Feed for da Fåne!

Jeg har fået sat en lille, handy QR-kode på bloggen her, så du kan følge med - også på telefonen!
Er det sk...smart, eller hvad?!

QR-koder kender mange vel sagtens - især dem med smartfånes - men, de kan bruges til rigtig meget. Hvis du med din fon scanner den lille Tamagutchi-agtige kode til højre i bloggens sidepanel, så skulle du kunne aktivere et mobilt feed, der tager hensyn til et mindre skærmformat og ikke helt så meget computerkraft som på en standard digital skrivemaskine ;-)

Det vil sige, at det (forhåbentlig) ikke er nødvendigt at bruge din telefons browser on the go - men istedet få det direkte til din mobilos's sociale feed. Eller noget.
Jeg er desværre ikke begunstiget med en iFåne (endnu) - eller anden type smartfåne. Derfor skal jeg have nogen til at teste, om lortet virker.

Men - opsparingen til en smartass-fon ER igang, for nu kan jeg snart ikke holde min uduelige, elendige skidespræller af en Nokia E72 ud mere. En mere skodagtig telefon skal man altså lede længe efter - eller også er det bare fordi jeg har tabt den for mange gange. Who knows, hvad Den Store Telefonhævner tænker???

Indtil da - så er det da bare om at prøve sig frem. Lad mig vide, hvis der er problemer med at scanne skidtet!

Hilsen Hottie Von Dottie - aka - Scriptokanikeren.

Kanalmad

...Eller noget.
Med dette vejr, som vi sjællændere har fået tiltusket os idag, trængte jeg til at skrive om noget sommeragtigt.
Det ER trods alt stadig sommer... ihvertfald sidst jeg tjekkede med min lyserøde papkalender på skrivebordet.

For nogle uger siden var jeg på en rigtig søndagstøsehyggetur med veninden i Copenhipsterhagen. København bugner altid af alle mulige ting og sager (og særligt i disse dage) så vi købte os en sprød sandwich fra en rigtig skøn pizzacafe nede i Gothersgade og så stod vi der og vidste ikke rigtigt, hvor vi skulle nyde sagerne...

Sarnie med parma, tomater, ruccula og olivenolie. KISS-koncept på den smukkeste måde.

MEN - så foreslog veninde, som også lige er kanalguide i det Københavnske bassinvand, at vi prøvede en anderledes "skovtur", og spiste maden "on board", noget jeg mere end anbefale kan! Vand, sejltur, sol og skønne sandwiches er en killerkombi, så hvis du en dag kommer til København og leder efter et sted at spise frokost, så prøv at køb en sandwich og spis den, mens du sejler rundt i kanalerne. Oveni fik jeg så alle bonusinformationerne om de steder vi kom forbi, hvilket jeg må indrømme lige gav det ekstra pift af elegance til turen:

Ja, det skulle jo lissom med....

Gitterhuset... Efter sigende tager hver af de store lamper i foyeren hele 14 dage at gøre ren, thi der er så meget glas i dem, at de åbenbart skal have særbehandling... (Jeg vil også være lampedesigner!)

Hvis ikke du kan se, hvis fartøj det er - så tror jeg vi skal have dig på en velvoksen kur bestående af Billedbladet, TV2 Charlie og skåneærmer!

Tal om en fake babe! Den rigtige udgave sidder nede i Køge (de er nok bange for at få hovedet kappet af igen *fnis*)

En restaurantbåd, der bruges til selskaber. Jeg lugter bryllupsklokker (eller var det en konfirmation?!)

Kirken med de mange trin - jeg har ikke talt dem...

Vejret viste sig indimellem fra sin allerpæneste side - men ok, det ER jo også Christianshavn... ;-)

Ingen kanalrundfart uden NOMA! Har du nogen skovsyrer eller kløvere, så bare kom hid!

Værelse med udsigt?!

Efter kanalrundfarten gik vi en tur op ad strøget... og I ved godt, hvordan kvinder og sko kan være, ikke?
Min veninde fandt et par hamrende flotte wedges med espadrillos-sål. Og Hottie Von Dottie er jo ikke en smartass at høre på for ingenting, så jeg fandt da også lige nogle små søde str. 41 klodser, som jeg liiige måtte have med hjem til privaten:

Andersine meets Kelly Osbourne...

Oh fryd - oh ve. Fuck hvor var de høje... så de er pænt sat i skabet indtil jeg skal have fest på toppen (aka i vores lejlighed) og underboen ikke er hjemme. Stylter? Nej, det er vist ikke ordet... Stylter har altså håndtag! Doh!

Vi afsluttede turen på Cafe Zirup med en sojalatte til mig og en cola til veninden. Vi var begge to trætte og møre - men glade. Det var sådan en dag jeg vil huske længe - fuldstændig spontan og dødhamrende hyggelig. Vejret var skønt og sommeragtigt og jeg havde masser af penge... *G*

Mmmm... Sojalatten på Zirup er helt fantalastisk.

Jeg vil lade jer nyde den sidste rest af sommer med disse billeder fra København en rigtig sommerdag... med elefant på.

Paradis for småfolk

Hov... jeg glemte vist noget...

Ok, så kom da an, September....når nu det ikke kan være anderledes...

Djævlens eget gylp...

...Normalt består (Mad)blogland af de herligste billeder af lækker-lækker mad og festlige billeder af det vi elsker at putte i munden: Kage, gris, festløg, sandwich, småbag, nordiske eksperimenter - ikke at forglemme tretrinsraketten af rå løg, forretter og oksehaler.
Ja, udbudet er uendeligt, med mere eller mindre heldige billeder af de gode - eller mindre gode - sager.

Men idag besluttede jeg mig for at gå den stik modsatte vej og vise jer noget VIRKELIG gustent mad. Noget man ikke med det samme tænker "MMMMM!!!! Gimme!!!!" om - men istedet tager sig til hovedet og udbryder med slet skjult skadefro: "Kan man egentlig æde det stads?! Og ja, mine damer (og herrer naturligvis) - det kan man. Og det gør man. Også dem, der sikkert ikke vil indrømme det...

Så her - ta da - er dagens grimme mad:
NB: Brækpose udleveres ved udgangen.

 Oh yes, det er skam (næsten) homemade. Bortset fra pastaen, der er købt frisk men mest af alt får retten til at ligne en mellemting mellem macaroni med ost og et forfejlet forsøg på risotto a la champion.
Dagens særligt udvalgte og uappetittelige ret blev lavet i restemadens tegn -

Fra fryseren trak jeg en pose svin,
Fra køleren en porre min.
Champignons og persille -
så går ingenting til spilde.
En sjat fløde med soja -
Oh, bare vent Signe Goya!
Hyp nu ned i gryden glad
Så vi også idag får mad!

Ok, Signe Goya er kun med, fordi jeg skulle bruge noget, der rimer på soja... :p
Mens I beundrer Hottie Von Dotties tjallede madbilleder, afslutter vi med en dessert bestående af babygylp... Eller egentlig bare tropisk frugtmix tilsat lidt sojais og rismælk, kreperet af en mekanisk stavmikser, der tager det hele... hvis du har tålmodighed som en engel.
HVOR er min ønskeseddel! JEG VIL HA' EN BLÆNTER!
NU!

Men det var den der dessert... Den blev toppet med et drys lakrids, som man (vistnok) kunne smage igennem den frosne masse:

Gylp fra djævlens yngel...

Og med disse ubehagelige billeder af, hvor galt det faktisk KAN gå i et køkken, vil jeg slutteligt ønske jer en pissegod fredag aften. I får brug for den, hvis I laver grim mad, som Hottie Von Dottie....

En milepæl

Wow!

Jeg har arbejdet mig op på 20 faste læsere - ihvertfald officielt - så hej til jer der også kigger med, uden at jeg ved det - det er jeg også rigtig glad for :-)

Men, men, men... uanset hvad, så er det da for fedt.
Havde aldrig troet jeg skulle drive det så vidt, da jeg startede denne blog for små halvandet år siden.
Så vi må have en fest, en markering og en fejring.
Snart!

...Når stormen IRL blæser med mildere vinde på travlt-vandet, så dukker jeg op med noget spændende give-away. Jeg arbejder pt. på at få det færdigt. Det er nemlig - yeah, you got it - homemade. Så det er en 100% unika give-away siger jeg jer bare. Jeg er selv ret imponeret over, hvor fed den er.

Indtil da vil jeg bare sende masser af god blog-karma ud til jer alle - vi ses igen, når jeg ikke længere er blå i hovedet på arbejds- og aktivitetsfronten indenfor den næste uges tid :-)

Trut trut falderaaa!

Truttelutterut-trut-trut.

Horn.

Jeg har lavet horn. Men jeg kunne ikke rigtigt trutte i dem.

Ja, kønne er de ikke... men hold kæft, hvor smagte de godt!

Idag spottede jeg en opskrift på sommerhorn i Amo's Bagebog #3, der deler opskrifterne ind efter de fire årstider og tilpasser indholdet efter sæsonens frugt og grønt. Og sådan noget kan "vi" godt li'!

Læg mærke til, hvordan mine horn clasher fulstændig med horn-stilen fra Amo... 

Havde nogle italienske jordbær fra sommeren i fryserens skuffer, som alligevel skulle bruges i kager. Da det ikke var de gode danske, så tænkte jeg, at de var fine til dagens formål.
Så, op med bærrene - og fandt lige en rest rabarber, der røg med i potten:

Tilføj billedtekst

Opskriften sagde 250g bær, men jeg havde faktisk et halvt kilo, så jeg doblede portionen op. (Opskriften får I i slutningen af indlægget.). Nå, så var det ellers bare med at røre noget dej sammen, mens bærrene tøede op i sukker- og vanille-laget:

Karen Volf på arbejde...

Dejen skal være lidt klistret - der er 2 æg i og lidt "smør"
(aka bagemargarine - for sådan er det desværre at være uvenner med mælk)

Imens hyggede bærrene sig i skålen - og fik til sidst lige en tur med Bamix-staven.

Mens dejen lå og hyggede sig, klargjorde jeg bærrene med en tur i blenderen (de var altså kun halvmaste... ikke helmaste). Rabarberen gjorde sig uhyggeligt godt med jordbærrene. Man skulle oprindeligt fylde hvid chokolade i hornene, men da jeg hverken havde hvid chokolade eller syntes det var en særlig fed kombi, greb jeg den stang marcipan, der lå og ventede på at blive brugt i køleskabet i stedet og lavede den til strimler i stedet:

Økologisk marcipan - det smagte nu meget godt rå... m-hm... 

...så mangler vi sgu bare en ordentlig dej!

Jeg delte dejen op i 4 kugler og rullede den ud til en stor cirkel, som jeg delte op i 6 trekanter:

Horn med fyld

Jeg har ikke rigtigt lavet horn med fyld før. Og da slet ikke horn med flydende fyld. Så I kan sikkert forestile jer PRÆCIS hvordan det her stunt endte ikke? Jeps... jordbær på bordet, mine hænder, ud af horn-enderne og bær på bagepapir istedet for i horn. Andet forsøg blev straks bedre og 3. kugle gik endnu bedre - så det så da nogenlunde ud, da jeg nåede den anden plade....

Melts in your mouth - NOT on the bagepapir, tak!

Jeg synes selv det var et ganske hæderligt resultat, der kom ud af det. Dejen blev nemlig lavet med både æg, margarine, sukker og vanille, så det var virkelig en luksusbolle med bær at få. De blev nemlig liiidt tykke i dejen. Tænk pølsehorn og ikke så meget tynde, fine wienerbrødsdhorn. Temmelig kikset. Jeg er åbenbart stadig i træningslejr, når det gælder horn med flydende fyld.

Der blev ca. 30 horn ud af dobbelportionen - og så havde jeg endda frugtblanding tilovers. Den kom i en lille dåse og bliver brugt imorgen på morgenmaden *savl*
Og her kommer så opskriften på de famøse horn, som dog vandt ved nærmere bekendtskab:

Til 30 horn skal du bruge:

50g gær

4 dl lunkent vand eller mælk

200g blødt smør eller margarine

2 æg

2 tsk salt

2 spsk vanillesukker

Ca. 1 kg mel

Fyld:
500g bær/frugt, enten mast sammen eller i rigtige stykker.

Gøren opløses, røres og med de øvrige ingredienser (jeps, på een gang, blev der sagt!) og melet tilsættes lidt efter lidt. Når dejen er ved at være færdig, er den stadig fedtet og lidt klistret, men den må helst ikke være helt en almindelig gærdej - æggene og smørret gør den blødere og mere fedtet.

Dejklumpen ligger i 5-10 minutter og deles op til 4-5 kugler, som laves til en cirkel og skæres ud i 6-8 stykker alt efter hvor store hornene skal være. Put fyldet på, rul dem sammen og put dem på en plade.
Lad dem hæve i ca. 30 minutters tid, og bag dem herefter ved 200 grader (180 varmluft) på midterste rille i ovnen i et kvarters tid.

Og det var faktisk det!

Velbekomme!

Den sorte kylling...

Nej, det er ikke en omskrivning af junkfood-baskeren af (næsten) samme navn - Den Sorte Gryde.
Det er dog hvad du får, hvis du blander lakridssirup i lidt olie og pensler det på den stakkels fugl - sådan her:

4 stk kyllegøjsere med vand i bunden (så bliver det ikke så paptørt)

Mage til sortstegt pippedreng har jeg sgu sjældent set:

NEJ - jeg har IKKE haft bundselbrænderen igang. Selvom det er hårdt at tro...

Nuvel. Ret skal være ret. Og ret var ret... sort.
Igår - torsdag - havde vi min svigermor på besøg. Hun er ikke bange af sig, så hun requestede naturligvis at smage noget med "alt det der fancy lakrids-halløj" som hun kaldte det.
Jamen, no problemo, miss memo. Vi laver da bare en sort kylling.
Med en god lakridsøl til. Det var endda hjemmebragt lakridsøl, for svigermomse havde været ovre i den lokale vin- og delikatessepusher og erhvervet sig 2 lakridsøl, godt lokket af, at jeg fortalte hende, de smagte næsten som hvidtøl. Og min svigermor (og jeg!) ææææælsker hvidtøl. Vi kan drikke det istedet for en god whiskey efter maden. Mums filibabs! Man skal dog være obs på, at lakrids stout er bedst en kold vinteraften til noget lettere kraftig - eller kraftigt mad. Kylling er for let i smagen til at den heftige satan smagte helt godt. (medmindre du er virkelig stor fan af KB's bryghus ...)

Trafiklysmiddag...

Til at supplere det hele, lavede jeg en genklanger af den sprøde tomatsalat overhældt med æbleeddike og sort sirup. Også denne gang blev det helt fantastisk.
Men kylling og lakrids skal man... nok gøre på en lidt anden måde. Det KAN hænge sammen med, at den måske blev liiiidt for grillet, men smagen var MEGET kraftig på det skind, selvom jeg godt kan lide sort i indretningen....


Så... der er faktisk noget lakrids IKKE er så god til - og det er på GRILLkyllingers skind. Det giver kort og godt en lidt for brændt smag. Men den så ellers flot ud på den tallerken - rød tomatsalat, gule kartofler, grøn agurkesalat - og så lige lidt sort til at pifte det hele op. Jow jow... Trendkompagniet går ikke helt forgæves her...

Denne weekend skal jeg have bagt nogle fine, hvide boller, så jeg kan smage min første hjemmesyltede blommemarmelade på et eller andet. Jeg har noget økologisk mel og frisk gær i køleskabet, jeg kan høre kalde mit navn...

Porretærte extraordinaire

Porretærte.

Hadede I porretærte, da I var børn?
Jeg gjorde.
HADEDE det. Som pesten faktisk.
Da jeg blev teenager skete der noget mærkeligt - jeg fik smag for tærter - ligegyldigt hvilke.
Kroppen er fandme mærkelig nogen gange.

Idag stod den på jeg-bestemmer-menuen-mad og jeg ville have porretærte.

...Og i dagens anledning ville jeg faktisk lige tilsætte lidt... *hvisker*: Lakridspulver. For jeg tænker, at porrer og lakrids har lidt af det der sød-stærke i sig. Og så er lakrids bare godt. Men det ved vi jo godt.
Jeg fik helt ret.

Lidt porrer (1½ - 2 stk afhængig af størrelse), lidt lakridspulver, lidt hvidløg og jamaicapeber, ned i en gryde, *brase, stege* - over i tærtebunden, overhæld hele omgangen med ægge-(soja)fløde-blanding og ind i ovnen, hvor det passede sig selv en times tid.
Det er derfor jeg elsker tærter.
Og jamaicapeber.
Tærter passer nemlig sig selv. Jamaicapeber... jah...

Jamaicapeber går også under det danske navn "Allehånde" - det siger de ihvertfald på Vommen.dk:

Smagen er, som navnet antyder en blanding af mange krydderier, den er stærk peberagtig men også som muskat, nellike og kanel. Den fineste allehånde kommer fra Jamaica. Allehånde kan fås hel, knust og stødt. Allehånde indgår ofte i peberblandinger og kaldes også jamaicapeber, fordi det meste allehånde kommer fra Jamaica. Er også benævnt nellikepeber. 


Jamen... så blev jeg da så klog!
Og her har jeg gået og tænkt, at min lækre Princip!-peberblanding var noget af det mest fantastisk eksklusive. Og så var det bare allehånde! Doh!!!!
Nå, men det forhindrede ihvertfald ikke peberen fra at være helt igennem genial sammen med lakridspulveret, som jeg bare havde tilsat for en teskefuld penge af. Ikke noget vildt som fx et sirups-låg eller nowet... ;-)

Det blev fantastisk lækkert må jeg sige - ikke sidste gang jeg parrer de to krydderier:

Højden faldt lidt, da den kom ud af ovnen - men den smagte ikke dårligere af det. Og så var der masser tilbage til madpakken, da Hr. Kæreste bestemt ikke deler min forkærlighed for flad-mad.... :p

Det var en god vegetarisk ret, som man snildt kan lave nemt - jeg havde snydt og købt en færdig tærtebund på køl, fordi kræfterne sgu ikke lige var til at lave det fra bunden. Fy, jeg ved det, men nogen gange er snyd jo godt - for så kan man nå mange andre ting i stedet. Og med en 37-timers arbejdsuge så er det et stort plus i min optik. Snyd er ikke altid snyd. Snyd kan være livskvalitetsforøgende, hvis du spørger mig. Men kun hvis man gør det med måde...

Blommemarmelade med lakrids?!

Jeps, du læste rigtigt.
Marmelade med lakrids.

Stopper lakridsfeberen da ikke snart? tænker du sikkert i øjeblikket.
Og øh... jo, lige nu tror jeg ikke, der kommer så meget mere for et stykke tid. Jeg tror jeg skal holde lidt lakrids-pause, ellers bliver man jo snart beskyldt for ensidig madlavning. Eller måske endda en værre reklamesøjle. Så til at slutte festen skal vi have lidt sødt - nemlig lidt blommemarmelade:

Efteråret er på vej, men inden da kan vi lige nå at nyde alle bærene og stenfrugterne som blomme, kirsebær, tomater (ok, teknisk set ikke en stenfrugt, men det ER altså tomatsæson for fulde drøn lige nu) - og snart kommer alle æblerne. Uhh, hvor vi glæder os! Altså, min blindtarm og jeg.

I søndags skulle jeg vælge mellem at smide nogle blommer, der var blevet for gamle, ud, eller lave dem om til noget spiseligt. Jeg valgte det sidste, for hey - blommer og lakrids, tænkte jeg, det kan da kun blive til endnu en barok kombi, eh? Og jeg har opdaget, at jeg er ekstremt meget til barokke lakrids-kombier i disse tider...

Med en stang vanille, noget sød lakridssirup (nej, jeg siger ikke fra hvem, for jeg er ikke betalt for at fortælle det hihi), et ordentlig hug sukker og naturligvis - blommer, gik jeg igang med arbejdet. Jeg troede først det blev nødvendigt med varmt vand for at få skrællen af blommerne, men det var slet ikke tilfældet - det gik fint:

At lave marmelade skulle vise sig at være uhyggelig nemt. Faktisk så nemt, at jeg ikke kan forstå, hvordan f... jeg ikke har tænkt på det før nu! Når skrællen er taget af blommerne, skæres de i mindre stykker. Til opskriften skulle bruges 1 kg blommer, men jeg havde kun 800 af slagsen. Der skulle også bruges 500g sukker, så jeg skar lidt af og brugte 380 - 400g istedet. Ingen grund til at overdosere...

Blomserne blev hældt ned i en gryde med 1 dl vand, 1 flækket vanillestang + korn samt 1-2 tsk. lakridssirup og kogt op (ikke bulderkoge, men sådan på 2/3 af max varmen). Blandingen simrede i godt og vel 10 - 15 minutters penge til bærene var møre. Jeg tilsatte sukkeret, simre simre i 3 minutter, smage på sagerne og herefter i med 2 tsk rød Melatin (iblandet lidt sukker) i gryden.

Blommerne efter 10 min. kogning - de skal være helt bløde at stikke i, før sukkeret hældes på.

Og grydde-grydde-gra - efter få minutters kogning var bærene klar og så hældte jeg blandingen i et par skoldede sylteglas. Jeg brugte kogende vand og æbleeddike, men du kan sikkert også bruge Atamon. Jeg havde ikke noget atamon, så nu må vi se, om jeg får muggent syltetøj.

Lille Kaj og Store Yrsa - hvem bliver mon spist først?!

Jeg kan næsten ikke vente til jeg får lov at putte dem på en lun, hjemmelavet bolle. Blommernes sødme, vaniljens rige smag, rundet af med sukker og sød lakrids. (Jo, selvfølgelig prøvesmagte jeg da skidtet! Skulle jo lige vide, om jeg havde grund til at træne ekstra, ikke?)

Det bliver ikke sidste gang jeg omdanner over-sidste-salgs-dato-frugt til marmelade eller andet sylt. Og i skyndingen vil jeg forresten gerne uddele en credit til Klidmoster - efter at have læst hendes blog har jeg sådan fået lyst til at sylte. Hun sylter og henkoger så man bliver helt ballonblå af misundelse over de lækre sager - så tak for inspiration, du er da bare for sej til det der syltesjask :-)

...I øvrigt er sylt en super måde at undgå spild af mad på, synes jeg.

Svinsk god middag

Vrriiiinsk!

*Facepalm*
DOH!
Forkert dyr!
Prøver igen....

OINK OINK!!!!

Godt - så er vi der.
Velkommen til en groovy lakridsmiddag:

Jeg fortsatte fredagens lakridstema fra Bülows fest og kreerede en lakridsmiddag helt efter bogen lørdag aften. Nogen skulle tro, at jeg efter en hel dag fuld af lakrids ville være noget ... mættet af smagen, men min kreative kok synes at være vækket fra sin slummer. Ved ikke helt, hvad jeg gjorde. Måske faldt der lidt lakridspulver ned i hans næse, så han nøs og vågnede af sin dvale?
Ihvertfald kom jeg en blanding af (salt) lakridssirup, hvidløg, oregano, paprika, ketchup og peber på en svinemørbrad - og det skulle vise sig at være en fænomenal blanding:

OINK! 1 stk rå dyremørbrad.

Svinet er fedtet godt ind... 

Forinden havde kæresten og jeg spenderet 3 timer i køkkenet - ikke med at lave mad - men med at gøre rent efter mange timers madlavning. Vi skurede og skrubbede og pudsede og jeg tror faktisk ikke mit køkken har været så rent siden jeg flyttede ind for 5 år siden. Walla mugaffa - jeg sværger seriøst : Min næste bolig SKAL være udstyret med emhætte og opvaskemaskine. Det sparer dig for ca. 1 kg køkkenfedt på skabene. No kidding.

Da vi endelig kunne gå til bords, havde jeg pivstjålet Gorm Wiswehs ide med tomatsalat til svin - så der blev linet op - og jeg prøvede for sjov at genbruge lidt salt lakridssirup ovenpå tomaterne sammen med et skvæt æbleeddike og et drys basilikum. Det lyder utroligt, men siruppen endte med at give den lifligste smag til tomaterne - faktisk noget henad balsamico (som jeg har haft et lidt anstrengt forhold til de sidste mange år fordi jeg ikke kan tåle skidtet). Hvem skulle have troet det - lakridssirup der bliver til balsamico godt hjulpet på vej af æbleeddike? Men det gjorde det altså...

Tomater, æbleeddike, salt lakridssirup, basilikum, olivenolie og et skvæt æbleeddike = heaven in your mouth!

Om fredagen havde jeg fået 2 lakridsøl (stout) med hjem, som naturligvis skulle runde middagen af. Jeg havde smagt en meget lille tår om fredagen og det var så sandelig noget smagsløgene kunne lide. Akkompagneret til middagen supplerede de fint tomatens syre, stegens salte sødme og kartoflernes sprødhed. For sådan en lakridsøl smager faktisk nærmest som en hvidtøl. Og jeg er SYG med hvidtøl - eller nisseøl, som jeg kalder KB'eren. Der var en lille kant af noget hårdt i smagen - som netop var lakridsens indtog. Og ellers var jeg solgt, selvom jeg normalt ikke til stout'er, men Oh. My. God.
Jeg er solgt.
Jeg overgiver mig med det hvide flag viftende.
Lakrids stout fra Svaneke Bryghus - gimme more!!!!!!

Hvis du ikke er træt af lakrids endnu - så hæng på til næste indlæg, hvor jeg går amok i lakrids igen - denne gang i det søde køkken. Det bliver GÅÅÅÅT. Promiz!

Lakridsdag part 2 - mad med mere...

Kan man have tømmermænd i benene?
Synes det er lidt pinligt, at jeg er så gammel og affældig, at 7-8 timers stående underholdningsjob kan få mine ben til at flippe ud. Føler mig som en, der er dobbelt så gammel - og jeg er altså.... Nej, I får sgu ikke at vide, hvor gammel jeg er, det er simpelthen for pinligt at have så ondt i stængerne i min alder. Men det har jeg.
Ondt i stængerne altså. (Nej, der skulle ikke grines dér...)

Nuvel  - hver ting til sin tid. I går postede jeg en masse stemningsbilleder fra en sprød lakridsdag på Amager.
Jeg fik derfor aldrig vist alt det sprøde mad vi fik serveret af kokken Gorm Wisweh - en semidried-med-italienske-aner-jeg-laver-pizza-kok, som vistnok er lige så sprød som al lakridsmaden i sine kredse.
Gorm var dygtig med lakridssprøjten. Ikke kun var der en svampet brownie kageting med lakrids-mascarpone-creme og brombær - der var også masser af lakridsmad:

Gorm i køkkenet - med frokost ongoing og lakridslove i baggrunden... *G*

Forrest ligger noget svin, der havde braiseret hele natten med lakrids og urter. Det var synd at jeg først fik fingre i det, da det var kølet af (har I været ved vandet i disse dage? Det blæser. KOLDT!).
Men smagen var fortræffelig og det var mere end mørt. Det var lidt a la pulled-pork-out-of-my-mind. Kunne skæres med øjenbrynene - eller det engangsbestik vi fik udleveret.
Bag grisen ligger en portion fennikel-salat med lakridssirup og eddike/balsamico af en art. Smagte super-duper-dejligt. Fennikel jo i forvejen lidt lakridsagtig, og garneret med aspargeshjerterne og lakridssiruppen blev det fantastisk til tomatsalaten med (rester af) bøffelmozerallaost. Jeg gik klogeligt uden om osten, men det var en simpel og lækker ting til at give syre-knappen et drej til resten af den sødligt-krydrede mad.

Aftensmaden var i samme tema - fennikelsalaten og svinet gik igen (i en anden udgave dog), og derudover havde de lavet kylling med lakridscoating og stegte kartofler.

Uden mad og drikke... En blogger i fuld lakridshopla i de 10 minutter solen faktisk nedlod sig til at deltage i arrangementet...

Og så var der ellers lakrids i lange baner til dessert:

Et nyt isfirma, Pappenilla der åbner butik på Strøget meget snart-ish, var inviteret med sammen med deres yoghurt-lakridsis. Jeg fik ikke ret meget af sådan en sag pga. mælkeallergien, men den lille-bittie smagsprøve jeg fik nasset mig til, var både blød, saftig (?!) og ekstremt velsmagende. -Og krævede en tår vand til at få de sorte tænder til at forsvinde bagefter... Det er et isfirma lige efter min smag - der primært kommer til at sælge sorbetis. Det er jo ren awesomeness i isform. Jeg vil helt sikkert kigge efter butikken, næste gang jeg er på Strøget. Ikke at det sker så tit, men helt klart noget jeg skal holde øje med!
Endvidere var det nogle fantastisk flinke mennesker med passion for god is:

Pappenilla i Bülow-klæder...

Kokken Pappe - han har lært mange mange fede tricks i bl.a. Japan! (Det sagde han ihvertfald...)

Nilla - kagekone, ismaskine-master og dejlig quinde med passion for god is!

Til at toppe det hele, var Mr. Mox forbi etablissamentet med korttricks og en - hold nu fast - poppedreng. En meget meget MEGET sød poppedreng i Brøndbyfarver, der godt nok var lidt sløv, men meget velopdragen. Totalt-fremmed-mig kunne da uden problemer klø den på maven og snakke til den, uden at den fik spasmer ved øjet...

Birdie nam-nam!

Faktisk var fuglen næsten det bedste hele den dag. Jeg elsker papegøjer. Hvem gør IKKE? Den var selvfølgelig en del af trylleriet (noget med et kortspil?!), og det var faktisk første gang jeg havde sådan et dyr siddende på armen. I'm in loooove. Mig ha! Når jeg engang får en meget, meget stor lejlighed......
(Hell, man behøver jo ikke have den i 50 år, selvom der godt nok ikke er meget mad på sådan et fuglekræ.)
I vores lejlighedskvarter boede der engang nogen med en papegøje, som vist var et par og tyve år. Den kunne ihvertfald sige som en gammel KTAS-telefon, og det havde vi fornøjelsen af at lytte til om sommeren, når vinduerne var åbne. Det var sgu meget hyggeligt. Svigermor var fuldstændig paf første gang hun fandt ud af, det var en papegøje, der sagde sådan, og ikke hendes mobiltelefon...

Nå, fra papegøjer tilbage til lakrids. Jeg tror vi slutter den fantastiske dag af med et familieportræt:

Alle dem vi kender - og en lille ny i midten - lakrids B. Det var selvfølgelig ad libitum på huset.
(Oh yeah, jeg kan love jer at jeg kunne mærke effekten af chili-lakridsen idag.... )

Fik du ikke nok? Og er du syg med lakrids som jeg?
Så husk at tjekke mit nye menupunkt "Lakrids" ud øverst på bloggen. Det bliver vildt. Og her kan du også få opskrifterne på de freaking fabolous lakridsmarengs og ferskensmoothies jeg serverede og som nærmest blev flået af fadet. Siden er pt under konstruktion, men regner med at få noget fra hånden søndag (imorgen), så jeg forhåbentlig kan uploade en masse guf og lakridssjov til alle os tosser, der er vilde med lakrids.

Vi ses!