Julens øjeblikke...

Jeg blev sådan inspireret af Piskehjulets fine jule-stemningsbilleder den anden dag, så nu hvor de sidste dage op til jul ikke har budt på ret meget input, har jeg glæden af at præsentere jer for 100% ægte julestemning... Naturligvis fuldstændig fri for mælkeproduk...-æh, næh, det er vist ikke helt rigtigt, der er SMØR i vaniljekransene. Pokkers! Nå, men så ihvertfald en 85% mælkefri julecollage...















Og naturligvis - som rosinen i pølseenden... Juletræet i egen høje mast, der står der med sine fake-grene. (Indrøm det bare - det er god "Stop Spild af .. øh, Juletræ"-stil at bruge en fake model. Du skal jo alligevel smide det stakkels træ ud om 1½ uge...). Nej, det er nu ikke derfor vi har investeret i sådan en sag - jeg blev bare så pi... træt af de der nåle. Og ditto blev trapperne det nok også. Eller også var det min kæreste, fordi han altid fik tjansen med at slæbe det op og ned fra 3. sal...

Men her er det ihvertfald - enjoy!
(Nej, det er rigtigt nok - du har ALDRIG set et ægte juletræ være så symmetrisk. Det er ikke fup).

Se det fra den lyse side: Når du skal have julepynt på, drejer du bare træet. Ikke så meget pis....


Hav en rigtig glædelig jul alle sammen - vi ses på den anden side... Lige nu kalder min dyne inde fra sofaen.

Kommentarer

  1. Jep, og man skal helst prøve at overse de der metalstænger nederst, hvor der ikke er "gran" på... Men ellers ser det meget fint ud, omend lidt skævt *LOL* - det slipper man desværre ikke for, selvom det er kunstigt.
    Og ja - det er jo i sig selv en fryd at give gaver :-)
    Og glæijli jul! :-D

    SvarSlet
  2. Haha, jamen, altid til tjeneste hvis I mangler overspringshandlinger *G* kan nok ryste noget mere jul ud af ærmet, hvis du er helt desperado ;-)
    Jeg er faktisk næsten ærgerlig over jeg ikke skal i kirke juleaften, men jeg skal være sammen med kærestens familie, som slet ikke går i kirke. Tidligere gjorde vi det ellers meget juleaftensdag - lige der omkring kl. 15, hvor det begynder at blive mørkt og man kommer hjem til Disney Juleshow i TV ;-)
    Den der fornemmelse af at sidde i et menneskeligt fællesskab, synge julesalmer mens trompeter og kirkesangere fylder det store rum med julefryd... Det plejede at være dér den RIGTIGE julestemning sneg sig ind på mig. Sammen med kuldegysningerne ned ad ryggen... Uhhh, det er så smukt, er det altså.

    SvarSlet
  3. der findes bare ikke noget bedre end julestemningsbilleder når man nu overspringshandler fra juleprædikenskrivningen.. Glædelig jul!

    SvarSlet
  4. Superhyggelige billeder! Ja, jeg kan se, at træet er 'gaveforpligtende' med den gode plads under det - men det er jo en af de mere positive udfordringer her i livet :-D

    Rigtig glædelig jul :-)

    SvarSlet

Send en kommentar