8. sep. 2011

Mælkefri pandekager med vaniljeis og lakridssirup

Jamen, der er ikke så meget andet at sige end... Jeg blev NØDT til at prøve det her.
Lakridssirup istedet for chokoladesovs?

You got it!



En ny klassiker er født - hvis man er lakridsfanatiker. Det smager superfedt - fordi vi jo troligt har lært, at lakrids og vanille er sådan ca. perfekte sammen. En fed-ish vaniljesag og noget sparsomt strøet lakridssovs... Yup, 100% win win. Og en superfræk måde at pifte pandekagerne op på til fx en dessert eller lign.
(Jeg brugte naturligvis Johan Bülows søde sirup)

Pandekagerne er lavet på rismælk og øl, og jeg vil godt vædde min samling af lakridsprodukter på, at du nærmest ikke kan smage forskel på mine pandekager og de normale med mælk.

Jeg brugte:

5 dl mel
5 dl rismælk
3-4 dl øl
5 æg
½ dl olie
1 tsk salt
1 tsk vanillesukker
1 tsk kanel
Og en allerhelvedes masse margarine til stegning...

Det tørre røres sammen, det våde piskes sammen (vent evt. med at putte øllen i) - så røres der for fuld kraft på køkkenmaskinen eller med elpiskeren - eller elgtyren... frit valg! - og jo mere du pisker, desto færre klumper kommer der i dejen...

Det er bon appetit herfra - mælkefrie pandekager til mælkeallergikere er bare GÅÅÅÅT!

4 Jeg æælsker kommentarer!:

  1. Det er ok - jeg er vant til det, da min kæreste godt kan spise lidt is og kakao og den slags (med mælk altså...) Men det varmer da alligevel en gammel mælkeallergikers hjerte, at andre som selv spiser mælk kan blive fristet af mine eksperimenter :-D

    SvarSlet
  2. He he ja det kan være.. Eller endnu bedre flødeis ;-)
    Undskyld hvis jeg frister med forbudte varer.. Men jeg synes til gengæld, at du får nogle skønne ting ud af din udfordring med minus-mælk -sejt!

    SvarSlet
  3. Det var skam også lækkert :-)
    Jeg tror den smager endnu bedre med normal mælkeis end den minus-mælkeis jeg selv åd det med ;-)

    SvarSlet
  4. Lækker lækker.. Skal prøves :-)
    Tak for inspiration!

    SvarSlet