Den sorte kylling...

Nej, det er ikke en omskrivning af junkfood-baskeren af (næsten) samme navn - Den Sorte Gryde.
Det er dog hvad du får, hvis du blander lakridssirup i lidt olie og pensler det på den stakkels fugl - sådan her:

4 stk kyllegøjsere med vand i bunden (så bliver det ikke så paptørt)


Mage til sortstegt pippedreng har jeg sgu sjældent set:

NEJ - jeg har IKKE haft bundselbrænderen igang. Selvom det er hårdt at tro...


Nuvel. Ret skal være ret. Og ret var ret... sort.
Igår - torsdag - havde vi min svigermor på besøg. Hun er ikke bange af sig, så hun requestede naturligvis at smage noget med "alt det der fancy lakrids-halløj" som hun kaldte det.
Jamen, no problemo, miss memo. Vi laver da bare en sort kylling.
Med en god lakridsøl til. Det var endda hjemmebragt lakridsøl, for svigermomse havde været ovre i den lokale vin- og delikatessepusher og erhvervet sig 2 lakridsøl, godt lokket af, at jeg fortalte hende, de smagte næsten som hvidtøl. Og min svigermor (og jeg!) ææææælsker hvidtøl. Vi kan drikke det istedet for en god whiskey efter maden. Mums filibabs! Man skal dog være obs på, at lakrids stout er bedst en kold vinteraften til noget lettere kraftig - eller kraftigt mad. Kylling er for let i smagen til at den heftige satan smagte helt godt. (medmindre du er virkelig stor fan af KB's bryghus ...)



Trafiklysmiddag...


Til at supplere det hele, lavede jeg en genklanger af den sprøde tomatsalat overhældt med æbleeddike og sort sirup. Også denne gang blev det helt fantastisk.
Men kylling og lakrids skal man... nok gøre på en lidt anden måde. Det KAN hænge sammen med, at den måske blev liiiidt for grillet, men smagen var MEGET kraftig på det skind, selvom jeg godt kan lide sort i indretningen....


Så... der er faktisk noget lakrids IKKE er så god til - og det er på GRILLkyllingers skind. Det giver kort og godt en lidt for brændt smag. Men den så ellers flot ud på den tallerken - rød tomatsalat, gule kartofler, grøn agurkesalat - og så lige lidt sort til at pifte det hele op. Jow jow... Trendkompagniet går ikke helt forgæves her...

Denne weekend skal jeg have bagt nogle fine, hvide boller, så jeg kan smage min første hjemmesyltede blommemarmelade på et eller andet. Jeg har noget økologisk mel og frisk gær i køleskabet, jeg kan høre kalde mit navn...

Kommentarer

  1. Tak for tippet, Klidmoster! Det skal helt klart prøves næste gang. Jeg tænkte nok det ikke kunne være rigtigt, at lakrids ikke smagte godt til kylling ;-)

    God fornøjelse med siruppen - ja, det er jo så den salte jeg bruger ;-)

    SvarSlet
  2. Uh, jeg har lavet næsten det samme trick - men turde ikke blogge om det. Jeg pillede det brændte skind af og brugte kyllingen i en wokret :-D

    Men jeg ved hvad man kan gøre i stedet for. Bland lidt blødt smør med lakridspulver og læg det forsigtigt ind UNDER skindet. Det giver en skøn smag til kyllingen og sprødt gyldent skind. Man kan også stege kyllingen næsten færdig og så pensle med lakridssirup og give den et par minutter ekstra.

    Tror vist hellere lige jeg må prøve din tomatsalat med lakridssirup. Er det den søde eller den salte sirup du bruger?

    SvarSlet
  3. Hej Charlotte.
    Jamen, du har helt ret - hvem hulen kan IKKE lokkes til noget grillkylling? Det blev ihvertfald MEGET sprødt det skind! ;-)
    Og 1000 tak for de pæne ord - og velkommen til i øvrigt. Håber du bliver glad for at være her :-)

    SvarSlet
  4. Eeeeelsker kylling - vil også gå i sort;-) Modigt forsøgt. For få køber, efter min mening, køber "kun" kyllingfilet, ikke et ondt ord om det, men kylling med skind er efter min mening det bedste. fed fed blog du har - første gang jeg kigger inden for, absolut ikke den sidste.
    Mange lørdagshilsner
    Charlotte

    SvarSlet

Send en kommentar