Københavnertur...

I fredags var gemalen og jeg en tur i København, i anledning af, at jeg alligevel skulle ud til middag i baghaven på Frederiksberg.

Udover den hygge det er at tage ind til Staden i de mørke eftermiddagstimer omkring ulvetimen, var der et par steder vi gerne ville ind.

Og fordi min bedre halvdel nu engang er rimelig kageglad, så MÅTTE vi jo lige en tur omkring Kagehus nr. 1, eller Kagefabrik #1 - La Glace.

Her fik manden en syndig sag, der kunne sende enhver fedtskat i fedthimlen. Hvis fremtiden byder på mindre og mindre kagestykker hos La Glace, ja, så ved vi ihvertfald, hvem vi kan takke for DET!

Helle bælle mig fortælle, 
Du skal ej til mig påstå
At skat på fedt er fedt at få!

Hold dit forbud i skabet
Du er så sindssygt flabet
Over min delle du ej skal bestemme
- eller hvorvidt min buks skal klemme!!!!

Sjovt at kåben den kan vende
Så snart at magten skifter ende
De blå brugte forbud og pisk
I bruger afgift og tsk!


Ja, ok, det sidste ord rimer ikke lige på "pisk", men var ved at gå kreativt tør for sjove ord...
Nå, men jeg tror vi har fået slået fast, at La Glace burde være en af de steder, som Helle næsten må støtte, siden de bidrager så herligt til statskassen. Bare kom igang, kære statsminister!

Nå, og nu skal vi sgu have et kagebillede:


En kage med det fedeste (hø hø) navn - mød mr. "H.C. Hat"!!!
En cremet sag af karamelmousse citronkaramelganache og chokoladekiks-bunde. De små bidder jeg fik som smagsprøve var som at få en VIP-billet til Himlen tur retur. Den var fannerme god!
Til at akkompagnere den, var den uundgåelige varme chokolade... Som filme var dyrere end selve kagen!!!

Undskyld, står der 68??!!! kroner for varm chokolade til 1 person?????

Ja, men så prøv at hør, hvad chokoladen er lavet af - jeg citerer fra La Glaces folder:
"Lavet på sødmælk, piskefløde og blokchokolade. Serveres med flødeskum. Hvis De kan drikke mere chokolade, er De velkommen til at få kanden fyldt op en ekstra gang."

Undkyld, kan De drikke mere chokolade, hr.?
Eller skal jeg tilkalde en hjertestarter???
Jeg gad - undskyld mig, fandme godt se den, der kan drikke en kande mere efter sådan en omgang...
Helle må gnide sig i sine små hænder, for det er sådan ca. mere end halvdelen af cafeens gæster, der drikker flydende syndighed/hoftepullifylla/gudeføde til deres kage... MASSER af penge til statskassen!!!!

Jesus.
Kæresten spiste denne omgang kl. 17-ish.
Aftensmaden spiste han så kl. 22.00... (godt det var fredag).

Jeg holdt mig klogeligt væk - jeg skulle alligevel ud og spise grøntsager bagefter. Men de har faktisk noget jeg kan tåle på La Glace: Deres kransekage og deres sorbetis...


Oveni Københavnerbesøget tog vi også en tur i yndlings-boghandlen "Fantask", som er noget af en oplevelse, hvis man aldrig har været der før. I hjørnet sidder "Marvel-Morten" og i år har den faktisk 40 års jubilæum. Da jeg var på jagt efter et par gode bogoplevelser, fik den kloge mand lov til at inspirere mig... Resultatet var dette - alle fire glæder jeg mig til at læse. Dette vil nok blive penslet mere ud ovre på min bogblog her







Kommentarer

  1. Nej, hvor lyder det bare fedt - ja, jeg glæder mig også til at læse begge to, er igang med Green Rider allerede, og selvom jeg ikke lige er teenager med egen halvpart på rideskolen, så er det altså en fænomenal bog.... forfatteren kan faktisk LIDE heltinden denne gang ;-)

    ...Og tro mig - den smagsprøve jeg fik af chokoladekagen... den var saftsusme mere end skøn! Men held i uheld kan ens allergi redde mig fra en del hoftepullifylla, når jeg går på konditori. Jeg var med som "pynt" denne gang - men jeg skulle jo også ud og spise dejlige grøntsager senere... ;-)

    SvarSlet
  2. Hov, hvad skuer mit øje? (udover chokoladekage - mmm). Name of the Wind! Skøn serie - den kan du godt glæde dig til. Den er måske lidt tung i starten, men når den først er i gang, er det underholdende læsning :-)

    SvarSlet

Send en kommentar