Bagte rødbeder med lakridssirup og løg

Det her er altså num-num.
En dag i denne uge stod jeg med en marineret svinemørbrad og havde ingen kartofler. Men jeg havde adskillige rødbeder, løg og kål, så ... Og de siger jo at kål er så sundt (især i frisk udgave), så hey, hvorfor ikke lave to slags grøntsager?

Så jeg skrællede et par rødbeder eller tre, snittede et par løg og fixede lidt krydderier. Det blev til det herligste mix af:

Timian
Salt / Peber
Mørk almindelig sirup
1½ spsk salt lakridssirup
Olivenolie
Saften af en økologisk appelsin

Og så var det ellers ind i ovnen ved 175 grader (almindelig) i en times tid at hygge sig, mens jeg snittede kål og æbler til salat og skar mørbraden ud:

Vær venlig at ignorere skyggen fra kameraet.... (tsk tsk)

Det blev et fortræffeligt lille måltid til en onsdag aften. Her står den nemlig ikke altid på fisk om onsdagen - men det laver vi nok om på i næste uge...

Some halloween-magic!

Ja, hvad giver I?
DET er da næsten sort(hvid) magi det her...

;-)

Nogen har skeletter i skabet - andre har afdøde sjæle at vække på deres Kindle.....

Hvis du vil vide, hvad jeg læser på min Kindle, så tjek min Kindle bogblog - lige her.
Det kan være du bliver overrasket...

Happy halloween!

Hemmligheden bag jul...

...Må helt sikkert være brunt bagepulver fra Dr. Oetker:

Hver gang jeg bruger dette bagepulver, dufter der altid af jul i mit hus.
Egentlig ikke noget man bør eller kan brokke sig over, trods alt er der mindre end 2 måneder tilbage til jul, så det er vel på sin plads med nogle forberedelser (læs: Køb af brunt bagepulver).

I forrige weekend legede jeg med gulerodskage og brunt bagepulver:

Dette blev til en 9-10-ish muffins af den store slags på denne opskrift:

3 æg
300g blødt smør (sig goddag til mælkeallergikerens åg: Margarine)
300 - 350g brun farin
350g mel
1 brev brunt bagepulver (måske mindre, afhængig af, hvor meget du vil have dem til at stikke op af formen)
3 dl revne gulerødder
Saften af 1 (øko)appelsin.
En knivspids salt

Jeg brugte fint-revne gulerødder, så de blev mere svampede. Og man kan faktisk også sagtens bruge squash - nu havde jeg dog bare lige ikke nogen grønne sataner i køleren.

De er ret store - så de fik faktisk 25 minutter midt i ovnen ved 200 grader almindelig ovn.
Fordi bagepulveret indeholder magisk kagestøv, blev de ved med at være sprøde og lækre ovenpå, selv efter opbevaring i pose. Nej, det er bare gas. Men hele den første dag var de megasprøde ovenpå, takket være bagepulverets magiske blanding... Måske julestøv??

Ovenpå smed jeg noget citronglasur lavet med citronsaft og flormelis, nu jeg ikke kan lave mascarpone-topping. (Læs: ØV!)

Men smagen var nu god nok alligevel. Appelsinsaften gav den dog en lille bi-smag af sukat, lidt skarp i det. Men jeg har ikke noget problem med den slags, så jeg åd glad:

Lidt for meget bagepulver til min smag - men deres smag fejlede nu intet!

...Min søster, der var med-mundskænk og med-allergiker havde ihvertfald ingen klager!

Et voila - muffins til mælkeallergikere!

Coke' a ving

Nej, det er ikke et forsøg på at sige "coq a vin" på sønderjysk.

Efter min mor engang serverede denne spøjse ret for mig, har jeg villet prøve det lige siden. 

Noget jeg kom i tanke om i denne uge.

*host*

Nå, men kylling i cola (og chili, red.) er en ganske speciel ret, der virkelig burde få cola-skeptikere til at løfte øjenbrynet. For colaen smager ikke af cola - den bliver til den herligste krydrede sovs på linje med en marokansk simre-vingebasker.

Hvor meget chili du skal bruge, skal du og dine smagsløg afgøre. Jeg brugte 2½ af supermarkedets i normal styrke - hvis du gerne vil have flammer i mundvigene så skal du bare gøre det. Det er et frit land, men siden chili giver mig en allerhøvledes skidepine, når jeg spiser for mange, så var jeg forsigtig og nøjedes med 2½ stk. Men bortset fra det, så kan colaens sødme/krydrede smag faktisk modsvares af en DEL chili. 

Og så er det jo bare pisseskæg at få kylling i cola. Den er næsten altid sikker på at rejse et par øjenbryn, når man fortæller om det i spisepausen på arbejdet eller i kantinen...

Et ordentligt skud chili. Havde pillet de fleste af kernerne fra - jeg er nemlig (også) en kylling...

Chilierne på panden - de får lige en kort ristning, så kerner og skal kan udvinde smagsstoffer

Bornholmerkylling i fri dressur - kan den lave helikopteren mon???

Nå, men fordi det var lidt fancy, så måtte kyllingen jo også være lidt - bare lidt - med på  noderne.

Jeg havde skudt en bornholmersag nede i køledisken og fragtet det stakkels kræ hjem, hvor det boede i køleskabet i nogle dage.

Og udover lidt salt og peber, en cola og nogle chilier skal du faktisk ikke bruge ret meget. 

Jo, måske... En kylling vil jeg anbefale. Og noget jævning til sovsen bagefter...

Det bobler og bruser og udsender en herlig aroma!

Jeg læste et sted, at man ikke måtte komme cola med sukker i, men da jeg sådan set ikke gider apartam i min mad, tog jeg chancen med en sjat vand i bunden af gryden, så stadset ikke brændte fast. Det var intet problem. Jeg ved ikke, hvad den opskrift fablede om... 

Nå, kyllingen blev badet i cola i en times tid (lidt det samme som en chokolade-spa????) og blev derefter taget op. Sovsen blev siet og hældt tilbage, så jeg kunne putte noget jævning i.

Den var smuk, stærk og sød/krydret på 1 gang. Man kunne sikkert have puttet både hvidløg og kanel eller andet i skidtet (endda lidt lakrids...?!), men jeg tog den originale udgave. Jeg ville faktisk have tilsat noget øko-appelsin både i skal og saft, men det glemte jeg altså. Og det var nu ikke fordi jeg savnede det.

Hvis du skal prøve noget anderledes denne weekend - så koster denne ret virkelig ikke ret meget - men den smagsmæssige belønning er høj! En god ret hvis man fx er på SU :-)

VELBEKOMME!!!

Hvordan spiser du din burger????

Ja, hvordan gør du?
Spørgsmålet opstod efter en tur på den lokale burgersmed i aftes, da jeg var nået til de kolde pommes frites efter at have kværnet min burger...

Ja, madbloggere går faktisk på McD engang imellem. Det sker ikke så tit. Men det sker.
Det kan være, det ikke er alle, der vil indrømme det, eller også skjuler de det ved at sige at de drak danskvand til maden og gulerødder istedet for pommes frites ;-)  - men jeg stiller mig gerne op lørdag formiddag på torvet og fortæller om min sidste tur på Maccen, hvis I ikke tror det er noget jeg kunne finde på. For det kan jeg. Nogen gange skal det bare være nemt. Og nogen gange har man bare ikke lyst til en sandwich fra Sunset Blvd., selvom den sikkert er sundere. Ihvertfald mindre fedt.
Sådan. Nu har jeg sagt det.
Skyd mig.
Jeg er en sagesløs forrædder af madbloggerlands nåde. I know.
Her er pistolen.

Men... netop anført af de kolde pommes frites, kom jeg til at tænke på - ...
Hvordan spiser du din burger?

Venter du med at spise den og nyder de rygende varme pommes frites?
Eller er du sådan en, der deler sol og vand lige, så du spiser lidt af burgeren, nipper lidt af kartoflerne og drikker lidt af soda- undskyld, danskvanden?
Jeg må tilstå at jeg hører til den første gruppe.
Hvilket giver mig et dilemma, hver gang jeg er på Rød Stue med gul M-hat.

"Skal jeg guffe mine varme pommes frites eller skal jeg nyde den varme burger og guffe kolde pommes frites eller skal jeg bøffe mine pommes frites, og spise slatten burger?"
I virkeligheden ved vi jo godt, at kolde pommes frites er to ord (ok, så 3 ord, for at være præcis, tilfreds???), som ikke bør være i hinandens nærhed.

Også når det gælder almindelig mad, har jeg opdaget, at jeg åbenbart er lidt af en særlig. Jeg spiser en ting ad gangen. Det med at tage en bid, hvor alle tingene og tilbehøret er med på gaflen, lider jeg af en særlig trang til at forbigå helt. Medmindre det handler om sovs og kartofler. Men det er en anden historie, der for mig er lig med poesi. SOVS er GÅÅÅT. Mere sovs - og kartoffel - er endnu bedre.
Men lige nu snakker vi ikke om mit perverse forhold til en knold-sag og en fedtet, flydende væske, der stopper vaskens rør til. Det taler vi ikke om, blev der sagt!!!

Tilsyneladende har jeg altid ville smage tingene som de er - det der med tilbehør er... ja, tilbehør. Det spiser jeg bagefter. Og i så fald dette synes at være gældende for mig, burde jeg også spise mine pommes frites bagefter burgeren.

Hvis bare det ikke var, fordi pommes frites smager så hamrende kedeligt, når de er kolde...

Tricolore råkost

Jo mærkeligere grøntsag, desto mere vil jeg ha' den.
I denne uge fik jeg fingre i nogle af de første skægge rodfrugter efteråret byder på og jo mærkeligere udseende, desto mere vil jeg have det. Det giver ikke rigtigt mening - jo mere unormal en ting er, desto mere mistanke vækker den som regel.

Fx - dating. Jeg tror ikke nogen har lyst til at date hverken Quasimodo eller Søren Krarup - skønt begge vist ikke var/er helt normale sidst jeg tjekkede.
Men så er der originalerne - og disse gulerødder er næsten Simon Spies værdige:

Simon Spies-gulerødderne fandt jeg i den lokale Netto, hvor de lå og hyggede sig med hokaido-græskarerne og rødbederne. Da jeg allerede har rødbeder i køleren og ikke skal lave nogen græskartærte lige foreløbig, endte valget med disse fætre, der straks kom på rivejernet, hvor de endte deres dage sammen med en omgang pasta i tomatflødesovs.

Den solrige lørdag bød også på en hyggelig tur ned til torvet, hvor æbleplantagerne var stærkt repræsenteret med mange af de gode, danske æbler, som man aldrig ser i butikkerne. Jeg er glad for, at der i Roskilde findes en tradition for torvedage hver lørdag, for det er som regel her man finder nogle virkelige skatte gemt blandt blomster, oste- og fiskebiler samt pelspushere(?!) og smykkehandlere.

Kæresten og jeg skulle have været nede og spise på Snekken ved Roskilde Havn, men lur mig om det ikke er efterårsferie - der var ihvertfald propfyldt, så vi måtte rykke vores reservation til næste uge. Der HAVDE vi ellers været et smut i Irma og var kommet hjem. Ærgerligt.

Til slut byder vi som noget ekstraordinært på lidt underholdning - se med og lur mig om du ikke kan få en griner af denne lille skææætsj

<iframe width="560" height="315" src="http://www.youtube.com/embed/kAG39jKi0lI" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

Bøf stroga nøff

Jamen, jeg skulle finde noget, der rimer...

Det kan "vi" godt lide her på bloggen. Det vil sige - min blindtarm og jeg. Eller mine smagsløg og jeg. Whatever. Nu er det jo efterår og jeg har ko i fryseren. Så det kolde vejr indbyder til de lækreste simreretter, noget som Piskehjulet også kan se ideen i her i oktober...

Denne her er en klaaarrsikar, så her var jeg en kylling og lavede den præcis som fru Jensen syntes den skulle laves - ikke noget med lakrids her om jeg må be'!

Først tager du en pakke okseinderlår på et halvt kilo-ish og skærer det i skiver sammen med 2 større løg, 500 gram champignong og så åbner du en dåse tomatkoncentrat. Jeg havde desværre ikke andet end det billige møg, men nuvel, det skulle ikke stoppe mig, så jeg fik choppet og skåret - følte mig som en hel samurai:

Hvis bare man kunne købe inderlår i denne kvalitet alle steder... eller, nårh nej, så ville det jo ikke være noget særligt...

Det 35 cm lange mordvåben fra Zwilling!

Mit "mordvåben" bringes kun ud for at lege ved ganske særlige lejligheder, dels fordi jeg er scared shitless ved tanken om at skære mig - og dels fordi jeg er pisseklodset, hvilket er en sindssyg dårlig kombi.
Jeps, man har lidt af et forklaringsproblem på skadestuen, når de spørger, hvorfor ens fod er tilsølet i blod, ikke? Af en eller anden grund virker "Jamen, jeg stod bare og legede" ikke helt, tror jeg...

Kødet var så fint så fint mørt. Og magert. Det var ren mums filibabs!

Nå, de bliver brunet hver for sig (jeg var flink og brugte SMØR til opgaven) og puttet ned i gryden alle sammen.

Herned puttes så den formastelige (billige!) tomatpasta - og 1-2 tsk paprika. Min paprika er åbenbart stærke sager, så de 1½ teske jeg tilsatte, var MERE END RIGELIGT.
Desuden tilsættes en halv liter vand, en eller to buillonterninger, salt, peber... og det er det.

Så simrer kødet i 1½ times tid - eller indtil det er meget mørt!
Og det var det.
Mørt altså.
Som jeg ved ikke hvad.

Imens havde jeg klartgjort nogle søde kartofler og almindelige kartofler i en gryde til kartoffelmos. Søde kartofler er en sjov grøntsag - og farven er helt fantastisk:

Kartoffeldyr med snude!

Ned i gryden til de andre blegansigter...

Det hele blev kogt til jeg kunne lave mos af dem:

Jeg brugte en sjat sojafløde til mosen. Det virker hver gang!

Jeg havde købt noget kørvel som grønt indslag, når nu retten var så ... simremads- og ikke-grøntsagsindbydende-ish og jeg opdagede til min glæde at kørvel er en fantastisk krydderurt. Virkelig lækker og sådan lidt anis-agtig i smagen. Perfekt til kartofler og oksekød.

Der var fand'me ikke et øje tørt, lover jeg jer..

Næste gang jeg ser roastbeef på tilbud, så ved jeg, hvad jeg skal lave...
Bøf Stroganøff er mindst hundrede gange bedre end den kiksede 80'er-spise roastbeef, der kun overlevede, fordi den smagte nogenlunde med remoulade og ristede løg på. Jep - det var før Claus Meyer kom farende gennem Vadehavet med en dusk strandurt i den ene hånd og en musling i den anden, højt råbende: "Giv mig fem minutter og et hakkebrædt og jeg skal vinde et verdensmesterskab for jer!!!"

For skidtet er ihvertfald ikke til at koge til perfektion. Kun 1 gang i mit lange liv er det lykkedes mig at lave en perfekt roastbeef. Jeg GIDER det simpelthen ikke mere! Jeg erklærer krig mod roastbeef, men kærlighedskamp mod stroganoff.

Eller, som vores gæst sagde: Det er guffe-guf!

Advarsel: Kødspasseren er løs...

Dengang jeg var barn, var en engelsk bøf lig med fin mad.
Jeg ved ikke, om jeg bare hører til den årgang, der havde 80'er-forældre, eller om den engelske bøf er et relativt kikset begreb? Men jeg synes sjældent man ser en engelsk bøf i køledisken nu om dage. Så da jeg tilfældigvis havde fanget en pakke af den "sjældne spise", skulle fredagen fejres med maner.
Troede jeg.
Men det vender vi tilbage til.

Bare for sjov, prøvede jeg at søge på ordet "Engelsk bøf" for at finde ud af, hvorfor pokker englænderne skal have monopol på den der bøf-ting...:

"afkortning af ældre bøfsteg, fra engelsk beefsteak 'stegt skive af oksekød'; første led fra fransk beauf'okse"
Kilde: Ordnet.dk

...Og det er faktisk hvad jeg er i stand til at finde om konceptet "BØF" på nettet. De fleste hits på Google henviser til opskrifter (no wonder..) - men meget få behandler selve begrebet bøf - og dens oprindelse. Hvis nogen kloge hoveder finder på at tilføje noget til ovenstående, så er de mere end velkomne. Jeg er en frygtelig, nysgerrig satan.

NÅ, nuvel, sagen er bøf og det var der på menuen idag - en stor en af slagsen faktisk:

Endnu et bondegårds-hit...

Kæmpegigantisk stykke oksedyr!

Helt klassisk - med en dusk mynte til at pynte... Hæ hæ

Kød-tetris?

For mig er en bøf = mørt kød. Men jeg har opdaget, at jeg vist er frygtelig naiv. Arj, den var ikke decideret sej eller noget, men mørt (læs: Du kan tygge det med øjenbrynene) var kødet altså ikke.
Bøf-kødet smagte dog både fantastisk og fortrinligt, for alle Jørgens køer smager til UG kryds og Ko, det sørger Hr. Ford for ;-)


Konklusion - også for englændere:
Jeg tror jeg lærte noget idag - og det er at engelsk bøf skal spises som bøf af englændere og skæres i strimler af sjællændere... Og tilsættes bacon og fløde. Gerne sammen.

Krydderurte-classic...

Jeg har fundet ud af, hvad en krydderurt i potte kan lide...

1.
Masser af sol og lys - men ikke for varmt. I så fald skal den have tilføjet en del vand.

2.
IKKE for meget gødning. En almindelig pottemuld er faktisk det bedste. Det synes mine urter at være enige i, så kom ikke og sig at jeg ikke advarede jer! ;-)
Jeg lavede stuntet med at bruge ekstra gødning i en URTEpotte i sommer - og de døde fuldstændig. Suk.

3.
Klip dem helt ned engang imellem, så de kan skyde noget nyt afsted. De bliver så glade - det er ligesom når man selv har fået klippet garnet, så vokser det på en eller anden måde også hurtigere.

4.
Lad være med at tro, at du kan plante de der små potter du køber til en 10'er i supermarkedet. Nej, urten skal være i en rigtig urtepotte, før du kan forvente, at den ikke går kold på en omplantning...

5.
Brug den - friskklippet, i mad, og sådan... Det er jo nu en gang sådan at krydderurter en nytteplante - den skal bruges, ikke ;-)

Mine urter i en specialpotte fra mit arbejde (jep - vi sælger alskens haveudstyr, hvis du spekulerede på det...)

Et klart eksempel på, at jeg ikke var klar over punkt nummer 4... Bare rolig - de døede indenfor en måned...

Narrefisse-purløg - det døede fuldstændig bagefter.

Mynten i toppen klarer sig fantastisk - mens de to andre er helt til rotterene.

Ergo: Køb dine urter i potte, hvis ikke du har dem i haven. Plant dem - i en fin skjuler. Stil dem i køkkenvinduet, giv dem vand hver dag (fx når du sidder ved siden af og spiser aftensmad), og nyd dem så i fulde drag.


Botanisten - over and out.

Mine orkideer...

For ti år siden var en orkide en eksotisk blomst i vindueskarmen.
Idag er den allemandseje.

Orkideen har glad fortrængt både "Brændende Kærlighed" og pelargonien som alletiders prydgenstand med grønt i hjemmet.

Jeg har leget med orkideer i et halvt års tid nu, og har taget livet et par stykker efterhånden. Nu er jeg så blevet udstyret med tre phaleanopsis-eksemplarer igen, og hver især har flotte blomster:

10 cm store blomster - wauw siger jeg altså

Nu med rødder UDENFOR potten. Denne orkide er dansk opdrættet og skulle efter sigende være mere hårdfør, fordi kuldechokket fra orkidehuset i fremmed land til danske forhold skulle blive mindre traumatisk.

4-grenet stor orkide fra Holland

Der er lige så mange orkideer som metoder til at passe dem. Den øverste orkide bliver vandet 1-2 gange om ugen, ved at jeg lader vandhanen risle ned over jorden og ned i potten i X antal sekunder.
Den danske miniorkide, der skulle være mere sart simpelthen fordi blomsterne er mindre, får samme behandling, og synes ikke at lide nogen nød (endnu) - mens den nederste faktisk står i vand hele tiden - et eksperiment jeg er gået igang med, fordi en af mine kolleger har lært dette trick, og hendes orkideer synes at trives strålende!

Alle tre synes at trives ganske udmærket med hver deres særskilte pleje og jeg tror jeg vil prøve at stille dem koldt, når de er blomstret af - for at se om det virkelig sætter gang i blomstringsperioden igen. De to første planter, der står i stuen, vil jeg dog lade være med at putte vand i konstant, thi de står tættere på radiatoren... Man skulle jo nødigt koge dem!

Jeg synes det er en rigtig flot - men rigtig spøjs plante. De elsker lys, men må ikke få for meget solvarme. Ergo - du er nødt til at have moderne termoruder så de ikke bliver stegt. Men vi har ikke moderne termoruder... Vi har ruder, der tidligere var 1-lags ruder, som så fik en ekstra indsats på indenfor. (Ja, det stinker at bo i et tidligere slumkvarter - til gengæld sørger de utætte vinduer for at der hele tiden er fin luftgennemstrømning!)

De må heller ikke få for meget vand! Men... hvorfor klarer min, der står i vand hele tiden, sig så så godt?!

Nej, der er ingen guide - jeg tror man skal prøve sig frem...

Femina Livstilsmesse 2011 - hvad er din undskyldning for ikke at gå på rov???!!!

Normalt gør jeg ikke så meget i messer, især ikke sådan nogle livstilsmesser fyldt med 40-something eksemplarer af det mit eget køn. Jeg røg ved siden af den grøft, hvor kvinder med ligestillingsemner på radaren landede da de voksede op, så jeg læser faktisk ikke Femina heller. Jeg finder bladet decideret kedeligt.

Men når man nu får 2 biletter til messen forærende, så er man vist et skarn, hvis ikke man udnytter det.
Og lad mig nøjes med at sige, at boderne med pels/blonde/fløjs/flæse-belagt tøj var dem jeg gik længst udenom. Herefter prøvede jeg så vidt muligt at undgå slanke- og helse - og alternativs-boderne, men blev ganske tiltrukket af de mange lækre delikatesser på øverste etage, inkl., natürlich, Lakridsmesteren Bülow, hvor jeg selvfølgelig måtte hen og sige tak for sidst og samtidig benyttede chancen til at opdatere mit lakridslager ;-)

Lidt lakridslove - og adskillige delikatesser...

Sådan en messe er faktisk ikke helt dum. Som det ses på billedet var der masser af brandgode ting derude - bl.a. denne her sorte salt, som jeg simpelthen MÅTTE eje!

Sort salt - hva' siger I så! Det er farvet med vulkanaske og skulle efter sigende have en  let og røget smag - perfekt til en hakkebøf eller burger tror jeg. Ihvertfald glæder jeg mig til at prøve det. Dåsen er i øvrigt fra Mill & Mortar¨, som havde  hele duftbiblioteket med, aka deres krydderiudvalg.

Jeg har ofte set Mill & Mortars dåser i både Magasin og i den lokale vinpusher i Roskilde, men jeg har aldrig villet købe dem, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg fik med hjem. Men jeg tror ikke det bliver det sidste køb jeg gør derfra nu... nøøøøj. Bliver nu officielt nødt til at ønske mig enten en morter eller en krydderikværn i fødselsdagsgave snart...

En af de andre lækre ting var Prinsessens lækre boller - deres stand var helt forrygende indbydende, lidt a la et gammelt, rustikt bageri med gyldne overflader og en himmelsk duft. Jeg glemte desværre mit kamera til messen, men kan da vise lidt af rovet frem her:

Selve butikken ligger vist i Gentofte, men de bringer brød ud. Skal helt klart se lidt mere på denne fantastiske bager. Disse boller skal i min mave til aftensmad med en god pølse på. Indeni posen ligger der en gulerodsbolle (den med solsikkekerner på), 2 koldhævede grovbullar (eller var det langtidshævede?!) og så en lækker thebolle med chokolade.

Nej, det er ikke en fodboldspiller på glas - det er vanilje!!!

Tykke og fede stænger - 2 for 65. 

Disse to filurer herover, er ndal-vanilje. Jeg kunne også have taget en Tahiti-udgave, men denne vanilje duftede simpelthen så skønt og krydret. Jeg tænker den vil være en fantastisk makker i fx gryderetter eller i mine rarbarbarmuffins. Og så er der jo TO stænger og ikke kun 1... Tahitivaniljen var fin og delikat til sammenligning, men nu vi går vinteren i møde, er jeg ganske tilhænger af lidt krydderi til systemet, der kan give noget krudt!

 Denne dåse kunne fås for en slik og er en rigtig køn gaveide. Jeg tror nu jeg spiser indholdet først, før jeg putter (jule)småkager ned i den... Det er nemlig de lækreste økologiske chokolader med mørk chokolade, lækker og blød nougat med et touch af karamel. 40 små bobs - et fund!
Selvom jeg ikke skal spise alt for mange af dem, tror jeg...

Func er firmaet bag chokoladen - og de leverer faktisk primært til virksomheder i form af gaver og lign.

Shop til you drop - det gjorde jeg så. Jeg shoppede så mange ting, at jeg til sidst ikke havde flere penge. Det passede sjovt nok med, at vi havde været alle standende igennem. Og så var det tid at vende hjem med en goodiebag hver og en helt utrolig hyggelig dag i oplevelsesmaskinen:

I goodietasken var der således olie fra Juhldahl, creme fra Nivea, masser af vådservietter (?!), masser af blade, creme, shampoo og div. skønhedsprøver. Den lille sorte i forgrunden er en lille A-chokolade fra Bülow. I baggrunden mellem vand og magasin ses et par sokker fra Benedikte Utzon. Et par meget, meget smalle knæstrømper, som overhovedet ikke kunne bruges til mine fede skanker... Men  måske hvis du er 12 år....????

Kød Tetris...

Sådan så min fryser ud tidligere idag...
Jeg havde været ude og hente 10 kg. hakket oksedyr fra www.bondegaarden.dk, der kunne supplere min herlige samling af mere reelle stykker fra samme sted.

Men sådan en ti ko(lli) er nu ikke bare lige sådan at få plads til...

Jeg må kanske indrømme, at det nu varmer mit lille kødelskende hjerte, at der lige nu ligger 15 kilo øko-dyr og hygger sig i min kolde fryser. (Jeg har desværre hverken kælder eller kummefryser endnu) - der skal nok være til en omgang chili con carne eller to i den portion...

Idag var foruden kød-hente-dag, også en dag, hvor vi skulle prøve en omgang af Jørgens kød af de mere reelle stykker - nemlig en T-knogle.
Der er umbraco-knogler, og så er der lårknogler, men vi ville gerne prøve en T-knogle, så efter et døgns tid i køleskab, var vi klar til at gå om bord i en god fredagsmiddag:

Lad VÆRE med at tabe den ned på dine tæer - det GØR ondt, jeg lyver ikke...

2 moppedrenge - nej, hvor vi glædede os!

Til bøfferne serverede jeg nogle bønner svøbt i bacon. Nej, vi nægter at være til fals for fedtskatten, så vi køber nu bacon i 3-pak! Sgu...

Bønnerne var for en gangs skyld af frisk oprindelse - det fik de det ikke værre af!

Det blev et herresejt måltid - jeg måtte sgu have fat i undertallerkenerne fra det fine stel til at kunne rumme mere end bare en bøf på tallerkenen:

Serveringstallerkenen er nok ca. 40 cm i diameter..... 

Det var ret meget guf, og smagen i kødet var helt og absolut som at høre englene synge - selvfølgelig var mørbraden bedst, men den kunne man så også nærmest hive fra hinanden og da den var stegt helt og aldeles perfekt, så kan jeg vist ikke andet end sige, at jeg er stolt af mig selv, for at få hele skidtet til at klappe: 2 bøffer på TO! pander, nippe og koge bønner, stege kartofler, omvikle bønner, grille bønner. De fleste tager det at få maden til at blive færdig på samme tid som en selvfølge - lige indtil den dag de selv står og skal lave et måltid... Hæ.

Eneste minus: Sidder med en følelse af, at alting på mig stinker af stegeos... inklusive min hud og mit hår. Suk. Men hvad gør man ikke for den gode smag?
Så må håret og tøjet ofre sig...