Procenter i blodet!

Efter en god debat om blogging, reklamer eller ej - og måske alligevel lidt - nåede vi til fredag, hvor den bedre halvdel og jeg fik en fiks ide om at lege med sprut.

Eller... vi pakkede det naturligvis pænere ind end at sige vi skulle lege med sprut.
Vi kaldte det en drinksaften... Med masser af cocktails og drinks.
Den begyndte således, da jeg kom hjem fra arbejde fredag eftermiddag. Manden havde været i byen og bragt godter med hjem til en god weekendstart:


Normalt drikker jeg ufattelig lidt alkohol. Welcome to my life - har du haft sart mave? Nej? Det skal du vist være glad for...
Selvom det er blevet bedre i løbet af de sidste år, så tror jeg bare min krop har en meget effektiv måde at sige fra på. Og hvis jeg forbryder mig mod dens vetoret - så kan jeg fandme lære det, kan I tro.

Men nogen gange skal man trodse autoriteterne, og nogen gange går det godt.
I fredags startede vi blidt ud.
Før maden tog vi en gammeldags filur med rød sodavand og appelsinjuice og vodka. Ganske harmløs og tutti-frutti-agtig.

Efter en god burger med noget af bondemandens gårdkød, blev vi enige om at fyre op under det store husalter og sætte gang i procenterne.
Det kom der dette ud af:



Efter de to billeder burde I næsten kunne gætte jer til, hvad dét eksperiment gik ud på...
Jeg vil dog nøjes med at sige, at hvis du nogen sinde drister dig til at bruge billige købejordbær fra Netto til en strawberry daiquiry - så er du altså selv ude om det, hvis det ikke kun er jordbærkernerne, der knaser mellem tænderne.
YRDK!
Sand i jordbær er bare ikke fedt - og det skal satangalme slet ikke optræde i min drink! Jeg havde faktisk hældt dem i kogende vand et minuts tid før de blev brugt (for også at fjerne de globale mavebakterier) - men det hændte ihvertfald ikke at hjælpe på antallet af sandkorn...

Fy for den lede siger jeg bare!

Nå, næste drink indeholdt både kokosmælk, ananasjuice og hvid rom...


Indrømmet - den var hverken ret godt blandet (tak, blender - øh, not!) og den var så stærk at jeg måtte supplere med juicen. Samtidig fandt jeg små, ikke-opløste kokosmælk-stumper (stivnet) i drinken.
Det var altså lidt for klamt til at jeg kunne blive ved. Men der var ikke sand i. Halleluja og tre hurra'er. Men det hjalp desværre ikke på drinken selv...
Hvis du har nogen tips du vil dele, så er du mere end velkommen i kommentarfeltet...

Konklusion: enten så skal jeg på bartenderkursus - eller også skal jeg fandenfisme havde en anden blender. Denne var min mors jeg havde lånt, men jeg er godt nok ikke særlig tilfreds med den...

De ting, der så fungerede var:

White russian, lavet af Kahlua, vodka og mælk - og du kan faktisk bruge iskold rismælk, uden at der bliver ret meget forskel. FEDT!

Filur (allerede omtalt)

Sprite og Bacardi Razz (hindbær Bacardi)

Sweet russian (Cuba Caramel, Kahlua og (ris)mælk) med isterninger - mums!


Da vi havde kværnet alle disse afarter... Så var jeg ENDELIG begyndt at kunne mærke alkoholen.
Og hvad sker der så?
Hvis du er til en fest og alle er stive og har det sjovt men du ikke kan finde Hottie Von Dottie, så prøv at kig over i sofaens hjørne og du vil se mig spraglet ud over både armlæn og sofapuder, lyksaligt snorkende og savlende, mens anlægget kører for fuld drøn.

Det er hvad der sker, når jeg får alkohol.
Jeg er simpelthen den allerkedeligste, fulde person du kan møde tror jeg. Der burde være små post-it's på min ryg, når jeg er til fest med teksten "ADVARSEL! Må ikke få mere end 5 genstande - bliver hele natten hvis grænse overskrides" eller andet sigende besked, for så snart jeg endelig var blevet fuld - så var det eneste jeg ville, i seng... Christ. Jeg må være selve antitesen af "party starter", tror jeg.

Men hold kæft, hvor sov jeg godt......


Og nu, hvor jeg er ved at slutte af - så kan vi jo lige tage en lille anmeldelse. Jeg har fundet ud af, hvorfor jeg så godt kan lide Carlsbergs nye øl "Copenhagen". Ikke fordi jeg er københavner, ikke fordi jeg ikke kan lide hvedeøl, ikke fordi jeg kan lide designet... Men noget helt helt andet.


Carlsberg Copenhagen smager som en Carlsberg traditionelt gør. Men der er en lillebitte forskel, der gør en KÆMPE enorm forskel: Der er ingen bitter eftersmag. Den bitre eftersmag og bøvede fornemmelse, som jeg absolut HADER ved normal øl. Den er der ikke. Nope. Nada. Prøv selv. Selve øllen er meget let og fin - men stadig med bitterhed. Men eftersmagen er som et lille lammekid. Og når det gælder en lys pilsner - så er jeg sådanset helt med på dén galaj. Bring it on, Carlsberg! Topdollar...

Schkåål!

*hik*


ZZZZZZzzzzzz....

*Hottie Von Dottie taler i søvne*: "Lakrids... lakrids... vodka... sirup... shaken, not stirred... *

Kommentarer

  1. haha, fedt du kunne lide indlægget - jeg synes også det var skægt at skrive *fnis*
    Øj, det lyder næsten som noget jeg kender - jeg skal bare have 1 eller 2 øl og så er jeg ved at være der. Det er ikke helt så slemt med spiritus, der bliver min brandert anderledes - men træls er det altså. Og ja - en funky cocktail er sgu da en kvindes bedste ven. For altså... SÅ funky er portvin vel heller ikke ;-) *G*

    SvarSlet
  2. Skønt indlæg! Jeg har en sart mave, efter en operation i 08, så har jeg lagt ikke alt, men meget alkohol på hylden. Jeg bliver simpelthen så hurtigt beruset at det der med at nyde en stille buzz ikke rigtig er muligt længere. Men jeg SAVNER sjusser og drinks med funky navne. I disse dage bliver det, foruden lidt vin og champagne i Paris, kun til søndagens alterportvin. Glædelig 3. søndag i advent!

    SvarSlet

Send en kommentar