Det kolde gys...

Eller bare kold mad... smør-selv-madder... kært barn har mange navne i de danske husholdninger.
Ikke fordi temperaturen ligefrem ligger i den høje ende, når man tænker på den æh... regnfulde sommer vi havde, men nogen gange skal det være nemt og i øvrigt er det jo også meget miljøvenligt at spise kold mad - ihvertfald hvis man tænker på strømforbruget til ovn eller kogeplader. Som bonus er det pissenemt!



Melonsalat med mynte og ferskner. MUMS!


I denne uge fik vi kold mad med alt til faget hørende - tapasblanding, parma og melon, melonsalat af resterne... Ja, der var faktisk ikke sparet på noget. Selv rugbrødet var fra (Kvickly)bageren... Bagerst i køleskabet fandt jeg en gazpacho, der skulle bruges, så det gjorde jeg...

Halvdelen af fornøjelsen kommer næsten af alle de fine små porcelænsskåle man har anskaffet sig gennem tiden, ikke?

Sådan en omgang kold tomatsuppe smager nu altså godt...


Der var altså ikke et øje tørt... Af en rest mørbradbøf fik jeg den lækreste højtbelagte smørebrødsmad - og med lidt laks var der også bingo.

Ida Davidsen go home!
Der er sgu da ikke et øje tørt, hvad...

Guffe-guf!

Kold mad har et dårligere ry - lidt som noget fy-fy i mange speltmødres køkken. Men jeg er altså ligeglad - kold bøf med remo og ristede løg eller en laks eller en melon med skinke... Jeg er sgu game! Gimme more!!!

Kommentarer

  1. Hej Simone!
    Tak for de fine ord - det er dejligt at høre du kan lide det du læser :-)

    Jeg gætter på du refererer til min avocado-skål med agurkstykker? Det var inde i Magasin, der var sådan et 10 kr. marked med alskens småt. Måske har de dem stadig - men ellers kan man vist få dem fra Galzone lige her: http://ligo.dk/vare/Avocadoskaal--fra-Galzone.92532.html

    De øvrige skåle er lidt hapserier fra hhv. Ilva og Bodum :-)

    SvarSlet
  2. Virkelig fin blog du har ... kan slet ikke komme mig over hvor søde dine små skåle er, hvor er de fra ? :)

    SvarSlet
  3. Haha, du må snart lave kold mad til dig selv, Piske :P *fnis* Jeg har dog aldrig rigtig været til sushi, så jeg må indrømme, at den nok oftere står på god, gammeldags spegepølse frem for risrulle... Meeen, den VAR altså også god, den bøfmad der. Kan godt anbefale det... Sådan, altså - bare engang imellem ikke - så bliver man NØDT til at synde lidt! ;-) Er da også ganske beæret over, at du bliver sulten af min - i princippet - restemad *G*

    SvarSlet
  4. Jeg kan godt finde på at spise kold mad til aftensmad, selvom det ikke altid falder i god jord hos gemalen. I går var det dog sushi, og så er jeg tilgivet ;-)

    Men er jeg alene hjemme en aften, spiser jeg som regel en rugbrødsmad eller en skål yoghurt med frisk frugt.

    ... altså, nu har jeg siddet og stirret på den bøfmad de sidste par minutter, og jeg bliver sørenjensemig sulten af at se på den :-D

    SvarSlet

Send en kommentar