Madblogland!

(og Grønland...)

Hvordan siger en fisk, når den er glad?!

Idag holdt svigermekanikken den traditionelle 3. juledagsfrokost.
Vidste du ikke, at der fandtes en 3. juledag???
Det gør der altså.

Ihvertfald i min - øh, svigerens - familie. Eller, man kan også sige: fordi den ene halvdel af familien fejrer jul i Jylland og først kommer hjem 2. juledag, skal vi lige have fred i maverne, så vi kan rumme lidt mere fedt dagen efter!!!!
Det er en hyggelig tradition, som i min optik er langt bedre end julefrokost 2. juledag, da butikkerne har åbent og man kan nå forbi bageren og købe frisk brød og forbi supermarkedet og liiige få det man mangler.

Nå, til dagen havde jeg ladet mig inspirere af bl.a. klidmoster og havde taget 2 salater med til pålægsbordet - den ene en Klidmoster'sk sildesalat på sennepssovs-base og den anden ... ja, når jeg nu var igang med bladselleriet så kunne jeg da lige så godt nappe en hønsesalat med resterne af den hele, kogte kylling igår.
Mums, siger jeg bare!!!

Et par hotte sild, kan du tro...

Til sildesalaten brugte jeg gammeldags marinerede sildefileter (hele) og skar dem ud i små bidder, der blev tilsat en sauce med mayo, soja creme fraiche, æbler, syltede agurker og sennep. Jeg var kommet til at købe syltede agurker uden tilsat sukker i syltevandet, så de var... en anelse beske. Men det gik nu fint til den meget mættede, søde sild, så jeg skal ikke klage. Udi de forskellige slags sennep, havde jeg valgt en dijonaise frem for Klidmosters grovkornede sennep, og det fungerede nu også rigtig fint. Til slut tilsatte jeg en snas sød slavesennep fra køleren. Det eneste jeg tror, der ikke kom i, var rødløg. Thi jeg havde sgu ikke lige nogen...

Udover alle disse ting, tilsatte jeg fintskåret bladselleri for at give en ekstra "crunchy" følelse til salaten.
Det blev et rigtig fint resultat, omend lidt blegfesent.... Må være selleriens skyld...



Næste omgang salat var en høns, som jeg lavede med følgende ingredienser:

Udover salt, peber, syltede agurker, sennep og lidt paprika, tilsatte jeg også lidt finthakket - you got it - bladselleri for at give knas. Asparges fra glas blev fintsnittet og gav en god sødme til den blege salat, der måske kom til at smage liiiidt for meget af bladselleri. Næste gang - helt klart mindre bladselleri, eller også lidt mere syltet agurk.


Og nu til en lidt kedelig nyhedshistorie.
Jeg har fået tennisalbue.
Ikke fordi jeg spiller for meget tennis (hvis det bare var det...) - nej, jeg har slået området omkring min albue temmelig effektivt, og så har jeg lissom bare tænkt, at smerten skulle arbejdes væk.
Right.
Istedet har jeg fået tennisalbue.
Fedt.

Derfor har moar, der også er fysioterapeut, befalet, at jeg bruger så lidt tid som muligt foran computeren - eller ihvertfald sammen med musen. Og helst holder inde med skrivningen i den grad jeg kan.
Så... det betyder desværre ikke helt så hyppige blogindlæg, og måske nogle kortere af slagsen, selvom jeg ikke rigtigt kan se, hvordan jeg skulle gøre dem kortere, når man tænker på, at indholdet trods alt skal give værdi for mine læsere. *suk*
Men så må jeg gøre lige som Nissebanden og tage skeen - øh, musen - i den anden grø - øh, hånd og så lege med computeren ad den vej, mens jeg æder 3 x 400 gram ibuprofen per dag. Juhu! Not.
Men respekt til albuen, hvis man ikke holder op med at genere den, kan smerterne faktisk blive kroniske, så jeg må hellere slappe lidt af.

Men nej - fedt er det ikke, så jeg tager et glas kirsebærgløgg med citron og appelsin - og mørk rom (ho ho ho...)

Schååållll!!!! 

Menuen 1. juledag...

Er sådan noget her selvfølgelig:

Med ekstra meget af dette her:

I know you want it!!!

Jepper.
Chili con carne er simpelthen det bedste middel mod forspiste julemaver...
Eller når du bare er ved at brække dig af alt, der på nogen måde minder om julemad. Altså, det kan jo ske...
Det skete fx idag for mig, der simpelthen måtte have noget anti-jul, hvorfor jeg fluks bestilte noget købemad fra den dejlige, italienske pizza-pusher i Roskilde.

Det var helt fantastisk at få noget italiensk mad - så vi fortsatte stilen og spiste noget reste-mad fra fryseren, hvorved vi også som en bonus fik tømt køleskabets svale-afdeling for let grønt.

Der er ikke noget som en god chili til at sætte fut i forbrændingen - sammen med noget af det gode kød fra bondegaarden.dk.

Jeg ved ikke helt, hvad der sker for mig eller mit hoved i disse dage. Jeg er vist bare meget u-julet i år.
Men det må så være det. Det vigtigste er, at man får julen på sine betingelser - og stadig kan nyde den.

Nu vil jeg indløse min billet til en aften på sofaen med dyne og bøger og/eller tv. Er så utrolig kvæstet idag, at det næsten kan føles som om man er syg...

Happy bag(h)jul til alle! Må I få masser af julesul og julesnask og blive runde og mætte og glade - det er lidt den effekt julen har på en, ikke? (Januars slankekure snakker vi ikke om endnu, bare rolig...)

;-)

Julens øjeblikke...

Jeg blev sådan inspireret af Piskehjulets fine jule-stemningsbilleder den anden dag, så nu hvor de sidste dage op til jul ikke har budt på ret meget input, har jeg glæden af at præsentere jer for 100% ægte julestemning... Naturligvis fuldstændig fri for mælkeproduk...-æh, næh, det er vist ikke helt rigtigt, der er SMØR i vaniljekransene. Pokkers! Nå, men så ihvertfald en 85% mælkefri julecollage...

Og naturligvis - som rosinen i pølseenden... Juletræet i egen høje mast, der står der med sine fake-grene. (Indrøm det bare - det er god "Stop Spild af .. øh, Juletræ"-stil at bruge en fake model. Du skal jo alligevel smide det stakkels træ ud om 1½ uge...). Nej, det er nu ikke derfor vi har investeret i sådan en sag - jeg blev bare så pi... træt af de der nåle. Og ditto blev trapperne det nok også. Eller også var det min kæreste, fordi han altid fik tjansen med at slæbe det op og ned fra 3. sal...

Men her er det ihvertfald - enjoy!
(Nej, det er rigtigt nok - du har ALDRIG set et ægte juletræ være så symmetrisk. Det er ikke fup).

Se det fra den lyse side: Når du skal have julepynt på, drejer du bare træet. Ikke så meget pis....

Hav en rigtig glædelig jul alle sammen - vi ses på den anden side... Lige nu kalder min dyne inde fra sofaen.

I en lille båd der gynger...

Her lørdag aften fik jeg endelig lavet min lille pissejolle færdig i det pænt store sæt af malbare småting der er nødvendige for at spille DREADFLEET - det lille bitte piratspil, der foregår på de syv små have... Ja, for større er spillepladen trods alt ikke.
Det her indlæg bliver ULTRA nørdet... Og det indeholder ikke noget mad. Bare så du ved det. Det handler om små, åndssvage plastikfigurer og mærkelige piratnavne :P

NÅ. Ahem.
Back to business.
Jeg fik pyntet lidt på den lille jolle jeg har været i færd med at male og synes nu resultatet er nogenlunde. I betragtning af, at det er første gang jeg maler små detaljer, som man nærmest skal have forstørrelsesglas for at se, synes jeg faktisk det er gået ret hæderligt... Det vigtigste er, at det er sjovt! Så må det kunstneriske udtryk lide under mine ikke helt rolige hænder og de sammenknebne øjne *G*

Hvis dette var alt andet end små, malede figurer, ville jeg sige, at det er længe siden jeg har lavet noget så bling-bling-agtigt. Der er mere guld på denne jolle end Dronningens lille yacht ude i Københavns Havn!

Skibet hører som sagt til de der små Warhammer-figurer nogle allerede kender, og nogen har hørt om, og andre igen har set, men tænkt "WTF? Hvad får dog grandvoksne mænd til at sidde i en mørk butik og male figurer?! - og skal de ligefrem SPILLE med dem bagefter også???!!!!"
Jep, den slags figurer.

DREADFLEET er et spil, der kan spilles alene. Det kommer med alle figurer, spillekort osv. som man skal bruge - inklusive 10 skibe, der er delt op på 2 hold. Den ovenstående plimjolle hører til de "ONDE!", aka Count Noctilus, der som enhver pirat med respekt for sig selv, har forskanset sig på sin direktørpost og uddelegeret arbejdet med at udslette fjenden til sine undersåtter:

The game revolves around the adventures of the Grand Alliance: a coalition of Men, Dwarfs and Elves united in a do-or-die quest to slay Count Noctilus. One player takes the role of these desperate pirates, whilst his oppnonent takes the role of the Dreadfleet. Each of the Dreadfleet's commanders has passed through the veil between this world  and the next, which is a fancy way of saying they are all dead. Well, Undead at any rate - in the Galleon's Graveyard, corpses do not rest easy.

Godt så.
Jeg har ingen ide om, hvad - eller hvor - Galleon's Graveyard er, men jeg kan tænke mig, at skeletterne sgu nok rasler lidt mere end sædvanligt dérinde. Det ville jeg nok også gøre, hvis der kom et skib pløjende gennem stedet og forstyrrede søndsagsfreden. Det er for galt! Ungdommen nu til dags og deres larmende transportmidler!!!

Det er et selvstændigt spil, der genopliver de kampe, der fandt sted mellem Sartosas piratherrer og de udøde kaptajner gennem Geheimnisnacht. Du må ikke spørge mig, hvad pokker dette betyder, jeg har ikke været N.E.R.D så lang tid, men jeg gætter på, at jeg sandsynligvis finder ud af det, den dag jeg bliver færdig med at male de små plimjoller og faktisk kan gå igang med at spille...

Ups... en revne synes at have sneget sig ind i midten af skibet... *host* Næste gang husker vi lige plastiklimen, eh???

...Men kan I se det? Der er et kæmpe potentiale for rip-off jokes fra Pirates of The Carabean, mens man spiller... Og citater ikke mindst. Jeg kunne fx godt tænke mig at spørge, hvem der kom først... Barbosa eller Sartosa?!

Kage og anmeldelse...

...Nej, ikke kageanmeldelse, men fraklip fra de sidste par uger... Syntes lissom de skulle med, nu hvor jeg faktisk har haft en positiv oplevelse af et pizzaria. Så fortjener de da at blive omtalt!

I weekenden - efter vores velvoksne drink-amok - gik der lidt sumpe-stemning i den. Så vi bestilte en pizza fra vores yndlings-pizzahus i Roskilde "Casa de mama", der laver fænomenal take-away mad. Når man nu tænker på, hvordan mange forstads-pizzarier ellers er, så er de her simpelthen så søde og servicemindede (og jeg kan tåle deres pesto - dobbeltbonus!). Oveni kan man købe lækre parmaskinkestykker med hjem også, plus forskellige andre chateuri-ting. I like!

Jeg bestilte en pizza med champignon, rejer, skinke, ananas og paprika. Og den paprika skal jeg altså lige love for var fantastisk. Ihvertfald var den lavet af RIGTIG paprikapeber - med andre ord, den var pænt stærk!!!

Men da jeg først fik pillet de der stærke sager af, så smagte den faktisk rigtig godt. Altså, det syntes de af mine smagsløg, der var tilbage, der stadig kunne smage noget... *fnis*

Til pizzaen bestilte jeg en salat og der var jeg særdeles positivt overrasket. Det var nemlig en RIGTIG salat. Med andet end trist iceberg, tomat og agurk og løg. Der var både artiskokker, ruccula, pesto og gode oliven i den. Yeesss, ovenstående billede siger vel næsten det hele, ikke?
Fantastisk at have sådan en god pizza-pusher i byen. Jeg er så glad!


Om søndagen havde jeg gang i en hel masse... Men en af de ting jeg fik snøvlet mig sammen til at lave, var en skøn jordbær med bær fra sommerens danske overflod. Jeg trængte simpelthen til noget totalt anti-julet. Og hvad er mere anti-julet end jordbær fra sommerens danske høst?

Jeg lover jer det var godt.

Først kogte jeg jordbærrene sammen med en vanillestang og lidt sukker:

Så lavede jeg en dej med pisket æg og sukker, tilsat mel, bagepulver og margarine. Helt plain. Men der gik lidt ged i blandingsforholdet, fordi jeg sjussede opad fra en anden opskrift. Så jeg kan ikke engang huske, hvor meget jeg brugte af hvad - og om blandingsforholdet egentlig var godt nok... Hovsa.

Nå, men det hele - også de afkølede jordbær - blev hældt ned i en form:

Indrømmet - det ser ikke lige så appetitligt ud - men hey, hvad gør det, hvis bare smagen er god?

Da kagen kom ud efter 50 minutter ved 175 grader på nederste rille, så den således ud:

Temmelig spøjs overflade. Nuvel. Det skulle ikke skille os ad, tænkte jeg og fangede mig et stykke jordbærkage - indrømmet, det er ikke den typiske jordbærkage, men den var ihvertfald god! Og smagte helt vidunderligt med de der søde-syrlige sommerbær og så den søde dej (hvor der vist var kommet lidt for meget sukker i den...) :P

Der skulle liiige have været en klat kold flødeskum til den, men hold da op, hvor var den saftig og blød og lækker. Hvorfor dejen pludselig var blevet brun, ved jeg ikke helt, men det var vel jordbærrene, tænker jeg.....

Denne december har jeg hverken bagt julekager eller lavet konfekt. Det er første gang i flere år, at den slags ikke sker. Men jeg har ikke været særlig glad IRL - jeg har haft en situation, der trak al min energi og overskud, og så fes julestemningen ligesom lidt ud af ballonen. Men jeg må da indrømme, at efter jeg fik købt julegaver sidste weekend, begyndte det at hjælpe på det. Nu hvæser jeg ikke arrigt, når jeg hører en julesang i radioen eller ser en åndet julereklame i TV.

Men måske er det også ok... Man kan ikke gå amok hvert år. Hvis ikke man "faster" lidt, så kan man jo heller ikke nyde det, når det virkelig går løs. Og det har jeg valgt at gøre denne måned. Faste altså. Jeg har intet kalenderlys (får jo aldrig brændt det skidt alligevel ), adventskransen bliver kun tændt sporadisk og der er ikke en julenisse fremme - i modsætning til sidste år, hvor jeg nok nærmere gik lidt over gevind....

Og heck, idag, hvor jeg er til julefrokost (tak, Google, for forskuds-blogging), skulle man da være et skarn, hvis ikke man kunne blive lidt sentimental (læs: sulten), når man ser et veldækket julebord...

*julekynikeren over and out*

Tunsalat homemade style...

Det var quickfood idag.
Egentlig ville jeg have leget med en kylling og noget sandwich, men forretningen var udgået for kylledyr.
Nå, så var gode dyr jo rådne så jeg måtte freestyle - og det valgte jeg at gøre med en dåse tun, et glas kapers og en helvedes masse Miracle Whip (og Miracle Whip er altså ikke helt så fedt som mayo, så det er ok!)

Et par dåser Glyngøre tun blev hakket med en gaffel og tilsat omtalte kapers, mayo - undskyld, Miracle Whip - finthakkede skalotteløg, sennep, karry, citronsaft og salt og peber.

Så stegte jeg noget brød på toasteren og puttede lidt grøntsager i de varme rugsandwich-stykker:

Så blev der ellers designet nogle sandwiches... Og rødt, gult og grønt fyld blev tilsat...

Resultatet kan I næsten gætte jer til, hvordan det smagte:

Det var pænt mums. Og faktisk ret sundt.

Men nu var jeg faktisk også på Mac'en igår, så lidt sundt er vel på sin plads, også selvom jeg plaskede rundt i svømmeren igår og fik tilbagelagt en halv kilometers penge på under et kvarter. Endda selvom jeg var sulten (!!!!). Jeg er faktisk lidt stolt over det, for da jeg var teenager og gik til svømning ca. 4 gange om ugen og svømmede mange kilometer pr. uge - ja, så var jeg stadig lidt under et kvarter om at svømme en halv kilometer. Tilsyneladende skal der ske noget virkelig drastisk med min krop, før den kan komme ned på 10 minutter - men jeg er nu godt tilfreds, at det her gamle korpus kan konkurrere med den spændstige sag for 15 siden *LOL*

Bagefter var der en smoothie/milk shake ... mælkefri naturligvis.
Men ned i blenderen kom en rest sojais, en omgang rismælk, en banan og lidt sukker/vanille.

Snurr snurr (hold jer for ørerne for den infame larm) - og så var der ellers smoothie for alle pengene!

Våde drømme...

AV; IKKE SLÅ!!!!
Ved godt det var et lousy trick... Er lige igang med at finde ud af, hvilke ting der virker for at skabe en velbesøgt blog. Ikke fordi jeg ikke har en lind strøm af trafik - men man kan da altid lege lidt, ikke? Og ja, jeg er så igang med at teste alle klichéerne *LOL*

Men denne blogpost handler faktisk om drikkevarer. Og drikkevarer er våde.
Og det er drikkevarer jeg glæder mig til at drikke - jeg drømmer om at drikke dem juleaften (bl.a.).
Så... på sin vis går det vel an.

Krydderier til hvid gløgg med Mill&Mortar, alkoholfri kirsebærgløgg og kirsebærsirup

Klidmoster har efterhånden lavet en næsten gratis reklamekampagne (hihi - no pun intended Klidmoster :P) for Sellebergs kirsebærprodukter.
Da jeg aldrig selv har prøvet dem, men kun læst adskillige blogposts om, hvilke himmerigsmundfulde disse produkter er, var jeg mere end nysgerrig da jeg fandt en masse Selleberg-produkter i min lokale delikatesse-pusher. Det blev fluks til et par produkter jeg kunne bære hjem - sammen med julegaver, svømmebriller og gummihat. (Jeps, det er rigtigt nok - jeg skulle fornye garderoben. Sådan er det, når man kommer til at glemme sine ting i svømmehallen. *bander og svovler som en havnearbejder*)

Jeg tror jeg vil drikke den alkoholfrie kirsebærgløgg juleaften. Hvor meget mere julet kan det mon blive? Jeg tænker at den simpelthen vil være fantastisk. Men - jeg må også spørge - hvilket fyld ville I komme i, kære læsere? Jeg tænker en appelsinskive og citronskive... men udover det er jeg sgu lidt tom for ideer. Æblestykker? (nårh nej, det er jo ikke hyldebærsaft). så... Enlighten me!

Kirsebærsiruppen glæder jeg mig til at prøve - måske kommer den i brug over ris a la manden?!
Den hvide gløgg tror jeg ikke jeg når at få taget hul på - men måske kan jeg finde noget at bruge den til i januar. Når det er hvid gløgg er det slet ikke lige så afgørende, om det er jul eller januar. Begge dele kan sikkert bruges, når man vil hygge... For jeg kunne nemlig ikke finde en god cider og har ikke fundet en endnu.

Men så når det er koldt og man har med varme væsker at gøre... Så kan man jo lige bruge sine splinternye køkkenhandsker, som mooar har lavet i fødselsdagsgave og som jeg endelig fik for nylig. De er lavet af restestof fra min blog give-away - og den kvikke læser vil hurtigt spotte, at inderstoffet på den fineste og cooleste vis er lavet af lyselilla stof, der var bagpå det ene par grydelapper.

Moar er den bedste i verden. For se bare hvad hun også kom slæbende med (og ja - her taler vi virkelig om
SLÆBENDE):

- Den skønneste, tungeste, mest gedigne spækkedreng jeg nogensinde har ejet. Jeg er kisteglad for det - og kan næsten ikke nænne at tage det i brug.

Passer perfekt til mit Zwilling-mordvåben på 30 cm. som jeg fik til min fødselsdag forrige år. Nuuuuj altså.


Hvad er din bedste køkkengave???

Procenter i blodet!

Efter en god debat om blogging, reklamer eller ej - og måske alligevel lidt - nåede vi til fredag, hvor den bedre halvdel og jeg fik en fiks ide om at lege med sprut.

Eller... vi pakkede det naturligvis pænere ind end at sige vi skulle lege med sprut.
Vi kaldte det en drinksaften... Med masser af cocktails og drinks.
Den begyndte således, da jeg kom hjem fra arbejde fredag eftermiddag. Manden havde været i byen og bragt godter med hjem til en god weekendstart:

Normalt drikker jeg ufattelig lidt alkohol. Welcome to my life - har du haft sart mave? Nej? Det skal du vist være glad for...
Selvom det er blevet bedre i løbet af de sidste år, så tror jeg bare min krop har en meget effektiv måde at sige fra på. Og hvis jeg forbryder mig mod dens vetoret - så kan jeg fandme lære det, kan I tro.

Men nogen gange skal man trodse autoriteterne, og nogen gange går det godt.
I fredags startede vi blidt ud.
Før maden tog vi en gammeldags filur med rød sodavand og appelsinjuice og vodka. Ganske harmløs og tutti-frutti-agtig.

Efter en god burger med noget af bondemandens gårdkød, blev vi enige om at fyre op under det store husalter og sætte gang i procenterne.
Det kom der dette ud af:

Efter de to billeder burde I næsten kunne gætte jer til, hvad dét eksperiment gik ud på...
Jeg vil dog nøjes med at sige, at hvis du nogen sinde drister dig til at bruge billige købejordbær fra Netto til en strawberry daiquiry - så er du altså selv ude om det, hvis det ikke kun er jordbærkernerne, der knaser mellem tænderne.
YRDK!
Sand i jordbær er bare ikke fedt - og det skal satangalme slet ikke optræde i min drink! Jeg havde faktisk hældt dem i kogende vand et minuts tid før de blev brugt (for også at fjerne de globale mavebakterier) - men det hændte ihvertfald ikke at hjælpe på antallet af sandkorn...

Fy for den lede siger jeg bare!

Nå, næste drink indeholdt både kokosmælk, ananasjuice og hvid rom...

Indrømmet - den var hverken ret godt blandet (tak, blender - øh, not!) og den var så stærk at jeg måtte supplere med juicen. Samtidig fandt jeg små, ikke-opløste kokosmælk-stumper (stivnet) i drinken.
Det var altså lidt for klamt til at jeg kunne blive ved. Men der var ikke sand i. Halleluja og tre hurra'er. Men det hjalp desværre ikke på drinken selv...
Hvis du har nogen tips du vil dele, så er du mere end velkommen i kommentarfeltet...

Konklusion: enten så skal jeg på bartenderkursus - eller også skal jeg fandenfisme havde en anden blender. Denne var min mors jeg havde lånt, men jeg er godt nok ikke særlig tilfreds med den...

De ting, der så fungerede var:

White russian, lavet af Kahlua, vodka og mælk - og du kan faktisk bruge iskold rismælk, uden at der bliver ret meget forskel. FEDT!

Filur (allerede omtalt)

Sprite og Bacardi Razz (hindbær Bacardi)

Sweet russian (Cuba Caramel, Kahlua og (ris)mælk) med isterninger - mums!


Da vi havde kværnet alle disse afarter... Så var jeg ENDELIG begyndt at kunne mærke alkoholen.
Og hvad sker der så?
Hvis du er til en fest og alle er stive og har det sjovt men du ikke kan finde Hottie Von Dottie, så prøv at kig over i sofaens hjørne og du vil se mig spraglet ud over både armlæn og sofapuder, lyksaligt snorkende og savlende, mens anlægget kører for fuld drøn.

Det er hvad der sker, når jeg får alkohol.
Jeg er simpelthen den allerkedeligste, fulde person du kan møde tror jeg. Der burde være små post-it's på min ryg, når jeg er til fest med teksten "ADVARSEL! Må ikke få mere end 5 genstande - bliver hele natten hvis grænse overskrides" eller andet sigende besked, for så snart jeg endelig var blevet fuld - så var det eneste jeg ville, i seng... Christ. Jeg må være selve antitesen af "party starter", tror jeg.

Men hold kæft, hvor sov jeg godt......


Og nu, hvor jeg er ved at slutte af - så kan vi jo lige tage en lille anmeldelse. Jeg har fundet ud af, hvorfor jeg så godt kan lide Carlsbergs nye øl "Copenhagen". Ikke fordi jeg er københavner, ikke fordi jeg ikke kan lide hvedeøl, ikke fordi jeg kan lide designet... Men noget helt helt andet.

Carlsberg Copenhagen smager som en Carlsberg traditionelt gør. Men der er en lillebitte forskel, der gør en KÆMPE enorm forskel: Der er ingen bitter eftersmag. Den bitre eftersmag og bøvede fornemmelse, som jeg absolut HADER ved normal øl. Den er der ikke. Nope. Nada. Prøv selv. Selve øllen er meget let og fin - men stadig med bitterhed. Men eftersmagen er som et lille lammekid. Og når det gælder en lys pilsner - så er jeg sådanset helt med på dén galaj. Bring it on, Carlsberg! Topdollar...

Schkåål!

*hik*


ZZZZZZzzzzzz....

*Hottie Von Dottie taler i søvne*: "Lakrids... lakrids... vodka... sirup... shaken, not stirred... *

Reklamefis i en fuplygte?

Jeg har set et par eksempler på, at bloggere indgår samarbejde med eksterne partnere for at udnytte de kommercielle muligheder der er ved blogningen.
Blogging synes at være kommet stærkt tilbage de sidste par år som en mulig markedsføringskanal...
Mange madbloggere har da også fået kontakt fra firmaer, der ønsker at bruge bloggere som reklamesøjle - eller, det er måske den negative side af sagen - men ikke desto mindre er der nu et firma, der tilsyneladende specialiserer sig i at være samling for annoncører og bloggere.

Google AdSense har i mange år været en af de brugte reklame-metoder på blogs. Det nye er tilsyneladende, at det nu er mere specialiseret, hvilke annoncer du får på din blog, og at du faktisk selv kan bestemme.

Jeg har hele tiden været imod at have annoncer på min blog - men som kommunikationsuddannet, er jeg fascineret af konceptet. Er der virkelig så meget gang i dette område at vi nu har agenter der får bloggere og annoncører til at mødes (på bloggen)?

Det vidner om, at virksomheder har fået øjnene op for ikke kun Facebook som reklamesøjle. Måske fordi Facebook et eller andet sted på en eller anden måde er mere upersonlig end en blog?
Og hvad håber de at opnå?
Og hvad er det for en målgruppe de så gerne vil nå?
Hvad håber de er ROI på deres annoncer og lignende?

Man skal selvfølgelig skille tingene ad. Dette firma, som tilbyder annoncer og re-design af ens blog, tilbyder annoncer på bloggen.
Den anden del er de sponsorater, som bloggere får for at anmelde produkterne til et langt mere trofast publikum end den flygtige forbruger hos virksomhederne. Nogen af de mest progressive virksomheder har allerede indset dette og udnytter det til fulde!

Det får mig til at tænke på, hvordan man kan karakterisere en typisk blogger. Hvordan er den typiske blogger? Jeg tror det er svært at spå om, udover nogle få, korte facts som alder, køn, hvor lang tid h*n har haft bloggen, interesser og lign.
En blog er jo en digital dagbog, fordi hverdagen går så pissestærkt idag. Man har behov for at udtrykke sig, dele med andre - og gør det gerne, lige fra kageeksperimenter til den nyeste bluse fra H&M.
Derfor har virksomhederne jo lige så svært ved at inddele bloggerne i segmenter, som de har ved de almindelige forbrugere. Og endnu sværere kan det være, fordi nogle bloggere har en "hemmelig identitet" som de lever ud på deres blog og ikke i deres 3D-liv. Fx kontorassistenten, der laver fantastiske kagekreationer i fritiden eller revisoren, der roder med Harley Davidson motocykler.

Bare fordi blogging kan gøre en omtale/reklame (som det jo i virkeligheden er) mere personlig i forhold til en dødsyg annonce i et blad, så betyder det jo ikke, at det er blevet spor nemmere at finde den rigtige blogger til at videreføre ens budskab. Det er både det spændende - og det frustrerende - som annoncør/virksomhed.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg synes om BlogHQ i forhold til deres virksomhedskoncept. Men fra mit faglige synspunkt kan jeg sagtens se relevansen - og ideen i deres forretning. Jeg tror det er fremtidens folk vi skuer på.

Teknisk assistance?
Men jeg tænker også... Er det bare fordi mange bloggere primært er interesseret i at få deres budskab ud, og så er det der med teknikken en mindre detalje? Og når noget så driller, så tænker de "nå, så lader jeg det være og håber der kommer en løsning eller også lever jeg uden"
BlogHQ laver dit eget design efter dine ønsker, flytter dit domæne, flytter alt blogindhold for dig - kort sagt, de gør alting for dig. = Conveneince (staveplade).
Man skal ikke tænke, bare koncentrere sig om at skrive flere blogindlæg.
Er BlogHQ egentlig bare for de bloggere, der ikke kan finde ud af det tekniske og godt vil betale prisen for at nogen fixer design og tema på bloggen med et par annoncer? Jeg tror mange (kvindelige) bloggere nok er lidt imod ideen, fordi det der med at tjene penge på ens blog forekommer dem helt forkert.

På den anden side, er det jo klart, at man nok skal være bare en smule bevandret i HTML light og SEO for at få det fulde udbytte af en blog idag. Men med alle de tutorials og guides og jeg ved ikke hvad, der er tilgængelige, så er det svært at se, hvordan man IKKE kan forstå bare lidt af det. Men jeg ved ikke, om jeg også bare er sådan en teknisk frikadelle, der har en god forståelse for webdesign?!
Jeg har mit eget domæne, det klarede Google for mig. (Tak Google) ;-) Og jeg har da også leget med Filezilla og Wordpress og eget .dk-domæne.
Men jeg kan også godt installere et nyt Blogger-tema med en html-skabelon. Fra en ekstern udbyder som ikke er Google Blog. Men det er nok ikke alle, der lige hopper ud i det. Man skal have noget basal teknisk viden for at gøre det.

Så... alt i alt. Hvad synes I?
Kunne I finde på det?
Går man imod bloggen som anarkistisk, fordomsfri og reklamefri udtrykskanal ved at bruge et firma som BlogHQ? Kunne I finde på at stoppe med at læse en blog, fordi der blev spammet med reklamer?
Personligt går jeg hurtigt videre fra en blog, der er ved at svømme over med reklamer. Men en lille, velplaceret reklame, med det rette budskab og interessante produkter - det kunne faktisk være ganske udmærket. Jeg skal da ikke være bleg for at indrømme, jeg da også klikker på Facebooks reklamer...

Har dine frikadeller store løg?!

OMG.
I et Arla-land som Danmark er det næsten katastrofalt, når fløden er udsolgt. Især op til jul. Det svarer lidt til, at nogen skriger "Strejke i transportbranchen!!!!!" og så skal vi nok se, hvor mange slåskampe sådan en halv liter fløde kan afstedkomme...

I julen svømmer vi - som en kendt bloggerinde kan finde på at sige - rygsvømning i flødecreme. Eller ihvertfald crawler vi gennem supermarkedet som en anden fiskekutter på jagt efter de sidste rester af nødlidende fisk i de udfiskede have, efter FLØDE. Som en gymnastisk supertanker navigerer vi nemt og bekvemt afsted i supermarkedets store hangar og samler forråd til julen, til hygge, til vinteren - så vi kan få (lidt mere) fedt på sidebenene til at stå imod kulden.

...Vores hjerne har tilsyneladende glemt, at vi ikke bor i huler mere og at vinteren kun er forbandet kold, hvis man har glemt at betale sin elregning eller ens bolig er lige så fyldt med utætte huller som et iturevet trawler-fiskenet og man betaler mere end 10.000 kroner om måneden i a conto varme. Nej, jeg nævner ingen navne, men hvorfor helvede vugger persiennen foran vinduet, mens vinden hyler omkring os????!

Nå.
*host*
Idag ville jeg skaffe noget sojapiskefløde til julens ris a la mande som jo snart indtræffer... sådan ca. om 16 dage for at være nøjagtig. Det plejer at være no piece of cake at skaffe den slags. Jeg mener... det ER begrænset hvor mange mælkeallergikere der egentlig bor i dette land. Men hvis du Googler "sojapiskefløde" - finder du nok ret hurtigt ud af, at leverancen har visse problemer. Alle steder jeg søgte stod der et big fat skilt med UDSOLGT - indtil efteråret.
Så... Hvis du skal bruge sojapiskefløde indtil da, så er det faktisk bare buu-huu 4 U - for der er ikke mere at få. Åbenbart.

Jeg kan undres over dette. Har alle mælkeallergikere slået sig sammen og fundet på at lave et Guiness Rekordbogs-forsøg over ris a la mande??? WTF???
Men så må man jo finde alternativer... til alternativet. (Fand'me langt ude, hvis du spørger mig). Det lykkedes at finde noget risbaseret flødeskums-agtigt fjoller, nu må vi så se, om det bliver jul med dét. Har bestilt 2. Bare for en sikkerheds skyld.


...Og så til dagens indlæg, der godt nok er noget shorthanded, men jeg har flere godbidder på vej, no worries, Von Dottie vil ikke skuffe de trofaste læsere - og slet ikke her i julen!

Se godt på dette billede... Hvad tror du det er???
Aye, der er noget ananas i det. Og kokos. Men hvad er resten? Det er IKKE revne løg, kan jeg garantere dig for. Men det er ... faktisk revet hvidkål, tilsat ananas og kokosrasp.
Og du skal passe på - for pludselig har din kæreste faktisk ædt den portion du havde udset dig.
Denne salat er nemlig YDERST kærestevenlig. Endda også hvis han slet ikke er til kål, og den er samtidig supernem at lave!

Den passede perfekt til frikadellen der var til. Mums filibabs siger jeg altså.
Men det fik mig til at spekulere på... Hvor store er løgene i dine frikadeller? Er de altid finthakkede, blender du dem eller river du dem - eller hakker du dem bare almindeligt? Og betyder størrelsen noget for dig, når du spiser dellen???
Jeg har altid bare hakket løgene, og så givet det en hatfuld, hvis de har været lidt store. Men kæresten kan bedst lide finthakkede/revne løg.

Hvad med dig? Eller jer? Eller din kæreste/søster/julemand/fætter?
Hvordan spiser DU dine frikadeller?????
Med store eller små løg???
(Nej - der skulle IKKE grines, det var LØG jeg snakkede om. Intet andet.)

:P

Oksedyr med lakridstomater og tigerkartofler - og varm (mælkefri) chokolade...!

Sidste weekend havde kæresten fået lov til at ønske noget oksekød til lørdagsmiddag.
Så selvom sidste indlæg også lige omhandlede oksedyr, er det altså helt tilfældigt der lige er to indlæg i træk med oksekød.

Vi havde købt en pakke økologiske cherrytomater (ja, jeg skulle jo se, om der var noget om smagen er bedre her om vinteren...) - og til peberbøffen havde vi i tilgift besluttet at genoplive en rigtig klarrrsikar - nemlig de hæslige kartofler med cuttede striber.

Ovenpå tomaterne puttede jeg en sjat salt lakridssirup sammen med basilikum og olivenolie, salt og peber. Ind i ovnen i 2x 20 minutter, mens kartoflerne fik 3 x 20 minutter.

At bøfferne så lige tog ret lang tid oveni at stege... gik nu ikke synderligt ud over tomaterne - og kartoflerne var bestemt dejlige sprøde!

Tomaterne fik lidt rødere kinder end ellers - men når man tænker på, at jeg ikke puttede en fis krydderi på kartoflerne, så er de faktisk blevet ret flotte ... (Nej - der er altså ikke lakrids på dem!) :P

Det var en rigtig lækker bøf, 125 for 400g i Føtten, men det var oksemørbrad og det var faktisk supermørt og lækkert. Det kunne de godt være bekendt. Og så lige en klat sovs til at gøre det hele komplet...

Senere på aftenen brugte vi noget af den plade Summerbird-chokolade jeg havde købt i den lokale chokoladepusher...
Jeg "kom til" at bruge ca. 50g. per kop....

Men chokoladen var god! Også med sojamælk... En mere rig og fyldig smag har jeg sjældent fået...
Til en stor kop (ca. 350 ml.) brugte jeg:

350 ml. (soja)mælk - manden fik naturligvis den gode mælk... (snøft)
50g. chokolade
1½ spiseske sukker
En knivspids salt, der formår at åbne chokoladesmagen.
Et gammelt trick jeg lærte af min chokoladegale ven.

...En heftig dessert - men syndigt tilfredsstillende. DAMN!

Burger med pulled beef

Efter gårsdagens stjerneanis-kotelet-stunt havde vi jo en hel "bøf" tilbage på ca. 400 gram.
Dette skulle nu blive til alletiders restemad, der simpelthen gjorde mig megastolt!

Det kolde kød blev først "pulled" med en gaffel - så det rigtig kunne ligne et eller andet fancy fra OverThere:

Der var en god portion (ja, sådan set 400-ish gram...), som vi lod være som det var - koldt - og snittede så herefter noget reste-kinakål, skar lidt agurk, lidt tomat og noget rød peber.
Jeg havde først tænkt, at der skulle en god coleslaw på, men jeg var lidt i tidsnød, så måtte droppe projektet med at lave appelsin-coleslaw, der er hvidkål, æbler og appelsinyoghurt - in other words: appelsinsaft i sojabaseret creme fraiche. Ellers lå  jeg inde med skumle planer om at lave råmarineret fennikelsalat til burgeren også, men dér satte kæresten sgu grænsen. Efter en overdosis af stjerneanis igår, kan jeg måske godt forstå ham. Men ærgerligt er det da, synes jeg.

Men vi tog noget MiracleWhip og salsa istedet for at tilføre lidt fugtighed og smag til burgeren - og æh... måske lidt for meget salsa. Kan ikke anbefale at du splatter det på i store mængder som jeg gjorde... *host*

Faktisk var det så stærkt-ish, at jeg måtte forære min ellers flotte bolle til kæresten og få hans, hvor der var mindre salsa i. Hvor pinligt er det lige?!
Nå, men så kan jeg lære det.

Bollen var endda også en rest vi havde fra et burgermåltid den anden dag. Hvis jeg havde været sej eller været på deltid, så havde jeg nok bagt den selv. Men... Det her er jo fuldtidsarbejde-køkkenet, og ovenikøbet er det december, så energien er sgu ikke hvad den plejer, når det er lysere tider. Jeps, vinterdepressionistiske tendenser sucks - mightily!

I øvrigt - hvis nogen har gode ideer til fyld i en burger med pulled beef/pork, så må de forresten meget gerne komme med ideer. Det her var mit første forsøg ud i pulled burger og det var rigtig godt. - Men min fornemmelse siger mig, at det kan blive endnu bedre!

Alt i alt føler jeg mig mægtig mægtig dygtig! Rent genbrug/restemad næsten :-)