Snotvalp...

Lige nu føler jeg mig som den største snotvalp nord for alperne.
Jeg er ramt lige i solar plexus af en genstridig forkølelse, som hverken lader sig skræmme af Otrivin, hovedpinepiller eller varm te. Den bliver bare ved, tøffer afsted i sin egen lille verden, mens den sender snot og kildende bakterier min vej.

Forkølelse er 100% nederen og 100% fuld af nej-hat.
Desværre har jeg også været nødt til at gå på arbejde i disse dage, selvom mit hoved og min næse synes jeg hellere skulle have haft en hot date med min seng og dyne.
Så idag gav jeg efter og lavede en fræk aftale med min seng, et halstørklæde, et sjal, hvorefter  underholdningsmulighederne begrænses til en bærbar computer, min Kindle og iPod.

Det er så længe siden jeg har været syg, at når den semi-influenza-ish virus så smadrer ind i min krop med en fart, der kunne gøre Formel 1-favoritten Christian Vettel misundelig, aner jeg ikke, hvilket ben jeg skal stå på. Eller... Hvilken engangsserviet jeg skal investere i. Kleenex balsam i 10 stk-pakker ER nu engang godt, men måske er der noget endnu blødere på markedet?! synes min stakkels hudløse næse at fortælle mig. Den er også hudløst ærlig, skal jeg hilse og sige.

Så da termometret viste 22 grader i eftermiddags, hvad lavede Hottie Von Dottie så?
Hun lå indenfor og hudrede under dynen med semi-feber og brugte Kleenex i en fin bunke ved siden af sig. Imorgen skal jeg på den igen, men så er det også weekend og jeg tror mine baciller jubler. Eller - nej, det er vist nærmere min næse, der gerne vil være sig selv igen...

And the winner is...

Puha, det har været svært, synes jeg.
I er alle sammen så gode til at hitte på, jeg kan vist ikke ønske mig mere!
Og jeg ved godt at tirsdagen teknisk set ikke er forbi endnu, men der har ikke været flere bidrag siden lørdag/søndag, så... jeg tager sgu chancen og slutter konkurrencen, så I kan sove roligt!!!!
Hæ.

I er vel (næsten) kun tunet ind idag for at høre, hvem der vandt konkurrencen om den bedste opskrift til oksedyr. Jeg har tænkt så det knagede, og har ikke kunnet finde helt ud af det.
Alle opskrifter har været gode og har tilbudt noget "nyt" jeg ikke har prøvet før.

Nuvel - vi skal jo til det. Eller... JEG skal til det.
Hvem har jeg valgt som vinder af min blog give away?
Jeg har valgt ud fra, hvad jeg selv tænke "hm... DET lyder lækkert/interessant".

Så derfor går den ene præmie til Klidmoster.
Den der pulled beef, den må jeg altså liiiige prøve. Kan man lave den uden stegeso?!
For jeg har ikke rigtigt nogen Römertopf må jeg indrømme. Kan man bruge en stegepose istedet?!
Uanset hvad, er jeg en sucker for pulled-alt-muligt - så det her er da en vildt fed opskrift at give videre. Formålet med hele det her show er nemlig at prøve at finde nogle opskrifter, som bondegaarden.dk's kunder kan tage med, når de køber kød fra den lille butik. Et lille sample af opskrifter til idebanken, når man står med 3 kilo oksebov og ikke lige ved, hvad man skal gøre med det...
Derfor synes jeg at pulled beef-tanken er lidt sjov :-)

Den anden vinder er Heidi.
Osso Buco med gremolata og dadelsirup som i Heidis version gjorde mig nysgerrig - og nysgerrig efter at prøve den... evt. med lakridssirup!!!!
Men også Lenas opskrift på okse i tagine var rigtig fin. Så derfor har jeg besluttet mig for, at der er en lille trøstepræmie til dette forslag også. Den er godt nok ikke hjemmelavet, men den smager godt... ;-)

Jeg HADER at måtte skuffe nogen. Har alt for blødt hjerte til konkurrence, så godt at der ikke var 10.000 deltagere hi hi.
HomeMadeFascination er min dejlige veninde, der altid kommer med gode forslag... og hun kan jo fx ønske sig et lille-bitte par grydelapper til den snarligt kommende fødselsdag *wink* ;-)

Så hvis I alle tre lige gider sende mig jeres adresse-oplysninger på homemade@hotmail.com så vil I snart blive de lykkelige ejere af nogle fine blog-give aways.

Det eneste, der er tilbage, er så kun at sige et KÆMPE TILLYKKE til de to heldige asener, der vandt :-D

Blog give away!!!

Så er den her... Min give-away, som jeg har mumlet om i hjørnerne og ikke rigtigt lige har kunnet finde en anledning til at blogge om.

Men nu skal det være - jeg har (helt selv, mind you) lavet 2 stk. blog-give-aways, dels for at markere, at jeg har rundet de første 20 læsere, og dels fordi jeg syntes det var på tide efter 1½ års blogging.
Ikke at det har taget mig 1½ år at lave de to ting, der bliver givet væk - men fordi jeg lissom ikke rigtigt har kendt så meget til det her blogmedium og lige har skullet lære at begå mig - for ikke at tale om få styr på alle de sjove/spøjse/tekniske udfordringer sådan noget blogging-dims giver.

Nuvel, jeg må sige, at jeg selv er megastolt af dem - men jeg vil lade jer selv om at dømme resultatet:

De er fandme flotte synes jeg... Men måske er jeg helt alene om at synes det??

Bagsidestoffet er polkaprikket denim. Så kan du være hip i køkkenet!

Hvis du godt kan lide lilla - så er det da dem du skal ha'!

På bagsiden er der monteret et lyselilla stykke bomuldslærred + mørkelilla kantbånd i bomuld.

Et par ord om om tilblivelsen/præmien:
Den er 100% homemade(heaven). Ingen mærkater, ingen besøg til Kina, Peru eller hvor pokker det nu er man får syet homeware disse dage. Det her er ren unika.
Jeg har hæklet nogle lapper i nogle fine farver - men da mormorlapper ikke alene kunne udgøre det som fyld i et par grydelapper, måtte der jo lissom andre varer til - så op tog jeg til min mor i stormende efterårsvejr sidste weekend og fik skræddersyet et par lapper til køkkenet.
Hvad synes I? Er det hit eller skidt? Lapperne måler 21x 21 cm. og er af 100% bomuld (også garnet). Det er isoleret med 2 lag isolerende aluminiumsstof så du ikke brænder nallerne, når du skal have ting ud af ovnen, og sidst men ikke mindst har jeg selv hæklet dem.


HVAD skal du gøre for at få fingre i disse meganajs lapper?
Well... Jeg har netop fyldt min fryser med en kæmpe portion oksekød. Alt fra bagpartiet på en lækker Hr. Øko Ford okse (hereford) såååå.... nu står jeg lidt og mangler inspiration til opskrifter med oksebov, kalvekoteletter, sammenkogt og inderlår (udover roastbeef). Altså alt kødet på bagpartiet af en muuuuhko.

Hvis du vil vinde sådan et par lappeletter her - så link til din bedste opskrift med oksedyr. Det er ligemeget hvorfra, du skal bare have prøvet den selv. Alle er velkomne til at give besyv med - jeg forbeholder mig dog retten til at udvælge de 2 der appellerer mest til smagsløg og budget ;-)
PS: Skriv lige hvilken variant af lapper du ønsker dig...

Konkurrencen slutter tirsdag den 27. september kl. 24:00
Spread the word!!!

Har du set mit bjørneskind????

Idag tog kæresten og jeg revanche fra vores noget kiksede valgaften, ihvertfald hvad gælder menuen... Den havde ellers passet fantastisk til temaet på valgaftenen, hvor Helles bulldog-smil var i færd med at gnaske Lars Løkke i sig og så ellers spytte benene ud et efter et...

Det gjorde vi så i aften i stedet:

Salat, spareribs, bagt kartoffel, sovs, friturebåd (aka pommes frites) og alt det Heinz du kan æde... Go baby!

Eller... det vil sige...

Det gjorde jeg.

Normalt er jeg en ganske (omend madglad) - og dog civiliseret bonus pater, som nok kan spise en bøf eller et par store frikadeller. 

Men da rovet fra Bones pludselig blev pakket ud og der lå sådan en ryg på min tallerken... Med et så jeg for mit indre øje mig selv sidde ved et solidt vikinglangbord i en stor hal, med et kæmpe ildsted, masser af mjød og festsang og fedtglinsende munde...Jeg fik lyst til at grynte og smaske, og kaste benene over højre skulder til hundende, der ville slås om dem, mens jeg med en høj røst råbte på skjalden, så han kunne komme og fylde vores ører med lystig musik og kunst. Arrrrr!!!! (Hovsa, hvad pokker laver Jack Sparrow her? - Det må være en fejl. Forkert tidszone, gamle jas, ud med dig)

....Og når natten faldt på, og jeg havde hoppet rundt og danset mine vikingedanse med en sød tjenestepige eller jente, så krybe ned under mine bjørneskind og sove rusen ud sammen med mit sværd. 

...Af en eller anden grund må jeg have været en festglad (mandlig?!) viking i mit tidligere liv, for den der omgang griseri fra Bones åbnede for en helt ny og primitiv side af mig. Syret ikke? Det var lige så jeg kunne afholde mig fra at smide benene på gulvet (når man selv skal samle op og gøre rent, så mister det lissom en del af sin appeal synes jeg...).

Nuvel, jeg kan dog godt forstå at amerikanerne måske er så store. De føler sig simpelthen draget af de der kæmpe mængder af mad man kan tiltuske sig derovre! Og de kan ikke gøre for det! 

Jeg følte selv en næsten kvalmende fascination med så meget mad til 2 mennesker. Men ok, portionen var så også til 4 mennesker ;-)

Der er noget ubestrideligt amerikansk over det her motiv... 

En omgang salat - frit valg fra disken - bland selv når det er bedst :-)

Jensens Bøfhus - gider du godt skride? Helvede fryser til is den dag du tror du kan leve op til det her!

De små strimler er broccoli-fehår. Ja! Du hørte rigtigt... broccolistokken var blevet kløvet i små stykker. Arrrr.... 

De sørgelige rester... Desværre har jeg ingen hunde (men de må i øvrigt heller ikke få svineben)

Aahhhhhhhh.

*Bøvs*

Kan virkelig kun anbefale andre at prøve sådan en omgang. Mandag til torsdag koster sådan en omgang 250 kroner (til 4 mennesker!) og selvom vi idag også fik sodavand med i købet, så er det alligevel en god pris for et måltid, der nemt kan mætte 3 voksne mennesker. Vi var to idag, men der skal helt sikkert ben på bordet, når der kommer ungkarle på besøg.

...H 

Five ways to loose a guy by cooking...

1. ¨
Man tager en tøsefisk - fx en rigtig LYSERØD fisk... Og beklæder den med et rigtig fesent krydderi som fx ekstra-gon-gon:

...og så lader man skindet blive på, når man steger den.

2.
Dernæst tager man et sikkert våben: Prinsessehåret. Ikke bare hvilket som helst prinsessehår - men en FRISK udgave af prinsessehåret!
Dette lægger man - FORSIGTIGT!!! mind you (ikke et job for store mandehænder, vel!) - små portioner ned i en grim, grøn skål lidt efter lidt og arrangerer dem lidt kønt. Frisk prinsessehår er jo ganske sart som små sukkerblomster til cupcakes.

3.
Når prinsessehåret er godt fordelt, finder man sine lille, fine Eva Trio kasserolle frem (ikke noget med voldsomme størrelser her, om jeg må be'!) - og putter i den et virkeligt stærkt middel, som kan få selv det bedste og mest åbne og eksperimenterende eksemplar af XY-lejren til at begynde at kigge mærkeligt rundt for at se, hvor han har lagt sin telefon, så han kan ringe til en ven...

Husk også at tilsætte det allermest hadede krydderi blandt mænd - nemlig muskatnøden. Den lille fætter er næsten ligeså virkningsfuld mod romantiske tanker som Pia Kjærsgaard er for Venstres tanker om frihed og lighed og globalt udsyn - for ikke at tale om frit grænsesamarbejde.

Nå, tilbage til retten - det ultimative dødsstød bliver, når du tilsætter fløde - nej, ikke fløde. For guds skyld. Er du overhovedet KLAR over, hvor meget sådan noget stads feder? Nej nej, brug hellere Creme Fine eller endnu bedre: Sojabaseret madfløde. Det kan sende selv den bedste ungkarl laaaangt væk, skrigende og hylende "Jamen, jeg er ikke kanin!!! Hvorfor skal jeg være kanin????!!!"


4.
Herefter skal alle trådene til dødsstødet gøres færdige: Laksen skal steges, spinaten skal simre så krydderier og muskatnød rigtigt kommer til sin ret med erstatningsfløden, og prinsessehåret skal gøres langt, slimet og flydende i det kogende vand fra elkedlen.

5. 
Et voila - hvis ikke han er skredet nu, så er der et eller andet sted du har klokket gevaldigt i det.... Måske har du formastet dig til at servere en øl, mens han ventede på maden. Måske er han vegetar. Eller måske er han bare en metromand, der går op i at spise enormt sundt (og hvis han er det, så er han alligevel skredet nu, for det hvide stivelse er jo ren grisefy, når man er på no-carb kur!! Vidste du virkelig ikke det!)

Og er han ikke smuttet endnu - så har du stadig en chance... Så tager du bare maxiudgaven af Coca Cola Light ud af køleskabet og beder ham om at skaffe jer nogle isterninger... Hvis han kommer tilbage er han

...Nok din kæreste ;-)




Bon appetit!
;-)

Tjen penge på madblogningen...!

Ohøj alle madbloggere!

Jeg så netop, at Madopskrifter.nu søger madbloggere, der vil tjene en skilling som madblogger for Madopskrifter.nu!

Hvis det er noget for dig, så gå ind på: http://start.madopskrifter.nu/Madskribent-Blogger.aspx og læs mere.

Lommepenge-tip er hermed givet videre :-)

I did it!

Jæs!

Jeg gjorde det sgu.
Fik lavet en pi****fed give-away i selskab med moars symaskine. Og faktisk (næsten) helt selv. Ok, Fru OverSyerske var inde over i forhold til fremgangsmåde, men jeg har faktisk helt sæ'l syet dem.

Og er du gal, hvor er det blevet en fed give-away. Lige i skabet. Den er 100% homemade, er i nogle skønne farver, der sætter kulør på en træt efterårsdag.
Med ditto blæse-koldt-vejr i dag var det kanonhyggeligt at sidde ude på landet og hygge med min mor, en kop the og en symaskine. Og et par firbenede venner, der troede de også skulle stikke snuden (eller poterne) i vores leg. Måtte pænt bede dem om at gå over og lægge sig i sofaen (ja, min mors hunde får lov til lidt af hvert kan jeg love jer...)

Det fine stuff vil komme på bloggen snarest!

Til morgendagens regnvejr vil jeg lade jer nyde et gyldent øjeblik med min yndlingshelt fra barndommen...




:-)

Mad til lange naller...

Gribemad.
Fingergrønt.
Fingernemt.

Kært barn har mange navne - og en pølse den har to.
Ihvertfald hvis den kommer fra Netto. Så er fornavnet "Pølse" og efternavnet Løgismose.
Løgismose er en sjov størrelse, der pludselig begyndte at dukke op i Netto. Jeg TROR det er fordi krisen kradsede og de fandt ud af, at der var flere direktører i Netto end hos dem selv, men jeg synes stadig det er et spøjst koncept at putte noget så virkelig lækkert med en eksklusiv duft af liebhavermad ind i et gult hus og kalde det "Plusvarer". Eller hvad de nu kalder den. Og i øvrigt er mit Netto-hus rødt.

Nuvel - her præsenterer vi en pølse med en føl'se af, at det nok kan drives til noget lidt større end den sædvanlige Netto-standard:

De var faktisk ganske udmærkede.
Til at supplere dem, lavede jeg lidt mere mad i stænger: Grønt i stænger og kartofler i stænger:

Dagen havde var den sidste i en arbejdsuge med mange ekstra pligter - ikke kun knokler jeg derudad på pinden, men efter arbejde har jeg hele ugen enten liiige skullet det ene - eller det andet. Idag var ingen undtagelse, men vejret var godt, så det gjorde ikke så meget at jeg skulle cykle ud til min stofpusher og købe noget til at lave en rigtig fed give-away i anledning af, at jeg har nået 20 læsere (ihvertfald officielt).
Ej... Jeg syntes også bare, at det måske egentlig var tid til at lave en rigtig sej give-away, så denne weekend vil jeg befinde mig oppe hos moar med moars symaskine i hånden og en kyndig vejleder (min moar) ved min side. For symaskiner og jeg... Ja... vi blev sgu aldrig best pals, heller ikke i folkeskolen. Men med min mor som en beroligende indflydelse håber jeg den vil opføre sig pænt så jeg kan få et par fede give-aways i kassen.

Det SKAL altså lykkes at lave en homemade giveaway!

Nu kommer jeg og æder dig!!!!

Eller.
Det sagde hun ikke.
Men hun kunne have gjort det...

Bedstemor, hvorfor har du sådan nogle store ører?
Det er for jeg bedre kan lytte til mine spindoktorer, lille Lars...
Jamen, bedstemor, hvorfor har du sådan nogle store øjne?
Det er fordi jeg har haft travlt med at nidstirre dig, Lille Lars...
Jamen, BEDSTEMOR, hvorfor har du sådan en stor mund?!
Det er fordi jeg har brugt den til at skrige af dig i tv-duellerne, Lille Lars!
JAMEN BEDSTEMOR!!! Hvorfor har du sådan nogle store tænder????
DET ER FOR AT JEG BEDRE KAN ÆDE DIG TIL FOLKETINGSVALGET, LILLE LARS!!!!
*smaske*
*grynte*
*savle*

Nå, folketingsvalget aside, så skulle man jo have mad igår også.
Kæresten min og jeg havde egentlig aftalt at æde os en pukkel til i take away spareribs fra Bones, men så måtte vi afmelde planerne og sadle om til noget andet, da den af os med flest XY-kromosomer pludselig fik meganaller i maven. Og det var ikke mig. Nixen. For en gangs skyld har min mave faktisk opført sig upåklageligt i laaaang tid.

Nå, men gode dyr var rådne - så what to do?
Heldigvis bor vi i en overkommelig afstand af mange hurtig-mad-bikse i Roskilde, så vi tog ølflasken, drejede den - og blev ledt ned til byens sandwichpusher, nemlig Sunset Blvd.

Med lidt kreativ forestillingsevne kunne den faktisk godt ligne munden på et stort dyr med tungen hængende ud af halsen, kunne den ikke?!

Grrrr.... nu kommer jeg og æder dig!!!!

*host*
Nå, men den øverste er en rustbøf og den nederste er en kalkun. Tror jeg nok. Jeg havde for travlt med at savle over alt det andet mad i disken, for selvfølgelig var det da lidt for mange timer siden jeg havde fået mad sidst, da vi købte dem, så...

Mad blev bragt hjem og ædt, inklusive Lars Løkke (det var dog senere, meeen det ville også have været et lidet kønt syn på nationalt tv, især mens børnene var oppe) - og senere fik jeg endelig smagt en af de her sjove nye øl-drinks, der er kommet på markedet. Tilsyneladende til kvinder, fordi kvinder ikke bryder sig om øl. Det ved jeg altså ikke rigtigt, hvor kommer fra, men ja ja, lad dem have deres sjov. For det havde jeg ikke... Hvor meget sjov kan man få af en lille flaske på sølle 2,5%?!

...Men nevermind. Festlig, det var den da ganske vist, og smagen var en spøjs kombi af fersken-iste møder brusevand møder gæret humle.
Hm?

Ja ja, ok til 10 kroner er den såmænd udmærket. Den var ganske frisk i smagen, hvilket var den bedste overraskelse. Omend noget sød - det må være sådan Bacardi Breezer nok ville have det, hvis den vågnede op søndag morgen i seng med en Carlsberg efter en våd aften og tænke "FUUUUUCK!"

;-)

Kantarella tjalleprut!

Jeg har tjallet en bøf... eller måske en øf.
Nårh... nej, måske var det en lyserød elefant med prikker og 3 snabler.
Jeg ved det ikke - den gik bare forbi mig og slog en stor sk... hvorefter den vendte rundt på en tallerken (egentlig - der skal da en RET stor tallerken til at huse sådan et elefant-dyr?) - nå, men den vendte rundt... nej nej nej, den var faktisk på en stor karrusel med giraffer og Bent Bendtsen. Han så lidt grøn ud i hovedet - eller også var det mig. Det gik så hurtigt! Jeg ved det ikke...

*Hottie Von Dottie tager en lufter og får sit normale mærkelige jeg tilbage*
Hovsa...
Jeg troede lige jeg havde røget noget, der ikke var helt legalt.
Hvad der til gengæld er legalt er de her svampe... gule og faste og helt vidunderlige på en pande med salt og peber og intet andet - HELLER IKKE LAKRIDS! (Hører du, Johan?!)

Bøf, svampestuvning, rødbedesalat...

Sådan nogle svamplinger er nogle sjove nogen... Konsistensen først og fremmest. Det er jo bare... lidt som en fast skumfidus, der smager af ingenting?
Men også meget anvendelig til fyld!
Når man altså ikke spiser dem for deres egen skyld. Og de er helt fantastiske:

Åh, Kantarella, hvorfor kan man kun få dig 1 gang om året!
Du er den skønneste lille frækkert, gul og graciøs, let og bastant på samme tid.
Og så er du bare så fantastisk smurt ind i fløde, krydderi og dig selv!

Pas på dernede, der kommer en rødbede!

Årets første ret med rødbede!
Yay!

Rødbeder er fantastiske. Undtagen i februar-marts, når man er ved at brække sig af ovnbagte rodfrugter, kogt rødbedesalat og alskens andet gejl med rødbede - superfrugten, der har gjort for det nordiske køkken, hvad Noma har gjort for svenske skovavlere. (Nej, der skulle IKKE grines. Er I klar over, hvor mærkeligt sådan noget gran smager?!) Nå *host*, det var rødbeden vi kom fra, ikke skovsyrer og grantræer...

Når man bliver træt af den sædvanlige råkost med æble og appelsinsaft eller andet spas, så kan man jo altid tilsætte lidt krydderi, der ændrer hele smagen... Ja, I har nok allerede gættet det, men hvis I ikke har, så kommer det her: Rødbederåkost med lakrids.

Rødbeder, æblestykker og agurker (minus skræl) - tilsat dressing med lakridspulver.

Til denne portion brugte jeg 1 stor rødbede, 15 cm agurk, 1 æble i fine stykker.

Dressingen designede jeg af svensk æblecidereddike, lidt smagsneutral olie, lakridspulver og honning samt salt og peber:

Det var faktisk jävla godt.
Altså... lige indtil jeg havde fået tygget mig igennem 3. mundfuld.
For der fandt jeg ud af, at lakridsen totalt overdøvede hele smagen. Faktisk lidt trist, når man nu havde gjort sig sådan umage! Til hver stor rødbede, skal man kun bruge ca. 1/4 teske lakrids eller mindre. Ellers bliver den simpelthen for stærk i smagen, fordi rødbeden fremhæver aromaerne helt enormt. Men samtidig er det også vigtigt at tilsætte noget surt, så det ligesom kan balancere i smagsnuancerne.
Så det var et lidt kikset salatforsøg, som dog vil blive reguleret næste gang.

Men sjovt at man faktisk kan bruge lakrids til rødbede. Det troede jeg egentlig ikke!

Sprøjtede mini-frikadeller!

Ja, du læste rigtigt.

Sprøjtede minideller. Eller minideller i sprøjte. Sådanset same same.
Hvis det altså handler om fars...

Her for nylig havde jeg investeret i en kagetylle - og da jeg er miljøskadet hjemmefra, har jeg en mor, der ofte stod og lavede minideller til fester - med en fancy tylletingest fra Tupperware! Ikke at jeg er Tupperware-fanatisk... så jeg kunne godt nøjes med en billigere af slagsen fra Magasins køkkentøjsafdeling... Men ville dog ønske, at tyllen havde en lidt anden form, thi det blev sgu lidt svært med løgstykkerne i et stjerneformet hul!

Det er ikke så nemt at se - men der er fine riller i fra stjerneformen...

Men meget meget fine små deller - DET blev de ihvertfald. Og fidusen er hermed givet videre. Bare sørg for, at du køber en tyllepose, der er beklædt med plastik indeni... som kan gå i opvaskeren. For ellers får du eddermugme en fedtet oplevelse!

100 små deller - det går tjept! Så bare på tandstikkerne og du kan gå glad til reception...

Små frikadeller er en rigtig luksus i et pitabrød med hjemmelavet tzatziki (af sojabaseret creme fraiche)

Hvis du gerne vil gøre tricket efter - så sørg for at gøre frikadellefarsen meget blød - og husk FOR GUDS SKYLD AT BLENDE LØGENE FØRST!!!

Det kolde gys...

Eller bare kold mad... smør-selv-madder... kært barn har mange navne i de danske husholdninger.
Ikke fordi temperaturen ligefrem ligger i den høje ende, når man tænker på den æh... regnfulde sommer vi havde, men nogen gange skal det være nemt og i øvrigt er det jo også meget miljøvenligt at spise kold mad - ihvertfald hvis man tænker på strømforbruget til ovn eller kogeplader. Som bonus er det pissenemt!

Melonsalat med mynte og ferskner. MUMS!

I denne uge fik vi kold mad med alt til faget hørende - tapasblanding, parma og melon, melonsalat af resterne... Ja, der var faktisk ikke sparet på noget. Selv rugbrødet var fra (Kvickly)bageren... Bagerst i køleskabet fandt jeg en gazpacho, der skulle bruges, så det gjorde jeg...

Halvdelen af fornøjelsen kommer næsten af alle de fine små porcelænsskåle man har anskaffet sig gennem tiden, ikke?

Sådan en omgang kold tomatsuppe smager nu altså godt...

Der var altså ikke et øje tørt... Af en rest mørbradbøf fik jeg den lækreste højtbelagte smørebrødsmad - og med lidt laks var der også bingo.

Ida Davidsen go home!

Der er sgu da ikke et øje tørt, hvad...

Guffe-guf!

Kold mad har et dårligere ry - lidt som noget fy-fy i mange speltmødres køkken. Men jeg er altså ligeglad - kold bøf med remo og ristede løg eller en laks eller en melon med skinke... Jeg er sgu game! Gimme more!!!

Morgenmad med lakrids

Jeg tænkte lige, at jeg ville give lyd om, hvordan mit såkaldte marmelade-eksperiment spændte af - om man kunne æde skidtet eller om det skulle skæres i skiver!?

Resultatet blev testet en søndag morgen for ganske nylig, da jeg fiflede mig frem til nogle koldhævede boller, som skulle smøres ind i et eller andet... og det blev så blommemarmeladen med lakrids:

Senseo-bryggeren havde lavet en fin kop kaffe til mig - jeg er ellers ikke så meget til kaffe, men en mild blanding fra tropiske områder (det står der ihvertfald på posen) med 100% arabica-bønner gjorde åbenbart tricket...

Blommemarmeladen er dog noget stiv i det - men smagen er sødlig-krydret med vanilje og lakrids-toner. Eller... du kan faktisk ikke mærke lakridsen, men du ville kunne smage det, hvis den IKKE var i.
Jeg er fuldstændig enig. For min blommemarmelade med lakrids er totalt awesome.

Den kan faktisk også bruges til pandekager sammen med sød lakridssirup....

Det ER altså en pandekage...

Opskriften på de koldhævede bullar kommer lige her:

25g gær
4½ dl koldt vand
Lidt olie
1-2 tsk salt
100g grahamsmel
200g pizzamel eller anden italiensk mel
200g almindeligt hvedemel.

Det hele æltes sammen, står i køleren natten over, sættes på en plade med 2 skeer. Sæt pladen ind i en kold ovn og start ovnen på 200 grader (alm. ovn). Sæt uret på 25 minutter, gå i bad, tag tøj på - og tag bollerne ud!

Thats it... You'll not regret it.

Mælkefri pandekager med vaniljeis og lakridssirup

Jamen, der er ikke så meget andet at sige end... Jeg blev NØDT til at prøve det her.
Lakridssirup istedet for chokoladesovs?

You got it!

En ny klassiker er født - hvis man er lakridsfanatiker. Det smager superfedt - fordi vi jo troligt har lært, at lakrids og vanille er sådan ca. perfekte sammen. En fed-ish vaniljesag og noget sparsomt strøet lakridssovs... Yup, 100% win win. Og en superfræk måde at pifte pandekagerne op på til fx en dessert eller lign.
(Jeg brugte naturligvis Johan Bülows søde sirup)

Pandekagerne er lavet på rismælk og øl, og jeg vil godt vædde min samling af lakridsprodukter på, at du nærmest ikke kan smage forskel på mine pandekager og de normale med mælk.

Jeg brugte:

5 dl mel
5 dl rismælk
3-4 dl øl
5 æg
½ dl olie
1 tsk salt
1 tsk vanillesukker
1 tsk kanel
Og en allerhelvedes masse margarine til stegning...

Det tørre røres sammen, det våde piskes sammen (vent evt. med at putte øllen i) - så røres der for fuld kraft på køkkenmaskinen eller med elpiskeren - eller elgtyren... frit valg! - og jo mere du pisker, desto færre klumper kommer der i dejen...

Det er bon appetit herfra - mælkefrie pandekager til mælkeallergikere er bare GÅÅÅÅT!

Hinsidan for mælkeallergikere....

Jamen, det er den altså!
Hinsidan.
Eller Sverige om man vil ;-)

Weekendens ødegårdstur østpå bragte et væld af eksotiske køkkensjoverter med hjem - især af den minus-mælke-agtige slags. En total opTUR for mit mælkeallergiske alterego.

Se bare her!

Der var både yoghurt og yoghurt og yoghurt og vaniljecreme og laktosefri flødeskum og sojabaseret flødeost og og...
Den laktosefri flødeskum er et eksperiment, da jeg stadigvæk ikke er heeelt klar over, om det både er laktosen OG mælkeproteinet jeg er allergisk overfor. Skal nok bringe rapport (og billeder) til Blogsbjerg når jeg får nosser nok til at prøve den... Heldigvis kan sådan nogle produkter holde sig ekstremt længe i forhold til normale mælketing, så jeg har da noget tid at løbe på....

Og så var der alle de andre spøjse ting, som Sveriges kædesupermarked ICA byder på:

Matt godiser!

Turens eksotiske højdepunkt var en pakke "tunnbröd", som sikkert er noget tyndt knækværkstads, som jeg helt sikkert skal prøve med noget sojaflødeost. Det kan kun blive en pervers blanding, tror jeg. Eller guffe-guf, som en af turens medbesøgende udtrykte sig om den første aftens menu :-p
Der var en masse dressinger jeg ikke havde set herhjemme, men prøv lige at gå i byen med 4 fyre og du vil opdage, at de er syge for at komme ud igen. Så ak - jeg prøvede at fange hvad jeg kunne, men det var satme ikke nemt!

Jeg fik dog hevet noget dessert med hjem, og det var af en mere eksotisk slags end man kan få i denne lille andedam - det var ihvertfald en helt anden smagsvariant, nemlig jordbær:

Nej - den smager IKKE af Petite Danone jordbæryoghurt, selvom man kunne frygte det...

hvis ikke man vidste det... så ville man ikke kunne se det... at det var en minus-mælkeis.

Der findes et væld af sojabaserede istyper ovre i Sverige - JA - jeg er misundelig! Men så længe jeg har Paradis Is 500 meter væk, så går det nu alligevel...

Sverige har også de sødeste flasker - ihvertfald når det kommer til Coca Cola. Kan du se på disse flasker og ærligt sige mig, at du ikke er charmeret af den lille buttede klump glas???

Vi slutter af med en svensk stunt, der hedder "Champis" - nej, det er hverken champagne eller tis, men derimod en sodavand, der smagte... hm... ja, som en mellemting mellem en Faxe Kondi og en meget udvandet Ginger Ale. Sådan ca.:

Desværre er det jo skidedyrt at komme over pytten... Så jeg bliver nok aldrig en fast kunde hos ICA - men sjovt, det var det nu altså, at se hvor mange mærkelige ting man kunne få dérovre i Glass-landet.....

Trafiklys-suppe...

Jeg har så mange ting jeg skal nå at blogge om - men åh så lille tid.
Er det ikke det man altid siger, når man skal være smart'ass-ish?

Nuvel - jeg har hørt at farver er godt - og flere farver er sådan ca. awesomesauce. Især i mad. Og på Pia Kjærsgaard's mås... (Hey, hun kan jo bare lade være med at gå bag om hesten, ikke?)

I øjeblikket er energien ikke til de store armsving i køkkenregionerne, men både kæresten og jeg havde lyst til noget med rejer - og vi gad sgu ikke spise en kedelig rejecocktail, selvom jeg har hørt, at 80'erne vist stadig er lidt in... Så frem han tog sin iPad og fandt en karrysuppe med rejer:

Rejesuppe med karry og kokosmælk - og farvet fyld

For at få lidt smæk på farverne, tilsatte jeg agurk og peberfrugt - så blev det sgu et helt trafiklys og der var sgu ikke et øje tørt. Denne suppe er ekstremt nem.

Til 1 dåse kokosmælk skal du bruge:

1 lille løg, fintsnittet
2 tsk supermarkedskarry. Vil du have hår på brystet, så tilsætter du bare mere.
Lidt peber
Rejer i lage (fra køl)
Dåseferskner + siruppen
1 buillonterning
Agurk + rød peber /andet krims krams til fyld

Nå, man tager noget løg og karry og lader det svitse sammen nede i gryden...

Så tilsætter man noget kokosmælk, bouillon, ferskensaft fra dåsen samt lagen fra rejerne:

Ferskner, agurk og peber snittes i stykker og venter, mens det hele simrer i ca. 10 minutters tid.
Man behøver ikke også tilsætte agurk og peber, det var bare fordi jeg ville have noget farvekrudt på - men det smager nu meget godt... bemærkede også kæresten.

Det hele simrer i gryden, og ser i det hele taget ikke særlig appetitteligt ud:

Og så er du fakkertalt klar til at suge suppe i dig, som hvis dit liv afhang af det. Denne her suppe smagte kanongodt, var supernem og overskuelig på en tirsdag aften og gav lidt liv i kludene. Kan anbefale den som en sindssyg najs vinterret, karryen skal ihvertfald nok sætte fut i fejemøget på en mørk og kold frostaften - og jeg har ikke lavet denne her suppe for sidste gang, det kan jeg garantere...

Det er ikke altid liiige til at se fyldet - så her har du hele svineriet - æh, rejeriet...