Hemmligheden bag jul...



...Må helt sikkert være brunt bagepulver fra Dr. Oetker:



Hver gang jeg bruger dette bagepulver, dufter der altid af jul i mit hus.
Egentlig ikke noget man bør eller kan brokke sig over, trods alt er der mindre end 2 måneder tilbage til jul, så det er vel på sin plads med nogle forberedelser (læs: Køb af brunt bagepulver).

I forrige weekend legede jeg med gulerodskage og brunt bagepulver:


Dette blev til en 9-10-ish muffins af den store slags på denne opskrift:

3 æg
300g blødt smør (sig goddag til mælkeallergikerens åg: Margarine)
300 - 350g brun farin
350g mel
1 brev brunt bagepulver (måske mindre, afhængig af, hvor meget du vil have dem til at stikke op af formen)
3 dl revne gulerødder
Saften af 1 (øko)appelsin.
En knivspids salt

Jeg brugte fint-revne gulerødder, så de blev mere svampede. Og man kan faktisk også sagtens bruge squash - nu havde jeg dog bare lige ikke nogen grønne sataner i køleren.




De er ret store - så de fik faktisk 25 minutter midt i ovnen ved 200 grader almindelig ovn.
Fordi bagepulveret indeholder magisk kagestøv, blev de ved med at være sprøde og lækre ovenpå, selv efter opbevaring i pose. Nej, det er bare gas. Men hele den første dag var de megasprøde ovenpå, takket være bagepulverets magiske blanding... Måske julestøv??

Ovenpå smed jeg noget citronglasur lavet med citronsaft og flormelis, nu jeg ikke kan lave mascarpone-topping. (Læs: ØV!)

Men smagen var nu god nok alligevel. Appelsinsaften gav den dog en lille bi-smag af sukat, lidt skarp i det. Men jeg har ikke noget problem med den slags, så jeg åd glad:

Lidt for meget bagepulver til min smag - men deres smag fejlede nu intet!


...Min søster, der var med-mundskænk og med-allergiker havde ihvertfald ingen klager!

Et voila - muffins til mælkeallergikere!




























Kommentarer