Asparges med æg, regnbue og mælkefri jordbærmilkshake af sojaprodukt-dims

Den anden dag, var vejret simpelthen så fantastisk, at der kom en ordentlig regnbue. Det er på disse tidspunkter man føler, hvilken lille myre man er i det store kosmos - tænk at jorden kan fungere som en kæmpestor linse-giver, der kan lave sådan nogle smukke ringe - midt på himlen!

Et styks regnbue - bare synd skorstenen lige skæmmer billedet.

Med denne idylliske start, kaster vi os ud i en modereret forret, som jeg ikke kan spise normalt, fordi mælkeallergien sætter visse grænser, for hvor meget syndig holandaisesovs jeg kan hælde over satanerne... Men den anden dag havde jeg bare sådan en lyst til grønne asparges med hakkede æg og vinagraitte (staveplade?). Så som sagt så gjort - knæk aspargesne på det sted de er blødest, kog et æg - og vupti, 1-2-forret : (Man må da godt spise asparges ikke????!!!! Asparges er jo ikke agurker?!)

Sammen med noget frisk, kogt pasta: 

Det er den ultimative forårs-forret hos mig, og det var et helt år siden jeg havde fået den sidst. Aspargesne altså. Ikke pastaen. 

Aspargesne var en sprød lækkerbidsken, mens stumper af æggeskal gav en dejlig, knasende fornemmelse. 

God damn it! Må. Have. Skiftet. Den. Køkkenlampe! (så jeg kan SE noget!)

Sammen med den smagsløse Netto-friske pasta var det et ypperligt måltid. Af en eller anden grund havde jeg fuldstændig svedt ud, at man som regel skal have en sovs af en art på pastaen... Noget våd-ting af en art ihvertfald. Og nej - vedhæng fra kogevandet og olie tæller altså ikke! 

Fri mig for frisk familiepakkepasta!

Melklister ekstraordinaire - Netto skulle vaske sin mund med grøn sæbe, når de kalder de der melorme for pasta! Fy for pokker!!!

Nå, det hele er ikke så dårligt, at det ikke er godt for noget...

Så til dessert blendede jeg 3 kugler Tofuline-sojais med frosne jordbær og rismælk - og et drys sukker.

Det var nok den bedste dessert jeg har fået længe!!!

UHM!!!!

Jordbærsoyamilkshake. Shaken - not stirred.

Eneste minus ved den der lækkerbidsken er, at den er så kold, at man simpelthen ikke kan smage den til sidst. Men det smagte fandenfisme godt! MUMS!

Du skal bruge:

2-3 kugler vanille sojais (eller alm. vanilleis)

En stor håndfuld frosne jordbær

2 dl rismælk/sojamælk/alm. mælk

2 spsk sukker.

Blendes og kommes i et højt glas, mens massen stadig er halvfrossen. Kan garneres med lidt mynteværk eller citronmelisse-urter, men glem ikke skeen. Den smager af sommer - og mere til!

Velbekomme!

Løgismose ministerpølse - en tyk satan!

Jeg er ikke ret meget til medisterpølse sådan helt generelt, hvis du spørger mig en normal dag. For tyk, for klumpet, for vandet, for krydret og for fedtet.
Nixen bixen Karen Blixen, jeg køber den ikke.

Men nogen gange må man gå på kompromis i et parforhold, og det her var så en af de dage, hvorefter man så kan skråle "Nu har jeg ædt hakket fars i fåretarm for dig - nu kan du godt spise lidt ingefær for MIG! Ak ja, parforholdets små studehandler. Det har næsten en hel 2020-velfærdspakke-værdighed, har det ikke?

Nå, men jeg insisterede - da jeg først spottede pakken i Ghetto - på at det ikke kunne blive andre varianter end Løgismoses pølse, da Løgismose generelt laver noget, man kan stå inde for. Ikke mindst deres dessertpandekager, der er himmelske, men som jeg ikke må spise...

6 stk ministerpølser - i små størrelser.

Og som sagt - så gjort. 

Ned på panden og ned med rødkålen. Og så lavede jeg lidt broccolisalat med sennepsdressing til at akkompagnere det - plus en omgang tørstegt serranoskinke, der fungerede fint som bacon:

Nej.

Kønt ser det ikke ud. Men det gør medisterpølse i det hele taget aldrig.

Men den smagte da faktisk helt udmærket. 

Af en ministerpølse at være.

Den var faktisk så udmærket, at selv vores fødevareminister burde kunne klemme den ned uden at få anstrengt ansigtsmimik. Rødkålen blev pænt efterladt - mens en del af broccolisalaten blev gemt til næste dags madpakke.

Men nogen gange er det faktisk OK at prøve noget af det man ikke kan fordrage. Nu blev det pludselig en hel ... anstændig oplevelse. Ramsløgene gav en rigtig god smag (hvorfor købte jeg dog ikke rå mængder, da de var på tilbud i Irma i påsken???) og bacon tjener som en god smagsgiver ANYTIME - hvis du spørger mig, hvis det altså er ordentlig bacon og ikke den der fedtede og billigste variant.

Jeg kan godt overtales til at spise medister igen. 

Men den skal have Løgismoses stempel på måsen. 

Ellers kan den bedre halvdel godt glemme det.

SgU!

Laks med lakrids

Idag tog jeg chancen og fiskede noget lakrids frem til min laks.
Jeg har tidligere prøvet lavendel på laks og det var nok noget i den retning jeg regnede med det smagte - og jeg fik ret. Og så alligevel ikke.
Før stegning vred jeg noget citronsaft ud af en solgul citron (man KAN bare ikke være sur, når man dufter til en citron - selvom citronen selv er temmelig sur. Det er en guddommelig ironi, hvis du spørger mig...)
Nå, laks kom op i citronen med kødsiden nedad. Vidste I i øvrigt, at man kan spise fisk, hvis det har ligget længe nok i citronsaft? Citronsaften gør vist noget hemmeligt ved kødet, så man kan spise det, selvom fisken egentlig har været rå. Jeg så Adam Price lave tricket i gud ved hvilket afsnit af Spisebrødrene, og det var da vældigt snedigt.

Nå, efter at have soppet lidt i citronen, kom jeg en ordentlig skudefuld lakridspulver på fra Bülow-drengen. Og så blev de ellers stegt i lidt olie-margarine.

Frk. Laks venter på en tur på panden...

Fisk med lakrids - men sådan noget lakrids hænger godt nok fast på panden! 

(Det er sikkert fordi panden godt kan mærke, hvilken lækkerbisken den har fat i...)

Det var præcis så godt som jeg havde mistænkt det for at være.

Med den undtagelse, at næste gang jeg skal lave lakrids med laks (ja, det var LAKRIDS -  med laks) - så skal lakridspulveret have lang, lang tid i selskab med laksen. Svinsk lang tid. Bortset fra, at vi ikke har med svin at gøre her. 

For sytten det var lækkert! Lakridsen gjorde ikke kun overfladen supersprød - men kombien af fed laks og så den fulde, rige smag af lakrids, der eksploderede som små smagsbomber på tungespidsen af sødt, salt og bittert var noget nær himlen. En rig, overvældende og nuanceret smag, der var helt vild. Jeg guffede i mig - ja, to stykker laks var ren luksus, men kæresten havde drengeaften out of house, så jeg benyttede mig af, at jeg endelig kunne få en af mine yndlingsfisk :-D

Så du dér - hvis du ligger inde med en dåse af Johans Bülows lakridspulver og et par stykker laks - SÅ er det bare med at få dem svejset sammen, og dét kan kun gå for langsomt! (ok, måske morgenmadsfisk er liiige friskt nok trods alt...)

Uhm num num!!!

Nem thaisuppe med kokosmælk og grøn karry

Normalt er jeg ikke sådan rigtigt til vegan-stilen.
Men når det kommer til min thaisuppe med grøn karry, gør jeg en sjælden undtagelse.

Den smager nemlig s**** godt.
Synes jeg sæl...
Den er ultra-simpel at lave, og det kræver ikke de vildeste ingredienser.
Eller hjerneceller.
Man kan dresse den op og ned med diverse accessories, lige præcis som det nu passer en. Fandt den engang i et Femina og det var en af de mindre prætentiøse retter, som bladets madredaktør kunne byde på.

Spicy veganstyle suppe

Ingrediensliste til fin - og billig! - suppe

1 dåse kokosmælk

3 forårsløg 

(eller sådan ca. - jeg plejer at bruge tøm-køleskabs-modellen)

2 tsk. grøn karrypasta

1½ dl bouillon-ish

Saften af ½ - 1 limefrugt

Fyld: 

Nudler, kylling, salat, chilistykker - you name it!

I dagens udgave havde jeg kun forårsløg og nudler, så det var den billige udgave. Man kan også nemt benytte suppen som et godt sted at udnytte en rest kylling fx, men det havde jeg ikke lige i mit køleskab.

Efter man har svitset karrypasta og løgstumper, tilsættes kokosmælk og buillon - og her skal man bare smage sig frem, der er ingen rigtige eller forkerte svar, dine smagsløg er smagsdommere og ingen Thomas Blachmann skal fortælle MIG, hvordan MIN suppe skal smage. SgU!

Så koger du lige nogle nudler, hakker lidt kylling og tilsmager med limesaft. Og evt. et nip salt. 

Og så er det faktisk bare at sige velbekomme. Du bliver ihvertfald mæt!

Alt det vi ikke fik...

Kender I det, at man nogen gange falder i nostalgi- og vemodighedssuppen?

Idag læste jeg Klidmosters blog om skilsmisse-mis og blev helt... mismodig. Så med hovedet først - SLASK - så suppe og huskeboller flaksede gennem luften i en stor forvirring - faldt jeg i. Fordi jeg kom til at tænke på min egen misling, der krydsede vores lejlighed for nogle år siden.

Historien begynder da jeg var på sidste studieår i 2008 og havde fået kattefeber. Virkelig kattefeber. Jeg ævlede og ævlede om katte og jeg blev ved indtil kæresten gav sig. Men så satte han det krav, at den skulle være sort og hvid. Og fuck. Hvordan fanden finder man lige en sort og hvid kat? Nej nej, ikke noget med en gråstribet, vores kat skulle være sort og hvid. I det mindste ikke rød, det er nok endnu sværere at finde.
Nå, men jeg surfede rundt på Den Blå Avis og bum! Så var hun der... Den sødeste lille sort-hvide killing og jeg var smaskforelsket fuldstændig head over heals:

Min fremtidige killing - ved siden af sin bror

Jeg var solgt med det samme.

Ud og få fat i katten, købe kattetræ/legeanlæg og gud ved hvad af sager.. Selvom det dårligt kunne være i lejligheden. Fuck it, jeg skulle have kat!!!

Efter de første par timer, hvor hun fes rundt - faldt hun pludselig i søvn - bang! Midt på sofaen - som børn nu gør det:

Zzzzz.....

Jeg havde taget fri i et stykke tid for at hellige mig pasningen af det lille kræ i de første par uger hun var hos os - og jeg fik sandelig et par gyldne Kodak Moments i kassen, skal jeg lige love for:

En usædvanlig tillidsfuld lille mis - der tager middagslur ;-)

Computer cat...

Så skal der soves igen...

...og leges

En kat og en snor giver timers sjov leg...

At være en lille mis er hårdt... så er det godt man kan fla'e ud på ejeren...

I 3 år har jeg holdt disse billeder for mig selv. Det gjorde for ondt at kigge på den lille pelsraket, som var mit første kæledyr siden marsvinet i 5. klasse. Et lille dunet bundt, der repræsenterede alt, hvad der er sødt og blødt og nuttet og homemade-hygge-agtigt og bare AAHHH.

Men ak.

Jeg vidste godt der var en risiko - men jeg havde håbet at undgå den alligevel. Med en kæreste, der er særdeles sensitiv overfor pollen, så kan man jo ikke rigtigt fortænke ham i, at hans immunsystem reagerede. Men at mit EGET system også skulle reagere, det kom sgu alligevel bag på mig. Og da JEG først reagerede efter kæresten - efter sølle 3 dage - så var der kun én ting at gøre, og det var at spørge sælger, om jeg kunne levere min lille juvel tilbage. Det kunne jeg.

Jeg ved ikke, hvad der blev af Liva, som min lille kælebuks blev døbt - og hed - i de 3 dage. Jeg håber for alle parter, at hun fik en sød familie at være hos, hvor hun er glad, doven og fed idag. Og lever livet. Men jeg ved det ikke - så jeg vil dedikere dette indlæg til dig, kære Liva.

Jeg elskede dig, din lille pelsbold. Over alt på jorden. Og jeg håber sådan at du fik - og har - et rigtig godt liv og nogle søde mennesker, der tager sig godt af dig, også idag.





Chicken shit og nødder

Er du nuts?
Jeg er nuts!
Ok, sagen i en nøddeskal...

Igår skulle jeg som led i vores madbudget-detox finde på en kreativ måde at lave noget kylling. Og det faldt så lige præcist heldigt ud, at jeg liiige havde et glas øko-peanutbutter i køleren, der havde hygget sig nogle uger. Altså... ikke at jeg er så datoforskrækket, og peanutbutter kan jo holde sig i uendeligheder synes det nærmest. However - hvor glad jeg end er for en god franskbrødsmad med jordbærmarmelade, så ER det altså ikke ret ofte jeg tilsætter peanutbutter.

Så derfor fandt jeg på at lave min egen lille peanutsauce til en omgang kylling og ris.
De opstillede på klassefotoet var:

De respektive nøddestjerner: farin, ketjap mannis, peanutbutter, kokosmælk, skalotteløg og grøn chili

Så gik mutter her ellers til den: Svits løg og chili, tilsæt nødderne (både i dåse og glas), tilsæt farin og ketjappen - og så brugte jeg faktisk også liiiige salt soya og saften fra 1 lime + lidt ekstra citronsaft, for kææft, hvor var det hamrende sødt. Der måtte egentlig gerne have været lidt mere kant - der var ikke nok chili og løg i kunne jeg smage mig til. Og den kunne sikkert have haft gavn af en omgang koriander og måske puttede jeg for meget peanutbutter i. Ja, der var sikkert meget galt, men resultatet var da nogenlunde spiseligt: 

...Men altså - det ser jo ikke ligefrem superdelikat ud. Altså når man ser bort fra den grønne dusk, der skal kamuflere eventuelle "knaster" i dejen... (Læs: peanutkerner fra den crunchy butter).

Da jeg tog sagerne frem til frokost idag og varmede dem op, må jeg faktisk indrømme, at lidet så det jo kønt ud - det lignede nok nærmere noget vi ikke snakker højt om. Kombineret med den klæbrige og klistrede fornemmelse i mundhulen, manifesteret i et "YDDRRK!" anfald, må jeg nok konstatere, at peanutsauce er fint nok - men ... Der går nok ihvertfald ½ år før jeg skal have sådan et glas ind ad døren igen.

Mindst!

Blue motion

Jeg har fået nyt inventar.

Min moar har lavet nyt inventar - og i denne weekend var jeg oppe og hente det.

Det er et par helt nye pudebetræk, fundet i Stof & Stil, og helt helt vidunderligt bløde - men for helvede hvor er velour noget skidt at fotografere. Alle de reflekser - puha, det er næsten sværere end at fotografere kviksølv - næsten.

Men her er de nye vidundere - blå og brun er jo bare fantastisk sammen. Ikke mindst petrol og cognac :-)

Ahhhh...

Morgenstund har bær i mund...

I morges fandt jeg ud af, hvorfor man ikke skal skære jordbær i små stykker og fryse dem.
For da jeg frisk og frejdig kom ud i køkkenet for at producere en omgang jordbær-banansmoothie til morgenmad... Ja, hvad tror I der skete?

Jordbærrene var selvfølgelig vokset sammen!!!
God damn it!!!

Jordbær, der jo helt typisk er vokset sammen... Pis oss'!

Så var gode bær rådne - hvad pokker gør man, når man har en craving for jordbærsmoothie?
Jeg gennemrodede fryseren godt og grundigt og stødte på nogle skovbær laaaangt inde bagerst i det øverste maskinrum og så var det vel lissom det, som man siger.
Så det blev til skovbærsmoothie og banan med rismælk og vanillesukker. Juice i smoothies er bandlyst hos mig - medmindre vi har gang i noget kiwi-lime-smoothie. For det tror jeg bliver næste projekt: At date noget af Johans lakridspulver med kiwi, et skvæt lime og en sjat pærejuice. Uhm num num!

En himmelsk morgenmad - i post-solskins-lørdagvejr...

Nå, tilbage til dagens måltid - sammen med en portion müsliklædt yoghurt, var det en ganske hæderlig start på søndagens afslapningsnydelse. En dag, hvor jeg bare skal sige "Fuck af!" til alle de forventninger, der hele tiden synes at være i mit liv. Jeg prøver virkelig at sige fra overfor dem - skal være den gode jobsøger, den gode praktikant, der giver den en skalle og ikke bliver skuffet, når arbejdsgiveren ikke ansætter mig bagefter (ihvertfald ikke lige foreløbig), den gode datter, der aldrig brokker sig og altid skal være "den store og ansvarlige" og en hvis herre med pumpestok. Nogen gange skal man bare sige til sig selv: Nu er jeg MIG - uden alle de andre - så hvad har JEG faktisk lyst til at lave idag?

Lige ved siden af, hvor jeg bor, er svømmehallen endelig åbnet efter et års pause - men jeg har ikke råd til at svømme endnu, for jeg har simpelthen ingen penge. Min A-kasse har kludret i det i denne måned, så jeg har haft sølle 2000 at gøre godt med til alting. Det var mine feriepenge...
Derfor kan jeg først svømme, når det har været den 1. men for katten da, hvor jeg savner at plaske rundt med gummihat på hovedet og grimme gummibriller i fjæset og pruste som en ægte hval. Men ak... jeg må vente og gå en tur i det grønne istedet.

Det er da heller ikke så tosset endda trods alt...

Te hvad der vil!

Te er lig nydelse. Det er det ihvertfald for mig.
Nydelse, fordi det giver den perfekte undskyldning for at nusse om mig selv og omgive mig med kærlighed, pausekage - og nykogte teblade. Det er lidt sådan... mediativt at sidde med noget varmt mellem hænderne.
(- Her ser jeg pænt og høftligt bort fra, at grønne og hvide te-blade jo sådan set per definition jo ikke har så godt af at blive kogt til ukendelighed. 80 grader er rigeligt...)

En af mine venner fortalte mig engang om sin tid som servicemedarbejder for et togselskab (nej, ikke i Danmark desværre, da han er af hollandsk afstamning). Omtalte togselskab havde ekstremt dårlige komme-til-tiden-afgange så hvad gør man for at gøre folk i bedre humør? Man deler varm kaffe ud, når det er pi... koldt udenfor. Han sagde, at når pissed-off kunder får noget varmt og duftende i hænderne, så forsvinder deres lyst til at brokke sig.

En viis mand. Og en meget klog marketingafdeling uanset hvor mange aflyste togafgange de så havde. Duftmarketing på et meget basalt niveau...
Jeg har dyb respekt for KISS-konceptet: Keep It Simple Stupid! Og det gjorde de så. Hvad er mere simpelt - og genialt - end en kop varm kaffe på en kold vinterdag?

...Hvis altså ikke man lige drikker te.
Som jeg gør. For mig er kaffe bare en sjat aromaterapi i en kop - indimellem tilsat mælk og sukker.


Derfor har jeg netop tilføjet tre nye teer fra www.øth.dk til min samling:

Nye teer til hylden... ahhhh!

De nye superstjerner - fra venstre mod højre

• Hvidt forår - hvid te med hindbær, citrus og ingefær
• Hvid te med goji-bær, pære og melon (midten i glasset)
• Grøn øko-te med mango

Jeg har naturligvis prøvesmagt dem alle. Indtil videre har den hvide te med gojibær førertrøjen - thi den smager både sødt og frisk og uden bitterhed. Den er virkelig lækker og let - en rigtig sommerthe til en varm sommeraften. Mums altså. Alle drikker gojibær. ALLE. Selv Marc Jakobs. Eller - måske især Marc Jakobs, den lille genistreg af en mand. Den kommer med store Chanelsolbriller, skinny jeans og overstørrelse tunika. Lige noget, der klæder en curvy timeglasser som mig. Jow jow.

Den hvide te med hindbær har det for vildt - lidt mere citrus end ovenstående goji-version, men ganske bestemt værd at lære at kende. Den grønne mango er til gengæld en rigtig fætter krads. Må være fra den grønne te med det fancy navn...

Den anden dag så jeg i Magasin's Mad&Vin afdeling i Kopenhagen-lagen, at den PR-omsuste Kusmi-te er blevet en in-store i føromtalte forretning. Ja, ok, man kan også få fingrene i Löv's teer og det taler da til deres forsvar, men efter den famøse chokoladete jeg forkøbte mig i, er jeg sgu blevet et lille overkogt te-æg, der helst går udenom de russiske marker... Og mærkeligt pyntede kagedåser i mini-format.

Men ok, ideen er da sjov... eller noget.

Nå, men så er det jo godt at det er et frit land og man bare kan skrubbe ned i sit yndlings-tehus, der har nogle år på bagen. Og det gør jeg så. Wham-bam-thank-you-mam. Puuhlease.
Og bagefter sætter jeg mig ud på min altan og drikker den i skæret fra blomsterfloret og duften af purløgene. Øh... eller hvad det nu hedder. Yndigt er det da ihvertfald...

Skål i te!!!

Jordbær, nudler og orkideer - fandme en mærkelig cocktail...

Hvad har ovenstående at gøre med hinanden?
Det eneste fællestræk er vist, at de har forekommet i samme uge. Min spareuge har været spændende - og det har været virkelig sjovt at konkurrere med sig selv om, hvorvidt kostbudgettet blev holdt. Jo bedre jeg har udnyttet fryser og spisekammer og de små grå - jo sjovere cocktail er der kommet ud af det. Derfor forsøgte kæresten og jeg os igen igår med en billig-uge. Og selvom vi denne gang var break-even i kostbudgettet og egentlig havde masser af penge at købe ind for, gik der sgu lidt sport i det, må jeg indrømme, selvom jeg pr. definition overhovedet ikke er et konkurrencemenneske.

Men måske handler det bare om den rigtige konkurrence. Jeg laver ikke øko-mad til konkurrencer, jeg er - plain and simple - en quinde med et fuldstidsbeskæftigelse uden ret meget tid til at jagte gode tilbud i butikkerne og lave mad en god del af dagen. Desværre. Så det skal være både kost - og energieffektivt at lave mad. Og bare LIDT sjovt. Og ugen på billig-mad var en sjov konkurrence med mig selv og mit kostbudget som de eneste deltagere. Vi havde det faktisk ret sjovt i den konkurrence må jeg indrømme... Her fx da jeg lavede nudelsalat.

En squash til bare 4 kroner. FIRE KRONER!!!

Nudler, grøntsager, soya, sur-sød sauce og limesaft. UHM!

Derfor har jeg nu igen bedrevet en madplan, der denne gang bekostede lige under en plov. Det er fantastisk at man kan udnytte varerne så sinssygt godt. Jeg bliver sgu helt flov over al det mad jeg har smidt ud gennem tiden og alt det frås jeg har gjort.

Men men men - nu tager jeg revanche. Så fra nudelsalat går vi straks over til sparetip nr. 2 - nemlig at man skal købe ind, når tingene er billige!
I denne uge kom jeg forbi Kvikkeliky, som havde en bakke jordbær for 10!!! kroner! Ok, det var italienske jordbær, men... når man nu ikke lige har dem i køkkenhaven eller bor i nærheden af en plukkemark, så var de et godt supplement til fryseren og de kommende smoothies:

Jordbær på syretrip med to ender...

Lige ned i fryseren til mig!

Hvordan ser en orkide ud udenfor potten? Har du ikke også altid spekuleret på dette store, universelle spørgsmål???

Idag fandt jeg på at ville bruge noget af al det fancy orkide-tilbehør jeg har fået tiltusket mig for nylig. Så nu skulle jeg fa'me prøve de nye potter og den nye jord og så ellers køre med orkidéklatten. Og som sagt så gjort:

Hvis du ikke bryder dig om krible-kravle-ting... Så synes du nok denne her rod minder uhyggeligt meget om et stort, sort kravledyr med behårede ben....

Først tager man kalorious op af den gamle potte, den har stået i førhen. Så tager man alt det gamle jord af. Og så skyller man rødderne. Selv blev jeg ret overrasket over at se den lille rodklum nedenunder. Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig en orkide kom med - men det var ikke sådan en fætter nedenunder. Men ok, godt ord igen, jeg puttede specialjorden i bunden af potten, satte kalorius ned og fyldte så ellers op. Resultat:

En orkide i potte - er den mon glad for sit nye hjem?

De næste par uger vil vise, om den har det bedre end den i soveværelset, som stadig står i sin gamle og lille potte. Jeg har også fået hentet mig nogle orkide-gødnings-pinde-ting og dem er jeg ret spændt på at finde ud af, hvorvidt de virker!

Lider du også af allergi overfor rødvin - eller får du rødvinshovedpine?

...Jeg gør.

I 7½ år har jeg ikke kunnet drikke de liflige dråber, der kom ud af flasken.
Og det er lige siden min mave besluttede sig for at være på tværs og skabe sig åndssvagt, hver gang jeg prøvede.
Men.. Nu ser det omsider ud til, at tiden med teenagenykker er ved at ebbe lidt ud. Om ikke andet så en lille smule da.

Jeg kan stadig ikke tåle rødvin pga. histaminet.
Histamin er et stof, der sidder i drueskallen, som gør et eller andet ved vinen - jeg ved ikke helt hvad. Men det er ihvertfald noget du kan læse meget mere om her. Her har de dedikeret en hel hjemmeside til information om, hvordan du undgår at få allergiske reaktioner på vin som migræne eller mavepine (som jeg har, sagde hunden).

Der er ikke ret meget håb, hvis du som jeg bor i DK og godt kan lide rødvin. Rødvin er nemlig den vin, hvor der er størst chance for at finde histamin. En normal rødvin har mellem 12 og 14 mg histamin i - og i de allergivenlige rødvine er denne histamin nedsat eller kunstigt fjernet, så indholdet er nede på ca. 1 mg. De to typer vin, der kan drikkes af en som mig, kommer fra det svenske og kan købes i Systembolaget... Ikke lige der man kommer til hverdag desværre.


Det histamin gør, er at nedsætte kroppens nedbrydning af selve stoffet. Det indeholder et særligt stof (DOA-et-eller-andet, som står for noget DI-Oxamin-A-et-eller-andet), men som efter sigende nedsætter mavens indhold af soldater, der kan hjælpe med at nedbryde histaminet. Samtidig gør histaminet også slimhinderne ekstra sarte og følsomme = allergisk reaktion from hell. Det ER en skidt cocktail kan jeg godt love dig...

Mad-tømmermænd #2

Ok, so.
Jeg har faktisk bedrevet en dygtig investering.
Eller - kan mad være en investering?
Det ved jeg ikke - men jeg ved, at jeg er nødt til at elske Netto. Også selvom jeg ikke synes deres gulv er ret rent. (Og jeg har selv arbejdet i biksen - så jeg VED, at der ikke er ret rent nogen steder... undtagen i køledisken).

Skræmmende.

Men idag var jeg nødt til at købe ind til en hel uge på mit tømmermændsbudget med stram økonomisk krise-hat på. Ikke nogen svinkeærner, ingen sjove dimser eller slik eller nowet. Totalt LEAN-shopping, siger jeg bare. Helt i tråd med Hr. Løkkes spareplaner på alle leder og kanter. Danmarks største politiske parti ville være stolt af mig. Væk med alt det sjove - kun ren business og barberede grøntsager. Cut to the chase, siger jeg bare. Den vildeste extravaganca var de økologiske æg. Endnu en budget-prioritering. Check.
Men... jeg tror de fleste vil være enig med mig i, at vi skylder dyrevelfærden det.
Gud er i de små ting, remember...

Så her er madplanen for denne uge:

• Fisk på grøntsager og nye kartofler
• Kødsovs med kød fra Hr. Ford
• Taco's med rest af kødsovs, guacamole og tortillachisps
• Forårsruller med nudelsalat af forårsløg, rød peber, og så kan jeg ikke huske mere...
• Kylling på spyd med sataysauce og spidskålssalat
• Æggekage med bacon og tomater og rugbrød
• Kylling i asparges

Nogle af tingene - fx oksekødet - havde vi i forvejen. Det gælder også nudlerne, forårsrullerne, peanutbutteren til satay-saucen og taco + avocadoer. Så jeg har vel snydt lidt, som de siger.

Idag stod den på fisk på grøntsager - et fad af fintsnittet spidskål, forårsløg og bananskalotteløg, som jeg lagde fisken ovenpå. I denne omgang var det lige hvad Netto havde på tilbud - en omgang rødspættefileter til en flad 20'er:

Så er vi igang - og de flade fisk fik en 25 minutter i ovnen, indtil krydderierne kunne mærkes - og duftes!

Og så var der bare at sige en ting: Velbekomme!

Mad-tømmermænd

Jeg hader at have tømmermænd.
Også selvom det er uhyggeligt sjældent at jeg rent faktisk HAR besøg af de der infame håndværkere, der altid står forbandet tidligt op inde på hjerneskallen og herefter gennemryster ens kranie af boringer ind i det blødende indre, der udgør min hjernebark.

Denne måned kom vi - endnu en gang - skulle jeg måske sige, til at bruge for mange penge for hurtigt på kost-kontoen. Og jeg HADER det. Hader at finde ud af, at budgettet for hver uge ikke kan holdes. Jeg synes selv vi er "sådan nogle fornuftige unge mennesker"... Når man så finder ud af, at ens madbudget er på vej over i Luksusfælden, bliver man lidt træt i betrækket. Jeg er en skamplet for "Stop Spild af Mad"-kampagnen.
Jeg ved det. Undskyld!

Jeg vil skrive på 100 tavler med billige kridt, at jeg aldrig mere vil bruge for mange penge på madkontoen. Ellers bliver en kjoleklædt mand i skæg oppe på bjerget mega-gnaven. Og jeg gider sgu ikke have 7 måneder med havregrød fordi jeg så godt kan lide Heinz ketchup og økologiske æg.

Så nu skal det være slut. Ikke flere "ups"-indbetalinger på kostbudgettet, fordi nogen!!! har brugt for mange penge. Vi nævner ingen navne - og jeg tror ærlig talt at vi begge er lige gode om det. Kæresten kan godt lide bøffer og coca cola. Jeg kan godt lide grøntsager og frugt... og gerne eksotisk frugt og dyre grøntsager.

Sådan.
Første skridt er at se ens mønstre i øjnene.
Nu kommer vi så til at se på årsagen. Og blandt årsagerne findes der nok den lille, men meget signifikante detalje, at i takt med at vores budget-ramme blev udvidet, ligeså blev vores vaner. Men da vi nåede den øvre grænse, blev vi bare ved med at putte flere dyre vaner ind. Så nu skal der luges ud. Prioriteres. Benhårdt. Og tilbage står så spørgsmålet: Hvad helvede levede vi af, da vi var på SU??????!! Tiden står tilbage i tåger (eller fortræningning) - men et eller andet må vi vel have kastet i gabet. Nu starter rejsen med at finde ud af HVAD det var... Og hey! Måske får vi bagefter råd til en hængesofa...
Eller en lille potteplante.

Jeg er så glad for min cykel...

Siden jeg købte mit tohjulede jerndyr sidste sommer, har jeg kørt utallige kilometer på dét der metalstativ, der giver glød i kinderne og sus i skørterne - eller håret. Vælg selv.

Så i dagens anledning vil jeg dedikere dette indlæg til min cykel - min trofaste ganger, mit tohjulede mirakel, der i virkeligheden er den herligste installation man kan få. Og billigste transportmiddel tror jeg faktisk - medmindre man skal deltage i Tour De France...

Så her får I den - komplet med tekst.

Fordi Povl Kjøller aldrig går af mode!





Så - husk det nu: Tag (cykel)hjelmen på og stil bilen for en gangs skyld - men gør det ikke fordi du tænker på miljøet - gør det fordi cykling gør dig så glad som pandekager med nysyltede jordbær fra haven!

:-)

Når jeg ser en rød bruchetta smælde...

Til tonerne fra 1. maj skulle der stå rød på menuen.
Og altså... tja, tomater er røde og basilikum grøn, og begge dele går sk... godt sammen.

Så på 1. maj - må jeg præsentere en rød bruchetta ;-)

Fuldt hus med bruchetta!

Hvis jeg skulle have en hovedret, der KUN bestod af små forretter, så ville jeg vælge bruchetta-genren, med alskens pynt som grillede champignoner, tomater, spinat og ost (hvis man altså liiige kunne tåle det der ost-ting), og når vi nu er i genren - hvad så med skivet bøffelmozarella med basilikumpesto? -Eller grillet gedeost.

Munden løber i vand, og jeg kan ikke spise halvdelen af det jeg sidder og drømmer om. Pokkers mælkeallergi. Men... sådan har vi sikkert alle sammen vores udvalgte madfantasier, som vedbliver at være fantasier af den ene eller anden grund, enten pga. madallergier, besværligheds-faktoren, økonomi-faktoren eller ingredienser-til-rådighed-dimensionen.

1. maj er arbejdernes internationale kampdag, men jeg ved ikke rigtigt, hvorfor man skal holde den i hævd. Er det ikke bare nogle gamle traditioner, ligesom påsken? Er det ikke bare en mulighed for politikerne at kaste (mere) mudder mod hinanden? Jeg synes der er noget selvsmagende over 1. maj - og JA, jeg har været inde i Fælledparken. En gang. Og jeg gør det ALDRIG ALDRIG mere.

Mage til fuldemands-selskab skal man lede længe efter. Jeg tror at mange faktisk bare bruger den som en legal undskyldning for at drikke hjernen ud og komme for sent på arbejde dagen efter.

Selvom bl.a. 1. maj er en del af den kulturelle klister, der fedter os danskere sammen, så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvem der - udover politikere og deres græsrodsorganisationer, egentlig gør det i 1. maj?

Ligesom hvor mange der - udover de meget kristne mennesker i Danmark - EGENTLIG går i kirke i påsken for at fejre(?) Jesu Kristus' korsvandring???  Er påsken ikke bare nogle rare fridage at få forærende, mens man æder sig en pukkel til i sild og deslige? - Eller fejrer mellem påskeliljer og tulipanløg i haven?

Naturligvis skal man ikke kimse af sild og snaps - men nogen gange synes jeg, at tingene kan blive uendelig overfladiske, når man inviterer til påskefrokost uden anden intention end at æde sig fuldfed og mæt. Vi skal jo alligevel pukle for at smide kiloene bagefter, ikke?! ;-)