Hvordan siger en fisk, når den er glad?!

Idag holdt svigermekanikken den traditionelle 3. juledagsfrokost.
Vidste du ikke, at der fandtes en 3. juledag???
Det gør der altså.

Ihvertfald i min - øh, svigerens - familie. Eller, man kan også sige: fordi den ene halvdel af familien fejrer jul i Jylland og først kommer hjem 2. juledag, skal vi lige have fred i maverne, så vi kan rumme lidt mere fedt dagen efter!!!!
Det er en hyggelig tradition, som i min optik er langt bedre end julefrokost 2. juledag, da butikkerne har åbent og man kan nå forbi bageren og købe frisk brød og forbi supermarkedet og liiige få det man mangler.

Nå, til dagen havde jeg ladet mig inspirere af bl.a. klidmoster og havde taget 2 salater med til pålægsbordet - den ene en Klidmoster'sk sildesalat på sennepssovs-base og den anden ... ja, når jeg nu var igang med bladselleriet så kunne jeg da lige så godt nappe en hønsesalat med resterne af den hele, kogte kylling igår.
Mums, siger jeg bare!!!






Til sildesalaten brugte jeg gammeldags marinerede sildefileter (hele) og skar dem ud i små bidder, der blev tilsat en sauce med mayo, soja creme fraiche, æbler, syltede agurker og sennep. Jeg var kommet til at købe syltede agurker uden tilsat sukker i syltevandet, så de var... en anelse beske. Men det gik nu fint til den meget mættede, søde sild, så jeg skal ikke klage. Udi de forskellige slags sennep, havde jeg valgt en dijonaise frem for Klidmosters grovkornede sennep, og det fungerede nu også rigtig fint. Til slut tilsatte jeg en snas sød slavesennep fra køleren. Det eneste jeg tror, der ikke kom i, var rødløg. Thi jeg havde sgu ikke lige nogen...







Udover alle disse ting, tilsatte jeg fintskåret bladselleri for at give en ekstra "crunchy" følelse til salaten.
Det blev et rigtig fint resultat, omend lidt blegfesent.... Må være selleriens skyld...



Næste omgang salat var en høns, som jeg lavede med følgende ingredienser:






Udover salt, peber, syltede agurker, sennep og lidt paprika, tilsatte jeg også lidt finthakket - you got it - bladselleri for at give knas. Asparges fra glas blev fintsnittet og gav en god sødme til den blege salat, der måske kom til at smage liiiidt for meget af bladselleri. Næste gang - helt klart mindre bladselleri, eller også lidt mere syltet agurk.

Og nu til en lidt kedelig nyhedshistorie.
Jeg har fået tennisalbue.
Ikke fordi jeg spiller for meget tennis (hvis det bare var det...) - nej, jeg har slået området omkring min albue temmelig effektivt, og så har jeg lissom bare tænkt, at smerten skulle arbejdes væk.
Right.
Istedet har jeg fået tennisalbue.
Fedt.

Derfor har moar, der også er fysioterapeut, befalet, at jeg bruger så lidt tid som muligt foran computeren - eller ihvertfald sammen med musen. Og helst holder inde med skrivningen i den grad jeg kan.
Så... det betyder desværre ikke helt så hyppige blogindlæg, og måske nogle kortere af slagsen, selvom jeg ikke rigtigt kan se, hvordan jeg skulle gøre dem kortere, når man tænker på, at indholdet trods alt skal give værdi for mine læsere. *suk*
Men så må jeg gøre lige som Nissebanden og tage skeen - øh, musen - i den anden grø - øh, hånd og så lege med computeren ad den vej, mens jeg æder 3 x 400 gram ibuprofen per dag. Juhu! Not.
Men respekt til albuen, hvis man ikke holder op med at genere den, kan smerterne faktisk blive kroniske, så jeg må hellere slappe lidt af.

Men nej - fedt er det ikke, så jeg tager et glas kirsebærgløgg med citron og appelsin - og mørk rom (ho ho ho...)

Schååållll!!!! 





Kommentarer

  1. Hej Mie!
    Tak skal du have :-)
    Ja, jeg er fra Roskilde, og siden Roskilde åbenbart skal være vært for MadX-byeksperimentet, så må jeg jo hellere prøve at leve op til det, hø hø ;-)
    Håber du kan blive inspireret - det er da ihvertfald min mission.

    SvarSlet
  2. Kom lige forbi. Sikke meget lækker mad. Også er du fra Roskilde. Jeg er sikker på at her er masser af kvalitet at finde.........

    SvarSlet
  3. ja, jeg har endda en mus, der er "neutral" og ikke formet efter en særlig hånd også... :P
    Så det må vel kunne gøres. Og på arbejde er der en "bar-mouse" til hjælp også.

    Var flad af grin over din sidste sætning... folk dør som fluer i december? Tja... det gør de nok ja. Men forfriskende og usentimentalt at høre det fra en præst også! *LOL* Det er et statement, som man nok egentlig kan blive lidt overrasket over - thi man altid tror at præster er sådan nogle højtidelige væsner i sort tøj og pibekrave med en bog i hånden også i fritiden (sans pibekrave dog. Det må blive lidt besværligt, når man spilder sovs, kan jeg tænke mig. Alle de folder at gøre rene!).

    ...Du kan sikkert regne ud, at den eneste præst jeg har kendt var ham, der konfirmerede mig, og han var saftsusme et gammelt, hæst asen, der nok var en af de mere gammeldags typer...

    SvarSlet
  4. Hehe, Heidi, you have my thanks! Jeg kan jo ikke holde mig væk helt, you know, man bliver jo lidt afhængig af det der skidt, ikke? ;-) Ellers skal jeg nok være inde på Fjæsen med en quick and dirty opdatering - det er lidt hurtigere *G*

    SvarSlet
  5. Træls med albuen - kender alt for godt til det med de fysiske skavanker der forhindrer en i den dyrebare pc-tid. Så god bedring og pas på dig selv - og husk at et lille pip hist og her også er noget værd :-)
    (Og sådan kom der helt spontant også et lille rim med)

    SvarSlet
  6. Stort ØV til tennisalbuen, det gør hamrende nas! Du må blogge fra mobilen? :D
    Jeg har en ex, der lærte sig selv at bruge mus med venstre.. Ellers var han blevet en meget arbejdsløs datamatiker. Så det kan lade sig gøre at vende sig til det.
    Før jeg blev præst og skulle arbejde hele julen, prøvede jeg at lave en 3. juledag i omgangskredsen. Det var faktisk et hit på mange planer. Men nu er alting ændret, præster arbejder vildt meget i juletiden, så der er ikke rigtig tid og plads til ekstra julefrokoster i kalenderen. Folk dør som fluer i december, og så er vi der jo... Men jul i ro og mag, jeg er for!

    SvarSlet

Send en kommentar