Trut trut falderaaa!

Truttelutterut-trut-trut.

Horn.

Jeg har lavet horn. Men jeg kunne ikke rigtigt trutte i dem.

Ja, kønne er de ikke... men hold kæft, hvor smagte de godt!

Idag spottede jeg en opskrift på sommerhorn i Amo's Bagebog #3, der deler opskrifterne ind efter de fire årstider og tilpasser indholdet efter sæsonens frugt og grønt. Og sådan noget kan "vi" godt li'!

Læg mærke til, hvordan mine horn clasher fulstændig med horn-stilen fra Amo... 

Havde nogle italienske jordbær fra sommeren i fryserens skuffer, som alligevel skulle bruges i kager. Da det ikke var de gode danske, så tænkte jeg, at de var fine til dagens formål.
Så, op med bærrene - og fandt lige en rest rabarber, der røg med i potten:

Tilføj billedtekst
Opskriften sagde 250g bær, men jeg havde faktisk et halvt kilo, så jeg doblede portionen op. (Opskriften får I i slutningen af indlægget.). Nå, så var det ellers bare med at røre noget dej sammen, mens bærrene tøede op i sukker- og vanille-laget:

Karen Volf på arbejde...

Dejen skal være lidt klistret - der er 2 æg i og lidt "smør"
(aka bagemargarine - for sådan er det desværre at være uvenner med mælk)

Imens hyggede bærrene sig i skålen - og fik til sidst lige en tur med Bamix-staven.

Mens dejen lå og hyggede sig, klargjorde jeg bærrene med en tur i blenderen (de var altså kun halvmaste... ikke helmaste). Rabarberen gjorde sig uhyggeligt godt med jordbærrene. Man skulle oprindeligt fylde hvid chokolade i hornene, men da jeg hverken havde hvid chokolade eller syntes det var en særlig fed kombi, greb jeg den stang marcipan, der lå og ventede på at blive brugt i køleskabet i stedet og lavede den til strimler i stedet:

Økologisk marcipan - det smagte nu meget godt rå... m-hm... 

...så mangler vi sgu bare en ordentlig dej!
Jeg delte dejen op i 4 kugler og rullede den ud til en stor cirkel, som jeg delte op i 6 trekanter:

Horn med fyld
Jeg har ikke rigtigt lavet horn med fyld før. Og da slet ikke horn med flydende fyld. Så I kan sikkert forestile jer PRÆCIS hvordan det her stunt endte ikke? Jeps... jordbær på bordet, mine hænder, ud af horn-enderne og bær på bagepapir istedet for i horn. Andet forsøg blev straks bedre og 3. kugle gik endnu bedre - så det så da nogenlunde ud, da jeg nåede den anden plade....

Melts in your mouth - NOT on the bagepapir, tak!
Jeg synes selv det var et ganske hæderligt resultat, der kom ud af det. Dejen blev nemlig lavet med både æg, margarine, sukker og vanille, så det var virkelig en luksusbolle med bær at få. De blev nemlig liiidt tykke i dejen. Tænk pølsehorn og ikke så meget tynde, fine wienerbrødsdhorn. Temmelig kikset. Jeg er åbenbart stadig i træningslejr, når det gælder horn med flydende fyld.

Der blev ca. 30 horn ud af dobbelportionen - og så havde jeg endda frugtblanding tilovers. Den kom i en lille dåse og bliver brugt imorgen på morgenmaden *savl*
Og her kommer så opskriften på de famøse horn, som dog vandt ved nærmere bekendtskab:

Til 30 horn skal du bruge:

50g gær
4 dl lunkent vand eller mælk
200g blødt smør eller margarine
2 æg
2 tsk salt
2 spsk vanillesukker

Ca. 1 kg mel

Fyld:
500g bær/frugt, enten mast sammen eller i rigtige stykker.

Gøren opløses, røres og med de øvrige ingredienser (jeps, på een gang, blev der sagt!) og melet tilsættes lidt efter lidt. Når dejen er ved at være færdig, er den stadig fedtet og lidt klistret, men den må helst ikke være helt en almindelig gærdej - æggene og smørret gør den blødere og mere fedtet.

Dejklumpen ligger i 5-10 minutter og deles op til 4-5 kugler, som laves til en cirkel og skæres ud i 6-8 stykker alt efter hvor store hornene skal være. Put fyldet på, rul dem sammen og put dem på en plade.
Lad dem hæve i ca. 30 minutters tid, og bag dem herefter ved 200 grader (180 varmluft) på midterste rille i ovnen i et kvarters tid.

Og det var faktisk det!

Velbekomme!

Kommentarer