I skovens dybe stille ro...

...Der sover man fand'me godt!

I denne weekend var vi hinsidan med nogle venner for at komme væk fra al stress og jag.
Det sker sjældent, at man efterhånden oplever det som byboer, men der findes faktisk steder indenfor en relativt lille radius af Danmark, hvor du kan få ro i lange baner. Et af dem er ødegårde oppe i Sverige. Og lad mig bare bekræfte, at disse små dukkehuse til mennesker ikke hedder ødegårde for ingenting: Den eneste larm i miles omkreds var fuglenes kvidren. Og så en bil i ny og næ. Sådan nærmere halvanden time:


Da vi er langt fra Ækvato, er myggene ganske små. Dette mindre handicap kompenserer de på snedigste vis for ved at lave små formationshære, der er parat til at invadere din krop, hurtige som en ninja, siger jeg dig! Det sker så snart du drejer fra motorvejen og drejer ind på den nærmeste rasteplads. Og der er mange rastepladser - eller Trafikplatser om man vil - i Svarige. De navngiver dem endda. Hvor meget trafik, der kan være på et lille frimærke af græs ved siden af nødsporet, synes dog at være et spørgsmål, der er åbent for diskussion - jeg ved det ikke, jeg er ikke svensker?! Men de HAR jo noget med dukkehuse ikke? Måske er det rastepladser til dukkerne?!

Når du kommer tilpas langt nordpå, har de faktisk hele BYER med dukkehuse i menneskestørrelse. Røde huse primært faktisk. Lidt syret - det er da Danmarks nationalfarver oder was?! De har også udkigstårne til at spejde efter dyrene... BANG! Så har du flere kilo elgtyr du ikke ved, hvad du skal bruge til. Medmindre du er svensker og æder den til jul... Har jeg hørt. Fra pålidelig kilde. En svensker faktisk. (En ædru af slagsen også).

Nå, men det var det her dukkehus...

IKEA møder Kosta Boda(skål) møder kurvemøbler og B&O pladespiller...

Nu med det helt rigtige "foggy" skær på - det var alle myggene....

Ord er lissom unødvendige ikk...?

Ja, ok, der var fjernsyn - men det kunne kun spille film.

Dette allerfinasta dukkehem var min bolig fra fredag til lørdag. Det er som taget ud af et country living magasin. Jeg tror endda de har inspireret bladet den anden vej....

Det var det PERFEKTE sted at flashe alt sit hækledims og håndarbejde. Og det gjorde de også. Og kniplinger med:

Kniplingstallerkener (nr. 2 i øverste række)

Så bliver det ikke meget mere skærgård, vel?

Jeg ved ikke hvorfor - jeg var bare totalt solgt, da jeg så de her blonder på hylden med det blomstrede mormorporcelæn...

Der var engang en bager... Jeps, den sorte låge er ind til en brødovn og så er der det gamle komfur/ovnværk. Vi prøvede det dog ikke....

Jeg sagde ødeGÅRD ikke... :P

Den nærmeste større by var faktisk Älmhult - stedet, hvor den første IKEA-butik så dagens lys!

Alle vi børn i bulderby - har fået en plastikskraldespand og et stengærde...

Jeg sidder her og er fuldstændig mæt af oplevelsen. Det var bare fantastisk at være omgivet af så meget sprød flæse-broderi-anglaise-blonde-hæklinge-idyl. Jeg tror ikke jeg kunne leve der hver dag... Men jeg kunne nok godt lige overleve at have et sommerhus, der lå 3½ time væk, hvor der var helt stille og meget meget mørkt, i hvis huset var så gammelt og fint.

Jeg er ellers ikke den rustikke type (undskyld, men har du nogensinde set en afskallet kommode på nogen af mine billeder, hva?!!!) - men det der... oh yeah, jeg tager hele dynen. Og så skal vi jo huske, at når det er svenske priser, skal man lige barbere 15-20% af prisen. Det bliver en fest, kan jeg love dig.

Udover en ren skærgårdsferie, så er Sverige også RIGTIG langt med produkter til mælkeallergikere - og i øvrigt alt muligt andet spøjst mad. Fx på tube.... Jeg røvede det nærmeste supermarked og fik lidt forskelligt med hjem - så næste gang krydres smagsløgene med en svenska madreportage. Og masser af inspiration selvfølgelig :-)

Ja, det är visst!

Kommentarer

  1. Fuldstændig enig, Piske... 100% ren, krystalklar-luft-sindssyg-idyl. Jeg lover dig, at jeg fik lyttet til noget stilhed! Og trukket noget luft. En skam man ikke kan putte det på flaske og have det med hjem. Håber I finder jer en weekend - det er SÅ meget my new 'hood'
    :-)

    SvarSlet
  2. Arh men altså - det er jo total idyl! Vi prøver pt. at finde en weekend, hvor vi kan tage til Sverige sammen med et vennepar, der kan låne sommerhus deroppe (året rundt, hehe), men det er helt umuligt at matche kalendre, så det bliver nok først i det nye år. Det kunne ellers være skæppeskønt med et par dage i det svenske :-)

    SvarSlet
  3. Det var det bestemt også. Kan KUN anbefale det på varmeste vis! :-)

    SvarSlet
  4. Hej det ser da bare total hyggelig ud, det må da være rat at få stresset af. klem

    SvarSlet

Send en kommentar